Undersøgelse af muligheder for forebyggelse af ødemsyge hos fravænnede grise

Ødemsyge har formentligt optrådt lejlighedsvis i mange år, men har kun været erkendt  i Danmark siden begyndelsen af 1994, hvor en ny diagnostisk metode blev taget i brug rutinemæssigt.

Årsagen til ødemsyge er infektion med colibakterier af typerne O138, O139 og O141. I Danmark har der ved de typiske tilfælde kun været fundet O139 med evnen til at danne både F107 og VT2v. Hvis bakterierne ikke har begge disse egenskaber samtidig opstår der ikke ødemsyge i besætningen. De nævnte colistammer er meget udbredt i danske svinebesætninger, men de færreste er i besiddelse af de to nødvendige egenskaber for at ødemsyge kan opstå.

E. coli O139 , F107, VT2v er indtil 1.oktober 1995 fundet i 46 besætninger hovedsageligt på Fyn, i Syd- og Sønderjylland og en enkelt på Sjælland. Af disse er 32 sobesætninger og 14 er slagtesvinebesætninger. Halvdelen af slagtesvinebesætningerne aftager grise fra sobesætninger med ødemsyge.

På landsplan har sygdommen ikke den store betydning, men for den enkelte ramte besætning kan sygdommen betyde store tab. Under udbrud kan op til 80 pct. af kuldene angribes, men normalt angribes 30-40 pct. med en høj dødelighed (over 50 pct.). Forløbet er nogle uger til flere måneder I voldsomt angrebne besætninger kan dødeligheden ligge på 10-15 pct. over flere måneder.

Sygdommen ses hyppigst i anden uge efter fravænning, men kan også ramme grise i farestalden og i ung- og slagtesvinestalden. Det stress, som grise udsættes for i forbindelse med fravænning og flytning menes at være af stor betydning for udviklingen af sygdommen. De angrebne grise får i typiske tilfælde hævelser (ødemer)  i øjenlåg og på næseryggen, besværet vejrtrækning, slingerhed og kramper og de fleste dør. Sygdommen falder som regel til ro med tiden, men tilbagefald kan ses i enkelte ugehold.

Ødemsyge har en akut og en mere kronisk form. Det er oftest de bedre grise i holdet som rammes af ødemsyge. I meget akutte tilfælde dør grisene uden forudgående  symptomer. Symptomerne er afhængige af den mængde giftstof (VT2v) som grisene optager fra tarmen. Det er ikke alle angrebne grise som har både ødemer (hævelser) og nervøse symptomer. De ydre ødemer er oftest knyttet til øjenlåg, ører og under huden i halsregionen. De nervøse symptomer kan variere fra usikker stiv gang, slingerhed til lammelser eller tvangsbevægelser. En del af de angrebne grise har endvidere besværet vejrtrækning.

Antibiotika som forebyggelse medfører ofte hurtigt udvikling af resistente bakterier. I mange besætninger har det været nødvendigt med hyppige antibiotikaskift for at have en tilstrækkelig effekt af behandlingen. Da brugen af antibiotika derfor ikke kan anbefales som langsigtet strategi i ødemsygebesætninger, er der i denne afprøvning undersøgt muligheden for forebyggelse af ødemsyge ved tilsætning af Micro-aid® til drikkevandet, Cernivet® eller Digest Acid® til foderet eller ved brug af simple kornblandinger

Afprøvningerne er gennemført i 6 sobesætninger med alvorlige kliniske problemer med sygdommen i perioden december 1994 til juni 1995. I alt indgik 117 hold med ca. 4600 grise. Valget af midler afspejler de produkter, der allerede var taget i anvendelse i enkelte ødemsygebesætninger, angiveligt med en vis god effekt (Tabel 1).

I besætningerne har midlerne oftest været kombineret med andre tiltag. For at kunne vurdere effekten af de enkelte produkter, er de i afprøvningen hver især brugt alene og sammenlignet med en ubehandlet kontrolgruppe. Udgangspunktet for behandlingen af kontrolgruppen var de fravænningsprocedurer, som blev praktiseret inden besætningen fik problemer med ødemsyge.

Af praktiske årsager har det ikke i alle besætninger været muligt at have parallelle behandlings- og kontrolgrupper. I disse besætninger har hvert andet ugehold fungeret som kontrolhold (tabel 2).

Til vurderingen af effekten af de forskellige midler er valgt dødelighed, dødelighed som følge af ødemsyge, og tilvæksten i forsøgsperioden.

Dødelighed

Dødeligheden er opgjort dels som total antal døde dels som antal døde af ødemsyge i de første 4 uger efter fravænning (registreret af ejer). Grunden til at dødelighed er vurderet over en 4 ugers periode er at få et standardiseret og objektivt mål for effekten af behandlingerne. Der er fra besætningerne som stikprøve løbende indsendt materiale til laboratoriemæssige undersøgelser til bekræftelse af besætningsejerens diagnoser.

