Leptospirer er skrueformede bakterier, der findes hos vildtlevende gnavere og insektædere. Herfra kan de lejlighedsvis smitte mennesker og husdyr og forårsage Leptospirose. Der er dog flere leptospiratyper, der har tilpasset sig svinet som hovedvært. Kun én leptospiratype (L. bratislava) er relevant for dansk svineproduktion. Symptomerne er diffuse reproduktionsproblemer, men betydningen er ikke afklaret.
Diagnosen leptospirose er svær at stille, da blodprøver giver usikre svar, og da det ikke er lykkedes at dyrke Leptospira bratislava i Danmark.
Smitte med Leptospirer kan give svær sygdom hos mennesker. Smitte fra svin til menneske er imidlertid ikke set.
Undersøgelserne til at afklare betydningen af Leptospirose i Danmark fortsætter.
Baggrund
Leptospirer opdeles i serogrupper, hvoraf nogle er sygdomsfremkaldende, mens andre ikke er. Serogrupperne opdeles igen i serovarer. Hver serovar kan ofte afgrænses til at inficere én eller få dyrearter.
De bedst kendte Leptospirer med betydning for svin tilhører serovarerne Pomona og Hardjo, der næppe forekommer i Danmark. De kan medføre svære udbrud af omløbning, abort og svagtfødte grise, hvorfor søerne vaccineres i en del lande.
Omkring 3 pct. af danske søer har antistoffer imod Leptospira bratislava (Serogruppe Australis) og en dansk undersøgelse har vist, at søer fra besætninger med seroreagenter havde lavere faringsprocent og flere dødfødte grise.
Deltagelse i kongressen skulle forbedre kendskabet til smittespredning, forekomst og sygelighed ved infektion med Leptospira bratislava.
Betydningen af L. bratislava er ikke afklaret
Selvom konferencen dækkede Leptospirose meget bredt, fra forekomst på landsplan til karakteristik af undertyper på gen-niveau, så kunne målet med deltagelse ikke opfyldes fuldtud.
Dette skyldes:
- Der er tilsyneladende ingen steder, hvor der er forskning igang omkring L. bratislava hos svin.
- Leptospirer er generelt svære at dyrke selv fra syge individer. Leptospira bratislava er kun dyrket i få tilfælde.
- Undersøgelse af blodprøver vil sjældent med sikkerhed vise, hvilken type leptospir der er tale om.
- Reaktion kan ofte kun påvises i blodprøver i kort tid, fra cirka 10 dage efter sygdom (ofte 15 dage efter smitte) og i 1 til 2 måneder frem.
- Immunitet kan være kortvarig, og der er sandsynligvis ikke livslang beskyttelse imod infektion selv med den samme serovar.
- Smitteudskillelse kan tilsyneladende fortsætte fra individer, der ikke længere viser sig seropositive ved traditionel undersøgelse.
Er leptospirose et problem i Danmark?
En undersøgelse (Mousing et al. 1995) viste, at der var statistisk sikkert flere dage til løbning, lavere faringsprocent og flere dødfødte grise pr. kuld i besætninger, hvor blodprøver havde påvist antistoffer imod Leptospira bratislava. En afprøvning af en vaccine imod Leptospira bratislava i 2 danske besætninger viste, at der ikke blev opnået en effekt af vaccination. Med en ny metode, der påviser Leptospirer i væv, er der undersøgt organer fra cirka 100 prøver fra danske besætninger. Der blev fundet Leptospirer i prøver fra 3 af besætningerne.
Udenlandske resultater
Der er isoleret antistoffer imod Leptospira bratislava i de fleste lande med svineproduktion, men selve bakterien er kun isoleret regelmæssigt i Nordirland, Tyskland og i Iowa, USA. Et enkelt isolat er opnået i Holland, mens det ikke er lykkedes at dyrke Leptospira bratislava fra svin i Danmark, Australien og New Zealand.
Der er ikke gennemført deciderede undersøgelser af betydningen i de enkelte lande. Ofte behandles hele soholdet med antibiotika, hvis der påvises antistoffer hos en del af dyrene, men der er usikkerhed om en eventuel effekt.
De fleste isolationer af Leptospira bratislava er sket fra aborterede fostre.
Der er generelt enighed om, at Leptospira bratislava kan give reproduktionsproblemer hos svin, men omfang og betydning er stadig uklar, og infektionen er sandsynligvis af begrænset betydning.
Smitte til mennesker
Leptospira-infektion hos mennesker er sjælden, risikoen for infektion pr. 100.000 indbyggere varierer fra 1 i tempererede klimaer til 20 i tropisk klima. I de få tilfælde der sker infektion, er der ofte tale om alvorlig sygdom, der kan medføre dødsfald.
L. bratislava ses meget sjældent hos mennesker, og ikke som sandsynlig smitte fra svin. Det eneste sikre tilfælde af smitte til menneske med L. bratislava var en laborant, der blev smittet under arbejde.
Ny serovar giver problemer
I Australien er der netop fundet en ny leptospir, der kaldes Leptospira hurstbridge. Den fremkalder de samme symptomer som L. bratislava, men vil ikke blive påvist, hvis der kun undersøges for L. bratislava. Der er tegn på, at der findes antistoffer imod L. hurstbridge hos svin i Frankrig. Der er ikke undersøgt for denne leptospir i andre europæiske lande.
Fremtidige danske undersøgelser
Afdelingen vil søge at opretholde de kontakter som blev etableret under kongressen. I samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium vil de 3 besætninger, hvor der direkte er påvist leptospirer i børe eller i dødfødte grise, blive undersøgt nærmere, så det afklares, om der er tale om tilfældige fund, eller om fund, der kan forklare reproduktionsproblemer i netop disse besætninger.
Referencer
|
- |
Mousing et al. 1995. A seroepidemiological survey of Leptospira bratislava infections in Danish sow herds. Preventive Veterinary Medicine. 23. 201-213. |