Det våde høstår i år øger risikoen for vækst af toksinproducerende skimmelsvampe både før og efter høst. Skimmelsvampene kan under visse forhold danne toksiner, som kan give væsentlige problemer i besætningen. Hvis der i besætningen er symptomer, der kan skyldes svampetoksiner, kan det være hensigtsmæssigt at få foretaget analyser af kornet for indhold af fusariumsvampe eller ochratoksinproducerende svampe og eventuelt for indhold af specifikke toksiner for at be- eller afkræfte mistanken. Det våde høstvejr i år (1998) har øget risikoen for vækst af toksinproducerende svampe både i marken før høst (fusariumsvampe) og efter høst i korn, der ikke er tørret tilstrækkeligt (ochratoksin-producerende svampe).
Skimmelsvampe har gode vækstbetingelser specielt i våde høstår. Fusariumsvampe inficerer primært kornet, mens det endnu står på marken, og selv om temperaturerne i år ikke har været så høje, har fusariumsvampene har haft gode vækstbetingelser - dog vokser de generelt langsommere, jo lavere temperaturen er. Fusariumsvampe kan være toksinproducerende (bl.a. zearalenon, vomitoksin, nivalenon). Toksinerne dannes typisk i varme og våde perioder efterfulgt af kolde perioder/nætter. Vådt korn, der ikke er tørret tilstrækkeligt, øger endvidere risikoen for vækst af ochratoksin-producerende svampe.
Svampetoksiner i foderet kan give væsentlige problemer i besætningen, fx nedsat ædelyst, opkastning og diarré eller reproduktionsforstyrrelser. Forekomst af disse symptomer i besætningen bør give anledning til mistanke om et for højt indhold af svampetoksiner.
Hvornår er der risiko for forgiftning?
Foder, der indeholder et eller flere toksiner, kan give forskellige problemer i besætningen. De fleste symptomer på forgiftning er ukarakteristiske, og det kan derfor være svært at afgøre, om problemerne skyldes et eller flere svampetoksiner, eller om årsagen er fejlfodring, infektioner mm. Der foreligger ikke entydige svar på, hvornår forgiftningssymptomer opstår for de enkelte svampetoksiner
Toksiner fra fusariumsvampe
Foder, der indeholder vomitoksin giver nedsat foderoptagelse, nedsat tilvækst, og diarré. Foder bør maksimalt indeholde 1 ppm til smågrise og maksimalt 2 ppm vomitoksin til slagtesvin.
Forgiftningssymptomerne for nivalenol er som ved vomitoksin, men giver derudover hudlæsioner. Forsøg tyder på, at nivalenol er ca. 10 gange mere toksisk end vomitoksin.
Foder med et højt indhold af zearalenon kan give hævede kønslæber og mælkekirtler hos polte og gylte. Pattegrise får ligeledes hævede og røde kønslæber. Hos søer medfører zearalenon manglende brunst og drægtighed, tidlig fosterdød, svagtfødte grise, og aborter. Foder bør maksimalt indeholde 0,1-0,25 ppm zearalenon. I tilfælde af at der forekommer flere toksiner samtidig i samme parti korn, skal de vejledende maksimumgrænser sænkes, da der i sådanne tilfælde kan forekomme forgiftningssymptomer ved lavere niveauer end de vejledende maksimumgrænser for de enkelte toksiner.
Ochratoksin
Ochratoksin medfører nyreskader hos svin og ses ved slagtning i form af forstørrede lyse bindevævsfyldte nyrer (mugnefrose/mugnyrer). Slagtekroppen kasseres, hvis der er et indhold af ochratoksin A på mere end 25 mikrogram pr. kg nyrevæv. Dette skyldes, at toksinet kan medføre nyreskader hos mennesker, og at det antages at være kræftfremkaldende.
Synlige tegn på nyreforandring ses efter ca. 6 ugers fodring med et ochratoksinholdigt foder. Det vurderes, at et foder kan have et indhold af ochratoksin på 0,1 ppm, uden at der er risiko for, at grisen kasseres ved slagtning. Fodring med toksinfrit foder de sidste 4-6 uger før slagtning bevirker, at nyrer og slagtekrop renses for ochratoksin, mens en eventuel nyreskade vil eksistere i resten af dyrets liv.
Har foderet et højt indhold af ochratoksin, ses en reduceret tilvækst samtidig med op til en fordobling af vandforbruget. Derudover påvirker toksinet dannelsen af antistoffer og nedsætter dermed immuniteten i besætningen.
Hvilke analyser er relevante?
Analyse for fusariumsvampe i korn: pris ca. 355 kr. Leveringstid ca. 10 dage. Denne analyse giver en indikation af, om der er risiko for indhold af toksiner. Analyse for indhold af toksiner kan anvendes ved mistanke om forgiftning. Analyseresultatet kan dog først og fremmest bruges orienterende til at be- eller afkræfte en eventuel mistanke, da analyserne ikke er autoriserede, og da der er en ikke ubetydelig analyseusikkerhed. Påvisning af toksiner vil uanset niveau være et advarselstegn om dårligt foder. Analyserne er imidlertid dyre, og chancerne for at påvise toksinerne i betydende mængde er ringe.
Hvorvidt analyseresultaterne kan anvendes til at få et foderstoffirma dømt for at have leveret foder med toksiner og de deraf følgende tab, vil afhænge af, i hvor høj grad analyserne kan sandsynliggøre, at foderet ikke er sundt og godt, samt i hvor høj grad de understøtter øvrige beviser i sagen, som fx at der er sammenhæng mellem foderfejlen og tabet i besætningen.
Analyse for zearalenon i korn: pris ca. 1.675 kr. Leveringstid 1-2 uger.
Den lille trichothecen-screening (vomitoksin, nivalenon samt derivater af disse): pris ca. 2.010 kr. Leveringstid 1-2 uger.
Analyse for indhold af ochratoksin-producerende svampe i korn: pris ca. 355 kr. Leveringstid ca. 1 uge. Denne analyse giver en indikation af, om der er risiko for indhold af toksinet: ochratoksin. En specifik analyse for indhold af ochratoksin i korn koster ca. 1.675 kr., og leveringstiden er 1-2 uger.
Hvad gør man ved et foderparti med et højt indhold af svampetoksiner?
Et foderparti, der indeholder svampetoksiner, kan ikke afgiftes. Et forgiftet parti korn bør kasseres eller kan med forsigtighed anvendes til slagtesvin i små mængder, så der sker en fortynding af det forgiftede parti.