Betydningen af produktionsforhold for kødkvalitet

Slagtesvinenes behandling på slagtedagen har væsentlig indflydelse på, hvorledes arvelige anlæg for kødkvalitet kommer til udtryk. Men undersøgelser har vist, at der er store kødkvalitetsforskelle mellem besætninger, også når der tages hensyn til, at svin fra forskellige besætninger behandles forskelligt.

Kødkvaliteten er i høj grad arvelig og indgår som et vigtigt led i avlsarbejdet, hvor orner selekteres blandt andet efter kødkvalitet.

Besætningsmiljøet har muligvis indflydelse på kødkvaliteten, men endnu har man ikke kunnet pege entydigt på afgørende forhold. Undersøgelsen af besætningsmiljø er vanskeliggjort ved, at man af analyse- og beregningsmæssige hensyn prøver at beskrive miljøet numerisk ved forskellige faktorer. Visse betydningsfulde faktorer er måske vanskelige at få øje på eller beskrive, og nogle faktorer har måske kun positiv betydning i forbindelse med en bestemt kombination af andre faktorer og negativ betydning ved andre kombinationer.

I denne undersøgelse udbyttes oplysninger fra effektivitetskontrollen, som indeholder den hidtil mest omfattende beskrivelse af mange besætninger. Oplysningerne er så omfattende, at der er skabt mulighed for at undersøge såvel miljø som arv i almindelige slagtesvinebesætninger.

Fremgangsmåde

Udvælgelse af besætninger. Blandt leverandørerne til NV Slagelse Andelsslagteri, udvalgtes i et konsulentjområde de besætninger, hvor mindst 100 slagtesvin blevet kødkvalitetsbedømt ved afprøvning af kortsigtede foranstaltninger mod afvigende kødkvalitet. Besætningerne skulle endvidere være tilsluttet Effektivitetskontrollen.

74 besætninger (svarende til 85 leverandørnumre) har leveret slagtesvin efter ovenstående krav.

Oplysninger fra Effektivitetskontrollen. En besætning, der er tilsluttet Effektivitetskontrollen, indberetter løbende forskellige produktionsdata til LEC. En besætninge med slagtesvin indberetter hvor mange svin, der indsættes i slagtestalden, hovrnår de sælges, hvor meget foder, der er anvendt og lignende oplysninger. Har besætningen tillige et sohold, indberettes data vedrørende løbning, faring og fravænning samt mere eller mindre detaljerede oplysninger om søers og orners afstamning. Endvidere indberettes oplysninger om produktionsforhold, det vil eksempelvis sige oplysning om staldstørrelse, foder, strøelse og drifttype (SPF/konv.). Oplysningerne ajourføres ved ændringer i produktionsforholdene.

De indberettede data opsummeres i produktionsrapporrter påført slagtedata samt diverse lister med oplysninger om fx de mest produktive søer og orner eller tidspunkter for løbning og fravænning med henblik på en effektiv styring af besætningen.

Men der er også åbnet mulighed for, at Afdelingen for Fodring og Produktion under Landsudvalget for Svinavl og -produktion kan indhente oplysninger fra hele landet, således at man kan danne sig et indtryk af produktiviteten, eksempelvis, i danske svinebesætninger.

Til nærværende undersøgelse blev der givet tilladelse til at benytte Landsudvalgets faciliteter og dermed mulighed for at indhente oplysninger fra Effektivitetskontrollen om de 74 udvalgte besætninger.

Disse oplysninger omfattet:

1. Oplysninger om produktionsforhold gældende i perioden 1-1-1979 - 31-7-1980.
2. Oplysninger om produktionsresultater svarende til ca. 1 år forud for 31-7-1980.
3. Kuldoplysninger. For de besætninger, der har sohold, dannes en serie mere eller mindre detaljerede oplysninger for hvert kuld grise, der er født og registreret i perioden 1-1-1979 - 31-7-1980 (dvs. ca. 17.500 kuld).

