Den 1.1.1999 trådte en ny lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte i kraft. Loven gælder for nye staldanlæg og indeholder bl.a. krav om løsdrift ved opstaldning af søer og gylte fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Samtidig er produktion af grise til UK-markedet, som kræver løsdrift fra fravænning til 7 dage før forventet faring, stadig stigende. Indretning af drægtighedsstalde til løsdrift er således yderst aktuel.

Flere års forsøgs- og udviklingsarbejde samt erfaringer med løsdrift har resulteret i flere brugbare opstaldningssystemer til drægtige søer. Det kan imidlertid ofte være svært at bevare overblikket over de forskellige muligheder, når staldanlæg skal etableres eller renoveres, og der har derfor længe været efterspurgt en samling af skitseforslag, som giver en kort beskrivelse af de aktuelle indretninger.

Målet med dette idékatalog har været at beskrive de vigtigste generelle forhold for drægtige søer og gylte i løsdrift, samt de vigtigste forhold ved de enkelte fodringsprincipper:

1. Ad libitum fodring i automater eller langkrybbe
2. Fodring på gulv/dybstrøelse eller i langkrybbe
3. Bio-fix
4. Ædebokse
5. Elektronisk sofodring

Der er udarbejdet 28 skitseforslag på baggrund af erfaringer fra England, Sverige og Danmark, herunder erfaringer fra Temagruppen - Søer, som består af lokale rådgivere samt medarbejdere fra Landsudvalget for Svin og Landskontoret for Bygninger og Maskiner.

Dette idékatalog giver ikke alle detaljer vedr. indretning og drift, hvorfor der henvises til de anførte referencer.

Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte (lov nr. 404 af 26. juni 1998)

Loven gælder for stalde etableret eller renoveret efter 1.1.1999 og for alle stalde efter 1.1.2014. Der må heller ikke foretages omfattende renovering som fx ændring af gulv- og krybbekonstruktion.

Ved produktion af grise til kontraktproduktion, fx UK- eller Kvalitetsmærkeordningen, henvises til notat nr. 9814, Den rullende Afprøvning.

I nedenstående tabel er de nye arealkrav for henholdsvis søer og gylte anført.

Tabel 1. Minimumskrav for frit tilgængeligt stiareal ved opstaldning af drægtige søer og gylte i løsdrift. Se i øvrigt bilag 1 vedr. arealkrav ved forskellige flokstørrelser og gylte/søer i samme sti

Af ovennævnte areal skal minimum 1,3 m² pr. so og 0,95 m² pr. gylt være fast gulv med strøelse. Det faste gulv må gerne være adskilt af spaltegulv (Notat nr. 9910, Den rullende Afprøvning).

Loven indeholder tillige krav om:

• stalden skal indrettes med overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, som giver mulighed for afkøling i varme perioder.
• der skal være adgang til halm eller anden strøelse.
• der skal være adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og opfylde behov for rodemateriale.
• stien må på intet sted være mindre end 3,0 m. Dette gælder også for passager og gange i stien (Notat nr. 9910, Den rullende Afprøvning).

Valgmuligheder og anbefalinger

Der er en række muligheder og anbefalinger vedrørende valg og indretning af drægtighedsstalde til løsgående søer. Der skal tages hensyn til, hvilket fodringssystem der vælges, samt hvordan gruppeopbygning, bygning, lejeareal, gødeareal og gødningshåndtering skal være. Herunder ses de vigtigste generelle punkter. 

Fodring

En god fodringssituation er afhængig af flere faktorer: (1) Individuel fodring, hvor den enkelte so får en bestemt foderration, er nødvendig, hvis huldstyringen skal være optimal, (2) Samtidig fodring er at foretrække, da søerne helst vil æde samtidig, (3) Konkurrence ved fodring er uhensigtsmæssig, da konkurrence sædvanligvis medfører stor huldvariation og unødvendig stress/belastning af søerne.

