10. december 1981

Rapport Nr. sfr8111

Indledende undersøgelser over fodring af svin med slagteriaffald - indflydelse på smagsegen­skaber i koteletter og bacon samt jodtal i spæk

Resultaterne viste, at fodring af slagtesvin med slagteriaffald den sidste måned før slagtning ikke påvirkede smagsegenskaberne i koteletter og bacon nævneværdigt.

Med baggrund i forskellige energibesparelser er det blevet af interesse at anvende slagteriaffald direkte til slagtesvin. Fedtprocenten i affaldet er høj i forhold til almindelige fodermidler, nemlig 21 pct. Inden et større forsøg påbegyndes under Den rullende Afprøvning, udføres indledningsvis forskellige undersøgelser vedrørende praktiske forhold, specielt om det bliver nødvendigt at nedsætte fedtprocenten i affaldet. Nærværende rapport beskriver og diskuterer resultaterne af smagsbedømmelse i koteletter og bacon samt jodtal i spæk.

Arbejdsmaterialet omfattede 24 galte som følger:

Hold

Antal

Tilskudsfoder

A

12

Slagteriaffald

B

12

Gærfløde og sojaskrå

På slagtetidspunktet havde svinene i hold A fået slagteriaffald i fuld målestok i godt 3 uger og i mindre målestok yderligere 5 dage. Med den anvendte tildeling af slagteriaffaldet svarer dette til, at foderet indeholder 6 pct. animalsk fedt.

Resultaterne viste, at fodring af slagtesvin med slagteriaffald den sidste måned før slagtning ikke påvirkede smagsegenskaberne i koteletter og bacon nævneværdigt.

Heller ikke jodtallet i spækket synes at være påvirket. Det fundne lidt højere jodtal i holdet tildelt slagteriaffald skyldes sandsynligvis dette holdt lidt højere kødprocent.

Da andre forsøg imidlertid har vist, at fodring med 6 pct. animalsk fedt gennem hele opfedningsperioden har en uheldig effekt på jodtal i spæk, bør planlægningen af det nye forsøg tage dette forhold i betragtning.

Indledning

Som indledning til et forsøg, der skal køre under Den rullende Afprøvning, er et staldafsnit grise på Lerchenfeld blevet fodret med slagteriaffald i ca. 1 måned inden slagtning. Fedtprocenten i affaldet er høj i forhold til almindelige fodermidler, dvs. 21 pct. Med den anvendte tildeling af slagteriaffaldet svarer dette til, at foderet indeholder 6 pct. animalsk fedt.

Fedtprocenten ved det kommende forsøg skal måske nedsættes, og formålet med dette arbejde er at udføre orienterende undersøgelser over, hvorledes fodringen med slagteriaffald med høj fedtprocent påvirker smagsegenskaber i koteletter og bacon samt spækkvaliteten (jodtal).

Fremgangsmåde

Den 23. november 1981 leveredes 24 stk. tilfældigt udvalgte galte til NV Holbæk, som følger:

Hold

Antal

Tilskudsfoder

A

12

Slagteriaffald

B

12

Gærfløde og sojaskrå

Grisene leveredes med to forskellige leverandørnumre, idet det ene leverandørnummer refererede til hold A, det andet til hold B.

Grisene i hold A blev fodret som i hold B, indtil de gik i forsøg den 28. oktober 1981. Fra og med denne dato blev de fodret efter plan A med 2 pct. slagteriaffald. I de følgende dage blev mængden af slagteriaffaldet gradvis øget indtil den 2. november, hvor man nåede den planlagte norm på 10 pct. slagteriaffald. På slagtetidspunktet havde svinene i hold A således fået slagteriaffald i fuld målestok i godt 3 uger og i mindre målestok yderligere 5 dage.

Dagen efter slagtning blev 25-30 cm kam med spæk fra bageste ribben og frem mod hovedet samt slaget udskåret fra hvert svin og transporteret til instituttet. Spækket blev derefter skåret fra kammen og halvdelen vakuumpakket og nedfrosset til jodtalsbestemmelse. Kammen blev vakuumpakket og modnet til 7 døgn efter slagtning og smagsbedømt efter instituttets sædvanlige procedure. Slaget blev nedfrosset inden det anvendtes til smagsbedømmelse som bacon.