Kødkvalitet - produktionsresultater og -oplysninger. Data indsamlet under afprøvning af kortsigtede foranstaltningetr mod afvigende kødkvalitet blev sammen koblet med iolysninger fra Effektivitetskontrollen. Ved hjælp af deskriptiv statistisk undersøgtes, om der ud fra dette materiale er mulighed for at påvise miljøets eventuelle indflydelse på kødkvaliteten, idet man antager, at produktionsforhold og produktionsresultater beskriver miljøet. Det er endvidere forsøgt at korrigere for effekten af behandlingen på slagtedagen, idet denne er undersøgt på et stort materiale og antages rimeligt godt bestemt.

Kødkvalitet og arv. Ved hjælp af kuldoplysninger er det muligt at bestemme forældre og racen på skinkemærkede slagtesvin og derigennem undersøge, om en besætnings eventuel dårlgie kødkvalitetsniveau skyldes, at nogle orner eller søer i højere grad end andre har videregivet anlæg for PSE.

Under hensyntagen til slagtesvinenes behandling på slagtedagen - dvs. om svinene har været i udleveringsrum, er belvet fodret umiddelbart før afhentning, transporttid og opstaldningstid på slagteriet - er forventet PSE-hyppighed beregnet for de besætninger, hvor svinenes behandling er kendt. Fordelingen af besætninger efter forventet henholdsvis observeret PSE-hyppighed på slagtelinjen henholdsvis ved opskæring er vist i bilag 1.

Den observerede PSE-hyppighed varierer betydeligt mere end forventet, og besætningerne i denne opgørelse har gennemgående lav PSE-hyppighed.

I nedenstående tabel 1 er angivet antallet af besætninger med en PSE-hyppighed, der ikke afviger væsentligt fra det forventede samt relationen mellem observeret og forventet PSE-hyppighed, hvor der er signifikant forskel.

Produktionsforhold. Som en indledende undersøgelse af produktionsforholdenes eventuelle indflydelse blev produktionsresultater, produktionsoplysninger og PSE-hyppigheden sammenholdt og alle oplysninger listet efter stigende afvigelser fra forventet PSE-hyppighed ved opskæring.

På grundlag af dette lille materiale er det ikke muligt af afgøre, om visse produktionsforhold primært optræder ved besætninger, hvor den observerede hyppighed er signifikant forskellig fra den forventede på positiv eller negativ måde.

Nedenfor (tabel 2) angives nogle eksempler på besætningernes fordeling med hensyn til nogle af produktionsforholdene. Visse besætninger har flere slagtesvinehold med forskellige produktionsforhold, men det er ikke muligt at opdele slagteriresultaterne på hold, hvorfor disse besætninger ikke er medtaget. Da de endvidere skal foreligge oplysninger om slagtesvinenes behandling af hensyn til beregning af forventet PSE-hyppighed, reduceredes besætningernes antal til 37.

Produktionsresultaterne - fx pct. præmieberettigede svin, kødprocent, sygdom, daglig tilvækst og foderstyrke - er ligeledes sammenlignet med PSE-hyppigheden samt dennes afvigelse fra forventet (tabel 3). En opdeling svarende til tabel 2 giver følgende gennemsnitstal:

Ved hjælp af t-test er der fundet signifikant forskel mellem gruppe I og II med hensyn til gns. pct. lungelidelse og gns. pct. andre sygdomme. Alle andre forskelle er ikke signifikante. Eventuelle tendenser i tabel 2 og 3 tages med forbehold, idet besætningernes antal er for lille. Det har således ikke været meningsfuldt at sammenholde flere faktorer samtidigt.

