Muligheder for hurtig etablering af billige stipladser til slagtesvin

De lave afregningspriser for svinekød både i Danmark og i andre lande har medført overskud af smågrise på det danske marked. Der er derfor mange producenter, der har behov for hurtigt at etablere nogle billige, men funktionelle stipladser til produktion af slagtesvin.

Mulighederne for at etablere billige stipladser er flere. Generelt viser erfaringerne dog, at det beløb der spares på bygning og indretning let kan sættes til i øgede omkostninger til arbejde og foder, hvis ikke en række retningslinier overholdes. I det følgende præsenteres nogle muligheder for hurtigt og billigt at etablere nogle ekstra stipladser, som kan anvendes i en kortere eller længere overgangsperiode indtil afsætningssituationen stabiliseres.

Bygningstyperne - som er baseret på dybstrøelse - er kendetegnet ved at de er uisolerede og kan etableres relativt hurtigt. Det skal  understreges, at anvendelse af uisolerede bygninger er mere risikobetonet end brug af isolerede. Det skyldes, at foderforbruget i kolde perioder ofte øges (typisk 10 pct.). Ofte er flokstørrelserne store, hvilket giver dårligere muligheder for tilsyn og håndtering af sygdomsproblemer mv. Desuden må der forventes højere arbejdsindsats til håndtering af strøelse og gødning.

I nødstilfælde kan bigballehuse anvendes. Erfaringerne med større bigballe-anlæg er dog ikke positive, idet de hverken er særligt produktionssikre og ofte er særdeles arbejdskrævende. På Forskningscenter Bygholm FCB) har der i en årrække været eksperimenteret med mindre bigballe-anlæg til slagtesvin (50-80 svin/anlæg). Disse anlæg kræver ret omfattende forberedelser i form af udgravning af inde- og udeareal, nedlægning af membran samt et lag af muslingeskaller. En nærmere beskrivelse af små bigballe-anlæg kan rekvireres hos FCB.

Ved etablering, udvidelse eller ændring af en stald (permanent eller midlertidigt), er der en række lovgivningsmæssige krav, som skal opfyldes før man kan gå igang:

Landbrugslovens krav om jordtilliggende skal være opfyldt.

• Projektet skal anmeldes til kommunen. Gør kommunalbestyrelsen ikke indsigelse inden 14 dage, kan arbejdet sættes igang.
  
  
• Stalde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand undgås. Gulvene skal udføres af et bestandigt og for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Det skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. I praksis betyder det, at der enten skal etableres et betongulv eller alternativt en membran.
  
  
• Fra stalden skal der etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem, som skal føres til en ajle- eller gyllebeholder. Er der ikke tilstrækkelig opbevaringskapacitet i forvejen, anbefales det at etablere en tank på 1 m³ pr. 100 m² gulvareal, svarende til vaskevandet fra én staldvask.
  
  
• Vægge og loftoverflader skal udføres af materialer, der mindst lever op til kravene om klasse 2 beklædning. Stålplader lever ikke op til dette krav. I et maskinhus kan de indvendige vægge fx beklædes med en 9 mm krydsfinérplade (densitet min. 500 kg/m³).
  
  
• Porte og døre i stalden skal være placeret således, at dyrene i tilfælde af brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. Udgange til en lukket gård betragtes ikke som udgang til det fri.
  
  
• I staldrum over 600 m² med halm til mere end én uges forbrug, må der fra et vilkårligt sted i stalden maks. være 25 meter til nærmeste udgang til det fri.

Forsikring
Før projektet sættes igang, bør forsikringsselskabet kontaktes, da det skal fremgå af forsikringspolicen, til hvilket formål bygningen anvendes.

Maskinhuse kan forholdsvis billigt indrettes til slagtesvin ved at opdele huset i storstier svarende til det antal grise som fravænnes pr. hold.

