Produktionstilpasningsforsøg med LYDH, LYH og LYY på slagteriregion syd

Et produktionstilpasningsforsøg med krydsningerne LYDH, LYH og LYY er gennemført hos Slagteriregion Syd. Undersøgelserne på slagteriet blev foretaget i ugerne 35-39 og 42-45, 1988. Forsøgets formål var dels en totaløkonomisk vurdering af de tre krydsninger ud fra hhv. producent- og slagteriøkonomien, dels en sammenligning af KSA- og KC-klassificering af krydsningssvin. Undersøgelsen på slagteriet var koncentreret om følgende forhold:

• klassificering
• skæreudbytter
• kødkvalitet
• spisekvalitet
• færdigvarekvalitet.

Forsøget gennemførtes i et samarbejde mellem Afdelingen for Fodring og Produktion, DANSKE SLAGTERIER, Slagteriregion SYD og Slagteriernes Forskningsinstitut.

Fremgangsmåde

I ugerne 35-39 og 42-45 leveredes ca. 300 forsøgssvin pr. uge til Blans. I de første forsøgsuger havde svinene en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 70 kg, og i de sidste uger var den ca. 80 kg.

Hver uge indgik to krydsninger i undersøgelserne på slagteriet, således at hver krydsning i alt var med 4 uger, svarende til to gentagelser pr. vægtkødprocentgruppe. Opstaldningstiden var 2 timer.

Slagtelinien. Nakkemålet registreredes det tykkeste sted på nakken. Sværsidens udseende bedømtes efter en skala fra 1 til 4, hvor 3 og 4 var udtryk for kvalitetsforringende slag-/bidmærker. Farvede aftegn registreredes via afregningssystemet, ligesom kassation noteredes.

Klassificering/sortering. Forsøgssvinene blev klassificeret med både KSA og KC. Ved hjælp af delklassificeringssystemet inddeltes svinene i 4 grupper efter slagtevægt og KC-helkødprocent. I hver gruppe indgik 20-30 svin.

I udligningsrummet sorteredes forsøgssvinene i de 4 grupper, som anvendtes til produktion af følgende Baconsortiment:

• Forende 4370
• Skinke 4266
• Midterstykker 4410
• Kam 4551
• Brystflæsk 4820

Kødkvalitetsmåling. Dagen efter slagtning blev kødkvalitetstal i kam og yderlår samt fedtmarmoreringstal i kam bestemt vha. MQM-udstyr. PH₂ måltes i kam, inderlår og nakke.

Opskæring og udbening. Svinene i de fire grupper tre-deltes, alle delstykker blev enkeltvejet og samtlige dele gruppevejet til brug for udbytteberegningen. Efter tre-deling blev det nævnte produktsortiment fremstillet. Alle hovedprodukter blev enkeltvejet og samtlige dele endvidere gruppevejet.

Råvareanalyser. Fra hver gruppe blev udtaget 6 ferske stykker af udskæringerne forende, skinke, kam og brystflæsk til analyse for indhold af fedt, protein og vand. Af kamme og brystflæsk blev endvidere udtaget spækprøver til analyse for fedtsyresammensætning.

Saltning. Resten af de ferske udskæringer blev saltet, og efter en uges modning bedømtes færdigvarekvaliteten.

Smagsbedømmelse. Prøver af saltede kamme fra grupperne 2 og 4 blev udtaget til smagsbedømmelse på Slagteriernes Forskningsinstitut. Forsøget suppleredes i øvrigt med en smagsbedømmelse af ferske kamme fra grupperne 1 og 3.

I forsøgsperioden blev i alt leveret 999 LYDH-, 866 LYH- og 894 LYY-svin til slagteriet.

3 LYY-svin døde under transport og opstaldning, mens der hverken for LYDH eller LYH registreredes dødsfald. Frekvensen af svin, blev kasseret ved dyrlægekontrollen var højere for LYY end for de to andre krydsninger.

I de følgende afsnit gennemgås resultaterne vedrørende slagte-, kød- og spisekvalitet samt skæreudbytter. Variansanalyser er, hvor intet andet anføres, anvendt som statistisk test for evt. Krydsningsforskelle.

