Ophør med vækstfremmere: “når læsset vælter” i smågrisestalden

Brugen af vækstfremmere ophører helt ved årsskiftet, men faktisk har langt de fleste smågrise ikke fået vækstfremmere i foderet siden september, hvor foderbranchen stoppede produktionen af blandinger med dem. De lokale rådgivere skønner, at det har givet problemer i op til en fjerdedel af alle besætninger. Typiske symptomer er mere behandlingskrævende diarré og utrivelighed hos smågrisene. På DS-laboratoriet i Kjellerup har der siden august været en firedobling i antallet af grise, hvor der påvises Lawsonia intracellularis, som forårsager regional tarmbetændelse. Årsagen til det øgede antal grise med Lawsonia kan ikke fastslås med sikkerhed. Selv om stigningen er tidsmæssig sammenfaldende med at vækstfremmerene forsvandt fra de sidste fravænningsblandinger, er det ikke nødvendigvis den eneste årsag. F.eks kan en øget omtale af sygdommen resultere i flere indsendelser af denne type grise. Der er også før set flere indsendelser med Lawsonia om efteråret.

Diagnose

Efter fravænning er E.coli, Lawsonia, dysenteri eller dysenterilignende sygdomme ansvarlige for de fleste mave-tarmlidelser. I ugerne efter fravænning vil diarréproblemer oftest skyldes colibakterier, mens diarré mere end 14 dage efter fravænning kan skyldes både E.coli, Lawsonia, dysenteri eller dysenterilignende sygdomme. Det er derfor vigtigt, at der stilles den rigtige diagnose - det sker på følgende måde:

• Indsend to til fire selvdøde eller aflivede grise, som er repræsentative for sygdomsbilledet, og som ikke er blevet behandlet med antibiotika indenfor de sidste uger. Er de indsendte grise behandlet med antibiotika, kan det være svært at påvise årsagen til colidiarré, dysenteri eller dysenterilignende sygdomme.
• Indsend ikke kronisk utrivelige grise - de er oftest uegnede som diagnostisk materiale.

E.coli

Selv om der er påvist coli i en gris for seks måneder siden, er det ikke nødvendigvis coli, der fortsat giver problemerne. Er det imidlertid stadig er en coliinfektion, der er problemet, kan bakteriens resistensmønster have ændret sig. For at kunne behandle optimalt, må man vide hvilken bakterie, der er tale om og hvilket antibiotika, den er følsom for. Nogle antibiotika, der virker på f. eks. Lawsonia, har ingen effekt på coli - og omvendt. Ved forkert brug af antibiotika kan besætningens problemer med resistens øges.

Lawsonia

Lawsonia i gødningsprøver er ikke ensbetydende med, at Lawsonia også er årsag til problemerne i smågrisestalden. Lawsonia findes i stort set alle danske svinebesætninger. En sikker diagnose for Lawsonia stilles ved obduktion af grisene og påvisning af de forandringer, der er karakteristiske for sygdommen. Anvendes gødningsprøver, bør der tages fem til ti prøver. Påvises der Lawsonia i ca. halvdelen af prøverne, og er der samtidig kliniske symptomer, tyder det på et Lawsoniaproblem.

Fejlfinding i stalden

Brug af antibiotika i smågrisestalden bør altid være en kortsigtet løsning. Det er derfor vigtigt at give staldforhold, fodring og pasningen af grisene et kritisk eftersyn. Da det oftest er svært at se med kritiske øjne på egne forhold, er det en oplagt opgave for dyrlægen og konsulenten. Selv om vi her gør rede for hvilke tiltag, vi tror virker på kort og lang sigt, er det vigtigt at få hjælp til en prioritering af indsatsen.

Håndtering af syge grise

Når diagnosen er stillet, kan det være nødvendigt at gennemføre medicinsk behandling. Da E.coli og Lawsonia er de sygdomme, der har været fokuseret mest på, bliver de brugt som eksempler på medicinsk behandling.

