På opfordring fra Dansk Planteforædling A/S har Statens Husdyrbrusforsøg udført et svinfodringsforsøg med skrå fra en ny dansk rapssort - Line. Instituttet medvirkede ved undersøgelse af smag i bacon samt jodtalsbestemmelse i rygspæk.
Arbejdsmaterialet omfattede i alt 128 svin fordelt på hold og køn. Fodringen blev udført efter følgende plan i perioden 20-90 kg:
|
Hold |
1 |
2 |
3 |
4 |
|
% rapsskrå |
0,0 |
6,0 |
12,0 |
24,0 |
|
% sojaskrå |
18,0 |
13,5 |
9,0 |
0,0 |
Af hele materialet blev kun hold 1 og 4 bedømt, idet en eventuel effekt fra rapsskrå ville komme til udtryk ved denne bedømmelse.
Resultaterne fra smagsbedømmelsen viste, at fodring med rapsskrå ikke havde indflydelse på smagsegenskaberne, men at jodtallet blev påvirket en smule i opadgående retning, dog næppe af praktissk betydning.
Indledning
Statens Husdyrbrugsforsøg har på opfordring fra Dansk Planteforædling A/S udført et forsøg vedrørende fodring af svin med skrå fra en ny dansk rapssort - Line. Instituttet medvirkede ved undersøgelse af smag i bacon samt bestemmelse af jodtal i rygspæk på prøver fra hold 1 (kontrol) og hold 4 (størst rapstildelin).
Fremgangsmåde
Forsøgsmaterialet omfattede i alt 128 svin fordelt på hold og køn. Fodringen blev udført efter følgende plan i perioden 20-90 kg.
|
Hold |
1 |
2 |
3 |
4 |
|
% rapsskrå |
0,0 |
6,0 |
12,0 |
24,0 |
|
% sojaskrå |
18,0 |
13,5 |
9,0 |
0,0D |
Desuden fik svinene byg, mineraler og vitaminer.
Kun hold 1 og 4 blev bedømt, idet en eventuel effekt fra rapsskrå ville komme til udtryk ved bedømmelse af disse to hold.
Smag i bacon
Umiddelbart efter udskæring blev slaget vakuumpakket og nedfrosset ved -20 grader C. Smagsbedømmelsen blev udført efter instituttets normale procedure.
Jodtal
Et 10x10 cm stort stykke rygspæk blev udskåret ved “lillekammen”. Spækket blev vakuumpakket og nedfrosset ved -20 °C. Efter optøning blev jodtalsbestemmelse udført efter Wijs metode.
Resultaterne blev behandlet statistisk ved hjælp af en tosidet variansanalyse med hold og køn som variansanalysefaktorer.
Resultater
Fodringseffekt på smagsegenskaber
Smagsbedømmelsen af bacon (tabel 1) viste, at fodringen ikke havde indflydelse på nogle af smagsegenskaberne.
Kønseffekt på smagsegenskaberne
Der blev fundet kønseffekt for egenskaben konsistens, idet galtgrisene blev fundet lidt bedre end sogrisene. Forskellen havde dog næppe praktisk betydning.
Fodringseffekt på jodtal
Resultatet af jodtalsbestemmelserne i rygspækket viste, at hold 4, der kun fik rapsskrå havde et signifikant højere jodtal end kontrolholdet, der kun fik sojaskrå, d.v.s at hold 4 havde lidt mere umættet spæk sammenlignet med kontrolholdet. Begge hold havde dog acceptable jodtal.
Kønseffekt på jodtal
Der blev som ventet, fundet en kønseffekt på jodtal, idet galtgrisene havde et lidt lavere jodtal end sogrisene, nemlig 60,5 mod 63,6.
Konklusion
Resultaterne viste, at fodring med op til 24% rapsskrå ikke influerede på smagsegenskaberne.
Jodtalsbestemmelserne viste, at rapsskrå gav et lidt højere jodtal end sojaskrå, men dog næppe af praktisk betydning.
Deltagere: Jette Sørensen, Marianne Reitov, Jonna Christiansen, Hansa Jensen, Ernst E. Scheufens, Winnie Bonde, E. Stribolt Nielsen og smagsholdet.
Arbejdsgruppe: Kødkvalitet
Fagligt udvalg: ESS/Svinravl
Appendiks
|
TABEL 1. Smagsegenskaber i bacon samt jodtal i rygspæk |
|||||||
|
Fodring |
Antal svin |
Smagskarakter for |
Jodtal i rygspæk |
||||
|
|
|
Farve (stegt) |
Salt- |
Egen- |
Konsi- |
Helheds- |
|
|
Hold 1: |
31 |
1,8 |
0,1 |
0,4 |
1,5 |
0,5 |
61,3 |
|
Hold 4: |
32 |
1,8 |
0,1 |
0,4 |
1,3 |
0,5 |
62,7 |
|
Signifikans |
NS |
NS |
NS |
NS |
NS |
* |
|
|
Smagsbedømelsen blev udført efter en 11-trins skala, hvor +5 = ideel, 0= hverken god eller dårlig og -5 = slet. Gennemsnitstal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige. NS: ingen signifikant forskel; *: 0,01< p <= 0,05; **: 0,001 < p < 0,01; ***: p < 0,001 |
|||||||