Lovgivning og kontrol vedr. miljøforhold i udvalgte europæiske lande

Lovgivning om miljø i forbindelse med husdyrhold kan virke konkurrenceforvridende. Specielt lovgivning vedr. anvendelse af husdyrgødning har stor indflydelse på svineproduktionens muligheder og økonomi. Men også lugtgener og arbejdsmiljø vil få øget indflydelse for fremtidens svineproducenter.

I det følgende er beskrevet et sammendrag af tiltag og bestemmelser for husdyrgødning, ammoniakfordampning og forureningsniveau i staldluft i de mest husdyrtætte områder i Europa.

Husdyrgødning

Begrænsninger i forbindelse med udbringning af husdyrgødning tager dels sigte på beskytte vandkvalitet (væsentligste grund til beskyttelse) dels at begrænse kvælstof (ammoniakfordampning) og lugt.

EU-direktivet om nitrat fra landbruget (91/676/EØF) forpligter EU-landene til at udarbejde handlingsprogrammer til begrænsning af den mængde husdyrgødning, der tilføres jorden inden for hver bedrift. Der skal fastsættes en mængde pr. ha, som indeholder 170 kg kvælstof (N). Dog kan medlemslandene i det første fireårige handlingsprogram tillade en  mængde husdyrgødning, som indeholder op til 210 kg N.

Miljøministeriet har udarbejdet forslag til ændring af den danske lovgivning med sigte på, at direktivet gøres gældende i Danmark fra året 1999.

I bilaget er vist uddrag af data om dyretæthed og om de nugældende regler for oplagring og anvendelse af husdyrgødning i en række EU-lande.

Data for landene Tyskland, Belgien og Frankrig er for de husdyrtætte regioner, henholdvis Niedersachsen, Flandern og Bretagne.

Dyretætheden er angivet i antal dyreenheder pr. ha landbrugsareal incl. arealer med varigt græs. Varigt græs udgør ca. 10 pct. af det dyrkede landbrugsareal i Danmark, mens det i Tyskland og Holland udgør henholdsvis 45 og 110 pct.

Om forholdene i de enkelte lande bemærkes:

Danmark:

• Her er kravene til opbevaring af husdyrgødning mest vidtgående: nødvendig kapacitet er 9-12 måneder og der kræves betonbeholdere udenfor staldene. Kun begrænsede mængder husdyrgødning må udbringes i perioden fra høst til 1. februar.
• Der udarbejdes gødningsregnskab med kvælstoftildeling tilpasset ejendommens udbytteniveau og afgrødernes behov, og der indberettes nøgletal for udnyttelse af husdyrgødningen.
• Krav om eje af visse andele af eller hele det nødvendige landbrugsareal afhængigt af besætningsstørrelse.
• Maksimal svineproduktion i forhold til landbrugsareal er 5,1 årsso eller 51 slagtesvin, 25-95 kg opdrættet pr. ha.

Tyskland:

• Miljøforvaltningen er forskellig i delstaterne, dog maximalt 200 kg N i husdyrgødning pr. ha. Arealbehov er afhængigt af afgrødetype og af, om jorden ligger i eller udenfor vandbeskyttelsesområder.
• Produktion i forhold til landbrugsareal: ca. 7 årssøer eller 40 slagtesvin, 20-100 kg, opdrættet pr. ha.

Holland:

• Fosfatmængden er begrænsende for produktionen på den enkelte bedrift.
• Fra 1997 skal husdyrbrugene føre mineralregnskab, og bedrifterne tildeles “fosfatkvoter”, der skal erhverves før evt. udvidelse af produktionen.
• Der er således ingen sammenkobling mellem husdyrproduktionens og landbrugs­arealets størrelse på den enkelte ejendom.
• Nuværende tilladte fosfatniveau på landbrugsarealerne er ca. 55 kg P pr. ha dyrket og 85 kg P pr. ha græsjord. Niveauet sænkes gradvis og der tilstræbes balance for de enkelte afgrødetyper i løbet af ca. 10 år (balance angives til 25-35 kg P pr. ha).
• En “gødningsbank” varetager formidling af gødning fra husdyrbrug med gødning i overskud til ejendomme med gødningsbehov.

Belgien:

• Svineproduktion findes kun den nordlige del af Belgien. Her er stor dyretæthed og offentlig regulering af husdyrbrugene efter stort set samme mønster som i Holland.

Frankrig:

• Størstedelen af den franske svineproduktion findes i Bretagne.
• De stigende problemer med overskudsgødning er begrænsende for produktionen.
• Ristriktioner for anvendelse af gylle nær boligområder og nær vandløb (150-200 m) medfører, at husdyrbrugene skal have adgang til større areal end behovet ifølge gødningsomsætningen. Overskudsgylle må højst transporteres 10 km til aftagere.
• Kvælstof er begrænsende for arealkravet og der sigtes mod at overholde nitratdirektivet. Ved beregning af nødvendigt areal skelnes mellem arealer med korn, græs/majs og bælgplanter, idet arealer med bælgplanter ikke medregnes som egnet til at udnytte husdyrgødning.

