Avlsfremgangens gennemslagskraft i produktionen er undersøgt i dette forsøg. Der er set på egenskaberne daglig tilvækst målt fra ca. 30 kg til slagtning og på egenskaben kødprocent. Der var ingen signifikant forskel på avlens gennemslagskraft i de undersøgte besætninger. Avlsfremgangen for daglig tilvækst slog stærkere igennem for so- og ornegrise end for galtgrise. Omvendt forholder det sig med kødprocent, hvor fremgangen slog stærkest igennem for galtgrise. Målt på gennemsnittet af so- og galtgrise overføres der til produktionen 61 pct. ± 38 pct. point af avlsfremgangen for daglig tilvækst og 140 pct. ± 86 pct. point af avlsfremgangen for kødprocent.
Baggrund
Avlsværdivurderingen er baseret på målinger på renracede dyr, dels i avlsbesætninger og dels på forsøgsstation. Den efterfølgende rangordning, og udvalg af avlsdyr til næste generation, baseres således på, hvad de enkelte dyr kan præstere, når de anvendes til renrace-produktion.
Da man anvender krydsninger i svineproduktion, er det vigtigt, at de dyr der udvælges i avlen, også er de dyr, der vil klare sig bedst i en krydsningsproduktion.
Det har været påstået, at kun kødprocent, der har en høj arvelighed, slår igennem i svineproduktionen, mens man ikke mente at kunne se nogen effekt på daglig tilvækst, der har en lavere arvelighed, og dermed er mere påvirket af miljøforhold.
Formålet med undersøgelsen var at undersøge om rangordningen af Durocorner var ens når afprøvningen blev foretaget på henholdsvis renracede dyr og krydsningsdyr i henholdsvis avls- og produktionsbesætninger.
Materiale og metode
Afprøvningen blev foretaget i to produktionsbesætninger, der begge købte LY-polte i opformeringsbesætninger. Fædre til forsøgsgrisene var Duroc KS-orner fra Hatting, Skjern. De to produktionsbesætninger er beskrevet i tabel 1.
|
Tabel 1. Beskrivelse af produktionsstørrelse og forhold i de undersøgte produktionsbesætninger |
||
|
|
Besætning 1 |
Besætning 2 |
|
Antal årssøer |
180 |
220 |
|
Staldsystem |
1 slagtesvinestald fuldspaltet 24 grise pr. sti 0,7 m² / gris |
1 ungsvinestald (30-45 kg) 1 slagtesvinestald (45-100 kg) 1 slagtesvinestald (30-100 kg) fuldspalter 22 grise pr. sti (sl. stald) 0,65 m² / gris |
|
Fodring |
ad libitum indkøbt pelleteret foder simple foderautomater |
ad libitum indkøbt pelleteret foder foderautomater m. drikkenibbel |
|
Sundhedsstatus |
MS-Hp 6 |
SKM |
Alle forsøgsgrise blev oprettet i Databank for Svineavl med afstamning, fødselsdag mv. I begyndelsen blev der afprøvet so-, galt- og hangrise, senere blev det besluttet kun at afprøve so- og galtgrise på grund af den ringe interesse for hangriseproduktion. Forsøgsgrisene skulle afprøves på nøjagtig samme måde, som forsøgssvin afprøves i avlsbesætningerne (se Regler for Avl, punkt 8).
Af praktiske årsager var det ikke muligt helt at opfylde alle krav.
Der var tale om følgende afvigelser:
- flere grise i stierne (avlsbesætninger max. 20 grise/sti).
- mindre areal pr. gris (avlsbesætninger krav 0,75 - 1 m² / gris).
- 12,5 pct. af forsøgsgrisene fra bes. 1 og 2,7 pct. fra bes. 2 overholdt ikke kravet til alder ved forsøgets begyndelse.
- 24,3 pct. af forsøgsgrisene fra bes. 1 og 28,1 pct. fra bes. 2 overholdt ikke vægtkravet (28-34 kg) ved forsøgets begyndelse.
Det vurderes at disse afvigelser var uden betydning, da det netop var interessant at undersøge om avlens resultater kan slå igennem, også under sådanne (produktions-) forhold.
Alle forsøgsgrise i en sti blev vejet, og alle so- og hangrise scannet (ultralydmåling af spæktykkelse), i ugen inden den største gris skulle leveres til slagteriet. Galtgrisene blev ikke scannet, da der ikke er beregnet formler til omregning af spæktykkelser til kødprocent for galtgrise.
Alle forsøgsgrise blev slagtet ved normal slagtevægt på henholdsvis Danish Crown i Horsens og Vestjyske i Esbjerg. Alle forsøgsgrise blev skinkemærket med deres id-nr., og der blev fra slagterierne indhentet oplysninger om slagtevægt og KC-kødprocent.
