På EAAP-kongressen 1999 var der under sektionen Management og Sundhed otte indlæg om dyrevelfærd. Der var indlæg fra Tyskland, to fra UK, Holland, Sverige, Schweiz, Frankrig og Slovakiet.
Indlederne fortalte kort om det historiske forløb omkring indførelse af dyreværnslovgivning i deres respektive lande. Fra tysk, hollandsk og fransk side blev det fremført, at forbrugerne i stigende grad interesserede sig for dyrevelfærd, og at en stigende andel af forbrugerne, i det mindste i spørgeundersøgelser, viste vilje til at betale mere for bedre dyrevelfærd. Englænderne mente, at generelle forbedringer burde afstemmes dels inden for EU, og dels i WTO-forhandlingerne. Der var dog blandt tilhørerne argumenter for, at man i EU godt kunne have højere standarder end fx i Asien og Sydamerika.
I Schweiz giver staten direkte tilskud til producenterne for at opfylde visse standarder, som ligger ud- over den generelle lovgivning. Endvidere er hjemlige producenter beskyttede af toldmure. I UK er det især de store supermarkedskæder der sætter standarderne for at skabe deres eget image overfor forbrugerne. Set ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt mente man, at denne fremgangsmåde var den bedste, idet supermarkedskæderne stiller samme krav til producenterne uanset om de bor i UK, Danmark, Holland o.s.v. Endvidere følges kravene op af kontrol. I UK er det erfaringen, at lovgivningen ikke bliver overholdt hvis der ikke er kontrol. Dette er bl.a. baggrunden for, at supermarkedskæderne har indført egne standarder og kontrolsystemer.
Fra svensk side blev det fremført, at Sverige har verdens bedste dyreværnslovgivning, som bliver bakket op af forbrugerne, og indtil Sverige blev medlem af EU også af producenterne. Holdningen er, at man vil forsøge at fastholde den nuværende lovgivning, og så håbe på, at standarder indenfor EU efterhånden nærmer sig svensk niveau.
Til sidst blev der refereret fra et forsøg i England, hvor man havde undersøgt opstaldningen af henholdsvis 20 og 80 slagtesvin pr. sti. Tilvæksten var signifikant lavere, det var aggressionsniveauet også ved 80 grise pr. sti. Dyrevelfærdsmæssigt er det måske derfor nok positivt med storflokke, men økonomisk er det negativt. Nedgangen i effektiviteten er helt i overensstemmelse med hvad der er fundet i tidligere danske forsøg.
Tyskland
Forskning i dyrevelfærd bidrager til udvikling af staldsystemer, men indflydelsen er nok mindre end normalt antaget. Adfærdsforskning har bidraget til at definere dyrenes behov, og har dermed også indflydelse på opstaldningsforholdene og managementprocedure omkring hold af svin. Den nuværende dyrevelfærdsforskning er især baseret på at forbedre de eksisterende opstaldningsforhold. Det skyldes især at forskningsmidlerne kanaliseres derhen hvor der er mest fokus fra forbrugernes side. Som eksempel nævntes fiksering af drægtige søer. Dyrevelfærdslovgivning i dag er hovedsageligt baseret på tekniske og økonomiske forudsætninger med det formål at producere svinekød billigst muligt. Staldene er dermed indrettet til at opfylde producentens og ikke grisenes behov. Der er kun få eksempler på udvikling af staldsystemer hvor man har taget maksimalt hensyn til grisenes behov. Som eksempel blev nævnt familiestisystemer.
Til sidst blev der understreget vigtigheden af, at adfærdsforskere samarbejder med dyrlæger og agronomer samt økonomer således, at forbedringen af dyrevelfærdsstandarderne kan indføres i et tempo, som producenterne kan kapere, set i relation til det konkurrencemarked, de producerer til.
UK
Dyrevelfærd hænger meget sammen med producenternes managementprocedure. Producenternes handlinger afhænger meget af deres viden og tro, presset fra supermarkedskæderne, lovgivningen og befolkningens holdning til hvad producenterne gør. Ministrene og rådgivningskomitteen i EU tager nu større hensyn til dyrevelfærdsforskning. Supermarkedskæderne tager især hensyn til forbrugerne og har stigende indflydelse på, hvordan producenterne skal producere, bl.a. fordi lovgivningen indtil nu kun har haft ringe indflydelse på producenterne. Forbrugerne ser imidlertid med stigende misbilligelse på producenternes holdning til dyrevelfærd. Fremtidige forbedringer omkring dyrevelfærd bør i nogen grad afhænge af WTO-forhandlingerne. Dyrevelfærd må ses som et moralsk emne, som kan blive et kriterie for at forbyde import. Supermarkedskæderne har stor indflydelse, fordi de kan forlange god velfærd, uanset hvilket land producenterne måtte befinde sig i. Det nuværende pres er i færd med at fremskynde en mere ens høj standard for dyrevelfærd i de lande som UK importere fra.