Slagtekvalitet

Slagtevægt. I de første forsøgsuger blev svinene leveret, således at den gennemsnitlige slagtevægt var ca. 70 kg, mens slagtevægten i den sidste del af forsøgsperioden skulle være ca. 80 kg. Der var derfor totalt set en relativ stor variation i slagtevægt. Inden for grupperne var der i henhold til forsøgets opbygning ikke signifikante krydsningsforskelle på slagtevægten.

Helkødprocenter. Den gennemsnitlige KSA-kødprocent var, som det fremgår af tabel 3, størst for LYH og mindst for LYDH. Der var dog ifølge en variansanalyse ikke signifikant forskel på KSA-kødprocenten mellem LYH og LYY.

KC-kødprocenten var derimod størst for LYY og tilsvarende som ved KSA mindst for LYDH. Heller ikke for KC-kødprocenten var der signifikant forskel mellem LYY og LYH.

Ved KC-måling nedklassificeredes LYH med 0,4% set i forhold til LYY, mens der for LYDH kun skete en reduktion på 0,1% sammenlignet med LYY. I forsøgsperioden var den gennemsnitlige forskel mellem KC- og KSA-kødprocenterne 0,4% i Blans. Såfremt der ses bort frs denne niveauforskel, betyder indførelsen af KC, at LYH nedklassificeres med 0,3%, for LYY er der tendens til en stigning på 0,1%, mens kødprocentniveauet for LYDH er uændret.

Det skal dog bemærkes, at for de LYH-svin, der blev leveret efter afslutning af det egentlige forsøg, var KC-kødprocenten væsentlig højere. Undersøgelsen kan derfor ikke tages som udtryk for, at LYH generelt med KC vil blive nedklassificeret i forhold til LYY.

Produktionstilpasningsforsøget i Ringsted antydede, at LYD set i forhold til LYY ville blive klassificeret lavere med KC, end tilfældet var med KSA. Eftersom LYH nedklassificeres med KC i Blans, var det forventet, at kødprocenten for de LYH-svin, der blev leveret i selve forsøgsperioden, har været relativt lav og evt. ikke typisk for LYH.

Delkødprocenter Tilsvarende KC-helkødprocenterne var de gennemsnitlige delkødprocenter størst for LYY og mindst for LYDH. Forendekødprocenten var signifikant forskellig for alle tre krydsninger. Der var ikke signifikant forskel mellem LYDH og LYH på midterstykkekødprocenten, og for skinkekødprocenten var der ikke signifikant forskel mellem LYY og LYH.

Variationen i hel- og delkødprocenter var størst for LYY og mindst for LYDH. Inden for grupperne var der ikke signifikante krydsningsforskelle på KC-hel- og delkødprocenter. KSA- og KC-kødprocenter i grupperne fremgår af bilag 1.

For at få et indtryk af krydsningsvariationen med hensyn til kødets fordeling i slagtekroppen blev der foretaget en sammenligning af delkødprocenterne for svin med samme helkødprocent. På baggrund af KC-helkødprocenter inddeltes krydsningerne i intervaller på en kødprocentenhed, og de gennemsnitlige KC-delkødprocenter bestemtes for disse grupper. I figur 1-3 (figur er ikke med i denne elektroniske udgave) er delkødprocentforskellene mellem LYY og hhv. LYDH og LYH vist for de enkelte helkødprocentgrupper.

Der var en tendens til, at LYY generelt havde en højere forendekødprocent end LYDH og LYH. For midterstykket og skinken var der ikke tydelige krydsningsforskelle med hensyn til delkødprocenten ved samme helkødprocent.

Tykkelsesmål

I tabel 5 er de gennemsnitlige KSA-tykkelsesmål, samt de 8 KC-tykkelsesmål, som hyppigst indgår i kødprocentberegningen, vist for de tre krydsninger.

