På baggrund af de indkomne kvartalssøjler fra de lokale kontorer er landsgennemsnittet beregnet ud fra et vægtet gennemsnit af de enkelte besætningers kvartalssøjler.
Efter tilretning af “Områdegennemsnittet” i BEDRIFTSLØSNINGEN svin, har kontorerne denne gang haft mulighed for at indtaste søjler fra andre programmers E-kontroller.
Vi har modtaget opgørelser fra 23 ud af 24 områder.
Der er anvendt samme tidsafgrænsning som ved tidligere opgørelser af landsgennemsnit, dvs. at besætningernes årsgennemsnit skal bestå af perioder, der tilsammen dækker mindst 170 dage indenfor perioden 15. august 1995 til 15. november 1996.
Med den nye version af områdegennemsnit blev der mulighed for at frasortere E-kontroller med mange fejl i afstemningerne. Denne gang har vi frasorteret søjler der havde mere end 5 % fejl. Fejlprocenten er beregnet som forholdet mellem de nummeriske fejl i søer og gylte og antal årssøer + forholdet mellem fejl i antal fravænnede grise og producerede grise.
Baggrund
1. Søer og smågrise
Efter sortering af data og afgrænsning i periodelængden på mellem 170 og 450 dage, var der 1847 beregnede årssøjler. I tabel 1 er gennemsnittet af årssøjlerne opgjort, og til sammenligning gennemsnittet af årssøjlerne fra de foregående 3 år. Tabel 1 viser altså den løbende udvikling i effektiviteten.
|
Tabel 1. |
Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i E-kontrollen for sohold |
|
Periode |
okt ‘95- |
okt '94- |
okt '93- |
okt '92- |
|
Antal besætninger |
1847 |
1825 |
2194 |
2237 |
|
Nøgletal |
|
|
|
|
|
Producerede grise pr. år, stk. |
3887 |
3706 |
3689 |
3340 |
|
Vægt pr. afgået gris, kg |
29,3 |
29,3 |
29,3 |
30,0 |
|
Foder pr. prod. gris, FEs¹ |
103,9 |
103,4 |
103,7 |
106,0 |
|
Heraf poltefoder pr. gris, FEs¹ |
21,66 |
5,7 |
5,9 |
6,3 |
|
Prod. grise pr. årsso, stk. |
21,66 |
21,68 |
21,65 |
21,13 |
|
Frav. grise pr. årsso, stk. |
22,30 |
22,30 |
22,28 |
21,85 |
|
|
2,27 |
2,27 |
2,27 |
2,26 |
|
Årssøer, stk. |
176 |
168 |
166 |
154 |
|
Kuldresultater |
|
|
|
|
|
1.lægs kuld, pct. |
20,2 |
20,4 |
20,1 |
21,1 |
|
Levendefødte pr. kuld, stk. |
11,15 |
11,06 |
11,00 |
10,91 |
|
Dødfødte pr. kuld, stk. |
0,88 |
0,80 |
0,78 |
0,75 |
|
Fravænnede pr. kuld, stk. |
9,85 |
9,81 |
9,78 |
9,67 |
|
Alder ved fravænning, dage |
28,9 |
28,9 |
28,9 |
29,5 |
|
Vægt ved fravænning, kg |
7,27 |
7,27 |
7,34 |
7,48 |
|
Døde indtil fravænning, pct. |
11,67 |
11,32 |
11,0 |
11,4 |
|
Fravænnede grise |
|
|
|
|
|
Døde efter fravænning, pct. |
2,82 |
2,48 |
2,24 |
2,26 |
|
Daglig tilvækst, g |
422 |
426 |
427 |
435 |
|
Alder ved 30 kg, dage |
81,3 |
82,1 |
(73,5) |
- |
|
Brunst/drægtighed |
|
|
|
|
|
Spildfoderdage pr. kuld |
16,5 |
16,4 |
16,9 |
17,7 |
|
Fra frav. til 1. løbning, dage |
6,3 |
6,4 |
6,5 |
6,7 |
|
Omløbere, pct. |
7,7 |
7,6 |
7,3 |
7,4 |
|
Farepct. |
85,5 |
85,7 |
- |
- |
|
¹ Opgjort for 1656 og 1666 besætninger i henholdsvis 1996 og 1995 |
Foderet er som i sidste rapport opgjort efter følgende kriterier:
- Der skal opgøres poltefoder i besætningen
- Afgangsvægten skal ligge mellem 15 og 40 kg
- Foderet skal følge ligningen: 41,3 FEs + 1,57 FEs x afgangsvægt + 0,0117 x afgangsvægt² (inden for + 25 pct.)
Disse krav reducerede besætningsantallet til 1656. På disse besætninger blev foderforbruget, som fremgår af tabel 1 opgjort.
Sundhedsstatus
I tabel 2 er konventionelle, MS- og SPF-besætninger opgjort hver for sig.
|
Tabel 2. |
Produktionsniveau pr. sobesætning opdelt efter sundhedsstatus |
|
Periode |
Konventionel |
MS |
SPF |
|
Antal besætninger |
1032 |
551 |
235 |
|
Nøgletal |
|
|
|
|
Producerede grise pr. år, |
3775 |
4295 |
3562 |
|
Vægt pr. afgået gris, kg |
29,6 |
28,8 |
29,43 |
|
Foder pr. prod. gris, |
104,4 |
102,9 |
103,7 |
|
Heraf poltefoder pr. |
5,30 |
6,1 |
7,1 |
|
Prod. grise pr. årsso, |
21,43 |
21,92 |
22,1 |
|
Frav. grise pr. årsso, |
22,19 |
22,55 |
22,6 |
|
|
2,26 |
2,28 |
2,27 |
|
Årssøer, stk. |
172 |
194 |
159 |
|
Kuldresultater |
|
|
|
|
1.lægs kuld, pct. |
20,3 |
20,2 |
19,8 |
|
Levendefødte pr. kuld, |
11,15 |
11,13 |
11,17 |
|
Dødfødte pr. kuld, stk. |
0,87 |
0,88 |
0,87 |
|
Fravænnede pr. kuld, stk. |
9,80 |
9,89 |
9,95 |
|
Alder ved fravænning, |
29,4 |
28,1 |
28,7 |
|
Vægt ved fravænning, kg |
7,33 |
7,10 |
7,37 |
|
Døde indtil fravænning, |
12,12 |
11,1 |
10,94 |
|
Fravænnede grise |
|
|
|
|
Døde efter fravænning, |
3,12 |
2,50 |
2,09 |
|
Daglig tilvækst, g |
416 |
423 |
444 |
|
Alder ved 30 kg, dage |
83,0 |
79,5 |
78,5 |
|
Brunst/drægtighed |
|
|
|
|
|
16,42 |
16,5 |
16,6 |
|
Fra frav. til 1. løbning, |
6,38 |
6,2 |
6,2 |
|
Omløbere, pct. |
7,6 |
7,9 |
7,8 |
|
Faringsprocent |
85,7 |
85,1 |
85,6 |
|
1 Opgjort for antal besætninger |
922 |
492 |
214 |
2. Ung- og slagtesvin
Opgørelsen er samlet dels af ung- og slagtesvinrapporter, dels af slagtesvinrapporter. Efter sortering af data og afgrænsning i periodelængden på mellem 170 og 450 dage, var der 1673 beregnede årssøjler. I tabel 3 er gennemsnittet af årssøjlerne opgjort, og til sammenligning gennemsnittet af årssøjlerne fra de foregående 3 år. Tabel 3 viser altså den løbende udvikling i effektiviteten.
|
Tabel 3. |
Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i E-kontrollen for slagtesvin |
|
Periode |
okt’95- |
okt '94- |
okt '93- |
okt '92- |
|
Antal besætninger |
1673 |
1617 |
1871 |
1742 |
|
Nøgletal |
|
|
|
|
|
Producerede |
2613 |
2531 |
2583 |
2316 |
|
Daglig tilvækst, |
752 |
743 |
726 |
698 |
|
Foder pr. svin |
2,19 |
2,16 |
2,11 |
2,09 |
|
Foder pr. kg |
2,943 |
2,933 |
2,917 |
3,008 |
|
Diverse oplysninger |
|
|
|
|
|
Vægt ved indsæt |
30,4 |
30,6 |
29,4 |
30,1 |
|
Gns. slagtevægt, |
75,0 |
74,4 |
74,0 |
75,8 |
|
Tilvækst pr. |
67,8 |
66,9 |
67,5 |
69,2 |
|
Gns. kødpct., |
59,80 |
59,82 |
59,84 |
59,96 |
|
Sundhedsforhold |
|
|
|
|
|
Bem. for bryst |
19,8 |
19,4 |
18,5 |
17,3 |
|
I alt med fra |
4,82 |
4,42 |
4,25 |
4,398 |
|
Døde og kassere |
3,17 |
2,95 |
2,95 |
3,29 |
Sundhedsstatus
I tabel 4 er konventionelle, MS- og SPF-besætninger med slagtesvin opgjort hver for sig.
