Ophør med anvendelse af vækstfremmere til smågrise

Der er indgået en aftale mellem dansk landbrug og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om en handlingsplan med det formål at kunne udfase anvendelse af antibiotiske og kemoterapeutiske vækstfremmere til smågrise i Danmark med udgangen af 1999. I den forbindelse har Landsudvalget for Svin, DS udfærdiget en handlingsplan med henblik på at sikre, at ophør med anvendelse af vækstfremmere kan foregå med færrest mulige problemer.

I løbet af 1999 bliver der gennemført en række undersøgelser til belysning af problematikken og senest pr. 1. september 1999 vil der blive gjort status over erfaringer og resultater fra diverse undersøgelser, således at et totalt ophør kan ske med udgangen af 1999.

Ophør med anvendelse af vækstfremmere til slagtesvin er allerede gennemført, og dette er overvejende foregået problemfrit. Det er usikkert, hvorvidt ophør med anvendelse af vækstfremmere til smågrisene kan foregå lige så lempeligt, men i en stor del af besætningerne vil overgangen antagelig ske uden problemer. Imidlertid vil der nok være en del besætninger, som vil opleve problemer med diarre. I sådanne besætninger vil der være behov for at gøre en indsats for at begrænse forekomsten af diarre og dødsfald samt de økonomiske tab som følge af forringet tilvækst og foderudnyttelse.

Kendskabet til de bakterier, der giver diarre hos svin, samt fodrings- og managementmæssige forhold er øget betydeligt gennem de seneste par år. De praktiserende dyrlæger, konsulenter, Landsudvalget for Svin, DS, Statens Veterinære Serumlaboratorium og foderstofbranchen står nu meget bedre rustede end tidligere med hensyn til rådgivning i forbindelse med ophør af brugen af vækstfremmere.

Før vækstfremmere udelades fra foderet, vil det ofte være nødvendigt at vurdere, om rammerne for produktionen er i orden. En gennemgang af disse kan medvirke til at afsløre forhold, der kan have betydning for eventuel udvikling af sygdomsproblemer. Der bør fokuseres på følgende forhold med henblik på at afsløre eventuelle risikofaktorer: pasningsprocedurer, smittebeskyttelse, staldmiljø, foder/foderstrategi. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at jo lavere fravænningsalder, desto større krav stilles der til opstaldning og pasning i perioden efter fravænning.

Det er overordentlig vigtigt, at ophør med anvendelsen af vækstfremmere ikke medfører forøget brug af terapeutiske antibiotika, og der må derfor fokuseres på alternative tiltag vedrørende foder, fodringsmetoder, staldforhold m.v. Antibiotikabehandling bør kun foregå målrettet i forbindelse med en velunderbygget besætningsdiagnose. I tilfælde af alvorlige problemer med colibetinget fravænningsdiarre kan det dog være nødvendigt med et strategisk behandlingsprogram efter aftale med besætningsdyrlægen.

Staldforhold/"management"

 
Krav til smågrisestalden

• Stalden skal kunne tilvejebringe et godt nærmiljø for grisene: Klimastalde skal kunne opvarmes til 30 °C, som nedtrappes med et par grader pr. uge til ca. 20 °C. Ved brug af to-klimasystem og begrænsede mængder strøelse skal stalden kunne opvarmes til mindst 24 °C, som nedtrappes med et par grader pr. uge til ca. 18 °C. Anvendes dybstrøelse skal stierne være forsynet med en overdækning og ydervægge skal være isolerede i niveau med overdækningen.
  
  
• Vurder altid temperaturen ud fra grisenes adfærd: Ligger grisene let spredte og med kroppen halvt i sideleje, er temperaturen passende. Ligger grisene i bugleje og klumper sig sammen, er temperaturen for lav. Ligger grisene helt spredt og med kroppen i sideleje, er det tegn på for høj temperatur
  
  
• Stistørrelsen bør være tilpasset en flokstørrelse på 15-40 grise pr. sti, og stalden skal være indrettet med lukkede stiadskillelser for hver anden sti.
  