Ud fra nuværende erfaringer er der i tabel 2 foretaget en vurdering af forskellige fodringsprincipper til løsgående drægtige søer og gylte.

Tabel 2. Vurdering af forskellige fodringsprincipper til løsgående drægtige søer og gylte

Søer, der fodres samtidigt, bør kun fodres én gang i døgnet, hvis det er muligt. Herved er der mere ro i stien, og søerne får et mere ensartet huld. Det høje aktivitets- og aggressionsniveau ved fodring kan reduceres ved et øget areal pr. so eller ved en forøgelse af gruppestørrelse (DJF rapport, nr. 2, juni 1998).

Gruppeopbygning

Gruppen kan være stabil eller dynamisk. I stabile grupper vil alle søer, typisk fra et ugehold, blive  indsat eller taget ud af stien samtidigt. I dynamiske grupper udtages og indsættes nye søer kontinuerligt, fx udtages og indsættes ugentligt en gruppe søer. Der bør indsættes mindst 6 søer ad gangen (Meddelelse nr. 311 og 363, Den rullende Afprøvning og  DJF-rapport, nr. 2, 1997).

Erfaringer viser, at gylte og unge søer ofte klarer sig dårligere sammen med ældre og større søer, især ved opstaldning i små flokke. Gylte bør evt. opstaldes i en flok for sig.

Bygning

Stalden kan enten etableres i uisolerede eller i isolerede bygninger. Uisolerede stalde etableres ofte, når der er ønske om en billig stald. Konsekvensen er brug af mere halm. Isolerede stalde etableres ofte af hensyn til staldpersonalet, samt af hensyn til halmforbrug.

Ventilationen i uisolerede bygninger kan være naturlig, mens ventilationsanlægget i en isoleret bygning skal dimensioneres ud fra gældende norm, svarende til 100 m³ luft pr. so pr. time.

I uisolerede stalde skal aflastningsstier og ornestier være med dybstrøelse.

Lejeareal

Lejet etableres altid med fast gulv, men strøelsesmængden varierer alt efter valg af bygningstype.

Halm, spåner eller anden strøelse kan tildeles med fx minilæsser eller hængebane i loftet.

Gulvet i lejet bør have en hældning på ca. 3 pct. ned mod gødearealet for at undgå et fugtigt leje.

Stiadskillelse mellem forskellige stiers lejearealer bør være lukkede.

Gødeareal

Arealet kan etableres med spaltegulv eller fast gulv, evt. med dræn. Alternativt kan der vælges dybstrøelse i hele stien. Ved spaltegulv anbefales en bjælkebredde på 80-120 mm og en spalteåbning på 18-20 mm, men alternative bjælkebredder og spalteåbninger forsøges i øjeblikket.

Placeres gødearealet i direkte forlængelse af lejearealet, bør gødearealets bredde minimum være lig solængden (1,8-1,9 m) for at mindske risikoen for svineri i lejet (Erfaring nr. 9806, Den rullende Afprøvning).

Stien kan indrettes med niveauforskel mellem gøde- og lejeareal. Er niveauforskellen over 0,4 m, bør der etableres en trappe, hvor trinnene er min. 0,9 m dybe og ca. 0,2 m høje. Alternativt kan der etableres en rampe med en hældning på maks. 25 pct. Ved brug af dybstrøelse anbefales en niveauforskel på min. 0,4 m.

For at styre søernes gødeadfærd kan inventar med lodrette rør med fordel anvendes mellem forskellige stiers gødeareal. Skillevægge mellem gøde- og lejeareal bør være lukkede.

Overbrusning, der bedst etableres i gødearealet, har ligeledes indflydelse på søernes gødeadfærd.

Gulv uden strøelse skal være skridsikkert.

Gødningshåndtering

Håndtering af gødning kan fx foregå med minilæsser, skrabeanlæg (linespil) eller gyllesystem. De fleste drægtighedsstalde kræver af og til manuelt arbejde med skovl.

I systemer med meget halm bør kanaler under spaltegulvet indrettes med skrabeanlæg eller lign. for at få gyllen ud.

Ved brug af minilæsser kan der etableres enten en dør eller port for enden af stien, en bred midtergang med adgang til alle stier, eller et gødeareal med mulighed for at køre mellem forskellige stier.

Bemærkninger

Søerne skal have fri adgang til rent vand fra ventil, kop eller trug (Erfaring nr. 9809 og 9810, Den rullende Afprøvning).

For gange mellem staldafsnit anbefales der en bredde på min. 1,2 m.

Det er vigtigt, at hjørner og kanter på inventar er afrundede, så dyr og mennesker ikke kommer til skade. Man skal samtidig være opmærksom på inventarets styrke, da løsgående søer yder en større belastning på inventaret end fikserede søer.

Rodemateriale kan være halm, grene eller lign.

Indledning

II. del indeholder 28 skitseforslag med ideer fra ind- og udland, herunder fra Temagruppen - Søer.  Skitserne er udarbejdet med udgangspunkt i  konkrete indretninger og indretningsforslag tilpasset den nye lov. Alle skitser er baseret på, at søerne kan opholde sig i drægtighedsafdelingen i hele drægtighedsperioden. De angivne gruppestørrelser er beregnet ud fra det samlede tilgængelige areal og lejearealets størrelse på min. 1,3 m² for søer og 0,95 m² for gylte. Yderligere er der taget hensyn til antallet af ædepladser, fx pr. automat eller pr. foderstation. Skitserne er kun vejledende, og de enkelte eksempler må ikke betragtes som funktionssikre og målfaste anbefalinger. Generelt skal fodringsprincip og indretning tilpasses den enkelte svineproducent, og mulige indretninger bør diskuteres med den lokale rådgiver.

Figur. Brugte symboler

Ved ad lib. fodring har søerne adgang til tørt eller vådt fuldfoder (grovfoder) hele døgnet. Der anvendes foder med højt fiberindhold, da fibrene begrænser søernes foderoptagelse og øger deres mæthedsfornemmelse (Meddelelse nr. 424 og Erfaring nr. 9903, Den rullende Afprøvning).

Tørt grovfoder: Vælges et princip med foderautomater og tørt grovfoder, fx roepiller, anbefales ca. 10 søer pr. ædeplads. Automaterne placeres i gødearealet. Placeres automaterne alternativt i et dybstrøelsesareal, skal de enten stå på en repos eller kunne hæves, når dybstrøelsesmåtten bliver højere.

Vådt grovfoder: Vælges et princip med langkrybbe og vådt fuldfoder, fx ensilage, anbefales 2 søer pr. ædeplads ved én udfodring dagligt og 3-4 søer pr. ædeplads, hvis der, evt. grundet foderets holdbarhed, udfodres flere gange om dagen. Krybben placeres i gødearealet, og den skal være udformet med spildkant ind mod stien og med tryneadskillelse for at undgå foderspild.

Generelt: Fuldfoder med opløselige fibre, fx sukkerroe- og pektinaffald, medfører en lind gødningskonsistens, hvilket giver risiko for glatte og fedtede gulve. Uopløselige fibre medfører meget fast gødning, hvilket kan give problemer med tilkitning af spalteåbninger. Ved etablering af gødeareal skal der derfor tages hensyn til, hvilke fodermidler man vil benytte.

Ædepladsen bør minimum være 0,45 m bred excl. inventar. Lukket hoved-/skulderadskillelse kan sikre en mere rolig foderoptagelse. Krybbebunden bør være i gulvniveau.

Stabile grupper anbefales, især ved vådt grovfoder.

Der er meget begrænsede styringsmuligheder med hensyn til foderoptagelse og huld, og der er endnu kun sparsomme erfaringer med dette fodringsprincip.

