Nedsat holdbarhed på grund af dårlig styrke forekommer hos nogle avlsdyr. Dårlig styrke er en meget sammensat egenskab, hvis baggrund ikke kendes fuldt ud. Ledsygdommen osteochondrose nævnes ofte som en af årsagerne til dårlig styrke, især hos de yngste avlsdyr.

Det har hidtil kun været muligt at vurdere osteochondrose på slagtede dyr. Dens reelle betydning for avlsdyrs holdbarhed har man derfor aldrig kunnet vise direkte.

I et forudgående projekt er der udviklet en metode til at bestemme osteochondrose på levende dyr, ved hjælp af røntgen. Dette har gjort det muligt, at undersøge sygdommens betydning for dyrenes holdbarhed gennem et langtidsstudie, hvor den enkelte so er fulgt igennem flere år.

Formålet med Astrup-forsøget var, at undersøge udviklingen af osteochondrose og ændringen i soens benstilling ved stigende alder (målt som antal kuld soen har fået) samt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem soens benstilling og forekomsten af osteochondrose.

Forsøget er gennemført i avlsbesætningen ASTRUP. Her blev udviklingsforløbet i leddene undersøgt hos Landracesøer begyndende ved 5½ - 8 måneders alderen og fortsat indtil 35 - 38 måneders alderen med røntgenfotografering af venstre sides albue, forknæ, knæ og has hver 5. - 7. måned. Der blev ligeledes foretaget en bedømmelse af benstilling, klove og bevægelse sidst i hver drægtighed. Afgangsårsagen og afgangs­datoen blev registreret, som den gør ved alle søer, der er registreret i Databanken for Svineavl.

I røntgendatasættet er der i alt 221 observationer og i bendatasættet er der i alt 214 observationer. Disse to datasæt er sammen­flettet på baggrund af id og kuldnummer, hvilket giver et samlet datasæt på 122 observationer. Årsagen til denne reduktion af datasættet er dels, at nogle af søerne ikke er blevet både røntgen- og benbedømt, og dels at nogle af søerne imellem enkelte af deres kuld kun har fået den ene af bedømmelserne. Der analyseres på det reducerede datasæt, da det ønskes undersøgt, om der er en sammenhæng mellem røntgen- og benbedømmelser.

Følgende egenskaber er bedømt:

Der er beregnet frekvenser og gennemsnit indenfor hver egenskab og kuldnummer i datasættet for at få et overblik over fordelingen af observationerne (tabel 1a og tabel 1b). De ændringer der ses i gennemsnittene hen gennem kuldene, kan ikke umiddelbart tages som et udtryk for, at egenskaben forbedres eller forringes med alderen hos alle dyr, fordi der ved frekvensberegningen ikke tages hensyn til, at nogle af søerne afgår i løbet af forsøgsperioden.

Til analyse af forskel mellem søer er der brugt en normalfordelingsmodel, hvor Y_kuldnr,id antages at være uafhængige og normalfordelte med samme varians sigma², og id og kuldnummer indgår som systematiske virkninger.

(1) Y_kuldnr,id = µ + alfa_kuldnr +ß_id + epsilon_kuldnr,id

hvor epsilon_kuldnrid er normalfordelt N(0,sigma²).

For at undersøge udviklingsretningen indenfor egenskaber, det vil sige om forskellen mellem kuldnumre kan beskrives ved en trend (ændring over tid), er modellerne (1) - (3) benyttet. Ved den første analyse er det undersøgt om model (1) kan reduceres til model (2), hvilket vil sige, at det undersøges, om effekten af kuldnummer kan beskrives ved en ret linie. Ved den anden test er det undersøgt, om model (2) kan reduceres til model (3), det vil sige om trenden er nul (a=0).

(2) Y_kuldnr,id = µ+ alfa×kuldnr. +ß_id + epsilon_kuldnr,id

(3) Y_kuldnr,id = µ + ß_id + epsilon_kuldnr

Røntgenundersøgelser for osteochondrose er foretaget på de samme 42 søer, der også har fået en benbedømmelse. Ved røntgenundersøgelserne er leddene i venstre for- og bagben blevet bedømt.