Dimensioner
En sti skal dimensioneres, så slagtesvinene har plads til at stå, ligge og udføre komfortadfærd. Det anbefales, at der er et nettoareal på 1,0 m² pr. slagtesvin for at holde dybstrøelsesmåttens overflade så tør, at grisene ikke træder igennem.

Stiernes længde-/breddeforhold kan være mellem 1:1 og 2:1. Bredden skal være mindst 3 m af hensyn til manøvrering med udmugningsmaskine.

Indretning
Generelt er der to principper for indretning af dybstrøelsesstalde:

Der kan være en bred inspektionsgang med låge fra inspektionsgang og ind i stien. Inspektionsgangen bruges i dette tilfælde til transport og tildeling af halm, flytning af grise samt i forbindelse med udmugning. Gangbredden er betinget af pladskrav til manøvrering med udmugningsmaskine. Som udgangspunkt kan man regne med at gangen skal være mindst 2,50 m. Stilågerne skal kunne åbnes 180 grader. 

Alternativt kan ydervæggen i hver sti være forsynet med en port, som bruges til ud­mugning og evt. halmtildeling. Flytning af grise sker via inspektionsgangen, som derfor ikke behøver være særlig bred (1-1,5 m). Arealet udenfor stalden skal i så fald tilpasses kørsel med udmugningsmaskiner.  

Adskillelser
For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier samt muliggøre rengøring, bør stiadskillelserne være lukkede. Adskillelserne skal være lukkede og helt tætte fra gulv til overkant, uanset om der praktiseres kontinuerlig eller sektioneret drift. Lejet kan evt. udformes som en kumme og arealet til foder og vand som en repos, hvis maskinhuset skal anvendes permanent. Ved indretning af stierne i samme niveau som inspektionsgangen skal højden på adskillelserne være min. 1,6 m, idet der skal regnes med, at dybstrøelsesmåtten får en tykkelse på ca. 60 cm inden levering. Højden på adskillelsen skal være større (2,00 m), hvis strøelsen ikke jævnes ud eller strøelse og gødning ikke fjernes helt, når et hold er leveret. Det samme gælder, hvis stierne udformes med kummer.

Hvor der ønskes en permanent og holdbar løsning, etableres stiadskillelserne som støbte armerede vægge af fundablokke. Væggen bygges op af 15 cm fundablokke, som armeres med 5 mm kamstål lodret pr. 50 cm og vandret imellem hvert skifte. Ved udstøbningen anvendes beton 15 Mn, (1:3:4,5) cement:sand:sten. For at sikre mod afblanding og stenreder, bør betonen udstøbes og vibreres for hvert andet skifte fundablokke. Hvis væggene etableres på et eksisterende betongulv, bores den lodrette armering i gulvet og fastgøres med epoxylim.

Såfremt maskinhuset skal anvendes til et andet formål igen på et senere tidspunkt, vil det være mere hensigtsmæssigt at anvende skillevæggene, der let kan fjernes. Princippet svarer til opbygningen af et planlager til korn. Dvs. et modulopbygget system med lodrette bæringer (fx I-jern) pr. 120 cm, som monteres i en udsparring i gulvet. Mellem de lodrette bæringer monteres en let skillevæg af et materiale, som kan tåle trykket og fugtbelastningen fra dybstrøelsen. Vandfaste krydsfinérplader eller cement­bundne spånplader er to velegnede materialer. Forudsætningen for at pladerne kan tåle trykket fra dybstrøelsen er, at der monteres et U-jern i bunden og toppen af pladerne.

Gulvudformning
Der skal være afløb fra stien. Der bør være fald ned mod afløbet, så evt. ajle samt vaskevand kan ledes bort. Tilsvarende kan det være en fordel at have afløb fra gangen, især hvis stierne ikke er udformet med kummer, men i niveau med inspektionsgangen. Et effektivt afløb fra gangarealet kan etableres som langsgående render, der afdækkes med kørefaste riste.

Fodring og vandforsyning
Dybstrøelsesstier er velegnet til tørfodring efter ædelyst i automater samt opblødt foder via enkeltdyrsautomater.