Skitse 1.1: Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - tørt grovfoder

Skitse 1.1: Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - tørt grovfoder

Skitse 1.2:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv og dræn - tørt grovfoder

Skitse 1.2:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv og dræn - tørt grovfoder

Skitse 1.3:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - tørt grovfoder

Skitse 1.3:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - tørt grovfoder

Skitse 1.4:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - vådt grovfoder

Skitse 1.4:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - vådt grovfoder

Tørfodring på gulv/dybstrøelse eller vådfodring i langkrybbe er meget enkle former for fodring, som ofte indrettes i eksisterende stalde. Søerne fodres én gang om dagen, enten med våd- eller tørfoder.

Tørfodring: Ved fodring på gulv bør ædearealet være min. 1,0 m² pr. so og have en bredde på min. 4,0 m. Foderet skal fordeles jævnt i hele ædearealet. Ved fodring på fast gulv kan der bruges melfoder, mens det i dybstrøelse anbefales at bruge cobs (Erfaring nr. 9509, Den rullende Afprøvning).

Tørfodring i langkrybbe kan ikke anbefales.

Vådfodring: Ved fodring i langkrybbe bør krybben minimum have en længde, så alle søer kan æde samtidigt (0,45 m krybbe pr. so). Krybben kan evt. forsynes med lukket hoved/skulderadskillelse for at sænke aggressionsniveauet under fodring og mindske foderspildet.

Generelt: Stien skal minimum være 4,0 m bred og have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2, således at stien kan opdeles i et hvileareal og et gøde-/aktivitetsareal, uden at søerne har problemer med at komme forbi hinanden.

Alle søer skal kunne æde samtidigt.

Stabile grupper anbefales.

Skitse 2.1:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse - fo­­dring med cobs

Skitse 2.1:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse - fo­­dring med cobs

Skitse 2.2:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - tørfodring

Skitse 2.2:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - tørfodring

Skitse 2.3:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - tørfodring

Skitse 2.3:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - tørfodring

Skitse 2.4:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - vådfoder

Skitse 2.4:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - vådfoder

Et avanceret udfodringssystem bevirker, at søerne “fikseres” ved ædepladsen under fodring. Der skal være én ædeplads pr. so.

Foderrationen er ens for alle søer i samme sti.

Ædepladsens bredde bør minimum være 0,45 m pr. so excl. røradskillelse, og hver ædeplads skal være adskilt af en ca. 0,7 m dyb og 0,8 m høj lukket hoved-/skulderadskillelse.

Ædepladserne placeres på det faste gulv i lejet, længst væk fra gødeareal og inspektionsgang. Krybbe eller foderbord bør være ca. 0,4 m dyb samt placeret i højde med resten af ædepladsen.

Optimal flokstørrelse formodes at ligge mellem 6-12 (Erfaring nr. 9806, Den rullende Afprøvning), mens større grupper kan have en række ulemper, fx uro under fodring, udtagning af søer og problemer med regulering af fodertildelingen.

Stabile grupper anbefales.

Skitse 3.1:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 3.1:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 3.2:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 3.2:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 3.3:  Strøet leje og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 3.3:  Strøet leje og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 3.4:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 3.4:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv

Alle søer i en sti fodres samtidigt, enten med tør- eller vådfoder. Boksen er med selvfang, så den enkelte so lukker og låser efter sig, når den går ind i boksen. Herved sikres en individuel fodring med mulighed for at kontrollere foderoptagelsen.

Ædebokse kan være placeret i stien, således at søerne har adgang til boksene hele døgnet, dvs. én boks pr. so. Er boksen min. 60 cm bred, kan arealet i boksen medregnes i det samlede tilgængelige stiareal.