KSA-tykkelsesmålene var signifikant forskellige for alle tre krydsninger, bortset fra 1. KSA-mål, hvor der ikke var signifikant forskel mellem LYH og LYY. LYY havde lave spæk- og kødtykkelser. Det høje KSA-kødmål for LYH var medvirkende til, at denne krydsning opnåede en høj kødprocent med KSA. Målt med KC havde LYH i mange tilfælde større spæktykkelser end LYY, hvilket specielt var udtalt for målene 11, 13 og 16. Der var ikke signifikant forskel på kødmål 11 mellem LYH og LYY. De højere spæktykkelsesmål sammenholdt med, at der ikke var væsentlige forskelle på kødtykkelserne mellem LYH og LYY, kan forklare. at LYH blev klassificeret lavere end LYY med KC.

LYDH havde generelt større spæk- og mindre kødtykkelsesmål end de to andre krydsninger, hvilket er i overensstemmelse med klassificeringsresultatet.

Leverandørvariationer

Det varierede fra leverandør til leverandør, i hvor høj grad den gennemsnitlige kødprocent ændredes ved overgang til KC. Variationen i den gennemsnitlige kødprocentforskel mellem KC og KSA for de enkelte besætninger var -1,4% til +0,3%. Der var ingen af producenterne, der oplevede en væsentlig nedgang i kødprocentniveauet ved overgang til KC. Faldet på 1,4% omfattede således kun LYH-svin fra en levarendør (Bilag 2).

For alle krydsninger gjorde det sig gældende, at de besætninger, der havde den laveste KSA-kødprocent, også havde den laveste KC-kødprocent. Producenten som havde LYH- og LYY-svin med de laveste kødprocenter, leverede LYDH-svin med et kødprocentniveau over gennemsnittet. Besætningen med laveste kødprocenter for LYDH haved imidlertid ogst et lavt niveau for LYH og LYY.

De producenter, der havde det laveste helkødprocentniveau, leverede også svin med lave delkødprocenter (Tabel 7). Tilsvarende forhold gjorde sig gældende ved de høje kødprocenter. For hver krydsning var det endvidere den samme besætning, der havde de laveste, hhv. de højeste delkødprocenter i alle tre delstykker.

Nakkespækmål. LYY havde de største og LYH de mindste nakkespæktykkelser.

Krydsningsforskellene var signifikante. Korrelationsanalyser viste, at der var en signifikant positiv sammenhæng mellem nakkespækmålet og samtlige KC- og KSA-spæktykkelsesmål. Samtidig skal det dog bemærkes, at LYY, som gennemsnitlig havde de højeste kødprocenter, også havde de største nakkespækmål. Dette forhold er i overensstemmelse med resultaterne fra forsøget i Ringsted, hvor LYY også havde de største nakkemål (arb.nr. 02.502, rapport af 9 sept. 1988). 

Farvede aftegn. 24 LYDH- og 14 LYD-svin svarede til hhv. 2,4% og 1,6% fik bemærkning om kvalitetsforringende farvede aftegn. Krydsningsforskellene med hensyn til farvede aftegn var ifølge en x²-test signifikante.

Sværbeskadigelser. Sværfladens udseende blev vurderet efter en skala fra 1 til 4, hvor 3 og 4 er udtryk for kvalitetsforringende slag- og bidsår.

Det fremgår af tabel 9, at LYY i såvel for- som bagpart havde den højeste frekvens af kvalitetsforringende sværbeskadigelser. Forskellen til LYDH og LYH var signifikante. LYH havde færrest sværbeskadigelser i forpart, og LYDH færrest i bagpart. Der var ikke signifikant forskel mellem LYDH og LYH med hensyn til forekomst af sværbeskadigelser.

Kødkvalitet    

Kødkvalitetsundersøgelserne omfattede bestemmelse af kødkvalitets- og fedtmarmoreringstal ved hjælp af MQM-udstyret, pH₂-målinger i kam, nakke og inderlår. Der blev udtaget prøver til analyser for indhold af fedt, protein og vand i skinke, kam, brystflæsk og forende samt spækprøver, hvor fedtsyresammensætningen undersøgtes.

PSE-forekomst. Forekomsten af PSE-kød blev bestemt ud fra MQM-måling i kam på hovedparten af forsøgsgrisene samt målinger i yderlår på svinene i de fire grupper. Et kødkvalitetstal på 75 i kam og 90 i yderlår blev sat som grænseværdi mellem god og dårlig kødkvalitet.