Ud fra vejninger af den levende gris, blev tilvæksten beregnet som forskellen mellem startvægt og vægten på scanningsdagen. Ud fra antal dage i forsøg blev den gennemsnitlige daglige tilvækst fra 30 kg til 100 kg levende vægt beregnet som
dgllev = tilvækst/(antal dage i forsøg) + (100 ÷ scanningsvægt) x 1,56
Det er samme formel som benyttes for renracede Duroc-grise ved afprøvning i avlsbesætninger. Sidste led er en korrektion, som tager hensyn til at den gennemsnitlige tilvækst øges med stigende vægt.
Kødprocenten bliver beregnet ud fra det gennemsnitlige scanningsmål, scgns, som
kødlev = 68,23 - 0,9 x (scgns + (100 ÷ scanningsvægt) x 0,1)Daglig tilvækst baseret på slagtevægt beregnes på samme måde som i stationsafprøvningen
dglslagt = (18,4 + 1,09 x slagtevægt ÷ startvægt) / (antal dage i forsøg)
En oversigt over daglig tilvækst og kødprocent bestemt ud fra målinger på levende dyr og på slagtekroppe er vist i tabel 2. Forskellen på antallet af levende og slagtede grise skyldes problemer med registrering på slagteri.
|
Tabel 2. Antal af grise som indgår i undersøgelsen samt deres gennemsnitlige tilvækst og kødprocent |
|||||||||
|
|
|
Daglig tilvækst |
Kødprocent |
||||||
|
|
|
Levende |
Slagtet |
Levende |
Slagtet |
||||
|
Bes |
Køn |
N |
Snit (g) |
N |
Snit (g) |
N |
Snit ( pct.) |
N |
Snit ( pct.) |
|
1 |
Orne So Galt |
407 1023 680 |
742 701 724 |
296 723 498 |
735 695 710 |
360 1009 - |
58,9 60,5 - |
296 721 498 |
61,3 60,5 59,5 |
|
2 |
Orne So Galt |
657 1832 1240 |
895 858 890 |
534 1455 996 |
875 843 871 |
619 1759 - |
58,7 58,5 - |
534 1454 994 |
60,8 60,3 58,9 |
Den store niveauforskel i kødprocent mellem målinger på levende og slagtede dyr skyldes, at det er omregningsformlen for Duroc, der er benyttet ved omregning fra scanningsmål. Det er uden betydning for de videre analyser, at niveauet er forskelligt på levende og slagtet dyr, og det kunne justeres ved at ændre leddet 68,23 til 70,23 i omregningsformlen.
Al information fra afprøvning af KS-orner i avlsbesætninger og på forsøgsstation er sammenfattet på KS-listen og i databanken for svineavl i form af subindeks for egenskaberne i avlsmålet. Af interesse for denne undersøgelse er subindeks for daglig tilvækst og for kødprocent. Ved forsøgets afslutning blev oplysninger om disse subindeks for de deltagende orner hentet fra databank for svineavl. En oversigt er givet i tabel 3, hvoraf det fremgår, at forskellen i avlsværdi for daglig tilvækst på bedste og dårligste orne er 129 g. Det betyder, at der kan forventes 0,5 x 129 g = 64,5 g i forskel mellem deres renracede afkom i avlsmiljøet.
|
Tabel 3. Antal Durocorner og beskrivelse af deres subindeks for daglig tilvækst og kødprocent |
||||||||
|
|
Daglig tilvækst (g) |
Kødprocent |
||||||
|
Antal |
Snit |
Min. |
Max. |
std |
Snit |
Min. |
Max. |
std |
|
73 |
÷14,8 |
÷77 |
52 |
30,4 |
0,06 |
÷0,9 |
0,8 |
0,35 |
Daglig tilvækst bestemt ud fra levende vægt blev analyseret
efter modellen
|
(1) |
dgllev = bes + hold + køn + ßbes,køn x 0,5 x subdglfar + alfa1 x stvgt + alfa2 x stvgt² + Far + Mor + epsilon |
|
hvor: |
|
|
dgllev er daglig tilvækst bestemt ud fra levende vægt |
|
|
bes er besætning |
|
|
hold udgøres af den gruppe grise, der går sammen i en sti |
|
|
køn er galt, so eller orne |
|
|
subdglfar er ornens subindeks for daglig tilvækst og 0,5 x subdglfar er grisens subindeks for daglig tilvækst |
|
|
ßbes,køn med bes = 1,2 og køn = orne, so eller galt er en regressionskoefficient |
|
|
ß kan fortolkes som vekselkursen mellem avl og produktion |
|
|
stvgt er grisens startvægt |
|
|
Alfa1 er en regressionskoefficient |
|
|
Alfa2 er en regressionskoefficient |
|
|
Mor er N(0, sigmaM²) og beskriver soens avlsværdi for daglig tilvækst |
|
|
Far er N(0, sigmaF²) og beskriver forskellen mellem ornens sande avlsværdi for daglig tilvækst og dens subindeks |
|
|
Leddene far og mor beskriver slægtskabet mellem dyrene |
|
|
Epsilon er N(0, sigma²) og betegner restvariationen |
For daglig tilvækst beregnet ud fra slagtevægt er benyttet samme model. For kødprocent bestemt ved slagtning er benyttet en model af samme type, idet dog subdglfar er erstattet af ornens subindeks for kødprocent og korrektionen for startvægt er udeladt. Scanningskødprocent er analyseret efter samme model som kødprocent.