Foderautomater og vandforsyning placeres enten på en repos eller på justerbare rammer monteret på stiens endevæg eller låge ud mod inspektionsgangen.

Ved fodring efter ædelyst beregnes 5 slagtesvin pr. ædeplads ved anvendelse af tørfoderautomater og 15 grise pr. ædeplads ved anvendelse af enkeltdyrsrautomater med vandforsyning.

Slagtesvinene bør have fri adgang til vand hele døgnet. Drikkekopper anbefales på grund af mindst vandspild. Der bør  monteres en trykfaldsventil, som automatisk lukker for vandet, så dybstrøelsen ikke oversvømmes hvis et vandrør springer eller en vandkop er defekt.

Vandforsyningen placeres i nærheden af foderautomaterne og ikke i hjørnerne. På grund af en forholdsvis stor flokstørrelse, er det som regel nødvendigt med mere end én drikkekop pr. sti. I så fald placeres drikkekopperne samlet med ca. 50 cm afstand.

Der bør altid være vandforsyning uafhængigt af foderautomaten. Vandforsyningen bør frostsikres.

En drikkekop kan, afhængig af drikkekoppens udformning, dække 15-35 slagtesvins vandbehov. Erfaringer fra dybstrøelsesstalde tyder dog på, at der kan være mere end 35 slagtesvin pr. drikkekop.

Drikkekopper, som ikke er placeret på en repos skal monteres, således at højden er justerbar. For drikkekoppers vedkommende afhænger ydelsen af drikkekoppens udformning. 

Ventilation
Slagtesvins optimale temperaturområde ligger normalt mellem 12-20 °C, med den højeste temperatur hos nyindsatte grise. Dybstrøelsen evt. kombineret med overdækning af lejearealet gør det muligt for dyrene at tolerere staldtemperaturer, der er væsentlig lavere end de nævnte 12-20 °C. Selvom stalden er uisoleret, er der derfor ikke behov for at tilsætte varme om vinteren.

En eventuel kompostering i dybstrøelsesmåtten medfører frigivelse af store mængder varme og fugt. Den frigivne fugt skal ventileres ud af stalden, da der ellers bliver meget fugtigt i stalden, og dybstrøelsesmåtten på længere sigt bliver for fugtig. Den frigivne varme er en fordel om vinteren, men en ulempe om sommeren, når temperaturen i måttens overflade overstiger dyrenes behov for varme.

I et maskinhus kan der som udgangspunkt ikke etableres tilstrækkeligt luftskifte alene gennem porte og utætheder under tagskægget. Derfor anbefales det at pladebeklædningen på facaderne mellem de to øverste tværbjælker fjernes og erstattes med et vindbrydende net. Et net med en åbningsgrad på 50 procent, vil normalt være passende. Rygningspladerne, på nær de yderste 2 meter mod gavlene bør også fjernes for at sikre en tilstrækkelig ventilation af tagkonstruktionen.

Gødningshåndtering
ødningshåndtering foregår ved maskinel udmugning fra stalden - fx vha. minilæsser. 

Dybstrøelsesmåtten fjernes typisk efter hvert, eller hvert andet hold. Hvis et nyt hold grise sættes ind i en sti med etableret gødningsmåtte, er der risiko for eventuel smitteoverførsel.

Under ideelle forhold kan dybstrøelsesmåtten kompostere, hvilket åbner mulighed for at beholde den samme dybstrøelsesmåtte i stien i længere tid. Som nævnt, er der dog en risiko for smitteoverførsel fra hold til hold, da der ikke vedvarende kan forventes så høje temperaturer i måtten, at smittekim mm. ikke udgør nogen risiko.

Det er muligt at tilsætte komposteringsfremmende stoffer, men erfaringen med sådanne stoffer er begrænset og har ofte været negativ. Dokumentation for effekt bør derfor efterspørges ved indkøb af sådanne produkter.