  
• Grisene skal have et totalareal til rådighed på min. 0,3 m² pr. gris i stalde med ingen eller begrænsede mængder strøelse og min. 0,4 m² pr. gris i stalde med dybstrøelse.
  
  
• To-klimasystemer skal udformes af en regulerbar overdækning monteret i 0,75-1,00 m højde. Arealet af overdækningen skal udgøre 0,08 m² pr. gris. Overdækningen skal være forsynet med en nedadbukket forkant eller et forhæng og slutte tæt til siderne. Under overdækningen skal lejet være afgrænset af et 10-15 cm højt halmbræt.
  
  
• Ved fodring efter ædelyst må der maksimalt være fire grise pr. ædeplads. En rørfodringsautomat, som deles af to stier, kan udfodre til maksimalt 40 grise.
  
  
• I stalde med ingen eller begrænset brug af strøelse skal der være en varmekanon eller lignende til rådighed til tørring af stalden efter vask og forberedelse af stalden før indsættelse af grise. Stalden skal opvarmes til den ønskede temperatur ca. et døgn før grisenes ankomst.
  
  
• Der skal være mindst en-to aflastningsstier til rådighed. Disse stier skal være helt afskærmet fra de øvrige stier og være forsynet med ekstra varme f.eks. i form af en varmelampe.

Modtagelse og pasning

• En forudsætning for en problemfri fravænning er gode og sunde grise fra farestalden. Ved en fravænningsalder på fx 28 dage bør grisene veje mindst 7,5 kg. Kuldudjævning påvirker fravænningsvægten og bør derfor ske inden for de to første døgn efter grisenes fødsel. Der bør flyttes mindst muligt på grise ældre end to dage.
  
  
• Grisene skal behandles skånsomt ved modtagelsen og gennem vækstperioden.
  
  
• Ved fravænning bør grisene sorteres efter størrelse og fordeles i alle stier bortset fra aflastningsstier, som kun bruges til syge og utrivelige grise. Undgå yderligere flytning og blanding af grisene i vækstperioden.
  
  
• Grisene skal have fri adgang til rent vand i rigelige mængder. Tildel vand i trug eller via kalkunvander i mindst syv dage efter indsættelse. Nedtrap herefter væsketildelingen langsomt, så grisene vænnes til at bruge drikkekopperne.
  
  
• Inspicer grisene flere gange om dagen især i de første par uger af indsættelsesperioden, hvor grisenes modstandskraft er mindst, og de udsættes for flest belastninger i form af foderskift mv.

Hygiejniske tiltag

• Stalden skal være grundigt rengjort, tørret og desinficeret, inden der sættes nye grise ind. I stalde med meget inventar er det svært at komme til med højtryksrenseren alle steder. Iblødsætning og brug af børste eller lignende kan forbedre resultatet. Rengøringen skal altid vurderes, når stalden er tør. Desinfektionsmidler virker kun, når der er gjort grundigt rent, det vil sige intet synligt snavs på overfladerne.
  
  
• Vandforsyning og spjældindstillinger i foderautomater skal kontrolleres. Forkert placerede drikkekopper kan udgøre et hygiejnisk problem, hvis grisene gøder i dem. Blinde rørstrenge, hvor bakterier kan opformeres, bør tømmes for stillestående vand, inden grisene sættes ind i stien. Vandkvaliteten bør undersøges, og der kan tilsættes klor (1,5-2 promille blegessens ved engangsdesinfektion), hvis det er nødvendigt.
  
  
• Våd- og opblødt foder giver bakterier gode vækstmuligheder på grund af den høje temperatur i stalden, og derfor skal grisene have ædt op i løbet af kort tid efter udfodring (maks. 30 minutter) for at undgå fejlgæring. I tørfoderautomater bør det tilstræbes, at automaterne køres tomme mindst en gang i døgnet for at undgå gamle foderrester i krybben.
  
