Konference vedrørende “Hormoner”

1) Aanbolske steroider

Disse stoffer kan opdeles i to grupper:

1. Endogene stoffer, som er naturligt forekommende i dyr
2. Xenobiotiske, som er kunstige stoffer med hormonel virkning

Fordele ved disse stoffer:

• forbedrer tilvækst og foderudnyttelse
• nedsætter fedtaflejring og øger kødaflejring
• ingen eller lille effekt på dyrenes sundhed og velfærd.
• nedsætter næringsstofudledningen til miljøet (N og P- udledning).

Stofferne søges vurderet i forhold til risikoen overfor:

      a)  det behandlede dyr
      b)  producenten
      c)  forbrugeren

Ad 1) Denne gruppe indeholder stoffer som østrogen, testosteron og progesteron, som alle produceres i kønsorganerne hos såvel mennesker som dyr.

Det konkluderedes, at:

• alle dyr indeholder forskellige mængder naturligt hormon, som ikke er artsspecifikt, og som derfor har samme virkning i såvel dyr som mennesker.
• de tildelte endogene hormoner nedbrydes på samme måde som de naturligt forekommende i dyr.
• restkoncentration er funktion af tildelt dosis.

Disse stoffer anvendes primært til kvæg i kødproduktionen, og som injektionspræparater i øreregionen. Da den nødvendige dosis er langt mindre end den naturligt forekommende koncentration i dyr som tyre og drægtige køer, anses disse stoffer ikke for at være risikable med hensyn til restkoncentrationer. En tyr producerer på 4 dage den samme mængde som en stud tildeles på 30 dage. Der er således ikke frygt for restkoncentrationer og biologiske interaktioner med andre hormoner i dyr.

Ad 2) Denne gruppe indeholder produkter som trenbolon og zeralon. Hvis disse produkter injiceres korrekt i øreregionen, som kasseres ved slagtning, er der ikke restkoncentrationsproblemer, men ofte anvendes produkterne forkert med injektion i lårmuskulaturen, og så er der risiko for overførsel til mennesker. For disse produkter er der diskussion om, hvor stor den maksimale restkoncentratione må være, men det blev hævdet, at ingen andre produkter er så velbelyst som trenbolon og at det derfor er sikkert både for dyr og mennesker ved rigtig anvendelse. Der menes heller ikke at være risiko for udskillelse til miljøet gennem gødning.

Disse produkter er godkendt i en række lande (herunder USA) til kvæg men ikke til svin, da effekten til svin er begrænset.

2) Beta-agonister

Disse stoffer skal gives oralt gennem foderet. Stofferne påvirker en række fysiologiske forhold og anvendes i stor udstrækning til mennesker, bl.a. som slankepiller. En række bivirkninger er velkendte, og stofferne er meget potente.

Stofferne har følgende virkning:

• medfører højere tilvækst, bedre foderudnyttelse, mindre fedtaflejring
• medfører mere sejt kød
• påvirker hjertefrekvensen og øger risikoen for benlæssioner.

Stoffer i samme kemiske gruppe (phenoler) er clenbuterol, rimiterol og salbuterol, hvor primært clenbuterol er langsomt inaktiveret og derfor kræver lang tilbageholdelsestid, hvilket er vanskeligt, når det skal tildeles via foderet. Clenbuterol er et højt skattet veterinært produkt til terapeutisk behandling mod visse kvægsygdomme (lungeproblemer). Kun Danmark og Grækenland anvender ikke produktet terapeutisk. Det er forbudt som foderadditiv i hele EU, men det misbruges i en række lande.

Ved terapeutisk behandling er tilbageholdelsestiden ca. 14 dage og det anses for tilstrækkeligt. Ved illegalt brug anvendes doser, der er 10-15 gange højere end tilladt, og så er tilbageholdelsestid på 6 uger knap nok tilstrækkelig.

Der var bred enighed om, at clenbuterol ikke bør anvendes til vækststimulering, men også at denne gruppe produkter bør vurderes individuelt, da andre stoffer så som ractopamin og cimaterol ikke giver samme problemer. Disse stoffer er tæt på godkendelse som fodertilsætning i USA.

Velfærd for dyr: På grund af  sideeffekter er det ikke acceptabelt at anvende clenbuterol til konstant dosering.

3) Væksthormon

Væksthormon har følgende effekt:

• bedre tilvækst og foderudnyttelse
• mindre fedtaflejring, mere kød
• lille fald i mørhed i svinekød, men ikke i oksekød
• muligvis nedsat knoglestyrke
• nedsætter N og P-udskillelsen til miljøet
• større vandaflejring i kroppen.

To risikoaspekter blev belyst:

1) Den hormonelle påvirkning af næringsstofsammensætningen i kød og mælk. Der aflejres mindre fedt og mere protein, men dette anses ikke for at være et problem.

2) Restkoncentrationsproblematikken blev vurderet, men der er ingen risiko for forbrugere  af hormonbehandlet kød og mælk fordi:

• der findes kun spor efter væksthormon i behandlede dyr
• eventuelt overført væksthormon vil nedbrydes i menneskets tarmsystem
• skulle en rest absorberes i mennesker er hormonreceptoren artsspecifik
• kun hormonmanglende mennesker reagerer på hormontildeling
• effekt af hormoner til hormonmanglende patienter kræver daglig terapi på 0,05 mg/kg vægt/dag.