|
Tabel 4. |
Besætningerne opdelt efter sundhedsstatus |
|
Sundhedsstatus |
Konventionel |
MS |
SPF |
|
Antal besætninger |
987 |
495 |
173 |
|
Nøgletal |
|
|
|
|
Producerede |
2541 |
2770 |
2504 |
|
Daglig tilvækst, |
741 |
762 |
789 |
|
Foder pr. svin |
2,18 |
2,21 |
2,26 |
|
Foder pr. kg |
2,967 |
2,917 |
2,884 |
|
Diverse oplysninger |
|
|
|
|
Vægt ved indsæt |
30,71 |
29,83 |
30,32 |
|
Gns. slagtevægt, |
74,92 |
75,04 |
75,44 |
|
Tilvækst pr. |
67,44 |
68,47 |
68,51 |
|
Gns. kødpct., |
59,92 |
59,66 |
59,51 |
|
Sundhedsforhold |
|
|
|
|
Bem. for bryst |
23,73 |
15,02 |
10,39 |
|
I alt med fra |
5,16 |
4,23 |
4,04 |
|
Døde og kassere |
3,36 |
3,00 |
2,63 |
Sæsonvariation
Vi har opgjort sæsonvariationer på en simpel måde. Det vil sige, at for hver måned fra april 1991 til oktober 1996 er de besætninger, der har fået opgjort deres status i en given måned, blevet samlet til et gennemsnitstal for denne måned.
Denne metode gør, at tallene for 2 efterfølgende måneder er samlet fra forskellige besætninger. Det giver sandsynligvis kun en lille fejl, da gennemsnitstallene de enkelte måneder dækker fra 600 til 1100 besætningers nøgletal.
Et andet problem ved denne metode er, at statusperioden typisk varierer fra 2-4 måneder, med langt hovedparten på 3 måneder. Tallene fra f.eks. oktober 1992 vil så være den gennemsnitlige produktivitet fra midt i denne måned og 3 måneder bagud - altså til midt i juli 1992.
Kurverne for 3 af soholdets nøgletal er indtegnet i følgende Figur:
|
|
|
|
Figur 1. |
Producerede grise pr. årsso |
|
|
|
|
Figur 2 |
Levendefødte pr. kuld |
|
|
|
|
Figur 3. |
Omløbere |
|
|
|
|
Figur 4. |
Daglig tilvækst |
|
|
|
|
Figur 5. |
Foderforbrug |
|
|
|
|
Figur 6. |
Kødprocent |
|
|
|
|
Figur 7. |
Brysthindear |
3. Analyse af smågrisedødeligheden
Der har været en stigning i dødeligheden for både smågrise og slagtesvin i de sidste opgørelser over E-kontrollen. En undersøgelse af datamaterialet for sohold og smågrise har vist følgende:
En variansanalyse giver for procent døde i diegivningsperioden en effekt fra antal årssøer, sundhedskode samt område. I figur 8 er sammenhæng mellem antal årssøer, procent døde i diegivningsperioden og antal levendefødte illustreret. Værdier for procent døde i diegivningsperioden, opdelt på område (ud fra telefonnummer-intervaller) fremgår af tabel 5. De geografiske forskelle i PRRS-situationen kan sandsynligvis forklare en stor del af forskellene i dødeligheden.
Variansanalyse af antal dødfødte giver ligeledes en effekt fra område, men ingen sikker effekt fra sundhedskode.
|
|
|
|
Figur 8. |
Antal levendefødte og procent døde i diegivningsperioden |
|
Tabel 5. |
Besætninger opdelt efter område |
|
Område |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
|
Tlf.nr. |
31-50 |
52-60 |
62-67 |
73-74 |
75-80 |
86-90 |
95- |
|
Søer og smågrise |
|||||||
|
Døde i dieg.per. |
12,32 |
12,75 |
11,70 |
10,47 |
11,37 |
11,88 |
11,34 |
|
Dødfødte |
0,86 |
0,89 |
0,87 |
1,00 |
0,85 |
0,86 |
0,84 |