Forekomsten af PSE i kam var, som vist i tabel 10, størst for LYY og mindst for LYDH. For yderlår var forholdet modsat, LYDH havde her den højeste og LYY den laveste frekvens af PSE. Krydsningsforskellene med hensyn til PSE-forekomst var ifølge en x²-test signifikante i såvel kam som yderlår.

Det er ved produktionstilpasningsforsøg hos såvel øst JYSKE Slagterier som STEFF-HOULBERG set, at krydsninger med farvede racer har en højere PSE-frekvens i skinkemuskler end LYY, der til gengæld har større forekomst af PSE i kam (arb.nr. 02.511, rapport af 8. aug. 1988, arb.nr. 02.502, rapport af 9. sept. 1988).

pH₂. pH₂ blev målt i kam, nakke og inderlår. I alle tre muskler havde LYY gennemsnitlig den højeste pH₂-værdi. I nakke var pH2-værdien lavest for LYH, mens der for kam og inderlår ikke var forskelle af betydning mellem LYDH og LYH. Kun i nakke og inderlår afveg pH₂-værdierne for LYY signifikant fra de to andre krydsninger. I nakke var der endvidere signifikant forskel mellem LYH og LYDH.

I bilag 3.1 - 3.9 (bilag er ikke medtaget i denne elektroniske udgave) er vist pH₂-fordelingen i kam, nakke og inderlår for alle tre krydsninger.

DFD-forekomst. Forekomsten af DFD bestemtes som ved tidligere forsøg ud fra pH₂ i kam og nakke på følgende måde:

    pH₂> 6,1 i både kam og nakke eller
    pH₂> 6,5 i kam eller nakke.

DFD-frekvensen var, i overensstemmelse med de fundne pH₂-niveauer, højest for LYY og lavest for LYH. Krydsningsforskellene var ifølge en x²-test signifikante.

Forekomsten af DFD lå for alle tre krydsninger på et relativt højt niveau. Som det fremgår af bilagene 3, havde specielt LYY mange tilfælde af forhøjede pH₂-værdier i nakke. Sammenlignet med tidligere produktionstilpasningsforsøg er DFD-forekomsten for LYY høj.

Fedtmarmorering. LYH havde, som vist i tabel 13 gennemsnitlig de laveste og LYDH de højeste fedtmarmoreringstal i kam. Disse krydsningsforskelle var signifikante.

Fordelingen af svin på forskellige fedtmarmoreringsniveauer fremgår af tabel 14. LYDH havde den støreste og LYH den laveste frekvens af svin med fedtmarmoreringstal > 2,0 i kam.

Fedtmarmoreringstallene var signifikant negativt korrellerede til hel- og delkødprocenter. En højere kødprocent vil derfor alt andet lige betyde en lavere grad af fedtmarmorering.

Råvareanalyser

For hver gruppe blev udtaget seks ferske stykker af udskæringerne forende, skinke, kam og brystflæsk til analyse for indhold af fedt, protein og vand. Fra hver af de nævnte udskæringer blev udskåret hhv. 4, 3, 2 og 2 prøver til analyser. Prøverne blev således udtaget i henhold til de anbefalede forskrifter for baconanalyser. Af kamme og brystflæsk blev endvidere udtaget en spækprøve til analyse for fedtsyresammensætning.

Prøverne til analyse for fedt, protein og vand viste sig ikke at være tilstrækkeligt godt blandet efter hakning. De udtagne prøver var ikke ensartede. Dette vanskeliggjorde analysearbejdet og tolkningen af resultaterne. Alle prøver er derfor ikke analyseret, hvorfor prøveantallet også er forskelligt for de tre krydsninger. Som følge af dette samt den usikkerhed, der i det hele taget er forbundet med analyseresultaterne, er der ikke foretaget statistiske tests af krydsningsforskelle mv.

Fedtindhold. Det gennemsnitlige fedtindhold i prøverne er angivet for de to slagtevægtgrupper pr. krydsning i bilag 4 (bilag er ikke med i denne elektroniske udgave).