Følgende ledflader i de enkelte led er bedømt:

Røntgenbedømmelserne er opdelt efter, i hvilken grad osteochondrose optræder i de forskellige områder af knoglerne. Skalaen går fra 1 til 5, hvor karakteren 1 gives, hvis der ikke er osteochondrose og 5 gives, hvis der er osteochondrose i meget udtalt grad.

I datasættet er der, som nævnt under benbedømmelser, kun én observation for kuldnummer 5, hvorfor den observation er udeladt af beregningerne.

Røntgendata er analyseret med de samme modeller, som der er brugt for datasættet med  benbedømmelserne.

I tabel 2a og 2b ses frekvenser og gennemsnit beregnet indenfor hver egenskab og kuldnummer. Der gælder for røntgenbedømmelserne, ligesom for benbedømmelserne, at ændringerne der ses i gennemsnittene med stigende alder (antal kuld soen har fået), ikke umiddelbart kan tages som et udtryk for, at egenskaben forbedres eller forværres med alderen, da frekvensberegningen, som tidligere nævnt, ikke tager hensyn til, at cirka - af søerne udgår af forsøget på forskellige tidspunkter.

Herefter blev det undersøgt, om der var en sammenhæng mellem de ben- og røntgenbedømmelser, hvor der var en ændring over tid.

For at undersøge om der er en sammenhæng mellem det, der ses ved benbedømmelserne (B) og røntgenbillederne (R) (forekomsten af osteochondrose), er følgende lineære regressionsmodel opstillet. Ved analysen er sammenhængen mellem den enkelte egenskab og den enkelte regressionsvariabel undersøgt.

(4) R_id,kuldnr = µ + alfa_kuldnr + ß_id + gamma ×B_id,kuldnr + epsilon_id,kuldnr

Forventningen er at se en stor forskel mellem søerne indenfor bedømmelserne, og som det kan ses af tabel 3 kolonne 1 (so), er dette tilfældet for de fleste egenskaber, med undtagelse af understillede bagben (b5), stejle bagkoder (b7) og lange bagbiklove (b17).

Resultatet af at teste model (2) mod model (1) ses i tabel 3 kolonne 2 (kuldnr). På baggrund af denne analyse ser der ud til at være en trend (ændring over tid) for følgende egenskaber; krumme forben (b1), understillede bagben (b5), udaddrejede bagben (b6), stejle bagkoder (b7), bjørnefodet på bagben (b8), små inderklove på forben (b12) og lange klove på forben (b14).

Den anden test giver det endelige resultat på, om der er en trend, og hvor meget denne trend tilnærmer sig at være lineær. Trenden giver dog intet billede af, om egenskaben forbedres eller forværres med alderen (antal kuld soen har fået).

Det kan ses af tabel 3 kolonne 3 (trend), at der er en trend for følgende egenskaber; krumme forben (b1), stejle forkoder (b3), bjørnefodet på forben (b4), stejle bagkoder (b7), bjørnefodet på bagben (b8), små inderklove på bagben (b13), lange bagklove (b15) og lange biklove på bagben (b17).

Herefter er estimaterne beregnet for trenden. Disse estimater angiver liniens hældning, og heraf kan det ses om egenskaben forbedres eller forværres med alderen.

Resultatet ses i tabel 3 kolonne 4. Egenskaberne krumme forben (b1), stejle forkoder (b3) og stejle bagkoder (b7) forbedres med alderen (kuldnr), mens egenskaberne bjørnefodet på forben (b4), bjørnefodet på bagben (b8), små inderklove på bagben (b13), lange klove på bagben (b 15) og lange biklove på bagben bliver forværret med alderen (kuldnr).

For de resterende egenskaber der er bedømt, ses der ikke en trend. Dette betyder, at der ikke  er lineære ændringer af egenskaben med alderen.

Korrelationerne er beregnet for de egenskaber, hvor der er en trend. Som det kan ses af tabel 4 er korrelationerne generelt meget lave. De egenskaber der er stærkest korrelerede med hinanden, er krumme forben (b1) og stejle forkoder (b3), hvor der findes en korrelation på 0,41.

