Svind, afregningsvægt og sværbeskadigelser i relation til slagtesvins behandling i det sidste døgn inden slagtning

Hovedformålet med forsøget er at få afklaret, om indvejningsvægt og leverudbytte formindskes,

• når producenterne, som anbefalet i 13 punkt-programmet for behandling af slagtesvin, undlader at fodre svinene på leveringsdagen
• eller når virksomhederne af driftsmæssige grunde lader slagtesvin overnatte i slagteriets folde.

Endvidere undersøges, om der er sammenhæng mellem sværbeskadigelser/slagsmål og opstaldningstid.

Fremgangsmåde

Der henvises til forsøgsplanen i bilag 1.

I forsøget indgik svin fra 2 nabobesætninger. Besætning A er en SPF-besætning med LY-krydsninger. Besætning B er en konventionel besætning, der hovedsageligt består af Dansk Landrace-svin.

Der blev taget højde for eventuel besætningsforskel ved hjælp af et kontrolhold, der bestod af ens behandlede svin (morgenfodring + 3 timers opstaldning) fra både besætning A og B.

Transport af svinene fra producenterne til slagteriet blev foretaget af den samme vognmand i godkendt transportvogn. Transporttiden har varieret mellem 30 og 45 minutter.

Opstaldningstiden for holdene i forsøget var 1½, 3, 4 og 25 timer. Under opstaldningen tildeltes svinene 0,5-0,6 m² foldareal pr. svin, og svinene havde fri adgang til drikkevand. Overnattende svin fik tildelt et foldareal på 0,8-1,0 m² pr. svin.

Udbyttetal og svind blev baseret på vejning af alle svin hos producenterne 2-4 timer før sidste aftenfodring inden levering. Desuden blev svinene vejet på slagteriet, kort tid før bedøvningen i CO₂-kompaktanlæg.

I forbindelse med slagtningen blev hvert svins mave-tarmkanal mærket og vejet. Indvejningsvægt og kødprocent blev registreret for hvert svin. Bid- og slagmærker på sværsiden blev bedømt efter en skala, der går fra 1-4, hvor 1 angiver mange bid- og slagmærker, og 4 betyder ren sværside.

Gennemsnitsresultater

I bilag 2 er anført en oversigt over forsøgsbehandlinger med tilhørende gennemsnitsværdier for hele materialet og for hvert enkelt hold.

Bemærk, at det overnattende hold 3 kun består af 27 svin. Årsagen er, at CO₂-anlægget brød sammen på en af slagtedagene, og det gik ud over hold 3.

Som et fælles udgangspunkt for alle beregninger af udbyttetal og svind er valgt en producentvægt, der er fremkommet ved at veje hvert svin hos producenterne 2-4 timer før sidste aftenfodring inden levering. Slagterivægten er svinenes levende vægt på slagteriet, kort tid før bedøvning. Indvejningsvægten er vægt af den færdigslagtede krop. Dvs. den vægt, producenterne afregnes efter.

Vejetal og svind er tegnet ind i søjlediagrammet i bilag 3, der indeholder producentvægt, transport- og opstaldningssvind, slagterivægt, indvejningsvægt, levervægt, vægt af mave-tarmkanal samt vægt af de uvejede dele af slagtesvindet for hvert af de 6 hold, der indgår i forsøget.

Producentvægten er højest for svinene i besætning A, dvs. for hold 1, 2 og 3. Det samme er tilfældet for indvejningsvægtens vedkommende. For at kunne sammenligne mellem holdene, har det derfor været nødvendigt at udtrykke vejetal og svind som procenttal.

Statistisk analyse

Datamaterialet er behandlet statistisk med SAS-program på NEUCC via instituttets EDB-anlæg. På grund af den statistiske analyse gives i det følgende en kortfattet vurdering af forsøgets hovedresultater.

Slagteudbyttet er invejningsvægt (= afregningsvægt) i procent af producentvægten.

