Sammendrag

Er forekomsten af navlebrok i stigning ?

I oktober 1997 fandt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til at komme med en skærpende udtalelse om levering af svin med store navle- eller lyskebrok til slagtning. Baggrunden for denne var et stigende antal sager, hvor leverandører er blevet anmeldt for at levere dyr med store navle- eller lyskebrok til slagtning. Er denne stigning således et udtryk for: 1) En øget forekomst af navlebrok i den danske svinebestand, 2) En ændret holdning til problemet hos de kontrollerende dyrlæger på slagterierne, 3) En ændret holdning hos producenterne, eller en kombination af disse faktorer.

Ser man på udviklingen over de sidste 10 år m.h.t. registrering af navlebrok ved den rutinemæssige kødkontrol, er tendensen dog ikke til at overse. Der er tale om en reel stigning, således at der i 1988 blev registreret navlebrok hos ca 0,5% af de slagtede dyr, og i 1996 og fremefter, er denne andel steget til over 1% (landsgennemsnit, Kødkontroldata 1988-98).

Rapporter fra praksis synes at understøtte at der i en del besætninger er sket en stigning i forekomsten af navlebrok. Ved en mindre rundspørge lå forekomsten på mellem 1-10% af grisene.

 Navlebrokkets natur og konsekvens

Navlebrok er en tilstand karakteriseret ved at navleringen er for vid, hvilket tillader tarme og net  at pose sig frem under huden. Herved fremkommer der en broksæk (udposning) under bugen. Hvorvidt brokket generer grisen afhænger dels af størrelsen, og dels af om der optræder komplikationer. Et kompliceret navlebrok udvikles hvis der opstår bughindebetændelse med efterfølgende sammenvoksninger af net og tarme. De alvorligste komplikationer er indeklemning af brokket p.g.a. en snæver brokring eller hvis der går hul på broksækken. Kompliceret navlebrok kan således medføre nedsat tilvækst/utrivelighed og akutte dødsfald.

Årsager til navlebrok

Der er kun meget sparsomme oplysninger omkring årsagerne til navlebrok og reelt ingen fra dansk side.  Der formodes at være tale om en medfødt tilstand eller en erhvervet tilstand som følge af navlebetændelse. Hos andre dyrearter (kvæg, heste og hunde) har man påvist køns- og race mæssige disponeringer (Hayes, 1974). Derimod er der ikke er rapporteret om en sammenhæng mellem navlebetændelse og navlebrok hos disse arter (Hayes, 1974). Der har gennem tiden været fremsat forskellige hypoteser om arveligheden af navlebrok hos svin. I dag anses lidelsen for at være polygenisk nedarvet d.v.s. at mange arve anlæg (gener) er involveret (Wrathall, 1975, Searcy-Bernal et al., 1994), omend der har været teorier fremme om en mere simpel arvegang (Berruecos, 1980, Stigler et al., 1992, Johansson, 1964).  Navlebrok optræder ofte familievis (K. Christensen, 1998).

I en større californisk undersøgelse fulgte man i én besætning knapt 3000 grise fra fødsel til slagtning (Scearcy-Bernal et al., 1994). Prævalensen af navlebrok i ovennævnte besætning var på 1.5%.  Der var ikke nogen væsentlig forskel på forekomsten blandt sogrise og ornegrise (altså ingen effekt af køn). Derimod fandt man at brugen af bestemte orner øgede risikoen for navlebrok. I alt 13 orner blev anvendt i perioden for undersøgelsen. 8 Yorkshire, 2 Duroc, 1 Hampshire, 1 American Spotted og 1 Chester White. Den største relative risiko (Yorkshire: RR=1) havde afkom af American Spotted ornen (n= 19 grise, RR= 8.3), men da der kun er én orne af racen med, er det usikkert at tillægge selve racen nogen betydning for udvikling af navlebrok. Duroc-ornernes afkom (n= 378 , RR= 2,1) havde også en øget risiko, men de 10 grise med brok var alle efter den samme orne, hvorfor det nok mere er ornen end racen der er af betydning. Denne effekt af ornen er også set tidligere idet Johansson, (1964) beskriver et tilfælde hvor én orne (english large white), ved parring med et antal søer gav ophav til et antal kuld, hvori der var et eller flere tilfælde af navlebrok (25 grise ud af 73 fødte i alt). Det interessante er, at disse søer ved efterfølgende løbning med andre orner, alle fødte kuld uden grise med navlebrok. Berruecos (1980)  fandt ligeledes i en undersøgelse af 2399 kuld i én besætning, at enkelte orner sammenlignet med resten af ornerne i besætningen, havde 2-3 gange højere forekomst af navlebrok, kryptorchisme og tvekønnethed hos deres afkom. 

Effekten af forudgående navlelæsioner på udviklingen af navlebrok blev også undersøgt (Scearcy-Bernal et al., 1994). Én ud af 9 grise med forudgående navlebetændelse udviklede navlebrok (RR= 7.6). Til sammenligning var der 43 ud af 2949, der udviklede navlebrok uden en forudgående navlebetændelsesdiagnose. Forfatterne mener dog selv, at der sandsynligvis overses mange  navlebetændelser i denne undersøgelse (og sandsynligvis overalt), og derfor  kan betydningen af navlebetændelse sagtens være undervurderet (RR burde være højere) i denne undersøgelse.

Forebyggelse

Forebyggelsen synes i Danmark primært være rettet mod den mulige infektiøse årsag. I besætningerne er iværksat forskellige forebyggende tiltag. Det drejer sig om:

• øget hygiejne i farestien
• behandling med antibiotika indenfor de første levedøgn
• jodtouchering af navlen ved fødsel
• tilplastring af navlestedet

I nogle besætninger anvendes denne forebyggelse til alle pattegrise, men der i andre besætninger kun sættes ind overfor de grise som har navlebetændelse.

Der er ingen undersøgelser, der demonstrerer effekten af disse forebyggende tiltag. Rapporter fra praksis fortæller at forebyggelsen synes effektiv i nogle besætninger og uden særlig effekt i andre. I de besætninger, der synes at have gavn af forebyggelsen, er der imidlertid ikke tale om en fuldstændig fjernelse af problemet, men snarere om en reduktion.

Fremtiden

Den tilgængelige viden tillader desværre ikke at udpege hvilke forhold der er af størst betydning for udvikling af navlebrok.  Da forekomsten af navlebrok imidlertid synes at være i stigning er det vigtigt  at de rådgivere, der har deres daglige gang i besætningerne, er opmærksom på lidelsen, og mere systematisk forsøger at vurdere

• om navlebrok er knyttet til specielle sti-, stald- eller driftsforhold
• om navlebrok har en kuldvis optræden
• effekten af en iværksat forebyggelse

Litteratur