  
• Vær omhyggelig med hygiejnen og undgå smittespredning mellem forskellige staldsektioner og stier. Støvler og redskaber mv. må kun anvendes i én staldsektion og skal skylles efter brug.

Fodersammensætning og foderstrategi

• Næringsindholdet i foderet skal være tilpasset grisenes alder/vægt. Specielt er det vigtigt ikke at overforsyne med protein. Fravænningsfoder bør maks. indeholde 155- g ford. råprotein pr. FEs og smågrisefoder maks. 150-155 g pr. FEs. Er der i en besætning problemer med fravænningsdiarre, kan der fodres med en “skåneblanding”, hvor indholdet af protein reduceres yderligere til ca. 140 g pr. FEs og 10 g ford. lysin pr. FEs.
  
  
• Ved valg af råvaresammensætning skal der specielt fokuseres på forholdet mellem animalske proteinkilder (mælkeprodukter og fiskemel) og vegetabilske (fx sojaskrå). De animalske proteinkilder er de lettest fordøjelige og dermed de mest skånsomme for grisene.
  
  
• Umiddelbart efter fravænning er syreproduktionen i maven hos smågrise lav, og pH-værdien i maven er dermed højere end ønsket for at opnå en god proteinudnyttelse og for at virke som en barriere mod bakterier. Dette kan afhjælpes ved at reducere foderets indhold af kridt og foderfosfat eller ved at tilsætte foderet syre.
  
  
• Foderet kan tilsættes syrer, enten i form af de rene syrer, tørre produkter af syrer eller syresalte. Doseringen afhænger af, hvilket produkt der anvendes. Syre (fx 2 promille myresyre) kan også tildeles via drikkevandet. Vandforsyningen bør derfor omfatte rør og drikkeanordninger af plast eller rustfri stål, som kan tåle syretilsætning. Andre produkter end syrer kan ligeledes tilsættes foderet. Forlang dokumentation for produktets effekt.
  
  
• Restriktiv fodring den første uges tid efter indsættelse med langsom overgang til ad lib. fodring i automater er en vigtig brik i bestræbelserne på at undgå diarre. Der bør fodres mindst fire gange om dagen og ikke tildeles mere foder, end at grisene har ædt op i løbet af maks. en halv times tid. Alle grise skal kunne æde på én gang (10-12 cm pr. smågris). I stalde med ad lib. fodring kan ædepladserne tilvejebringes ved hjælp af flytbare trug eller rektangulære bakker med ca. 3 cm høje kanter.
  
  
• Fodring med opblødt foder (1 del foder opblandet i 2 dele vand) to-fire gange dagligt den første uges tid efter fravænning kan reducere belastningen af grisene efter fravænning. Der kan samtidig tildeles tørfoder i foderautomaterne. Opblødt foder sikrer hyppigt tilsyn og dermed mulighed for at opdage og behandle syge grise hurtigt.
  
  
• Undgå bratte foderskift - skift foderblanding over en lille uges tid.

Diagnostiske undersøgelser

Ved diarreproblemer blandt smågrise bør der indsendes materiale til diagnostisk undersøgelse, således at der kan iværksættes målrettede tiltag til afhjælpning af problemet. Besætningsdyrlægen kan indsende hele kadavere, tarmsæt, tarmstykker, gødningsprøver eller eventuelt svaberprøver. Til undersøgelse for spirochæter/dysenteri er både kulsvaberprøver og gødningsprøver velegnede, men til undersøgelse for Lawsonia intracellularis kræves gødningsprøver, tarmindhold eller tarmstykker. Ved indsendelse af tarm til undersøgelse for Lawsonia intracellularis er det en fordel samtidig at medsende små tarmstykker i formalin.

Materiale til laboratoriemæssig undersøgelse bør altid så vidt muligt stamme fra ubehandlede dyr med symptomer, som er repræsentative for besætningsproblemet. Kronisk utrivelige grise er sædvanligvis uegnede som diagnostisk materiale.