• Middeltal for hele materialet på 331 svin er = 72,5%.
  Spredning omkring middeltallet (s) er = 1,75%.
• I forsøget nedsættes slagteudbyttet ikke ved at producenterne undlader fodring på leveringsdagen.
• Overnatning på slagteriet har i forsøget reduceret slagteudbyttet med ½ procentenhed til trods for gunstige overnatningsbetingelser:
• •       fri adgang til drikkevand
  •       rigelig liggeplads (>0,8 m² pr. svin)
  •       fodring på slagteriet af svinene i hold 3 (fastetid 18 timer)
       
• Overnatningseffekten er ikke statistisk sikker (P = 6,2%) og bør bekræftes eller afkræftes gennem en ny undersøgelse.
• Der er ikke fundet signifikant besætningseffekt på slagteudbyttet. Det betyder, at forskelle i miljø, race, leveringsforhold og fodringstidspunkt ikke har påvirket slagteudbyttet væsentligt.

% leveringssvind angiver den relative forskel mellem producent- og indvejningsvægt og er således bestemmende for slagteudbyttet.

• Middeltal for hele materialet er 27%, s = 1,81%
• Leveringssvindet varierer overraskende meget fra svin til svin. For samme indvejningsvægt på 67,5 kg har producentvægten eksempelvis varieret fra 89,0 kg til 96,5 kg blandt svinene i hold 2, der er aftenfodrede og opstaldet i 4 timer før slagtning. Der henvises til bilag 4. Med en sådan variation vil det i praksis, hvor svinene ofte vejes flere dage forud for leveringen, være meget vanskeligt for producenterne at ramme den mest fordelagtige indvejningsvægt.
• På grund af de økonomiske perspektiver foreslås at få undersøgt, om variations­årsagerne er genetisk betinget. Undersøgelserne skal foregå under standardi­serende betingelser, f.eks. på afkomsprøvesvinene. (Beregnet på afkomsprøvekalve er h² = 0,28 inden for race, og slagteudbyttet indgår i avlsindekset).

% transport- og opstaldningssvind angiver forskel i procent mellem producent- og slagterivægt. Forskellen er bestemt af afsat gødning og urin samt energiforbrug under transport og opstaldning.

• Middeltal for hele materialet er 2,4%, s = 1,50%.
• Overnatning i foldene, producentvægt og især fastetid har signifikant indflydelse på transport- og opstaldningssvindet, der stiger med øget vægt og forlænget fastetid.

% slagtesvind er svind under slagtning og fremkommer som relativ forskel mellem slagterivægt (vægt før bedøvning) og indvejningsvægt.

• Middeltal for hele materialet er 25,5%. s = 1,70%.
• Der er fundet meget store variationer inden for hold.
• Variationerne er bestemt af spredning i producentvægt og mave-tarmindhold samt varierende vægt af alle de dele, der tages ud inden indvejning. Af disse dele er der i forsøget kun vejet mave-tarmkanal med indhold samt lever.

Vægt af mave-tarmkanal, incl. milt og indhold, udgør i gns. for hele materialet 10,43 kg, s = 1,26 kg.

• Der er fundet store variationer mellem svin inden for samme hold. Varierende ædelyst ved sidste fodring samt forskelle i mængden af optaget drikkevand under opstaldning spiller ind.
• De fundne individuelle variationer er også afhængig af forskelle i mavens størrelse, tarmens længde eller hastigheden for foderets omsætning. Mere viden herom vil kræve, at mave-tarmkanal vejes 2 gange, både før og efter udrensning af indholdet.
• Producentvægten viser god sammenhæng med mave-tarmkanalens vægt, således at tungere svin har større mave-tarmkanal.
• Der er signifikant sammenhæng mellem mave-tarmkanalens vægt og fastetid, idet mave-tarmindholdet aftager med stigende fastetid.
• Overnatning har også signifikant indflydelse på mave-tarmkanalens vægt.