 Behandling af E.coli

Den hyppigste årsag til diarré blandt fravænnede grise er colibakterier, hvoraf de hyppigste er O149 O138. Sygdommen forekommer oftest i den første uge efter fravænning og behandling bør ske på følgende måde:

• Effektiv behandling skal ske med et virksomt antibiotika, på baggrund af en resistensundersøgelse.
• Syge grise behandles tre dage i træk med indsprøjtning. Hvis der er mere end en til to syge grise i stien, behandles hele holdet. Antibiotika bør så gives i drikkevandet fremfor i foderet, fordi syge grise har nedsat ædelyst.
• I nogle besætninger kan det være nødvendigt med strategisk antibiotikabehandling, indtil driftsændringer kan nå at virke.
• Giv grisene en elektrolytopløsning.

Behandling af Lawsonia

I nogle besætninger ses alvorlige udbrud af regional tarmbetændelse efter ophør med vækstfremmer i smågriseblandingerne. Her kan det være nødvendigt at sætte en intensiv medicinsk behandling i gang efter nedenstående model:

• Formålet med behandlingen er dels at nedsætte det generelle smittetryk med lawsoniabakterien, dels at få syge dyr til at fungere igen.
• Behandling bør altid ske på baggrund af en diagnose, (se diagnoseafsnittet).
• Behandling kan gennemføres med flere forskellige typer af antibiotika. Dyrlægen vurderer hvilket antibiotikum, der er bedst egnet til behandlingen ud fra laboratorieindsendelserne, de kliniske tegn samt eventuelt problemer med andre mavetarmlidelser (E coli, Serpulina Pilosicoli osv.). Generelt gælder det om at vælge et smalspektret antibiotikum, der slår færrest muligt af tarmens “gode bakterier”(bl.a. mælkesyrebakterierne) ihjel, og derfor give færrest problemer med vækst af sygdomsfremkaldende bakterier, når behandlingen ophører.
• Hvis mange dyr er syge, anbefales oftest flokbehandling i foderet. Behandlingsperioden kan variere afhængig af forholdene i besætningen.
• Hvis der kun er enkelte syge grise, kan de behandles med injektion af egnet antibiotikum i tre til fem dage. De syge grise anbringes i en sygesti, så de får fred.

Generelt om brug af antibiotika

• Behandling skal sættes i gang, når grisen er akut påvirket af infektionen. Ofte ses diarré, før grisen er utrivelig.
• Behandling af kronisk utrivelige grise er normalt nytteløs. De skal i stedet aflives, da de enten ikke vokser eller kun vokser meget langsomt.
• Syge dyr kræver ekstra opmærksomhed. Man skal altid sikre sig, at stimiljøet er optimalt for de syge dyr, dvs. at de har et tørt, varmt og trækfrit leje.
• Behandlingen stoppes, når managementtiltag og foder er justeret, så infektionen kan styres uden brug af antibiotikum.

Ved akut diarré anbefales følgende fodringsmæssige tiltag:

• Restriktiv fodring de første 14 dage efter fravænning samt i senere kritiske perioder:
• • tildel aldrig mere foder end grisene kan æde op indenfor et kvarter
  • tildel foder mindst 4 gange dagligt
  • sørg for mindst 10 cm ædeplads pr. gris.
  • brug flytbare trug eller gulvfodring – eventuelt på en plade med 5 cm høj kant.
• Tildel foderet opblødt de første 14 dage - det sikrer grisenes væskeforsyning og letter overgangen til tørfoder. Husk følgende grundregler:
• • der skal være ædt op inden 15 min. (pga. hygiejne)
  • mindst 10 cm ædeplads til alle grise samtidig.
  • anvend flytbare trug, gerne med bøjle, for at undgå grisene træder op i truget.
• Tildel elektrolyt-opløsning i ekstra trug, for at modvirke dehydrering af grise med akut diarré. Rens truget for gødningsrester flere gange dagligt og tildel ny opløsning hver gang.

• Tildel ekstra vand i trug eller kalkunvander den første uge efter fravænning. Reducér mængden gradvist efterhånden som grisene lærer at bruge drikkekopperne i stien.

