Rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg

Rutinemæssig rengøring af vådfodringsanlæg skal begrænses til hyppig fjernelse af kagedannelser fra blandetank inklusiv tilførelsesrør til blandetanken, trug eller krybbe samt nedløbsrør til disse.

Generelt bør der derimod kun undtagelsesvis foretages gennemgribende rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg, dels tager det lang tid at skabe en stabil, lav pH-værdi i vådfoderet, dels er det et omfattende stykke arbejde at udføre.

En total rengøring og desinfektion af hele vådfodringsanlægget kan foretages, hvis der er konstateret problemer i form af fejlfermentering/høj pH-værdi, eller der er set symptomer hos grisene, fx manglende ædelyst, uspecifik diarré, ballongrise eller pludselige dødsfald. Tilsvarende rengøring og desinfektion kan være relevant i forbindelse med saneringer, eller hvis man ønsker at gå over til fermenteret vådfoder.

Formålet med dette notat er dels at komme med anbefalinger til, hvordan rengøring og desinfektion af et vådfodringsanlæg kan gennemføres dels at rette opmærksomheden på de faldgruber, der er i forbindelse med dette.

Rengøring

Vådfodringsanlæg kan kun desinficeres, hvis rørstrengen er ren indvendigt.

Ofte vil brug af fedtholdige fodermidler medføre, at der aflejres fedt på indersiden af rørene. Denne fedthinde samt andre urenheder i anlægget beskytter mikroorganismerne imod de desinfektionsmidler, der anvendes, uanset hvilke desinfektionsmidler der bruges. Fedthinden samt andre foderrester og belægninger skal altså fjernes.

Den bedste løsning er at recirkulere anlægget med varmt vand med en opløsning af et basisk rengøringsmiddel, fx indeholdende natriumhydroxid (natronlud og kaustisk soda) eller kaliumhydroxid (caustisk kali). Basiske rengøringsmidler er gode til at opløse fedt. Opløsningen skal recirkuleres i rørstrengen eller i det pågældende omløb i et par timer, eller indtil man kan se, at der ikke løsnes mere skidt i rørstrengen. Effektiviteten af rengøringen kontrolleres ved at åbne rørstrengen forskellige steder og kontrollere, om der er belægninger. Efter rengøringen skylles der efter med rent vand.

De basiske rengøringsmidler er stærkt ætsende. Derfor skal øjne og hud beskyttes mod stænk. Følg brugsanvisningen på det anvendte produkt.

Hvis der står vand i rørstrengen, skal det regnes med, når mængden af rengøringsmiddel skal afmåles/beregnes. I en meter rørstreng er der typisk 2,75 liter vand.

Efter brug ledes vandet med rengøringsmidlet til gylletank eller lignende - det må under ingen omstændigheder indgå i en efterfølgende foderblanding.

Rengøringsmidlerne mister gradvist renseevnen, afhængigt af mængden af skidt i rørstrengen. Hvis der er tale om meget lange rørstrenge eller kraftige belægninger i rørene, kan det være nødvendigt at skifte vaskevand for hvert eller hvert andet omløb - dette kan kun vurderes ved at betragte vandet i løbet af rengøringsfasen.

Blandetank samt eventuelle resttanke skal ligeledes rengøres med basiske rengøringsmidler. Det er nødvendigt at gøre dette manuelt for at være sikker på, at alle fedtrester fjernes. Øjne og hud skal effektivt beskyttes imod stænk af det ætsende rengøringsmiddel.

Inden rengøring af blandetanken skal man sikre sig, at strømmen er effektivt afbrudt. Det gøres ved at tage stikket ud af kontakten. Husk også at rengøre stenfælden.

Udfodringsrørene bør afmonteres og rengøres eller evt. udskiftes. Krybber og trug rengøres med samme rengøringsmidler som anvendt til rørstreng og tank.

Varmt vand

Rengøringen og desinfektionen bliver mere effektiv, og kan gøres på kortere tid, hvis man bruger varmt vand sammen med rengørings- og desinfektionsmidlerne. Her skal man imidlertid passe på, for plastik bliver blødt, når det varmes op. Resultatet kan være, at fodringsrørene begynder at hænge som guirlander. Ventilmembranerne kan ligeledes tage skade af varmt vand.

Ifølge Funki kan de rørstrenge og blandetanke, som de leverer, maximalt tåle en temperatur på 40 °C, det har ikke været muligt at få anvisninger fra andre vådfoderfirmaer. Hvis der anvendes rørstrenge af andre fabrikater bør firmaet kontaktes. Umiddelbart forventes det ikke, at der er forskel mellem fabrikater.

Desinfektion

Efter endt rengøring kan man gennemføre den egentlige desinfektion af vådfodringsanlægget. Blandetanken fyldes med vand (gerne 20-30 °C varmt) og en afmålt mængde desinfektionsmiddel (se tabel 1). Herefter recirkuleres opløsningen i hele rørstrengen. Som med rengøringsmidlerne gælder det, at midlet bruges op, hvorfor det er nødvendigt at lave flere desinfektionsopløsninger, hvis der er tale om et stort anlæg med mange meter rørstreng. Efter henstand og recirkulering i 2-4 timer - kort tid hvis der bruges varmt vand - tømmes anlægget, og det skylles igennem med rent vand.

Genstart af anlægget

Efter rengøring og desinfektion kan der gå op til tre uger, før mikrofloraen har stabiliseret sig, hvilket kan medføre store problemer med colidiarréer idet colibakterier trives i vådfoder med høj pH-værdi og vil efter desinfektionen få et forspring i forhold til fx mælkesyreproducerende bakterier. I den periode kan det gavne at tilsætte 1-2 promille myresyre, indtil de bakterier, der producerer mælkesyre har etableret sig. Når pH-værdien er ca 4,5, er der ingen argumenter for at blive ved med at tilsætte myresyre til vådfoderet.

Hvis ikke vådfodringsanlægget skal bruges straks efter at rengøringen er afsluttet, kan følgende procedure anvendes: Der laves en fodersuppe bestående af korn og vand (gerne opvarmet til ca. 20 °C). Denne suppe henstår i blandetanken i 4-5 dage, hvorefter den bruges i den første foderblanding.

Tabel 1. Produkter og brugskoncentrationer kan benyttes ved engangsdesinfektion af vådfodringsanlæg