Resultaterne er opgjort for besætningerne analyseret parallelt (Schalls model). Dødeligheden er analyseret ved logistisk regression udbygget med overspredningsparametre, jvf formlen nedenfor. Overspredningen antages at være normalfordelt.

Model til analyse af dødelighed:

Tilvæksten er beregnet som den gennemsnitlige daglige tilvækst i holdet (slutvægt for holdet - startvægt for holdet/antal ved slut/antal dage i forsøg). Tilvækstdata er analyseret ved en række variansanalyser for at undersøge effekten af  behandling, besætning staldnummer, stinummer og indsættelsesvægt med henblik på inklusion i modellen til beskrivelse af data.

Resultaterne vises som beregnede, modelbaserede værdier for henholdsvis dødelighed og tilvækst på tværs af de 6 besætninger. For den enkelte besætning er de faktiske værdier for dødelighed og tilvækst tal også beregnet (Tabel 3).

 Dødelighed

Dødeligheden er korrigeret for indsættelsesvægt, da den har stor betydning for dødeligheden efter fravænning. Med undtagelse af den rene kornblanding ligger alle de beregnede dødeligheder efter fravænning for kontrolhold og forsøgshold mellem 10-14 pct. for den totale dødelighed og mellem 4-13 pct. for dødeligheden som følge af ødemsyge. Ingen af behandlingerne har haft en statistisk sikker effekt på dødeligheden i de 4 første uger efter fravænning i forhold til dødeligheden i kontrolgruppen (Pbehandlingseffekt = 0.19 for dødelighed og 0,56 for dødelighed som følge af ødemsyge).

I “korngruppen” er dødeligheden beregnet til 67,1 pct., hvilket afviger betydeligt fra de øvrige resultater. Dette resultat er kun baseret på et hold i en enkelt besætning, hvor der netop i den periode var meget store problemer med sygdom som af ejeren ikke blev vurderet som ødemsyge. Endvidere har denne store dødelig stor betydning for den relative lave P værdi for den totale dødelighed. Besætning 4 er ikke analyseret nærmere på grund af meget lav dødelighed i afprøvningsperioden (én gris døde i kontrolgruppen og ingen grise i behandlingsgrupperne).

De faktiske tal for den “totale“ dødelighed i behandlingsgrupperne varierer fra 0-62,5 pct. Den store variation i effekten af en behandling i de forskellige besætninger er medvirkende årsag til, at det er svært at få et statistisk sikkert resultat.

Den faktiske dødelighed i behandlingsgrupperne for de grise som besætningsejerne mente var døde som følge af ødemsyge varierer fra 0-21,2 pct. De hold, som er behandlet med Micro-aid®, har i alle besætninger  haft en dødelighed af ødemsyge, som var lig eller lavere end dødeligheden i kontrolgruppen. Dette skal tages med et forbehold da der ikke er tale om diagnoser, som er bekræftet ved laboratorieundersøgelser.

“Kornblandingen ” er kun afprøvet i en enkel besætning. Flere afprøvninger må afgøre om der er nogen effekt af en simpel kornblanding, idet en sådan burde belaste mave-tarmsystemet mindre end proteinrige fravænningsblandinger.

I besætning 3 er der god overensstemmelse mellem den totale dødelighed og dødeligheden som følge af ødemsyge. Dette kan tolkes som at der ikke har været andre væsentlige problemer i besætningen. Afprøvningen i denne besætningen demonstrerer meget tydeligt at dødeligheden er lige så stor i de hold som har fået Micro-aid® eller Cernivet® som i de ubehandlede kontrolhold.

I besætning 4 og 6 har der næsten ikke været nogen dødsfald som følge af ødemsyge til trods for at besætningerne dels havde store problemer med sygdommen inden afprøvningens start og dels at de ubehandlede kontrolhold kunne forvente at fremprovokere sygdommen.  Dette pludselige og uforklarlige ophør af forhøjet dødelighed kan være forklaringen på, at det i nogen besætninger ser ud som om at anvendelsen af et bestemt middel har fjernet ødemsygen fra besætningen.

Tilvækst

Ved beregning af de den gennemsnitlige daglige tilvækst er der korrigeret for besætning og indsættelsesvægt.  Alle de beregnede værdierne ligger mellem 420- 440 gram daglig tilvækst. Beregning af tilvæksten i kornholdet har ikke været mulig på grund af manglende registreringer.

Ingen af behandlingerne har haft en statistisk sikker forskel i forhold til tilvæksten i kontrolgruppen. (Pbehandlingseffekt = 0.77).

Simple kornblandinger, tilsætning af Micro-aid® til drikkevandet , Probiotika (Cernivet®) eller Syre (Digest Acid®) til foderet har i kontrollerede forsøg ikke enkeltvis kunne reducere dødeligheden eller øge tilvæksten i forhold til ubehandlede hold, under udbrud af ødemsyge i hårdt angrebne besætninger.