På sigt kan vi anbefale:

Brug en “skåneblanding”:

• høj andel af byg/havre (mindst 25 %)
• letfordøjelige og velsmagende animalske proteinkilder (skummetmælkspulver, fiskemel)
• undgå sojaskrå (brug i stedet sojaproteinkoncentrat)
• lavt proteinindhold (140 g fordøjeligt protein pr. FEs)
• lavt indhold af kridt og fosfater (Calcium: 6,5 g/FEs), for at reducere foderets syrebinding
• tilsæt et syreprodukt med dokumenteret virkning
• prøv blandingen som melfoder eller som expanderet foder. Melfoder forbedrer det mikrobielle miljø i tarmen og dermed sandsynligvis grisenes modstandskraft mod colibetingede diarréer.

En sådan blanding bør kun bruges i kritiske perioder i smågrisestalden, da den er forholdvis dyr, ligesom det reducerede proteinindhold (under normen på 155 g fordøjeligt protein/FEs) giver ringere tilvækst. Til gengæld skulle grisenes sundhed gerne forbedres.

• Eksperimentér med alternative råvarer.
• • Iblanding af råvarer såsom lucernegrønmel, kartoffelmel eller helsædsensilage har i nogle besætninger reduceret problemer med fravænningsdiarréer. Kun helsædsensilage har været afprøvet i forsøg. Her kunne ikke ses nogen effekt på diarré - grisene ville gerne æde det, men havde til gengæld en lavere tilvækst.
  • Blodplasma nævnes også at have en vis effekt mod diarré - Landsudvalget for Svin har bedt Veterinær- og Fødevaredirektoratet om en risikovurdering med hensyn til overførsel af smitte (PRRS, Aujetzky, Svinepest ect.) fra det anvendte blod. Indtil denne vurdering foreligger, bør blodplasma af udenlandsk oprindelse undgås. Det er imidlertid ikke klarlagt, om dansk blodplasma kan indholde PRRS-virus.

Staldforhold og "management"

Stald- og managementmæssige tiltag i forbindelse med mave-tarmlidelser kan ligeledes opdeles i tiltag i en akut situation og på længere sigt.

Akut:

• Smågrisestalden skal rengøres grundigt, desinficeres, opvarmes og udtørres inden grisene sættes ind. I kolde perioder er det svært at opnå tilstrækkelig udtørring uden ekstra varmetilsætning (fx varmekanon).
• Tilsæt ekstra varme (varmeblæser, varmekanon, varmelampe eller tør strøelse), da grisene ofte bliver fugtige og deres varmeproduktion falder drastisk i forbindelse med sygdom og diarré. Vurdér om varmebehovet er dækket ud fra grisenes liggeadfærd - de må ikke klumpe sammen, men skal ligge spredt.
• Tilse grisene flere gange dagligt - især i de kritiske perioder, hvor der typisk opstår diarré.
• Fjern gødning fra stierne - om nødvendigt flere gange om dagen. Strø Stalosan, kridt, kartoffelmel eller lignende udtørrende midler i de fugtige områder.
• Brug ét sæt redskaber (støvler, skovl etc.) pr. sektion. Rengør og desinficer støvler efter brug. Hold gangarealer rene med kost. Undgå vask af gange og stier mens der er grise i stalden.

På sigt:

• Etablér mindst en-to aflastningsstier i hver sektion. De skal være afskærmet fra de øvrige stier og byde grisene på ekstra gode forhold - fx ekstra varme (varmelampe), strøelse, mulighed for tildeling af opblødt foder og elektrolyt-opløsning mm.
• Sørg for korrekt dimensionering og indretning af stierne. Derved sikrer du den bedste funktion og bedst mulige hygiejne.
• Reducér belægningsgraden.
• Reducér flokstørrelsen.

Anbefalingerne findes også i folderen “Fokus på - Ophørt brug af vækstfremmer til smågrise”, som du kan få hos din lokale konsulent.

Budskabet i dette notat er, at medicinsk behandling skal ske på grundlag af en stillet diagnose og resistensbestemmelse. Samtidig er det vigtigt, at forhold omkring fodring, vandforsyning, hygiene og grisenes nærmiljø optimeres, for at mindske stresspåvirkningen af grisene og dermed risikoen for diarré.