En afledt funktion af væksthormontildeling er forøgede koncentrationer af insulinlignende vækstfaktor (IGF-1) i mælk og kød. Dette anses dog heller ikke for et problem, dels fordi dette stof ødelægges ved tilberedning (varmebehandling), dels fordi det nedbrydes i menneskets tarmsystem og dels fordi mængderne er mindre end det der forekommer i modermælk og i menneskers tarmsaft.

Risiko for allergiske reaktioner hos mennesker mod fremmede proteinstoffer som IGF-1 blev omtalt, men der findes ikke nok viden om denne problemstilling. Der er ikke beviser for, at væksthormon påvirker dyrenes velfærd. Heller ingen væsentlig negativ effekt på kødkvalitet, men fedtindholdet bliver mindre, hvilket kan påvirke smagen.

Konklusion:
Absolut ingen risiko for forbrugere af behandlede produkter.
BST til kvæg er godkendt i USA, men ikke i EU.
PST er ikke godkendt i USA, og ingen producenter arbejder p.t. på at søge godkendelse.
PST er godkendt i Australien, men ingen producenter markedsfører PST.

4) Vækstfremmere

Virkningen af disse stoffer er:

• forbedret tilvækst og foderudnyttelse
• nedsætter N og P-udledningen
• forbedrer dyrenes sundhed da skadelige mikrobiologiske nedbrydningsprodukter reduceres.

Fordelen er, at stofferne tildeles oralt, og for de antibiotiske stoffer er absorptionsraten lav, at der ikke er risiko for restkoncentrationer.

Visse produkter som zinkbacitrasin og virginiamycin er ikke beskrevet så godt som de øvrige, og vurderingen af ADI (acceptabel daglig indtagelse) er derfor beregnet med en sikkerhedsfaktor 1.000 mod normalt 100.

Ulempen ved stofferne er, at de passerer unedbrudte gennem tarmen og udledes til miljøet, uden at risikoen herved er belyst. Ligeledes er der risiko for resistensdannelse.

For olaquindox og carbadox gælder, at de absorberes, og akkumuleres i væv, hvilket medfører tilbageholdelsestid. Overholdes denne er der ikke restkoncentrationsproblemer.

Carbadox nedbrydes hurtigt, men flere nedbrydningsprodukter findes i vævet op til 28 dage efter ophør med brug af carbadox. Disse er dog hverken genotoxiske eller carcinogene.

Olaquindox metabolisme er ikke så godt beskrevet og derfor er der ikke angivet ADI. Efter 28 dages tilbageholdelsestid er der ingen risiko for restkoncentration. Der er risiko for fotoallergi, og kun produkter, der er baseret på støvbindende bærestoffer, godkendes i dag på bilag 1.

Der var flere kritiske kommentarer til carbadox og olaquindox, og det efterlod det indtryk, at det kun er et spørgsmål om tid, før disse produkter ikke længere er tilladte.

Resistensproblematikken blev omtalt, og der blev primært fokuseret på avoparcin. De danske data er gode nok som dokumentation for, at der udvikles resistente enterokokker, og at der udvikles krydsresistens. Risikoen er beskrevet men ikke kvantificeret. Fælles EU-undersøgelser bør gennemføres, og alle vækstfremmere bør revurderes.

I arbejdsgrupperne var det kun de inviterede videnskabsfolk, der havde taleret. Efter arbejdsgruppernes fremlæggelse og konklusion var der derfor afsat tid til, at de øvrige deltagere kunne komme med deres kommentarer.

Der fremkom en lang række meget skarpe kommentarer mod brug af hormoner fra såvel landmandsorganisationer, som fra kødbranchens repræsentanter. Også EU-parlamentsmedlemmer var stærkt kritiske overfor brug af hormoner, selv om der dog ikke blev stillet kvalificeret tvivl om de faktiske resultater fra arbejdsgrupperne konklusioner.

Debatten efterlod det indtryk, at man i EU ikke ønsker at tillade brug af hormoner.

Organasationskomiteens konklusion

Komiteen udarbejdede en konklusion på baggrund af de tre arbejdsgruppers videnskabelige konklusioner (se vedlagte bilag).

Konklusionen betragtes på grund af tidspres og vigtigheden af en præcis formulering som foreløbig, og en dyberegående konklusion vil blive udarbejdet i løbet af december.

Kort kan konklusionen gengives således:

1. De naturlige steroidhormoner og de relaterede produkter (zeranol og trenbolon) medfører ikke sundhedsrisiko for mennesker, når de bruges efter forskrifterne. En negativ effekt på dyrenes sundhedsforhold er ikke særlig sandsynlig, men ikke velbelyst og bør undersøges nærmere.
2. Beta-agonister som vækstforøgende stoffer indebærer væsentlige bekymringer for mulige risici vedrørende sundhedsforhold hos dyr og mennesker. De toksikologiske forhold vedrørende langtidseffekt er ikke tilstrækkelig belyst.
3. Den illegale anvendelse af vækstforøgende stoffer er et væsentligt problem for de fleste lande. Der er et stort behov for at koordinere de nationale kontrolsystemer, at forøge overvågningsaktiviteten og forbedre kontrolmetoder.