Avlens betydning. Ved hjælp af de grundlæggende data fra soholdsbesætningerne - kuldoplysningerne kan skinkemærkede slagtesvin påføres afstamningsoplysninger. I denne undersøgelse er der kun skabt mulighed for at undersøge afstamningens betydning for slagtesvin produceret i soholdsbesætninger, men det skal bemærkes, at slagtesvin fra besætninger, der indkøber smågrise hos en fast leverandør tilsluttet Effektivitetskontrollen, ligeledes kan tilkobles afstamningsoplysninger.

Det kræves, at registreringen blandt andet omfatter so nr. (skinkemærke), orne nr., race og dato for faring. Dataindsamlingsperioden ligger i et af Effektivitetskontrollens første år, hvorfor meget få besætninger er repræsenteret idet følgende.

Orners indflydelse på PSE- hyppigheden. I forbindelse med en undersøgelse af transporttidens indflydelse på kødkvalitet hos svin observeredes, at afkom efter forskellige orner kan reagere forskelligt med hensyn til kødkvalitet over for forskellige påvirkninger, fx transporttiden (P. Barton, arbejde nr. 01.612).

I det følgende betragtes tre besætninger, hvor afstamningen kan bestemmes for i alt 1.150 slagtesvin (fordelt med 526, 398 og 226 svin på de tre besætninger). I henhold til ovenstående undersøgtes PSE-hyppigheden svarende til de hyppigste anvendte orner. Resultatet fremgår af nedenstående tabel:

Af tabellen ses, at i besætningen A er PSE-hyppigheden ved opskæringen lavest hos afkommet fra orne nr. 2. I besætning B og C giver orne nr. 5 henholdsvis nr. 7 det bedste afkom med hensyn til PSE.

Forskellen mellem ornerne med hensyn til PSE ved opskæring er signifikant i besætning A og B, p = 0,002 henholdsvis 0,004, medens man får p = 0,07 i besætning C.

Eventuelle arvelige anlæg for PSE kan også videregives af soen. Det er undersøgt, om de i tabellen givne PSE-tilfælde stammer fra tilfældige søer, således at det primært er orner, der videregiver arvelige anlæg - eller om det er søer, der videregiver arvelige anlæg.

I nedenstående tabel angives blandt andet det antal søer, man ville forvente gav PSE-grise under forudsætningen, at alle grise har samme sandsynlighed for at blive PSE, samt p-værdien for test af denne antagelse. Tabellen omhandler resultater ved opskæringen.

På grundlag af dette materiale kan der ikke påvises forskelle mellem søerne med hensyn til t videregive arvelige anlæg for PSE. En detaljeret beskrivelse af beregningen af forventet antal søer med PSE-grise samt p-værdier er angivet i bilag 2.

På grundlag af data fra 10 besætninger (inkl. de 3 ovenstående, hvor alle skinkemærkede svin er medtaget) har de været muligt at foretage en tilsvarende undersøgelse af antagelsen om, at alle grise har samme sandsynlighed for at udvikle PSE, dog uden opdeling efter orne.

Man bemærker, at i besætning IV og V er der væsentlig færre søer med PSE end forventet. Man kan ikke på grundlag af dette afgøre, om forholdet skyldes gode orner og få dårlige søer med hensyn til PSE - eller det omvendte. Endvidere tyder resultaterne i besætning A, B og C på, at gode og dårlige orner med hensyn til PSE kan “opveje” hinanden, således at man ikke på grundlag af en undersøgelse som ovenstående får mistanke til en skæv arvelighedsfordeling af PSE for søer og orner.

Behandling og årstid. Fra tidligere undersøgelser vides, at behandlingen på slagtedagen samt årstiden kan indvirke på PSE-hyppigheden.

Ved behandling på slagtedagen forstås her fastetiden inden slagtning, ophold i udleveringsrum, transporttid og opstaldningstid på slagteriet. De tre betragtede besætninger benytter udleveringsrum. B og C sætter grisene i udleveringsrum om aftenen før levering og grisene er fastende ved levering. A sætter grisene i udleveringsrum kort før afhentning og nogle af grisene vil være fastende andre ikke (dette antages tilfældigt fordelt på de tre orners afkom). På grundlag af dette vil man forvente lav PSE-hyppighed i alle tre besætninger, dog lavest i B og C.