Alternativt kan boksene placeres udenfor stien, så 2-5 hold deles om ét sæt ædebokse, dvs. fælles ædebokse. Gangen til og fra ædeboksene bør være min. 2,0 m bred, så søerne let kan komme ind og ud af boksene samt passere hinanden på gangen. Desuden skal lågen ind til den enkelte sti være bred, så søerne forholdsvis let kan komme ud til ædeboksene (Erfaring nr. 9909, Den rullende Afprøvning).

Bokse, der kun benyttes som ædebokse, skal have en bredde på min. 0,45 m excl. inventar og en længde på 2,0 m. Bliver boksen brugt både til æde- og hvileboks, anbefales bredden at være min. 0,60 m excl. inventar og længden 2,3 m. Bokshøjden skal i begge tilfælde være min. 1,0 m.

Det anbefales, at lukkesystemet ved selvfang kan udnyttes til at tilbageholde udvalgte dyr i boksene. Desuden kan boksen have frontudgang, hvilket letter arbejdet ved udtagning af enkeltsøer, fx til faring, samt hvis der evt. kommer to søer ind i én ædeboks.

Bokse placeret på betongulv uden strøelse giver søerne mulighed for at afkøle sig. Der kan alternativt etableres spaltegulv i forbindelse med boksene.

Både stabile og dynamiske grupper kan anbefales.

Skitse 4.1:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse - én ædeboks pr. so

Skitse 4.1:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse - én ædeboks pr. so

Skitse 4.2:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse - én ædeboks pr. so

Skitse 4.3:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse

Skitse 4.3:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse

Skitse 4.4:  Dybstrøelse­ i lejet og separat gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse

Skitse 4.4:  Dybstrøelse­ i lejet og separat gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse

Skitse 4.5:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse

Skitse 4.5:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse

Skitse 4.6:  Strøet leje og separat gødeareal med spal­tegulv - fælles ædebokse

Skitse 4.6:  Strøet leje og separat gødeareal med spal­tegulv - fælles ædebokse

Skitse 4.7:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - én ædeboks pr. so

Skitse 4.7:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - én ædeboks pr. so

Skitse 4.8:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - én ædeboks pr. so

Skitse 4.8:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv - én ædeboks pr. so

ESF giver ved hjælp af en chip i soens øre og en computerstyret foderstation mulighed for en individuel fodertildeling af enten tør- eller vådfoder. Den enkelte so æder, når den vil.

Generelt er foderstationens kapacitet 50 søer, afhængig af sti og foder. Nogle stationer har kapacitet til 70 søer, men der er usikkerhed med hensyn til produktionssikkerhed og belastning af søerne, hvilket i øjeblikket afprøves.

Foderstationen bør ikke placeres langs en væg, da der let opstår slagsmål ved indgangen. Således bør arealet ved indgangen være min. 3,0 m bredt. Overbrusning skal ikke foregå i området med foderstationerne, da søerne så evt. vil ligge sig foran stationens indgang.

Afstanden mellem to stationer bør være min. 2,0 m.

Stalden kan indrettes med separationsareal, hvilket letter arbejdet med vaccination og lignende. Arealet indrettes med 2,0 m² pr. so og et minimumsareal på 10,0 m². Er stalden uisoleret, skal der være halm i arealet. Alternativt kan stationen installeres med en farvespray til opmærkning af søer.

Træning af søer og gylte i brug af foderstationen skal forventes. Der kan evt. etableres et træningsareal med en separat foderstation. Alternativt kan der etableres en sti til polte og gylte. Både dynamiske grupper, evt. med flere foderstationer i stien, og stabile grupper kan anbefales.

Skitse 5.1:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse

Skitse 5.1:  Leje- og gødeareal med dybstrøelse

Skitse 5.2: Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.2: Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.3:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.3:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.4:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv og dræn

Skitse 5.4:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv og dræn

Skitse 5.5:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.5:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.6:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.6:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med fast gulv

Skitse 5.7:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 5.7:  Dybstrøelse i lejet og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 5.8:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv

Skitse 5.8:  Strøet leje og separat gødeareal med spaltegulv

Bilag 1