Levervægt for hele materialet er i gennemsnit 1623 g, s = 184 g.

• Der er fundet tydelig sammenhæng mellem producentvægt og levervægt. Tungere svin har større lever.
• Leverudbyttet falder med stigende fastetid.
• Hos aftenfodrede svin var gns. levervægt
• •  1.669 gram ved 1½ times opstaldning
  •  1.687 gram ved 4 timers opstaldning
  •  1.654 gram efter overnatning med fodring
       
• Hos morgenfodrede svin var gns. levervægt
• •  1.611 gram ved 1½ times opstaldning
  •  1.618 gram ved 3 og 4 timers opstaldning
  •  1.461 gram efter overnatning uden foder

Sværbeskadigelser i form af bidsår og blodunderløbne mærker efter slag medfører, at slagtekroppen er uegnet til baconfremstilling. Blodansamlinger i spæk og kød medfører tab, når de beskadige områder skæres bort enten ved dyrlægens efterkontrol eller senere under forarbejdningen.

I forsøget er slagsmålsgraden bestemt ved tælling af antal kroppe med kraftige sværbeskadigelser (talværdi 1 og 2). Der henvises til gennemsnitstallene i bilag 2, der viser følgende:

• Kontrolholdet fra besætning A med krydsningssvin har haft dobbelt så høj beskadigelsesgrad som kontrolholdet fra besætning B, der hovedsageligt har leveret L-svin. Kontrolholdene har fået ens behandling (morgenfodring, 3 timers opstaldning).
• Blandt de aggressive svin fra besætning A stiger forekomsten af sværbeskadigelser/­slagsmålsgrad med stigende opstaldningstid.

Det er fastslået, at slagteudbyttet ikke nedsættes ved at producenterne undlader fodring af svinene på leveringsdagen under forudsætning af, at svinene slagtes på leveringsdagen inden for cirka 20 timers fastetid.

I forsøget har overnatning af svinene i slagteriets folde bevirket, at slagteudbyttet blev nedsat med ½ procentenhed. - Da resultatet ikke er statistisk sikkert, anbefales der yderligere undersøgelser.

Leveringssvindet (forskellen mellem producentvægt og indvejningsvægt) varierer meget fra svin til svin. Der anbefales yderligere undersøgelse af årsagerne til variationen, der gør det vanskeligt for producenterne at ramme den økonomisk mest fordelagtige afregningsvægt.

Sværbeskadigelser i form af kraftige slag/bidmærket angiver slagsmålsgraden, der i forsøget er dobbelt så høj for besætning A med LY-krydsninger som for besætning B, der hovedsageligt leverer L-svin. Blandt de aggressive svin fra besætning A stiger beskadigelsesgraden med stigende opstaldningstid.

Krag, Hartvig, Petersen, Carl og Petersen, Olfert H. (1981): Undersøgelse af slagtesvind ved svineslagtning. Arbejde nr. 04.349 - Rapport, ikke publiceret (16. juli, SVINESLAGTNING). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Bækgaard, Mogens M., (1982): Kødkvalitet og slagteudbytte hos slagtesvin i relation til behandling i det sidste døgn inden slagtning. Hovedopgave i: SVI­NETS FODRING OG PASNING. Slagteriernes For­skningsinstitut, Roskilde.

Deltagere: Jørgen Andersen, Mogens M. Bækgaard, Niels Jakob Nielsen, Olfert H. Petersen, Ernst E. Scheufens. Der er samarbejdet med gårdejer Niels Peter Petersen, Lejre - gårdejer Chr. Palle, Lejre - vognmand Torben Jørgensen, Osted samt Skoleslagteriet, Køgevej.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget

Bilag 2, 3 og 4 er ikke medtaget i denne elektroniske udgave af rapporten, men de 3 bilag kan rekvireres fra Landsudvalget for Svin, DS, Axeltorv 3, 9 København V, tlf. 33116050 (Info Svin).