Holland
Forbrugerne som helhed vil i fremtiden kræver højere velfærdsstandarder. God velfærd anses i stigende grad for at være en del af produktets kvalitet. Dette vil fremskynde adfærdsforskeres analyse af dyrenes velfærdsstatus og få dem til at komme med innovative løsninger. Producenterne såvel som supermarkedskæderne burde arbejde henimod fremtidig implementering af denne viden, og specificere velfærdsstandarderne, med henblik på at få større accept fra forbrugerne omkring svineproduktion.
Sverige
Sveriges høje levestandard og selvforsyningsgrad, der ligger under 100, har medført, at Sverige i 1980'erne indførte - efter eget udsagn - verdens bedste dyrevelfærdslovgivning. Lovgivningen var baseret hovedsagelig på praktiske erfaringer, men det senere års revision af lovgivningen er i stigende omfang baseret på videnskabelige undersøgelser.
Som nævnt ajourføres lovgivningen i stigende grad baseret på forskning, der skal identificere de områder i miljøet, som er vigtige for dyrene, fx strøelse til grise. Et andet eksempel er, at der også i stigende omfang lægges vægt på sundhed.
Under diskussionen blev det fremført, at det kan være farligt, når der i lovgivningen indføres en paragraf hvoraf det fremgår, at opstaldningssystemet skal give dyrene frie muligheder til at udfolde deres naturlige adfærd. Dermed er der i virkeligheden frie grænser for både forskere og lovgivere til at sætte grænsen, hvor de måtte ønske det. Da forskerne har stigende indflydelse på, hvor grænserne skal sættes, er det derfor særdeles vigtigt man har et bredt spektrum af forskere der arbejder med dyrevelfærd. I modsat fald risikere man, at en enkelt forsker og hans ideer i alt for stor udstrækning er dem, som lovgiverne tager som indtægt for en eventuel opstramning af standarderne.
Schweiz
I Schweiz er der stigende efterspørgsel efter økologiske fødevarer, samt fødevarer der er produceret efter høje standarder. I 1993 indførte Schweiz direkte betaling til svineproducenterne for at fremme opstaldningssystemer, der i så vid udstrækning som muligt, tager hensyn til dyrenes behov. Der blev iværksat to programmer.
Det første program fokuserede på indendørs opstaldning af dyr, hvor man især fokuserede på at forbedre dyrenes liggeområder. Det andet program havde til formål at give dyrene adgang til udendørs arealer, bl.a. skal drægtige søer på græs hver dag. Deltagelse i programmerne er frivillig. I dag deltager ca. en tredjedel af produktionen i programmerne, og det er regeringens mål, at man skal op på 50 procent deltagelse. Tilskuddene øges indtil man når dette mål.
Frankrig
I Frankrig har man lavet en undersøgelse over forbrugernes villighed til at betale for bedre dyrevelfærd. Undersøgelsen blev baseret på, at man på forhånd havde defineret fire forskellige produktionssystemer, hvorefter man spurgte 1009 personer, om deres syn på disse produktionssystemer. Undersøgelsen viste, at franskmændene lagde stor vægt på dyrevelfærd. De hårdeste produktionssystemer blev karakteriseret som klart uacceptable. Hvis undersøgelsen giver et korrekt billede af den franske forbruger, skulle tyve procent være villige til at betale mere for bedre dyrevelfærd. Der blev under diskussionen sået tvivl om, hvorvidt franskmændene virkelig ville reagere på samme måde som undersøgelsen viser, hvis de i supermarkedet stilles over for to produkter der tilsyneladende ser ens ud, men hvor et produkt påstemplet de højere standarder, sælges til en højere pris. Det blev under diskussionen nævnt, at det stort set kun var økologisk mælk, æg samt til en vis grad kyllinger, hvor det var lykkedes at komme op på en relativ stor markedsandel med kødprodukter, der var produceret under højere standarder. I den sammenhæng blev det også nævnt, at markedsføringen naturligvis havde stor indflydelse på, hvorvidt forbrugerne ville købe en standardvare eller en “kvalitetsvare”.
Slovakiet
Efter 1989 begyndte Slovakiet at formulere en dyrevelfærdslov. I begyndelsen gik loven alene ud på at undgå dyremishandling. I senere reguleringer omfatter lovgivningen også opstaldning af dyr. I dag er lovgivningen stort set ført up to date, og Slovakiet har i det store og hele lagt sig tæt op ad EU-lovgivningen.