Storbritannien:

• De britiske regler for besætningsstørrelse og arealkrav findes i de generelle: “Code og good agricultural practice”.
• Reglerne er vejledende, men lægges til grund for bl.a. myndighedsbehandling af godkendelses- og klagesager og ved strafudmålingen i sager om forurening, der stammer fra husdyrbrug.
• Maximal kvælstofgødskning med husdyrgødning er 250 kg N pr. ha, svarende til 14 årssøer med grise til 4 uger eller 25 stipladser til slagtesvin, 20-90 kg, pr. ha.

Sverige:

• Fosfor er begrænsende for mængden af husdyrgødning. Den højest tilladte husdyrproduktion er 2,2 årssøer eller 25 slagtesvin, 25-100 kg, pr. ha landbrugsareal.

Problemstilling om husdyrgødning

Der er stor forskel på forvaltningen af miljøregler for husdyrproduktion i landene.

I alle landene tilstræbes, at EU-direktivet om nitrat fra landbruget opfyldes inden for et kortere åremål.

I Holland er indført fosfatkvoter for de enkelte husdyrbrug og der sigtes på et afgiftssystem, hvor husdyrbrugene gennem afgift på fosfat- og kvælstofoverskud bidrager til finansiering af foranstaltninger til reduktion af gødningsoverskuddet over et vist åremål.

UK adskiller sig fra de øvrige lande ved mere lempelige regler for opbevaring og udnyttelse af husdyrgødning.

Reduktion af ammoniaktab

Ammoniak, der tabes ved fordampning fra stalde og husdyrgødning, bidrager til forsuring af jord og vand i omgivelserne og til kvælstofbelastning af vandområder. I Holland og Tyskland er der i miljølovgivningen fastsat standarder for begrænsning af ammoniakfordampning, og i Belgien og Holland er der indgået aftaler om reduktion af ammoniakfordampning fra husdyrbrug. Regeringen i Holland tilstræber at reducere 1980-niveauet for ammoniakfordampning med mindst 50 pct. inden år 2000. Målet er en reduktion på 70 pct. De 50 pct. reduktion anses for økonomisk gennemførlig. Myndighederne i Belgien (Flandern) tilstræber at reducere 1980-niveauet med 20 pct. før år 2000 og 60 pct. inden år 2010.

I Tyskland er der fastsat vejlende retningslinier for begrænsning af fordampning fra stalde og gødningslagre. Retningslinierne findes i de tekniske anvisninger, som er obligatoriske ved godkendelse af husdyrbrug med flere ned 700 slagtesvin eller 200 søer.

I Danmark skal alle husdyrbrug respektere kravene om overdækning af ajlebeholdere, dykket indløb i og tæt flydelag på gyllebeholdere samt reglerne om hurtigt nedbringning af husdyrgødning, der udbringes på ubevokset jord. I miljøstyrelsens og Landbrugsministeriets ammoniakredegørelse, august 1992, er det anført, at det skønnes teknisk muligt næsten at halvere ammoniakfordampningen fra husdyrgødning inden for et kortere åremål. Midlerne hertil er bl.a. ovennævnte krav om overdækning og nedbringning, samt indsats mht. valg af fodermidler, ændret fodringspraksis og udvikling af egnede gødningssystemer samt anvendelse af forbedret spredeudstyr.

I Holland er der indført et såkaldt “GROEN LABEL” system, som er en form for anerkendelse af produkter, som medvirker til at begrænse ammoniakemmission fra staldbygninger. Der er nedsat en bedømmelseskomite til vurdering af produkter (fortrinsvis udstyr til gødningshåndtering i og udenfor staldene).

Husdyrproducenter som etablerer et produtionsanlæg mærket GROEN LABEL er garanteret mod yderligere krav om ændringer af det pågældende staldafsnit i miljømæssig henseende de næste 10-15 år.

Foreløbig er kun nogle få systemerr mærket. Systemerne skal kunne reducere amminiak­emmissionenen med min. 70 pct. i forhold til et referencesystem (et af de systemer som har været i anvendelse hidtil).

Krav til forureningsniveau i luft

I Danmark har Arbejdstilsynet fastsat grænseværdier for hvor stor koncentrationen af gasser og støv må være i arbejdsmiljøet. Værdierne udtrykker, hvor høj den gennemsnitlige forureningskoncentration må være over en 8 timers arbejdsdag. Selvom den gennemsnitlige forureningskoncentration over en arbejdsdag er lavere end grænseværdien, må koncentrationen, selv inden for korte perioder, ikke være større end det dobbelte af grænseværdien.

Derudover har en arbejdsgruppe under CIGR (Commission Internationale du Genie Rural) samt EU fremkommet med forslag til maksimale forureningsniveauer i svinestalde. Sverige har som det eneste af de omtalte lande inkluderet grænseværdier for forureninger af luften i dyreværnsloven. Et sammendrag af hvilke værdier, som er gældende er vist herunder.

Krav/forslag til grænseværdier for forureningskoncentrationer af luft i svinestalde

Bilag