Gennemsnitstallene for de to forsøgsgrupper blev udregnet. På grund af forsøgets orienterende karakter blev yderligere statistisk bearbejdelse anset for overflødig.

Resultater og konklusion

Resultaterne af de enkelte svin samt gennemsnitstallene er vist i tabel 1.

Smagsegenskaber: Resultaterne viste, at fodring af grise med slagteriaffald den sidste måned før slagtning ikke har påvirket smagsegenskaberne i kødet, hverken i bacon eller koteletter.

For koteletterne var smagsegenskaberne en smule bedre hos holdet med slagteriaffaldet, mens der for bacon overhovedet ingen forskel var.

Jodtal i spæk: Jodtallet i spækket var gennemsnitligt 1,7 enheder højere hos grise fodret med slagteriaffald end hos kontrolgrisene, svarende til, at spækket var lidt mere blødt. Ingen af de undersøgte svin havde for høje jodtal dvs. større end 70.

Det højere jodtal, fundet hos grise fodret med slagteriaffald, kan imidlertid forklares alene gennem holdenes forskellige kødindhold. Tidligere undersøgelser (arbejde nr. 01.322 - Rapport II) har vist, at jodtallet påvirkes af spæktykkelsen, og at en forskel på 1 cm spæk svarer til  en forskel på 4 jodtalsenheder. Spæktykkelsen måltes ikke ved dette forsøg, men sammenlignes KSA-kødprocent og jodtal (figur 1) ses, at sammenhængen er god og stort set ens for de to forsøgshold.

Disse resultater betyder, at fodring med 6 pct. animalsk fedt den sidste måned før slagtning ikke har påvirket spækkets jodtal nævneværdigt. Havde svinene været fodret med animalsk fedt gennem hele opvækstperioden, havde resultatet antagelig været et andet. Arbejde nr. 01.618 har nemlig vist, at fodring med 6 pct. animalsk fedt gennem hele opfedningsperioden påvirkede jodtallet 3-4 enheder i opadgående retning, og at flere svin tildelt 6 pct. animalsk fedt havde for høje jodtal. Der bør anvendes forskellige mængder af slagteriaffald ved de kommende forsøg, således at den maksimale mængde slagteriaffald, der ikke påvirker jodtallet uheldigt, kan fastsættes.

Reference

Barton, P.A. (1969). Videre arbejde vedrørende vurdering af spækkvaliteten ved heritabilitets­undersøgelse. Abejde nr. 01.322 - Rapport II (1. december, SVIN-SPÆKKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Barton, P.A., Mikkelsen, C.M., Mortensen, H.P. og Madsen, A. (1981). Indflydelse af fodring med animalsk fedt og solsikkeskrå på smag i bacon og koteletter samt jodtal i spæk. Arbejde nr. 01.618 - Rapport (1. december, SVINEFODRING-PROTEIN). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Deltagere: Benny Christensen, Poul-Ivar Hansen, E. Stribolt Nielsen, Jette Sørensen, Marianne Reitov.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget



Appendiks

Tabel 1. Enkeltresultater samt gennemsnitstallene for svin fodret med slagteriaffald (A) og gærfløde + sojaskrå (B)

 

 

 

Koteletter - smagskarakterer for

 

Svin nr.

Slagte-
vægt,
kg

KSA-kød %

Farve
(stegt)

Egen-
smag

Mørhed

Saftig-
hed

Helheds-
indtryk

Stege-
svind, %

1A

2A

3A

4A

5A

6A

7A

8A

9A

10A

11A

12A

67,0

66,5

72,5

72,5

61,0

62,0

72,0

72,5

81,0

66,0

66,5

68,5

55,7

54,9

55,1

55,5

54,5

56,9

55,6

57,7

56,7

57,7

56,8

56,1

2,3

2,9

3,1

1,9

2,5

2,6

2,5

1,8

2,4

2,8

2,8

2,5

0,5

1,9

2,9

1,1

1,0

0,8

1,6

0,5

1,6

0,8

1,3

1,4

2,3

2,3

3,0

1,0

0,3

2,8

1,3

1,1

3,3

1,5

0,8

2,6

3,6

3,1

2,9

2,4

1,9

4,4

2,6

1,5

2,3

3,0

3,4

3,0

1,0

2,0

2,9

0,9

1,0

1,3

1,4

0,4

1,8

1,3

1,0

1,8

13,1

15,6

16,4

13,4

11,0

12,6

13,1

13,4

13,0

13,6

14,6

14,9

Gns.