Det varierede fra prøvested til prøvested, hvorvidt LYDH, LYH eller LYY havde det højeste indhold af fedt. I mange tilfælde havde LYY dog det højeste indhold af fedt. Der var ikke umiddelbart sammenhæng mellem fedtindholdet i prøverne og slagtevægten.

Proteinindhold. I bilag 5 er det gennemsnitlige proteinindhold pr. prøvested anført. Tilsvarende fedtindholdet varierede det, hvilken krydsning, der havde det højeste, hhv. Laveste proteinindhold. Der var dog tendens til, at LYY totalt set havde størst indhold af protein. Det var ikke en entydig sammenhæng mellem slagtevægten og proteinindholdet.

Vandindhold. Der var store variationer i prøvernes gennemsnitlige vandindhold. LYH havde i mange tilfælde, som det fremgår af bilag 6, det højeste indhold af vand.

Der kan ikke drages endelige konklusioner vedrørende indhold af fedt, protein og vand i udskæringerne fra de tre krydsninger. De enkelte prøver har som nævnt været for uensartede, og analyseresultaterne er derfor forbundet med stor usikkerhed.

Fedtsyresammensætning. I spækprøver fra kam og brystflæsk blev fedtsyresammensætningen analyseret. Den procentvise fordeling af mættede fedtsyrer (SMATT), monoumættede fedtsyrer (SUMATT) og flerumættede fedtsyrer (SFUMATT) er angivet i tabel 15. Endelig er det gennemsnitlige jodtal i spækprøverne anført.

Resultaterne viste, at der i spækprøverne ved kam var nogle krydsningsforskelle ved lav slagtevægt, mens der i prøverne fra svin med høj slagtevægt ikke umiddelbart var store forskelle i fedtsyresammensætning for de tre krydsninger.

Totalt set havde LYY et signifikant højere indhold af mættede fedtsyrer end LYDH. Modsat var indholdet af flerumættede fedtsyrer signifikant højere for LYDH end for LYY. Jodtallet var tilsvarende højere for LYDH end for LYY. LYDH vil derfor have det blødeste spæk.

I øvrigt var der ikke tale om signifikante krydsningsforskelle på fedtsyresammensætningen i spækprøver fra kam.

Indholdet af mættede fedtsyrer var signifikant højere i grupperne med høj slagtevægt, mens indholdet af monoumættede- og flerumættede fedtsyrer samt jodtallet var højere i grupperne med lav slagtevægt.

Spækprøverne fra brystflæsk viste ikke store krydsningsforskelle på fedtsyresammensætning. Indholdet af monoumættede fedtsyrer var signifikant højere for LW end for LYH.

LYY havde totalt og i gruppen med lav slagtevægt et signifikant lavere indhold af flerumættede fedtsyrer end LYDH og LYH. Der var i øvrigt ikke signifikante krydsningsforskelle på fedtsyresammensætning og heller ikke på jodtallet i spækprøver fra brystflæsk.

I brystflæskprøverne var der endelig ikke signifikante forskelle på fedtsyresammensætning og jodtal mellem de to vægtgrupper.

Spisekvalitet

Saltede kamme. Fra grupperne 2 og 4 var saltede kamme udtaget til smagsbedømmelse. Produkterne blev vakuumpakket og modnet ved 2°C i en uge, hvorefter smagsbedømmelsen gennemførtes. De saltede kamme blev skåret i skiver, som stegtes på en griddleplade. De gennemsnitlige smagskarakterer for de tre krydsninger fremgår af tabel 16.

Slagtevægten havde en positiv effekt på spisekvaliteten. Smagskaraktererne for farve, konsistens, egensmag og helhedsindtryk var således højere i gruppe 4 med høj slagtevægt. Korrelationsanalyser viste, at der var en signifikant positiv sammenhæng mellem slagtevægten og karaktererne for farve, egensmag og helhedsindtryk. For LYDH og LYH var farven signifikant bedre i gruppe 4, og for LYH blev helhedsindtrykket bedømt til at være signifikant bedre ved høj slagtevægt. Der var ikke signifikante forskelle på smagskaraktererne for LYY i de to vægtgrupper.