Diarrefremkaldende bakterier

Den hyppigste årsag til diarre blandt fravænnede grise er colibakterier, hvoraf de hyppigste typer er O149 og O138. Ved fund af sygdomsfremkaldende typer af colibakterier foretages altid resistensbestemmelser til vurdering af, hvilke antibiotika der kan forventes at være effektive.

Flere af de diarrelidelser, som optræder hos ungsvin og slagtesvin, kan i nogle tilfælde ses hos smågrise. Regional tarmbetændelse forårsages af bakterien Lawsonia intracellularis. Sygdommen viser sig ved diarre, utrivelighed og eventuelt ved akut tarmblødning i den bageste del af tyndtarmen. Såkaldt spirochætose forårsages af Serpulina pilosicoli, der kan vise sig som en mild form for dysenteri. Svinedysenteri, der skyldes Serpulina hyodysenteriae, optræder kun sjældent blandt smågrise. Undersøgelse for spirochætose og dysenteri indgår altid i den samme laboratorieundersøgelse.

Behandling af diarre

E. coli-betinget fravænningsdiarré
Effektiv behandling må baseres på et virksomt antibiotikum. Besætningsdyrlægen bør derfor jævnligt få foretaget resistensundersøgelse. Valg af antibiotikum foretages primært efter aktuel resistensbestemmelse, men samtidigt under hensyntagen til risiko for særlig uønsket resistensudvikling (jf. råd om antibiotikavalg i SVS/SVIV-brugerhåndbog 1998, side 9-20). Syge grise behandles tre dage i træk med indsprøjtning. Hvis der er mere end en-to syge grise i stien, behandles hele holdet. Antibiotika bør i så fald gives i drikkevandet frem for i foderet, fordi syge grise har nedsat ædelyst. Grisene bør tildeles elektrolytopløsning. I nogle besætninger kan det være nødvendigt med strategisk behandling af coli-diarre indtil driftsændringer kan nå at virke.

Andre diarrélidelser

Behandling for nedennævnte sygdomme bør kun iværksættes, hvis bakterierne er påvist i gødningsprøver eller andet materiale, og hvis de kliniske symptomer er forenelige med laboratoriefundet.

Lawsonia intracellularis (regional tarmbetændelse): I kroniske tilfælde er behandling ofte uden effekt, men i akutte tilfælde har behandling ofte god effekt. Medicinering i foder eller drikkevand i fem-syv dage kan mindske udbredelsen af sygdommen. Enkelte angrebne grise kan behandles ved injektion. Hvis der er mange angrebne grise (med begyndende afmagring) bør de samles i én sti og behandles via foder/vandmedicinering.

Serpulina pilosicoli (spirochætose) og Serpulina hyodysenteria (dysenteri): Ved akut udbrud behandles alle syge grise med indsprøjtning, og desuden medicineres alle staldens grise igennem drikkevand eller foder. Behandling af enkelte kuld eller grise er af begrænset værdi. Besætninger, hvor der er påvist dysenteri, bør kraftigt overveje at sanere besætningen.

Det skal fremhæves, at forekomst af diarre som regel skyldes et samspil mellem forskellige bakterier og en række faktorer ved fodring, pasning og nærmiljø. Forbedringer ved sidstnævnte faktorer kan ofte reducere såvel diarreforekomsten som forbruget af antibiotika.

Fremtiden

Hvordan ophørt brug af vækstfremmer i smågrisefoder kommer til at forløbe vides ikke. Statens Veterinære Serumlaboratorium har nu startet et projekt i ca. 150 besætninger, hvor resistens- og sygdomsudvikling samt medicinforbrug følges af SVS, og hvor Landsudvalget for Svin, DS følger produktiviteten, når vækstfremmeren tages ud af foderet. Der forventes at foreligge resultater sidst i 1999. Samtidig har Landsudvalget for Svin, DS besluttet at intensivere de forsøgsaktiviteter, der skal belyse mulighederne for at sikre en problemfri fravænning uden brug af antibiotika.