I nedenstående tabel vises, hvordan fordelingen har været med hensyn til transport- og opstaldningstid. Tallene angiver % afkom fra den pågældende orne.

Lang opstaldningstid og tildels også land transporttid er god behandling, når man vil undgå, at der udvikles PSE-kød. Tabel 7 viser tendens til lidt gunstigere behandling (længere opstaldningstid) for en relativ større del af afkommet fra orne nr. 2 i besætning A og orne nr. 5 i besætning B for de øvrige grise inden for samme besætning - men dette kan næppe forklare den store forskel mellem ornerne. Generelt har relativt flere grise fra besætning A fået en gunstig behandling - alligevel er PSE-hyppigheden højest i denne besætning, dette skal dog sammenholdes med bemærkningen ovenfor vedrørende fastetiden.

Det er desuden undersøgt, om afkom er leveret på forskellige tider af året. I bilag 3 er % leverede og % PSE pr. måned for hver besætning og orne indtegnet. Leveringsmønstret skønnes at være end inden for besætningerne, d.v.s. ornerne har været produktive samtidig.

Der er gennem Effektivitetskontrollen åbnet mulighed for at indhente mange oplysninger om mange besætninger. Datamaterialet i denne undersøgelse viste sig at være for lille. Flere forhold gjorde, at det oprindelige besætningsantal med såvel effektivitetskontrol og kødkvalitetstal blev reduceret til ca. det halve.

• Mange besætninger er først tilsluttet effektivitetskontrollen ved slutningen af kødkvalitetsundersøgelsen, hvorfor der ofte slet ikke foreligger produktionsdata, eller kun produktionsdata for et kvartal.
• Enkelte besætninger har to slagteri-leverandørnumre og et Effektivitetskontrolnummer, men med to slagtesvinehold med forskellige produktionsforhold.
• For enkelte besætninger mangler oplysning om fodringstidspunkt og udleveringsrum, således at behandlingen på slagtedagen ikke kan bestemmes.

Denne reduktion i materialet forringede mulighederne for en undersøgelse af besætningsmiljøets indflydelse, og resultaterne er så svage, at man ikke med rimelighed kan drage sikre konklusioner.

Undersøgelsen af avlens indflydelse bygger ligeledes på et lille materiale. Alligevel fremgik det tydeligt, at der kan være stor forskel på arvelige egenskaber for kødkvalitet hos afkommet fra forskellige orner i den samme besætning.

Effektivitetskontrollens data kan således være et vigtigt hjælpemiddel ved fremtidige undersøgelser, hvor man vil undersøge forskellige relationer i praksis. Dog vil der være en begrænsning i, at kun besætninger i Effektivitetskontrollen deltager i en eventuel undersøgelse hvilket kan give en systematisk forskydning i resultaterne - i denne undersøgelse har de fleste besætninger relativt på kødkvalitetsproblemer.

Barton, P. Busk, H. og Pedersen, O.K. (1981): Indflydelse af forskellige transporttider på kødkvalitet hos svin. Arbejde nr. 01.612 - Rapport ( 24. juni, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Nielsen, N.J. (1980): Slagtesvin og kødkvalitet. Manuskript nr. 603 ( 15. oktober, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Deltagere: Niels Jakob Nielsen, Patricia Barton, Ernst E. Scheufens, T. Wichmann Jørgensen i samarbejde med Helle Staberg, AF.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Fagligt Udvalg: Kvalitetsudvalget

Bilag 1.-3. er ikke medtaget i denne elektroniske udgave af rapporten, men den kan rekvireres fra Slagteriernes Forskningsinstitut, Maglegårdsvej 2, postboks 57, 4000 Roskilde, eller Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axelborg, Axeltorv 3, 9 København V.