Fedtmarmoreringstallene var i denne undersøgelse ikke signifikant positivt korrelerede til smagskaraktererne. Produkterne fik generelt en god bedømmelse, hvor fedtmarmoreringsniveauet har været af mindre betydning.

Ferske kamme. Forsøget suppleredes med en spisekvalitetsundersøgelse af ferske kamme. Fra grupperne 1 og 3 blev kamme således udtaget til smagsbedømmelse. De gennemsnitlige smagskarakterer er angivet i tabel 17.

LYY blev specielt for mørhed bedømt ringere, dog var der ikke tale om store krydsningsforskelle. Samtidig skal det bemærkes, at kammene generelt havde en god spisekvalitet.

Variansanalyser viste, at der bortset fra egensmag var signifikante krydsningsforskelle på smagsegenskaberne. LYDH- og LYH-kamme havde en bedre mørhed og saftighed, end tilfældet var for LYY. Endvidere blev farven og helhedsindtrykket bedømt til at være signifikant bedre for LYH end for LYY. Der var ikke signifikant forskel på LYDH og LYH.

Slagtevægten var signifikant positiv korreleret til saftigheden. De gennemsnitlige smagskarakterer var for alle tre krydsninger generelt højere i gruppe 3 med høj slagtevægt. LYH fik dog den bedste bedømmelse for mørhed i gruppen med lav slagtevægt. Forskellen mellem vægtgrupperne var kun signifikant for LYY på egenskaberne egensmag og saftighed.

Totalt set var der dog tendens til, at spisekvaliteten var bedre ved højere slagtevægt. Korrelationsanalyserne viste endvidere, at der var en negativ korrelation mellem kødprocenten og hhv. Egensmag, mørhed og helhedsindtryk. Endelig var fedtmarmoreringstallene i denne undersøgelse ikke signifikant korrelerede til smagskaraktererne. Produkterne fik generelt en god bedømmelse ve smagstesten, og fedtmarmoreringsniveau har derfor været af mindre betydning.

Udbytter

Udbytter efter opskæring. Udbytteberegningerne for tre-deling gremgår af bilag 7.1-7.3. Nedenfor beskrives udbytterne af delstykkerne. De gennemsnitlige udbytter i kg og % for de enkelte grupper forekommer i bilag 8.1-8-5.

Forender. LYDH havde, som vist i tabel 18, de mindste og LYH de størsteforender. Totalt set var der kun signifikant forskel på forendeudbyttet mellem LYDH og LYH. Indenfor grupperne var der kun signifikante udbytteforskelle mellem krydsningerne i gruppe 2, hvor LYH havde et højere forendeudbytte end LYDH og LYY.

Skinker. Udbytterne af skinke fremgår af tabel 18. LYH havde de største og LYY de mindste skinker. Skinkerne fra LYH var signifikant større end for LYDH og LYY. Der var signifikant forskel mellem alle tre krydsninger på udbyttet af skinke i %. Indenfor grupperne 1, 2 og 3 havde LYY tilsvarende et signifikant lavere udbytte af skinke end LYH og LYDH. I gruppe 4 var der kun signifikant udbytteforskel mellem LYY og LYH.

Midterstykke. LYY havde de største midterstykker, og forskellen til LYH og LYDH var signifikant såvel totalt set som indenfor de fire grupper. I gruppe 3 havde LYH endvidere signifikant højere udbytte af midterstykke end LYDH, mens der i øvrigt ikke var signifikante udbytteforskelle på de to krydsninger.

Kam. Udbytterne af kam inden udbening er vist i tabel 18. LYDH gave et signifikant lavere kamudbytte end LYH og LYY. Dette forhold var også gældende for grupperne 1, 3 og 4. I gruppe 3 havde LYH endvidere større udbytte af kam end LYY, mens modsat i gruppe 4, hvor LYY gav det signifikant største kamudbytte.

Brystflæsk. LYH havde totalt set det signifikant laveste udbytte af brystflæsk inden udbening, mens det ikke var større forskelle på brystflæskstørrelsen mellem LYDH og LYY. I gruppe 2 var der mellem alle tre krydsninger signifikante forskelle på brystflæskudbytterne, hvor LYH havde de mindste og LYY de største udbytter. LYDH gav derimod et signifikant større brystflæskudbytte end LYY i gruppe 4.