69,0

56,1

2,5

1,3

1,8

2,8

1,4

13,7

1B

2B

3B

4B

5B

6B

7B

8B

9B

10B

11B

12B

72,0

74,0

74,5

71,0

77,0

71,5

80,5

75,0

73,5

68,0

57,5

68,0

52,2

54,9

54,3

59,2

56,3

56,1

52,6

57,9

52,3

53,4

51,0

57,0

2,5

1,8

2,8

1,8

2,1

2,0

2,4

3,0

1,8

2,1

1,1

2,3

1,3

1,5

1,1

0,3

0,8

1,4

1,8

1,5

0

0,5

-1,0

1,5

1,0

1,8

-0,3

1,4

0,4

0,5

1,8

1,6

0,4

0,6

3,6

2,1

2,3

3,0

2,8

3,6

3,6

2,5

2,6

2,3

3,3

2,0

1,1

2,4

1,1

1,1

0,8

0,4

0,5

1,1

1,6

1,9

0

0,4

-0,8

1,8

11,9

12,7

18,0

15,0

13,0

13,0

9,0

18,4

11,3

12,4

9,0

12,8

Gns.

71,9

54,8

2,1

0,9

1,2

2,6

0,8

13,0

 

 

 

Bacon - smagskarakterer for

 

Svin nr.

Slagte-
vægt, kg

KSA-kød %

Farve (stegt)

Salt-
smag

Egen-
smag

Konsi-
stens

Helheds-
indtryk

Jodtal i spæk

1A

2A

3A

4A

5A

6A

7A

8A

9A

10A

11A

12A

67,0

66,5

72,5

72,5

61,0

62,0

72,0

72,5

81,0

66,0

66,5

68,5

55,7

54,9

55,1

55,5

54,5

56,9

55,6

57,7

56,7

57,7

56,8

56,1

2,0

1,7

2,8

0,9

2,7

-1,3

2,4

1,9

0,7

2,9

1,8

0,8

0,9

-0,4

0,2

-0,1

0,1

-1,8

0,3

0,4

-0,7

1,2

0,3

-0,1

1,7

1,3

2,0

2,1

0,7

-0,2

1,6

0,8

2,4

0,4

1,1

2,2

1,9

1,4

2,3

1,2

1,8

1,1

1,8

1,9

1,6

1,7

2,0

2,6

1,2

0,7

2,0

1,7

0,8

-0,9

1,2

0,7

1,8

0,3

1,0

2,2

66,4

63,8

64,3

66,6

61,8

63,2

62,2

67,5

64,6

68,3

65,5

64,9

Gns.

69,0

56,1

1,6

0,0

1,3

1,9

1,1

64,9

1B

2B

3B

4B

5B

6B

7B

8B

9B

10B

11B

12B

72,0

74,0

74,5

71,0

77,0

71,5

80,5

75,0

73,5

68,0

57,5

68,0

52,2

54,9

54,3

59,2

56,3

56,1

52,6

57,9

52,3

53,4

51,0

57,0

1,0

2,6

2,1

0,3

1,0

0,7

1,9

2,2

1,0

0,6

0,1

-0,3

-0,3

0,4

0,4

-0,2

0,6

-0,8

-0,1

0

-0,3

-0,1

-0,4

-0,9

2,4

1,9

1,9

-1,1

1,0

1,1

2,7

1,9

2,1

1,7

0,9

-0,1

2,1

1,7

1,9

0,7

1,2

1,9

1,9

2,0

1,9

1,6

1,3

0,6

2,0

1,9

1,4

-0,8

0,9

1,0

2,2

1,6

2,0

0,9

0,2

-0,6

61,4

61,5

59,7

68,1

64,6

64,9

61,2

65,8

61,3

60,5

62,1

67,2

Gns.

71,9

54,8

1,1

-0,2

1,4

1,6

1,1

63,2

Smagsbedømmelserne blev udført efter en 11-trins skal, hvor +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig og -5 = slet.


Institution: Slagteriernes Forskningsinstitut

Forfatter: Patricia Barton, Maiken Baltzer

Udgivet: 10. december 1981

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring