Undersøgelse af miljøets indflydelse på skatolindholdet hos ukastrerede hangrise

I forsøg 02.363 Rapport 5, SVINEKØD-SMAG, dateret 11-2-1985 viste det sig, at der i hangrise fra forskellige besætninger var en meget stor forskel i frekvensen af hangrise med skatolindhold større end eller lig med 0,20 ppm.

I forsøg 02.389 Status I, SVINEKØD-SMAG, dateret 18-12-1985 og 02.389 Status 2, dateret 29-1-1985 samt forsøg 02.402 SVINEKØD-SMAG, dateret 7-5-1985, fremgår det, at gærfløde i foderet i en mængde, der svarer til 20% af foderenhederne, giver et højere skatolindhold i hangrisene end kontrolfoder, bestående af byg og sojaskrå.

Fra de besætninger, der var med i forsøg 02.363, blev der udvalgt 8, hvoraf de 4 havde leveret hangrise med en lav frekvens af skatol, større end eller lig med 0,20 ppm, og de andre havde leveret grise med en høj frekvens.

Fra hver af disse besætninger blev der udtaget 120 hangrise. Disse blev delt i 2 lige store grupper, og med lige mange kuldsøskende i hver gruppe. Den ene gruppe blev tilbage i den oprindelige besætning, medens den anden sammen med en gruppe fra de øvrige besætninger blev samlet i en  niende besætning.

Formålet med dette var at undersøge, om miljø, inclusive fodersammensætning, kunne have afgørende indflydelse på frekvens af hangrise med skatolindhold større end eller lig med 0,20 ppm.

Fremgangsmåde

Fra de 18 besætninger, der var med i forsøg 02.363, blev der som ovenfor udvalgt 8 til at deltage  i dette forsøg.

De 8 besætninger var følgende:

120 hangrise fra hver af disse besætninger blev delt i to grupper, således at der var lige mange (så vidt det var muligt) kuldsøskende i hver gruppe. Den ene gruppe fra hver besætning blev i den oprindelige besætning, medens den anden blev anbragt i en samlebesætning sammen med hangrise fra de 7 andre besætninger. Delingen blev foretaget, når grisene var ca. 25 kg.

Det var meningen, at de 8 besætninger skulle bruge samme fodersammensætning som året før, men på grund af bryggeristrejken var det ikke muligt at få gærfløde, og derfor måtte foderplanen ændres. Fodersammensætningen blev som vist i tabel 1.

Resultater vedrørende frekvens af hangrise med skatolindhold større end eller lig med 0,20 ppm samt gennemsnitligt skatolindhold, vægt og kødprocent, er vist i tabel 2.

Det fremgår heraf, at der er sket en stor ændring i frekvens fra 1984 til 1985 for to af besætningerne, nemlig 49567 og 49569. Grunden hertil er formentlig, at der ikke er fodret med gærfløde i 1985, som der blev i 1984.

Det fremgår også af tabellen, at der er forskel i skatolindhold og frekvens af hangrise med skatol større end eller lig med 0,20 ppm fra den oprindelige besætning til samlestalden for 4 af leverandørerne.

Disse 4 er:

49551, 49563 og 49567, hvor frekvensen er større i samlestalden end i den oprindelige besætning og 49568, hvor frekvensen er mindre i samlestalden end i den oprindelige besætning.

Det hyppigst forekommende gennemsnitsskatolindhold er 0,13 ppm. Fra leverandør 49551 er gennemsnittet signifikant lavere end 0,13 ppm i den oprindelige besætning, medens det for leverandør 49568 er signifikant højere end 0,13 ppm i den oprindelige besætning. For leverandørerne 49567 og 49563 er gennemsnitsskatolindholdet signifikant større end 0,13 ppm i samlestalden.

Fra alle leverandører er der et gennemsnitsskatolindhold på 0,13-0,14 ppm fra enten den oprindelige besætning eller fra samlestalden. Det betyder, at forskellene fra 0,13 ppm til de øvrige gennemsnit kan skyldes forskelle i miljøet, herunder fodersammensætning.

To af besætningerne fra samlestalden skiller sig ud fra de øvrige med hensyn til gennemsnits­skatolindhold. Det er 49567 og 49563. De har et højere indhold, nemlig henholdsvis  0,17 og 0,16 ppm. Denne forskel fra de øvrige fra samlestalden kan skyldes arvelige forhold. Det kan også skyldes andre ting. Det specielle ved dem er, at denne forskel kun fandtes i de grise, der blev leveret på den sidste leveringsdag. Der blev også leveret grise fra de andre besætninger fra samlestalden på den pågældende dag, og fra dem var der ingen ændringer i skatolniveauet.

Der er ikke noget i fodersammensætningerne fra de enkelte besætninger, der umiddelbart kan forklare forskellene i skatolniveau, idet der ikke er nogen, der bruger nogle helt specielle fodermidler. Der er heller ikke angivet noget specielt for staldmiljøet for nogle af de besætninger, der skiller sig ud fra de øvrige med hensyn til skatolniveau.

I tabel 1 er der udregnet indhold af vitaminer og spormineraler for de enkelte foderblandinger, hvor der har været mulighed for at få oplysninger. I figur 1 er vist, hvilken sammenhæng der er mellem kobberindhold og frekvensen af hangrise med skatolindhold større end eller lig med 0,20 ppm. Det ses heraf, at der kan være en sammenhæng til kobber, således at et højere indhold af kobber giver en lavere frekvens af frasorterede grise. Statistiske beregninger viser, at denne sammenhæng er signifikant. Der er tilsvarende sammenhænge for B-vitaminer, men da der er nogen korrelation mellem de enkelte vitaminer og mineraler i foderblandingerne, kan det ikke umiddelbart afgøres, hvilken faktor der er den vigtigste. De enkelte stoffer bør derfor undersøges enkeltvis for at finde virkningen af hver enkelt. Dette kan gøres i fodringsforsøg på Sjælland II.

Denne undersøgelse har vist, at der kan være faktorer i miljøet, der kan påvirke frekvensen af hangrise med skatolindhold større end eller lig med 0,20 ppm.

Tidligere forsøg har vist, at fodring med specielle fodermidler (især gærfløde) kan påvirke skatolindholdet i grisene. Denne undersøgelse har bekræftet dette, idet to leverandører, der tidligere  har anvendt gærfløde, og som i denne forsøgsperiode ikke har haft mulighed for at få gærfløde, har leveret grise med et væsentligt lavere skatolindhold end tidligere.

Noget i denne undersøgelse tyder på, at man må interessere sig en del for vitamin- og mineraltildelingen og systematisk undersøge, hvilken indflydelse det har på skatolniveauet.

Mortensen, Anna Birthe og Finn Udesen. SVINEKØD-SMAG, Rapport 02.363 af 11. februar 1985.

Sørensen, Svend Erik m.fl. SVINEKØD-ANALYSE, Status I, 02.389 af 18. december 1984.

Sørensen, Svend Erik m.fl. SVINEKØD-ANALYSE, Status II, 02.389 af 29. januar 1985.

Mortensen, Anna Birthe. SVINEKØD-SMAG, Rapport 02.402 af 7. maj 1985.

Deltagere: Inge Lise Madsen, Hanne Hvid Larsen, Lizzie Larsen, Henning Christensen, Jesper Peitersen.

Afdeling: Råvarekvalitet

Udvalg: Kvalitetsudvalg