Statens Husdyrbrugsforsøg har udført et forsøg med det formål at undersøge indflydelsen af fodring med piller, fremstillet af udpresset og tørret lucernesaft på tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet hos svin.
Fodringen blev udført således at hold 1, 2 og 3 fik korn som hovedfoder og hold 4 fik grits. Den øvrige fodertilsætning blev tildelt efter følgende plan.
Fodertilsætning |
Vægtinterval |
Hold 1 |
Hold 2 |
Hold 3 |
Hold 4 |
|
|
byg |
byg |
byg |
grits |
Soyaskrå % |
20 - 50 kg |
20,0 |
10,0 |
- |
- |
|
50 - 90 kg |
8,0 |
4,0 |
- |
- |
Lucernepiller % |
20 - 50 kg |
- |
10,0 |
20,0 |
17,0 |
|
50 - 90 kg |
- |
4,0 |
8,0 |
4,0 |
Desuden fik svinene en mineralblanding.
Instituttet medvirkede ved undersøgelse af smag i bacon og koteletter.
Resultaterne fra smagsbedømmelsen viste, at fodringen med lucernepiller som eneste proteintilsætning påvirkede smagen i bacon i uheldig retning. Hold 3 og 4 blev bedømt dårligere end hold 1 og 2, der fik henholdsvis kun soyaskrå og kombinationen soyaskrå og lucernepiller. De øvrige smagsegenskaber blev ikke påvirket af fodringen.
For koteletternes vedkommende blev der for samtlige smagsegenskaber ikke fundet forskelle mellem holdene. Hold 3 blev dog bedømt dårligst.
Indledning
Statens Husdyrbrugsforsøg har udført et fodringsforsøg med det formål at undersøge, hvorvidt udskiftning af soyaskrå med piller, fremstillet af udpresset og tørret lucernesaft påvirkede tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet af svin.
Instituttet medvirkede ved en undersøgelse af smag i bacon og koteletter.
Fremgangsmåde
Forsøgsmaterialet omfattede 36 sogrise fordelt på 10 kuld og fire fodersammensætninger.
Fodringen blev foretaget efter følgende plan: |
||||
20 - 50 kg |
||||
Blanding nr. |
1 |
2 |
3 |
4 |
Soyaskrå, pct. |
20,0 |
10,0 |
- |
- |
Lucernepiller, pct. |
- |
10,0 |
20,0 |
17,0 |
Byg/grits, pct. |
77,5 (byg) |
77,5 (byg) |
77,5 (byg) |
80,5 (grits) |
Mineralblanding, pct. |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
50 - 90 kg |
||||
Blanding nr. |
1 |
2 |
3 |
4 |
Soyaskrå, pct. |
8,0 |
4,0 |
- |
- |
Lucernepiller, pct. |
- |
4,0 |
8,0 |
4,0 |
Byg/grits, pct. |
89,4 (byg) |
89,4 (byg) |
89,4 (byg) |
93,4 (grits) |
Mineralblanding, pct. |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
Grisene blev indsat i forsøget ved 20 kg og slagtet ved cirka 90 kg.
Tilberedningen og smagsbedømmelsen blev udført på bacon og koteletter efter instituttets normale produktion.
Resultaterne fra smagsbedømmelsen blev behandlet statistisk ved hjælp af en to-sidet variansanalyse med fodring og kuld som variansanalysefaktorer.
Resultater
Smagsbedømmelsen af bacon (tabel 1) viste, at fodringen havde indflydelse på smagen, idet hold 3 og 4, der kun fik lucernepiller, blev bedømt dårligere end hold 1 og 2, der fik henholdsvis soyaskrå og kombinationen lige dele soyaskrå og lucernepiller. Dette var signifikant for hold 3, hvorimod hold 4 ikke afveg signifikant fra hold 1.
For de øvrige egenskaber blev der ikke fundet forskel mellem holdene.
Bedømmelsen af koteletter viste for samtlige smagsegenskaber ingen signifikant forskel mellem holdene (tabel 2), men i overensstemmelse med bedømmelsen af bacon blev hold 3 bedømt dårligst i smag. Hold 4 derimod blev bedømt bedst i smag.
Ved variansanalysen blev der for ingen af smagsegenskaberne fundet kuldeffekt.
Konklusion
Resultaterne viste, at fodringen havde indflydelse på smagen i bacon, idet hold 3 og 4, der kun fik lucernepiller, blev bedømt dårligere end hold 1 og 2, der fik henholdsvis soyaskrå og kombinationen soyaskrå og lucernepiller.
For koteletternes vedkommende blev der for samtlige smagsegenskaber ikke fundet forskel mellem holdene, men i overensstemmelse med bedømmelsen af bacon blev hold 3 bedømt dårligst.
Deltagere: Patricia Barton, Lis Buchter. E. Stribolt Nielsen, Maiken Baltzer, Jonna Christiansen, Hansa Jensen, Henny B. Lorenzen, Grete Andersen, Ruth Rasmussen, Ernst E. Scheufens og smagsholdet.
Arbejdsgruppe: Kødkvalitet Fagligt udvalg: ESS/Svineavl
Appendiks
Tabel 1. Resultat af smagsbedømmelse, udført på bacon |
|||||||
|
Antal svin |
Smagskarakter for |
|||||
Fodring |
|
Farve (stegt) |
Salt- |
Egen- |
Kons- |
Helheds- |
|
1 |
Byg+soyaskrå |
10 |
2,2 |
0,2 |
1,1bc |
1,8 |
1,0 |
2 |
Byg+soyaskrå+tør.lucernesaft |
10 |
2,2 |
0,2 |
1,3b |
1,7 |
1,1 |
3 |
Byg+tør.lucernesaft |
7 |
2,2 |
0,4 |
0,2a |
1,7 |
0,4 |
4 |
Grits+tør.lucernesaft |
9 |
1,8 |
0,4 |
0,4ac |
1,4 |
0,5 |
Signifikans |
NS |
NS |
* |
NS |
NS |
Tabel 2. Resultat af smagsbedømmelse, udført på koteletter |
||||||||
Fodring |
Antal svin |
Smagskarakter for |
||||||
|
|
|
Farve (stegt) |
Egen- |
Mør- |
Saftig- |
Helheds- |
Stege- |
1 |
Byg+soyaskrå |
10 |
2,4 |
1,3 |
1,8 |
2,4 |
1,5 |
15,0 |
2 |
Byg+soyaskrå+tør.lucernesaft |
10 |
2,3 |
1,5 |
1,8 |
1,9 |
1,4 |
14,8 |
3 |
Byg+tør.lucernesaft |
7 |
2,6 |
0,8 |
1,4 |
1,8 |
0,8 |
15,6 |
4 |
Grits+tør.lucernesaft |
9 |
2,5 |
1,8 |
1,7 |
2,0 |
1,7 |
15,5 |
Signifikans |
NS |
NS |
NS |
NS |
NS |
NS |
||
Smagsbedømmelse blev udført efter en 11-trins skala, hvor +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig og -5 = slet. NS: ingen signifikant forskel; * = 0,01<p<=0,05; ** = 0,001<p<=0,01; *** = p<=0,001 |