Beregning af indholdet af fordøjelige aminosyrer i indkøbt foder

Det er vigtigt at kende indholdet af fordøjelige næringsstoffer, specielt fordøjelige aminosyrer, for at kunne rådgive om en foderblandings foderværdi. Disse oplysninger er ikke automatisk til rådighed for indkøbt foder. Det skyldes, at foderstofloven ikke tillader, at indholdet af fordøjelige næringsstoffer deklareres på indlægssedlerne, med mindre der forefindes autoriserede analysemetoder til kontrol. Da sådanne metoder er en udpræget mangelvare, er foderstoffirmaerne derfor henvist til enten helt at undlade at oplyse om indholdet af fordøjelige næringsstoffer eller at oplyse om indholdet via brochurer, produktkort og lignende. Uden muligheder for analytisk kontrol kan der erfaringsvis opstå uenighed mellem foderstoffirma og kunde i bl.a. følgende situationer:

1. situation

Indholdet af fordøjelige aminosyrer ønskes oplyst, men er ikke umiddelbart tilgængeligt. Derimod kendes indholdet af råprotein, fordøjeligt råprotein og totale aminosyrer. Hvis indholdet af fordøjelige aminosyrer beregnes ud fra foderblandingens beregnede proteinfordøjelighed, bliver resultatet forkert, og specielt hvis foderblandingen er tilsat indu­strielle aminosyrer. Dette kan illustreres ved et simpelt eksempel, der drejer sig om lysin:

Der foreligger tre foderblandinger A, B og C, henholdsvis uden og med stigende tilsætning af industriel lysin. Foderblandingernes sammensætning er ukendt for køber, der kun kender næringsindholdet pr. kg (se tabel 1). Køber ønsker at beregne indholdet af fordøjeligt lysin og foretager denne beregning således: Først beregnes  fordøjeligheden af proteinet ved at dividere indholdet af fordøjeligt råprotein med indholdet af råprotein. Denne fordøjelighedskoefficient ganges med indholdet af totallysin, og man har dermed beregnet indholdet af fordøjeligt lysin. Tror man da. Det faktiske indhold af fordøjeligt lysin er i alle tilfælde 7,8 g pr. kg. Dette resultat opnås næsten - men kun næsten - for blanding A, men ikke for blanding B og langt fra for blanding C. Hvorfor? Under beregningen begår man den fejl at antage, at blandingernes proteinfordøjelighed svarer til aminosyrefordøjeligheden. Det er ikke tilfældet, idet blandingernes faktiske lysinfordøjelighed generelt afviger fra proteinfordøjeligheden. Dette forhold kommer særlig tydeligt til udtryk, når foderblandingerne tilsættes industriel lysin. Umiddelbart kan forskellene i det beregnede indhold synes små, men betydningen kan være stor. En blanding vil som regel blive fravalgt, hvis den ikke opfylder normerne, og en decimalafvigelse kan derfor blive fatal. Det er beklageligt, hvis en foderblanding bliver “dømt ud” på et forkert grundlag!

  
Indholdet af fordøjelige aminosyrer kan kun beregnes korrekt, hvis det beregnes ud fra råvaresammensætningen som det summerede indhold af de pågældende fordøjelige aminosyrer i de enkelte råvarer ganget med råvarernes procentiske andel.

Konklusion 1: Indholdet af fordøjelige aminosyrer i en foderblanding kan ikke beregnes ved hjælp af proteinfordøjeligheden, og specielt ikke hvis foderet er tilsat industrielle aminosyrer. Man skal kende foderets sammensætning - eller have indholdet af fordøjelige aminosyrer oplyst hos foderstoffen.

2. situation

Indholdet af fordøjelige aminosyrer er oplyst af foderstoffirmaet, men kunden ønsker at efterkontrollere beregningerne. Der vil da typisk optræde uoverensstemmelse mellem det, som firmaet har oplyst og det, som kunden selv beregner ud fra indlægssedlens oplysninger. Det kan skyldes, at de to parter har anvendt forskellige værdier for foderstoffernes næringsindhold. Foderstoffirmaet anvender normalt egne, aktuelle analyseværdier, mens kunden anvender tabelværdier. Der kan også være anvendt forskellige fordøjelighedskoefficienter for de samme varer, afhængigt af, hvilket tabelværk man har rådført sig med. Endelig kan der være større eller mindre forskelle mellem den deklarerede og den faktiske fodersammensætning.

Konklusion 2: Det vil normalt være vanskeligt præcist at efterberegne foderstoffirmaers oplysninger om indholdet af fordøjelige aminosyrer og andre næringsstoffer. Det vil kun kunne beregnes med grov tilnærmelse.

Hvordan kan man da kontrollere indholdet af fordøjelige aminosyrer og andre næringsstoffer? Man kan kun foretage en grov beregning, så i sidste ende må grisene “sladre” om foderværdien. Heldigvis forefindes der hjælpemidler til at aflæse deres svar, bl.a. effek­tivitetskontrol og - for slagtesvinenes vedkommende - også Dynamisk kontrol. Det bemærkes, at grisenes svar - og mulighederne for at måle det - naturligvis afhænger af, hvor stor afvigelsen mellem norm- og faktisk indhold er. Dertil kommer registrerings-(u)sikkerheden.