Drift
Dybstrøelsesmåtten kan i et vist omfang opsuge fugt. Udover at medvirke til opretholdelse af et godt nærmiljø i stien, giver strøelse dyrene beskæftigelse. Halmforbruget er betydeligt, svarende til ca. 1 kg pr. kg tilvækst. Grise bør veje 30 kg ved indsættelse.

Der bør være mindre stier til opsamling af "restgrise", så sammenblanding af grise over 45 kg undgås. Aflastning af syge grise bør ske i en særskilt aflastningssti eller et særskilt staldafsnit. Grise fra aflastningsstier og -staldafsnit bør ikke flyttes tilbage til raske grise. Aflastningsstier bør være forsynet med strøelse og eventuelt et to-klimasystem.

Foderautomater bør tømmes én gang ugentligt og justeres i henhold til foder-/vækstkurve. Vandforsyning skal tilses - og evt. rengøres - dagligt.

Strøelse tildeles 3-4 gange om ugen, der hvor grisene gøder. Ved således at flytte leje- og gødeareal bevares en ensartet dybstrøelsesmåtte. Størstedelen af halmen tildeles fra grisene vejer ca. 60 kg.

Tilsyn bør gennemføres om eftermiddagen, hvor grisene er mest aktive eller i forbindelse med halmtildeling.

Rengøring
Når stierne er tømt, fjernes dybstrøelsesmåtten. Det er vanskeligt at vaske og desinficere mellem holdene, men tørring og evt. kalkning af stierne anbefales. Efter evt. vask skal stierne tørre helt inden de atter fyldes med strøelse. Rengøring og desinfektion må desuden påregnes kun at kunne udføres i sommerhalvåret.

I det følgende er der givet en overslagspris på indretning af en dybstrøelsesstald med ca. 300 stipladser fordelt på 10 stier i et eksisterende maskinhus på 360 m². Priserne er materialepriser indhentet fra nogle af de største leverandører af byggematerialer i Danmark.

Tabel 1. Materialeomkostninger ved etablering af dybstrøelsesstald i eksisterende lade

Ved de angivne priser er der ikke taget hensyn til byggeriets størrelse, lokale forhold eller den enkelte landmands særlige evner som købmand. Samtidig er der heller ikke angivet omkostninger til arbejdsløn, idet der regnes med at arbejdet udføres af landmanden selv.

“Billigt” nybyggeri

Med de samme forudsætninger som for den eksisterende bygning beskrevet ovenfor, kan en uisoleret ladebygning på 360 m² (12 x 30 m) med dybstrøelse mv. bygges for 250.000,- kr. eller 750,- kr. pr. stiplads ved 330 stipladser.

Man skal her være opmærksom på, at det forudsættes at landmanden selv udfører alt arbejdet med byggeriet, herunder blanding af betonen. Dog er der regnet med omkost­ninger til VVS-mand og elektriker. Bygningen er den billigst mulige, dvs. en rundbuehal med polyesterlakerede stålplader. Stalden er indrettet som to storstier med 165 grise i hver, hvor der placeres en hævet repos i den ene ende af stalden til foderautomater og vand.

Selv om det er muligt at etablere en stiplads der kun koster 30 procent af en stiplads i et traditionelt produktionsanlæg, skal man være opmærksom på, at huslejeomkostningerne kun udgør 20-25 pct. af de samlede omkostninger ved fremstilling af et kg kød. Lavere byggeomkostninger og dermed faste omkostninger medfører normalt højere variable omkostninger til foder, strøelse og arbejde. Som følge heraf viser erfaringer, at det økonomiske resultat ofte er ens for traditionelle og dybstrøelsesstalde dog med større risiko for produktionssikkerheden for uisolerede stalde.

Nyttige adresser

Derudover kan alle inventarfirmaer levere komplette frostsikrings-units.

Teltduge og membraner
August Olsens Efterfølger
Strandlodsvej 20,
2300 Kbh S
Tlf. 32951520