Resultater og diskussion
Estimater af ßbes,køn er vist i tabel 4. I intet tilfælde var der signifikant forskel på ßbes,køn mellem besætninger og i intet tilfælde var der signifikant forskel på ßbes,køn mellem sogris og orne. For kødprocent bestemt ved slagtning var der en svag forskel i vekselkurs mellem køn (P=6 pct.), idet galte tenderer til at have en højere vekselkurs (ßgalt =1,85 ± 1,00) end sogrise og orner (ß=0,88 ± 0,90). For daglig tilvækst bestemt ved slagtning havde galte en signifikant (P=0,1 pct.) lavere vekselkurs (ß= 0,37 ± 0,40) end sogrise og orner (ß = 0,94 ±0,38).
|
Tabel 4. Vekselkurs mellem avl og produktion. Forventet vekselkurs er 1, ± angiver 95 pct. sikkerhedsinterval |
||||||
|
|
Bes. 1 |
Bes. 2 |
||||
|
|
Orne |
So |
Galt |
Orne |
So |
Galt |
|
dglslagt |
0,88 ± 0,70 |
0,69 ± 0,56 |
0,54 ± 0,63 |
1,10 ± 0,52 |
0,92 ± 0,44 |
0,26 ± 0,49 |
|
dgllev |
0,75 ± 0,61 |
0,46 ± 0,47 |
0,23 ± 0,54 |
0,94 ± 0,48 |
0,83 ± 0,39 |
0,59 ± 0,44 |
|
kødslagt |
0,30 ± 1,72 |
0,59 ± 1,34 |
2,17 ± 1,42 |
1,13 ± 1,39 |
1,14 ± 1,11 |
1,69 ± 1,22 |
|
kødscan |
0,73 ± 0,78 |
1,06 ± 0,56 |
- |
0,96 ± 0,70 |
1,00 ± 0,52 |
- |
|
Totalt |
Totalt |
|
|
½(so+galt) |
½(so+orne) |
|
|
dglslagt |
0,61 ± 0,37 |
0,94 ± 0,38 |
|
dgllev |
0,66 ± 0,31 |
0,66 ± 0,31 |
|
kødslagt |
1,40 ± 0,86 |
0,88 ± 0,90 |
|
kødscan |
- |
1,00 ± 0,41 |
For daglig tilvækst og kødprocent bestemt ud fra levende vægt var der ingen forskel på køn eller besætninger i vekselkursen.
Ved den statistiske analyse af resultaterne blev der taget hensyn til besætningernes og kønnenes forskellige niveau, hvilke dyr der var hel- og halvsøskende, og hvilke dyr der havde gået i sti sammen. Regressionskoefficienten ß i modellen kan fortolkes som vekselkursen mellem avl og produktion. En fremgang på 100 g i daglig tilvækst i avlen overføres således til 100 x ß g i produktionen.
For alle de betragtede egenskaber er vekselkursen signifikant forskellig fra 0, det vil sige avlens resultater overføres til produktionen. I avlen måles på sogrise og ornegrise, og i tabel 4 ses en tendens til, at vekselkursen for sogrise og ornegrise er tættere på 1 end vekselkursen for galtgrise. Galtgrise har en lidt ringere vekselkurs for daglig tilvækst, men til gengæld en bedre vekselkurs for kødprocent.
Målt på gennemsnittet af so og galt er vekselkursen for daglig tilvækst 0,61 og vekselkursen for kødprocent 1,40. Forskellen er 129 g mellem største og laveste subindeks for daglig tilvækst blandt de anvendte orner. Med en vekselkurs på 0,61 betyder det en realiseret forskel på 129 g x 0,5 x 0,61 = 39,3 g mellem afkom fra de to orner. Soens indflydelse på afkommets daglige tilvækst kan også beregnes i denne undersøgelse. Forskellen mellem bedste og dårligste so i en besætning er 100 g. Den store variationsbredde i soens indflydelse sammenlignet med orneindflydelsen skyldes givetvis, at ornerne udgør en langt stærkere selekteret gruppe, hvor alle de ringeste ikke er repræsenteret. Forskellen er 1,7 pct. mellem største og laveste subindeks for kødprocent blandt de anvendte orner. Med en vekselkurs på 1,4 betyder det en realiseret forskel på 1,7 pct. x 0,5 x 1,4 = 1,2 pct. mellem afkom fra de to orner.
Referencer
Regler for Avl og Opformering 1. april 1995, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier