I efteråret 1986 blev der på øst JYSKE slagterier's afdeling i Hadsten gennemført et produktionstilpasningsforsøg med krydsningskombinationerne LYY, LYD og LYH. Formålet med forsøget var udarbejdelse af totaløkonomiske vurderinger for de tre krydsningskombinationer. Dette vil mere præcist sige økonomisk afklaring af følgende forhold:

1. - primærproduktion
2. - slagtekvalitet
3. - råvarekvalitet
4. - udbytteforhold
5. - færdigvarekvalitet
6. - markedsforhold

Forsøget blev gennemført som et samarbejde mellem Afdelingen for Fodring og Produktion, DANSKE SLAGTERIER, øst JYSKE slagterier, JAKA og Slagteriernes Forskningsinstitut. Denne rapport omhandler arbejdet vedrørende punkterne 2, 3 og 4.

Baggrunden for forsøget er, at der i den danske svineproduktion i dag anvendes en række forskellige krydsningskombinationer. Svineproducenternes interesse samler sig om de krydsningskombinationer, der har de bedste primærproduktionsøkonomiske egenskaber. Da det ikke nødvendigvis er den eller de krydsningskombinationer, der er billigst at producere, som har den bedste råvaresammensætning og kvalitet, er der mulighed for interessekonflikter med slagteriet.

I perioden uge 36-50, 1986 leveredes ca. 500 svin pr. uge til Hadsten slagteri på tirsdage, således at der skiftevis leveredes LYY, LYD og LYH. Opstaldningstiden var på minimum 2 timer af hensyn til tolkning af kødkvalitetsundersøgelsen.

Slagtelinien. På slagtelinien registreredes vægten af pluks og flommer stikprøvevis ved udtagning fra ca. 50 svin pr. krydsningskombination.

Nakkespæktykkelsen registreredes med lineal på det tykkeste sted på nakken på alle svinene (venstre side). Sværsidens udseende blev bedømt på venstre for- og bagende efter nedenstående skala:

1. Stærkt kvalitetsforringende slag-/bidsår
2. Kvalitetsforringende slag-/bidsår
3. Mindre betydende slag-/bidsår
4. Ingen slag-/bidsår

Ved hjælp af specialsorteringsudstyr opdeltes svinene i 7 grupper efter nedenstående kriterier, idet svinene påstempledes gruppenummer af KSA-operatør. Beskadigede svin stempledes alle gruppe 7. Via afregningssystemet registreredes endvidere farvede aftegn, kasserede svin og svin med muskeldegeneration.

Mærkning. I udligningsrummet sorteredes forsøgssvinene ud i de ovennævnte grupper. De første 35 svin i hver af grupperne 1-6 anvendtes til produktion af følgende produktsortiment:

    1320 nakker
    Udbenet bov JAKA)
    1410 UK-midterstykke
    3033 Brystflæsk, Japan
    3068 Kam, Japan
    Udbenet skinke, (JAKA)
    1905 Mørbrad

De 35 svin fra hver gruppe, der indgik i forsøget til opskæring, opmærkedes ifølge oven­stående plan. Stikprøverne paførtes slagtenummer (10 svin), af disse 10 svin blev 3 udtaget til analyser med køn som et kriterium ifølge ovenstående. Disse 10 stikprøvesvin blev alle fulgt gennem 3-deling og udbening ved enkeltvejning af alle produkterne.

Opskæring, udbening og produktion. Dagen efter slagtning registreredes kødkvalitet og fedtmarmorering på alle svinene i kam med MQM-udstyret (Meat-Quality-Marbling). pH2 blev målt i kam og nakke. Vægten af de kolde svin registreredes med henblik på beregning af kølesvind. Svinene blev 3-delt, og de enkelte dele blev vejet i grupper. Desuden vejedes stikprover som nævnt ovenfor.

Efter 3-deling produceredes ovennævnte produktsortiment. Alle dele vejedes i grupper. Desuden vejedes stikprøver fra hver gruppe. Udbenede skinker og bove blev videresendt til JAKA, hvor disse blev videreforædlet (se arbejde nr. 11.355).

Råvareanalyser. Der blev foretaget følgende råvareanalyser:

De anvendte analysemetoder er beskrevet i Slagteriernes Forskningsinstitut's laboratoriehånd­bøger.

2.1 Slagtekvalitet

Leverede svin. I forsøgsperioden blev der i alt leveret 2.541 LYD-svin, 1.943 LYH-svin og 2.329 LYY-svin.

Under transport og opstaldning døde i alt 3 LYY- og 2 LYD-svin. Ved dyrlægekontrollen kasseredes 2 LYD-, 7 LYH- og 9 LYY-svin. Årsagerne hertil var primært lunge- og bughindebetændelse samt bylder.

I det videre forsøg indgik derfor 2.537 LYD-, 1.936 LYH- og 2.318 LYY-svin.

Slagtevægt og kødprocent. I tabel 2 er den gennemsnitlige slagtevægt og kødprocent samt  spredningen angivet. Slagtevægten var højest for LYD med 72,0 kg, LYH leveredes med en gennemsnitlig slagtevægt på 71,8, medens LYY gennemsnitlig vejede 70,7 kg. Kødprocenten lå for de tre krydsninger på 55,2 for LYD, 56,1 for LYH og 55,4 for LYY.

I bilag 1 ses de gennemsnitlige slagtevægte og kødprocenter for grupperne 1-6. Der var ikke mellem nogen af krydsningerne signifikante afvigelser med hensyn til slagtevægt inden for grupperne. Kødprocenterne afveg signifikant mellem LYD og LYH i grupperne 4 og 6. Mellem LYD og LYY afveg kødprocenterne i grupperne 1 og 6. Derimod var der ingen signifikante afvigelser mellem LYH og LYY. I forbindelse med udbytteberegningerne tages der ikke højde for disse forskelle.

Nakkemål. De gennemsnitlige nakkemål for de tre krydsninger fremgår af tabel 3. LYD havde de "tykkeste nakker", medens LYH var magrest over nakken. Forskellen mellem krydsningerne er ifølge variansanalyser signifikante.

Bilag 2 viser histogrammer med nakkemål-fordelinger for de enkelte krydsninger.

Ved opdeling af nakkemålene inden for de enkelte forsøgsgrupper (bilag 3) fremgår det, at LYH generelt havde magrere nakker end både LYD og LYY. Variansanalyser mellem krydsningerne viser, at forskellene var signifikante for LYD og LYY i forhold til LYH. Forskellen mellem LYY og LYH var dog ikke signifikant i gruppe 4 og 6. Mellem LYD og LYY var der ikke signifikant forskel i gruppe 1-3, medens det var tilfældet i gruppe 4-6, hvor LYD havde de "tykkeste nakker". Dette betyder, at ved samme vægt og kødprocent vil LYH have de tyndeste nakkemål. En-sidede korrelationsanalyser viste, at nakkemålet for alle krydsningernes vedkommende var signifikant korrellerede til kødprocent og slagtevægt. Nakkemålet var faldende med stigende kødprocent, medens det var stigende med stigende slagtevægt.

Muskeldegeneration. Der var for ingen af krydsningernes vedkommende kassationer på grund af muskeldegeneration, hverken totalt eller partielt. 

Sværbeskadigelser. Forekomsten af sværbeskadigelser blev bedømt efter en skala fra 1-4, og i de tilfælde, hvor karakteren 1 eller 2 blev givet, anses sværbeskadigelserne for at være kvalitetsforringende. Det fremgår af tabel 4, at LYY havde højere frekvenser af kvalitetsforringende sværbeskadigelser end både LYD og LYH. 17 2-tests viste, at forskellene var signifikante. Derimod var der ikke signifikant forskel i sværbeskadigelsesfrekvenserne mellem LYD og LYH. 

Farvede aftegn. LYY havde ingen kvalitetsforringende farvede aftegn, medens LYD havde 1,7% og LYH 2,4%. Forskellen mellem LYD og LYH var ifølge en chi²-test ikke signifikant. l forhold til LYY havde både LYD og LYH signifikant større forekomst af kvalitetsforringende farvede aftegn. 

Pluks og flommer. Resultaterne af stikprøvevejning af plukssættenes enkelte dele samt flommer fremgår af bilag 4. Der var meget lille forskel på vægten af plukssættenes dele mellem krydsningerne. Totalt var plukssættene størst for LYH og mindst for LYD. Variansanalyser viser, at plukssættene fra LYH vejede signifikant mere end plukssættene fra LYD og LYY. Derimod var der ikke signifikant forskel på pluksvægtene mellem LYD og LYY. 

Flommerne fra LYY vejede signifikant mere end fra både LYD og LYH. Derimod var der ikke signifikant forskel på flommevægten mellem LYD og LYH. 

Regressionsanalyser viser, at pluksvægten var positivt og signifikant korrelleret til slagtevægten for både LYD, LYH og LYY. Derimod var der ingen korrelation til kødprocenten. Flommevægten var positivt korrelleret til slagtevægten og negativt til kødprocenten, begge sammenhænge var signifikante og gælder for både LYD, LYH og LYY. 

2.2 Råvare kvalitet

Råvarekvalitetsundersøgelserne omfattede bestemmelse af kødkvalitets- og fedtmarmoreringstal i kam ved hjælp af MQM-dstyret, pH₂-ålinger i kam og nakke, analyser for fedtindhold i kam og nakke samt bestemmelse af pigmentindhold i kam. De statistiske vurderinger er, hvor intet andet er anført, foretaget med chi²-test, og i alle tilfælde er signifikans-værdi på 5% benyttet som grænse. 

PSE-forekomst. Forekomsten af PSE-kød er bestemt ved MQM-målinger i kam dagen efter slagtning. Høje kødkvalitetstal er udtryk for lyst PSE-kød. Fordelingen mellem lave-normale kødkvalitetstal (<80) og høje kvalitetstal (>80) for de tre krydsninger er vist i tabel 6.

Det fremgår af tabellen, at PSE-forekomsten var lavest for LYH med 0,9 %, højere for LYD med 1,5% og højest for LYY med 2,6%. Forekomsten hos LYY var signifikant højere end for LYD og LYH. Derimod var der ikke signifikant forskel på forekomsten hos LYD og LYH.

DFD-forekomsten. Forekomsten af DFD-kød er vurderet på baggrund af pH₂-målinger i kam og nakke. Slagtekroppe med DFD-kød bliver her defineret på følgende måde:

       pH₂> 6,1 i både kam og nakke eller
       pH₂> 6,5 i enten kam eller nakke

Det fremgår, at DFD-forekomsten var 5,6% for LYD, 9,1% for LYH og 8,2% for LYY. Forekomsten var signifikant lavere for LYD end for LYH og LYY. Der var derimod ikke signifikant forskel på forekomsten mellem LYH og LYY.

Sværbeskadigelser og afvigende kødkvalitet

Det er undersøgt, om der er sammenhæng mellem graden af sværbeskadigelser og forekomst af DFD. I tabel 8 er bedømmelserne af svarbeskadigelser i hhv. for og bagende for de tre krydsningskombinationer sammenholdt med DFD-forekomsten.

For LYH og LYY ses en signifikant sammenhæng mellem sværbeskadigelsesgruppe og DFD-forekomst. Forekomsten af DFD var størst i grupperne med størst omfang af sværbeska­digelser. For LYD's vedkommende ses denne effekt også i forenden, derimod ikke i bagen­den.

pH₂-målinger. De gennemsnitlige pH₂-værdier fra kam og nakke fremgår af tabel 9.

I kam lå LYH gennemsnitligt 0,1 pH-enhed over både LYD og LYY. Variansanalyser viser, at denne forskel er signifikant. Der var ikke forskel på den gennemsnitlige pH₂-værdi i nakkerne.

Fordelingen af pH₂ i kam og nakke fremgår af histogrammer i bilag 5.

Fedtmarmorering. Fedtmarmoreringstal blev målt i kam med MQM-udstyr. Endvidere blev der foretaget laboratorieanalyser for fedtindhold i stikprøver af kamme og nakker.

I tabel 10 er svinene opdelt i 3 grupper på baggrund af fedtmarmoreringstallene. Det fremgår af tabellen, at der var en tydelig tendens til højere fedtindhold for LYD end for både LYH og LYY. Således havde 14,4% af LYD'erne et fedtmarmoreringstal over 2,0, medens det kun var tilfældet for 5,4% LYH og 4,1% LYY. Forskellen mellem LYD og LYH henholdsvis LYY var signifikant. Derimod var der ikke signifikant forskel på fedtmarmoreringstallet mellem LYH og LYY.

I bilag 6 findes en oversigt over fordelingen af fedtmarmoreringstallene inden for de enkelte grupper og opgjort for henholdsvis slagtevægt- og kødprocentgrupper. Det gennemsnitlige analytiske fedtindhold i stikprøver af kamme og nakker fremgår af tabel 11. For kammenes vedkommende var fedtindholdet hos LYD signifikant højere end for både LYH og LYY, samtidig havde LYH et signifikant højere fedtindhold end LYY (variansanalyser).

Fedtindholdet i nakkerne var signifikant lavere for LYY end for LYH og LYD. Der var ikke signifikant forskel mellem LYD og LYH (variansanalyser).

Piqmentindhold. Pigmentindholdet i kam er bestemt stikprøvevis. Resultaterne ses af tabel 12. Variansanalyser viste, at LYH havde signifikant højere pigmentindhold end både LYD og LYY. Derimod var der ikke signifikant forskel på indholdet fra LYD og LYY.

2.3 Udbytter ved 3-deling

Udbytterne ved 3-deling inden for de 6 grupper fremgår af bilag 7. I det følgende beskrives udbytterne af hovedopskæringsdelene: forende, midterstykke, skinke og mørbrad.

De statistiske vurderinger af udbytteforholdene er foretaget ved at estimere gruppegennems­nitsvægtenes standardfejl ud fra spredningen på stikprøvevejningerne, hvor sd er stikprøvens spredning og n det samlede antal i gruppevejningen. I tilfælde, hvor de to krydsningers gruppegennemsnitsvægte ikke overlapper hinanden, vurderes gennemsnits­vægten at være signifikant forskellig.

Resultaterne af de statistiske analyser for udbytteforhold ved 3-deling fremgår af bilag 8. Sammenligningerne er udelukkende udført mellem LYY og hhv. LYD og LYH.

Forender. Det fremgår af figur 1 og bilag 8, at der gennemgående var lille forskel på forenderne fra LYD og fra LYY. Derimod var forender fra fra LYH generelt mindre end fra LYY. For grupperne 3, 5 og 6 var forskellen signifikant.

Figur 1. Gennemsnitlige udbytter i kg af forender (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Midterstykker. UK- og Japan-midterstykkerne er her behandlet samlet. Midterstykkerne fra LYD og LYH var generelt mindre end fra LYY, som det ses af figur 2. Forskellen var signifikant med undtagelse af LYD i gruppe 4.

Figur 2. Gennemsnitlige udbytter i kg af midterstykker (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Skinker. Skinkerne fra både LYD og LYH var, som det ses af figur 3, tungere end fra LYY. Forskellene var signifikante for alle grupper.

Figur 3. Gennemsnitlige udbytter i kg af skinker (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Mørbrad. Der var ikke væsentlige forskelle på mørbradernes vægt. Dog vejede LYH-mørbraderne generelt mest. Forskellen var på 10-20 gram, undtagen i gruppe 6, hvor forskellen var 0. Se figur 4.

Figur 4. Gennemsnitlige udbytter i kg af mørbrad (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Udbytteberegningen efter 3-deling viser således, at LYH havde mindre forender end LYY. Forenderne fra LYD og LYY var derimod lige store. Midterstykkerne fra LYD og LYH var generelt mindre end fra LYY, hvorimod skinkerne fra både LYD og LYH generelt var større end fra LYY. Det fremgår endvidere, at LYH havde større mørbrader end LYY og (og LYD), forskellen var mellem 10 og 20 gram.

Sammenligning mellem LYD og LYH

Forender. LYD havde generelt større forender end LYH, forskellen var signifikant for grupperne 3, 5 og 6.

Midterstykker. Der var generelt lille forskel på midterstykke-vægten mellem LYD og LYH. Dog vejede midterstykkerne i gruppe 3 og 4 mere for LYD end LYH.

Skinker. Skinkerne fra LYH vejede med undtagelse af gruppe 2 mere fra LYH end fra LYD. Forskellen var signifikant i grupperne 1, 3 og 6.

Mørbrad. Der var ikke væsentlige forskelle på mørbradernes vægt. Dog vejede LYH- mørbraderne generelt mest. Forskellen var på 10-20 gram.

2.4. Udbytter ved udbening/tilskæring

Udbytterne ved udbening/tilskæring for de 3 krydsninger i de 6 grupper fremgår af bilag 9. I det følgende omtales udbytterne af produkterne: bov, nakke, midterstykke-1410, kam-3068, brystflæsk-3033, skinkemuskler og mørbrad. De statistiske vurderinger er foretaget på tilsvarende måde som beskrevet i afsnit 2.3. Resultaterne af disse analyser fremgår af bilag 10.

Bove. Det ses af figur 5, at LYY-bovene generelt var tungest i alle grupperne. I forhold til LYD var forskellen signifikant i alle grupperne. Derimod var forskellen kun signifikant i grupperne 2, 3 og 5 i forhold til LYH.

Figur 5. Gennemsnitlig udbytte i kg af bove (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Nakker. Nakkerne fra LYD var signifikant mindre end nakkerne fra LYY, undtagen i gruppe 3. For LYH’s vedkommende var nakkerne mindre end LYY’s i gruppe 1, 5 og 6 og større i grupperne 2, 3 og 4. Forskellen mellem LYH og LYY var signifikant i grupperne 1, 4 og 6 (se figur 6). Generelt var forskellen mellem LYH og LYY lille.

Figur 6. Gennemsnitlig udbytte i kg af nakker (er ikke med i denne elektroniske udgave)

UK-midterstykker-1410. Det fremgår af figur 7, at udbyttet af UK-midterstykker for alle gruppernes vedkommende lå på samme miveau for de tre kredsninger. I gruppe 2 var udbyttet fra LYD dog signifikant mindre end fra LYY, og i gruppe 3 var udbyttet fra LYH signifikant mindre end fra LYY.

Figur 7. Gennemsnitlig udbytte i kg af UK-midterstykker (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Japan-kam-3068. Japan-kammene fra LYD var generelt mindre end fra LYY, som det fremgår af figur 8. Forskellen var dog kun signifikant for gruppe 6's vedkommende. Udbyttet af kammene fra LYH var derimod generelt større end fra LYY. Forskellen var signifikant for grupperne 1, 2, 3 og 5 (se figur 8).

Figur 8. Gennemsnitlig udbytte i kgk af Japan-kamme (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Japan-brystflæsk-3033. Det ses af figur 9, at for brystflæsk til Japan var udbyttet fra både LYD og LYH generelt større end fra LYY. Forskellen var ikke signifikant for LYH i gruppe 2 og for LYD i gruppe 3.

Figur 9. Gennemsnitlig udbytte i kg af Japan-brystflæsk (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Skinker. Her behandles udbyttet af inderlår, yderlår, lårtunge, klump og hoftestykke samlet. Af bilag 9 og 10 fremgår desuden udbytterne af de enkelte dele. Der var generelt ringe forskel på udbytterne mellem LYH og LYY. Ved høj kødprocent (grupperne 4, 5 og 6) var udbytterne for LYD signifikant mindre end fra LYY. Ved lavere kødprocent (gruppe 1, 2 og 3) var der derimod ikke signifikant forskel på skæreudbyttet mellem LYD og LYY (se figur 9).

Figur 10. Gennemsnitlig udbytte i kg af skinker (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Mørbrad. Det fremgår af figur 11, at LYH-mørbraderne generelt vejede mest. Forskellen lå på 10-20 gram i forhold til LYY og er statistisk signifikant. I grupperne 4 og 6 vejede LYD-mørbraderne signifikant mindre end LYY-mørbraderne. Derimod var der ingen vægtmæssig forskel i de øvrige grupper.

Figur 11. Gennemsnitlig udbytte i kg af mørbrad (er ikke med i denne elektroniske udgave)

Sammenligning mellem LYD og LYH

Bove. De udbenede bove fra LYH var generelt større end fra LYD. Forskellen var signifikant for gruppe 1, 4 og 6.

Nakker. LYH-nakkerne var generelt større end nakkerne fra LYD. Forskellen var signifikant i grupperne 2, 4, 5 og 6.

UK-midterstykker. Der var en lille forskel på udbyttet af UK-midterstykker mellem LYH og LYD.

Japan-kam. LYH-kammene var generelt signifikant større end LYD-kammene.

Japan-brystflæsk. Der var generelt lille forskel på brystflæsk-udbyttet mellem LYH og LYD. I gruppe 5 og 6 var LYD-brystflæsk dog signifikant tungere end LYH.

Skinkemuskler. Udbyttet af skinkemusklerne (inderlår, yderlår, lårtunge, klump og hoftestyk­ke) var med undtagelse af gruppe 2 størst for LYH.