For røntgenbedømmelserne er der ligesom for benbedømmelserne en forventning om at se en stor forskel mellem søerne indenfor de enkelte bedømmelser. Som det kan ses af resultaterne af analysen (tabel 5 kolonne 1), er dette korrekt for 11 af de bedømte områder, mens der ikke var en signifikant forskel mellem søerne for albue (r3: prox. radius), forknæ (r7: distal radius) og knæ (r10: fem. cond. lat.).

Der var ingen af søerne, der på noget tidspunkt i forsøget havde osteochondrose i forknæ knogler (r9), derfor er der ikke anført et resultat i tabellen for dette område.

Resultatet af at teste model 2 mod model 1, kan ses i tabel 5 kolonne 2 (kuldnr). På baggrund af denne analyse ser der ud til at være en trend (ændring over tid) for følgende ledflader i for- og bagben; albue (r1: hum. cond. lat.), albue (r2: hum. cond. med.), knæ (r11: fem. cond. med.) og has (r15: talus).

Det endelige resultat om, hvorvidt der er en trend, og hvor tæt denne trend tilnærmer sig at være lineær, fremgår af den anden test (model 3 mod model 2). Det skal bemærkes, at denne trend ikke giver et billede af, om forekomsten af osteochondrose i det undersøgte område forværres eller forbedres med kuldnummeret.

Af tabel 5 kolonne 3 (trend) kan det ses, at der sker en ændring med stigende kuldnummer i følgende ledflader i for- og bagben; albue (r2: hum. cond. med.), albue (r4: radius synovial fossa), albue (r5: ulna anconeal proc.) , albue (r6: ulna coronoid proc.), forknæ (r7: distal radius), forknæ (r8: distal ulna), knæ (r11: fem. cond. med.), has (r13: distal tibia), has (r14: distal fibula) og has (r15: talus).

Estimaterne for de sidst nævnte områder er beregnet, og på baggrund af disse kan det ses, at forekomsten af osteochondrose forbedres med kuldnummeret indenfor alle de undersøgte ledflader, hvor der har vist sig at være en trend (tabel 5 kolonne 4).

For de resterende fem bedømte ledflader, albue (r1: hum. cond. lat.), albue (r3: radius prox.), forknæ knogler (r9), knæ (r10: fem. cond. lat.) og knæ (r12: proximal tibia), er der ikke en trend. Det betyder, at der ikke ses en lineær sammenhæng mellem forekomsten af osteochondrose og alder.

Korrelationerne er beregnet for de egenskaber, hvor der er en trend. Som det kan ses af tabel 6, er korrelationerne generelt meget lave. De led med osteochondrose, der er stærkest korrelerede, er has (r13: distal tibia) og has (r14: distal fibula), hvor der findes en korrelation på 0,61.

Resultaterne af analysen af sammenhængen mellem de røntgenfotograferede led og benbedømmelserne fremgår af tabel 7a og 7b. Der fandtes en signifikant sammenhæng mellem osteochondrose i has (r14: distal fibula), has (r15: talus) og stejle bagkoder (b7).

Estimaterne for stejle koder er 0,401 med distal fibula som den afhængige variabel og 0,727 med talus som den afhængige variabel. Det betyder, at jo stejlere bagkoderne er, jo større er forekomsten af osteochondrose i haseleddene (distal fibula) og has (talus).

Da der kun var 7 søer i det samlede materiale der udgik med bensvaghed som afgangsårsag, er der ikke lavet nogen analyse af resultater specielt fra disse søer. Dette skyldes, at materialet var for lille til, at der ville kunne komme noget sikkert resultat ud fra disse observationer.

Der fandtes ingen statistisk forskel på de enkelte fotograferingsrunder i relation til udsættelsesårsag, hvorfor der ikke er nogen sikker grund til at antage, at de værste ledforandringer har været årsag til at de enkelte søer er afgået.

Der er desværre et meget lille kendskab til årsagen til udviklingen af ledforandringer. Der er påvist en vis arvelighed, men racemæssige samt fodrings- og opstaldningsforhold synes ligeledes at have betydning. Ledforandringer kan findes i større eller mindre omfang hos stort set alle grise, men høj daglig tilvækst og høj kødprocent øger frekvensen samt sværhedsgraden. Endvidere ses der tiltagende bensvaghed ved belastende staldforhold fx høj belægning, fuldspal­tegulv og for få ædepladser.