Statens Husdyrbrugsforsøg har fortsat samrådsprojektet vedrørende alternative fodermidler til slagtesvin. Der er udført et forsøg med fodring med kolbemajs. Fodringen blev udført således, at det ene hold fik byg og soyaskrå (kontrolhold) og det andet hold fik 40% af byggen erstattet med kolbemajs. Instituttet medvirkede ved undersøgelse af smag i bacon og koteletter samt jodtalsbestemmelser i rygspæk. Resultaterne fra smagsbdømmelsen viste, at kolbemajsen ikke havde indflydelse på smagsegenskaberne i hverken bacon eller koteletter.
Ved en sammenligning af ovennævnte resultater med Sv. 433-Trollesminde (arbejde nr. 01.596), der viste, at kolbemajs i kombination med gærfløde påvirkede smagen i bacon i negativ retning, må der herved kunne konkluderes, at denne effekt skyldes kombinationen af kolbemajs og gærfløde og ikke kolbemajsen alene.
Jodtalsbestemmelsen viste som ventet, at det hold, der var fodret med kolbemajs, havde et højere jodtal end kontrolholdet, og dermed lidt blødere spæk. Begge hold lå dog acceptabelt med hensyn til jodtal.
Indledning
Samrådsprojektet vedrørende alternative fodermidler til slagtesvin er af Statens Husdyrbrugsforsøg fortsat på Trollesminde.
På grundlag af resultaterne af fodringsforsøget med gærfløde og kolbemajs, Sv. 433 - Trollesminde (arbejde nr. 01.596), der viste en negativ påvirkning af smag i bacon, blev der truffet beslutning om at undersøge smagen i svin, fodret med kolbemajs.
Instituttet har i denne forbindelse udført smagsbedømmelse af bacon og koteletter og endvidere foretaget jodtalsbestemmelse på rygspæk.
Fremgangsmåde
Forsøgsmaterialet omfattede ifølge planen 32 grise fordelt på 8 kuld á to sogrise og to galtgrise, dog udgik to grise undervejs af forsøget.
Fodringen blev udført således, at hold 1 fik byg og sojaskrå (kontrolhold), hvorimod hold 2 fik 40% af byggen erstattet med kolbemajs. Desuden fik begge hold en mineralblandning.
Tilberedning og smagsbedømmelse af bacon og koteletter blev udført efter instituttets normale procedure. Endvidere blev der lavet jodtalsbestemmelse på rygspæk.
Resultaterne fra smagsbedømmelserne samt jodtal blev behandlet statistisk ved hjælp af en to-sidet variansanalye, med fodring og køn som variansanalysefaktorer.
Fodringseffekt på smagsegenskaber
Resultaterne fra smagsbedømmelsen (tabel 1) viste, at fodring med kolbemajs ikke havde indflydelse på smagsegenskaberne hverken bacon eller koteletter.
Ved sammenligning af ovennævnte resultater med Sv. 433 - Trollesminde (arbejde nr. 01596), der viste, at kolbemajs i kombination med gærfløde påvirkede smagen i bacon i negativ retning, må der herved kunne konkluderes, at denne effekt skyldtes kombinationen af kolbemajs og gærfløde og ikke kolbemajsen alene.
Kønseffekt på smagsegenskaberne
Der blev ikke fundet en kønseffekt i bacon for egenskaben konsistens, idet galtgrisene blev fundet lidt bedre end sogrisene.
Jodtalsbestemmelse
Resultatet af jodtalsbestemmelserme i rygspækket viste som ventet, at det hold, der fik kolbemajs, havde et signifikant højere jodtal end kontrolholdet.
Konklusion
Resultaterne viste, at fodring med kolbemajs ikke havde indflydelse på smagsegenskaberne i hverken bacon eller koteletter.
Jodtalsbestemmelserne viste som ventet, at det hold, der var fodret med kolbemajs, havde et lidt højere jodtal end kontrolholdet.
Referencer
Mikkelsen, C. (1981): Indflydelse af fodring med gærfløde og kolbemajs på smag i svinekød samt på jodtal i rygspæk. Arbejde nr. 01.596 - Rapport (2.februar, SVINEFODRING - PROTEIN). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.
Deltagere: Patricia Barton, Lis Buchter. E. Stribolt Nielsen, Maiken Baltzer, Jonna Christiansen, Hansa Jensen, Henny B. Lorenzen, Grete Andersen, Ruth Rasmussen, Anna Birthe Mortensen, kemisk laboratorium og smagsholdet.
Arbejdsgruppe: Kødkvalitet
Fagligt udvalg: ESS/Svineavl
Appendiks
|
Tabel 1. Smagsegenskaber i bacon og koteletter samt jodtal i rygspæk |
|||||||
|
Bacon og jodtal |
Smagskarakterer for |
|
|||||
|
Fodring |
Antal svin |
Farve(stegt) |
Salt- |
Egen- |
Konsi- |
Helheds- |
Jodtal i rygspæk |
|
1. Byg + sojaskrå (kontrol) |
15 |
2,2 |
0,3 |
1,0 |
1,6 |
0,8 |
58,2 |
|
2. Byg + sojaskrå + kolbemajs |
15 |
2,2 |
0,0 |
1,2 |
1,7 |
1,0 |
59,9 |
|
Signifikans |
NS |
NS |
NS |
NS |
NS |
* |
|
|
Koteletter |
Smagskarakterer for |
||||||
|
Fodring |
Antal svin |
Farve |
Egen- |
Mørhed |
Saftighed |
Helheds- |
Stege- |
|
1. Byg + sojaskrå (kontrol) |
16 |
2,5 |
1,5 |
1,8 |
2,2 |
1,5 |
13,5 |
|
2. Byg + sojaskrå + kolbemajs |
14 |
2,5 |
1,7 |
1,9 |
2,2 |
1,6 |
14,0 |
|
Signifikans |
NS |
NS |
NS |
NS |
NS |
NS |
|
|
Smagsbedømmelsen blev udført efter en 11-trins skala, hvor +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig og -5 = slet. Gennemsnitstal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige. NS: ingen signifikant forskel; *: 0,01 <p< 0,05; **: 0,001 <p< 0,01; ***: p< 0,001 |
|||||||