Mørbrad. LYH-mørbraderne vejede generelt mest. Forskellen var mellem 10 og 30 gram.

Slagtekvalitet

Kødprocent. De gennemsnitlige kødprocenter for de leverede LYD-, LYH- og LYY-svin var henholdsvis 55,2, 56,1 og 55,4.

Nakkemål. Nakkemålene for LYD-svinene var gennemsnitligt 1 mm højere end for LYY. LYH-svinene havde derimod et nakkemål, der gennemsnitligt var 1,7 mm mindre end LYY. Disse forskelle var signifikante. Generelt gælder, at nakkemålet var faldende med stigende kødprocent og stigende med stigende slagtevægt.

Muskeldegeneration. Der var for ingen af krydsningernes vedkommende kassationer på grund af muskeldegeneration, hverken totalt eller partielt.

Sværbeskadigelser. LYY havde i såvel for- som bagende signifikant højere frekvenser af kvalitetsforringende sværbeskadigelser end både LYD og LYH. Derimod var der ikke signifikante forskelle mellem LYH og LYD.

Farvede aftegn. 1,7 pct. af LYD-svinene og 2,4 pct. af LYH-svinene havde kvalitetsfor­ringende farvede aftegn. For LYY sås ingen eksempler på farvede aftegn.

Råvarekvalitet

PSE-forekomst. PSE-forekomsten var lavest for LYH med 0,9 pct. højere for LYD med 1,5 pct. og højest for LYY med 2,6 pct. Forekomsten hos LYY var signifikant højere end både LYD og LYH. Derimod var der ikke signifikant forskel på forekomsten mellem LYD og LYH.

DFD-forekomst. Forekomsten af DFD var for LYD, LYH og LYY hhv. 5,6 pct., 9,1 pct. og 8,2 pct. Forekomsten var for LYD signifikant lavere end for både LYH og LYY.

Fedtmarmorering. For LYD’s vedkommende var graden af fedtmarmorering i kam signifikant højere end hos både LYH og LYY. Således måltes der i 14,4 pct. af LYD-svinene et fedtmarmoreringstal over 2,0 medens det kun var tilfældet for 5,4 pct. LYH og 4,1 pct. LYY.

Pigmentindhold. LYH havde et signifikant højere pigmentindhold end både LYD og LYY. Der var ikke signifikant forskel mellem LYD og LYY. Niveauet var dog lavest for LYD’s  vedkommende.

Udbytte ved 3-deling

Forender. Der var ikke signifikant forskel på forenderne fra LYD og LYY. Forender fra LYH var generelt mindre end fra LYY.

Midterstykker. Midterstykkerne fra LYD og LYH var generelt mindre end fra LYY.

Skinker. Skinkerne fra LYD og LYH var generelt tungere end fra LYY.

Mørbrad. Der var ikke væsentlige forskelle på mørbradernes vægt. Dog var der en tendens til, at LYH- mørbraderne var tungest.

Udbytte ved udbening/tilskæring

Bove. LYY-bovene var generelt tungere end bove fra LYD og LYH.

Nakker. Nakkerne fra LYD var lettere end fra LYY. Der var lille forskel i nakkeudbyttet mellem LYH og LYY.

UK-midterstykker. UK-midterstykkerne var lige store for de tre krydsninger.

Japan-kam. Kammene fra LYD var mindre end fra LYY. Derimod var kammene fra LYH større end fra LYY.

Japan-brystflæsk. Brystflæsk fra både LYD og LYH var større end fra LYY.

Skinker. Den samlede vægt af skinkemuskler, inderlår, yderlår, lårtunge, klump og hoftestykke var generelt ens for de tre krydsninger.

Mørbrad. Der var en lille forskel på udbyttet af mørbrad efter tilskæring mellem krydsningerne. LYH- mørbraderne var dog størst.

Deltagere: Jørgen Andersen, Erik LYY. Madsen, Frand Nørtved, Kemisk laboratorium, Biokemisk laboratorium, Marjatta Oksama, Chris Claudi-Magnussen, Karsten Andersen, Eli V. Olsen, Finn K. Udesen og Orla Grøn Pedersen, DANSKE SLAGTERIER, Vagn Gjerløv, øst JYSKE slagterier.

Arbejdsgruppe: Råvareteknik

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget

Bilag er ikke medtaget i denne elektroniske udgave af delrapporten.