Udbytter ved udbening og tilskæring Udbytterne ved udbening af forende, skinke, midterstykke, kam og brystflæsk er vist i bilagene 9.1-9.4. I det følgende beskrives udbytterne af hovedprodukterne; forende 4370, skinke 4266, midterstykke 4410, kam 4551 og brystflæsk 4820. Såvel den gennemsnitlige vægt som det procentvise udbytte set i forhold til de respektive delstykker omtales. De gennemsnitlige udbytter i kg og % for de enkelte grupper fremgår af bilagene 10.1-10.5.

Forende 4370 Tabel 19 viser udbytterne efter udbening af forende. Vægten af forende 4370 var mindre for LYDH end for LYH. Der var totalt set ikke signifikante krydsningsforskelle på det procentvise udbytte af forende 4370. I gruppe 2 var vægten og det procentvise udbytte af forende 4370 signifikant mindst for LYY, mens det i gruppe 4 var LYDH, der havde det mindste forendeudbytte. LYDH havde endvidere det signifikant laveste procentvise udbytte af forende 4370 i gruppe 3.

Skinke 4266 Udbytterne efter udbening af skinke fremgår af tabel 19. Vægten af skinke 4266 var totalt set størst for LYH og mindst for LYDH. Der var kun signifikante krydsningsforskelle mellem LYH og LYDH. Det procentvise udbytte af skinke 4266 var derimod størst for LYY og igen mindst for LYDH. Udbyttet af LYY var signifikant større end for LYH og LYDH.

Indenfor de 4 grupper havde LYY tilsvarende det signifikant største procentvise udbytte af skinke 4266, mens der ikke var forskelle af betydning mellem LYDH og LYH. I grupperne 1, 2 og 4 er der endvidere ikke signifikante forskelle på vægten af skinke 4266 mellem de tre krydsninger.

Midterstykke 4410 Udbytterne af midterstykke 4410 er vist i tabel 20. Vægten af midterstykke 4410 var totalt set signifikant lavere for LYDH end for de to andre krydsninger. LYDH havde tilsvarende i grupperne 2, 4 og 4 den signifikant laveste vægt af midterstykke 4410. LYH havde det signifikant største procentvise udbytte af midterstykke 4410, såvel totalt som i gruppe 1.

Kam 4551 Tabel 20 viser udbytterne af kam 4551. Vægten af kam 4551 var signifikant lavere for LYDH end for LYH og LYY, såvel totalt set som i grupperne 1, 3 og 4. I gruppe 2 var der ikke signifikant forskel på vægten af kam mellem LYDH og LYH. Udbyttet af kam 4551 i procent var derimod lavest for LYY og størst for LYH. Forskellene i procentvise udbytte af kam mellem LYY og LYH var i alle tilfælde signifikante, bortset fra gruppe 4.

Brystflæsk 4820 Udbytterne efter udbening af brystflæsk fremgår af tabel 20. LYH havde de mindste og LYY de største brystflæsk 4820, og denne forskel mellem LYY og LYH var i alle tilfælde signifikant, dog undtaget gruppe 4. Her var vægten af brystflæsk 4820 signifikant større for LYDH end for LYY og LYH.

Det procentvise udbytte af brystflæsk var størst for LYH og mindst for LYDH. Forskellene på brystflæskudbyttet mellem LYH og LYDH var tilsvarende signifikante i grupperne 1, 2 og 3.

Kalkulationerne viste, at ved en gennemsnitlig slagtevægt på 70 kg var udbytteværdien af LYY størst ved produktion af sortiment med midterstykke 4410, mens LYH havde den højeste udbytteværdi ved sortiment med kam 4551 og brystflæsk 4820. Når slagtevægten øgedes til 80 kg, opnåede LYDH den højeste udbytteværdi, såfremt det blev fremstillet midterstykke 4410. LYH fik den højeste udbytteværdi ved høj slagtevægt, når midterstykket var opskåret i kam 4551 og brystflæsk 4820.

Slagtekvalitet

Kødprocent. KSA-kødprocenten var 0,1% højere for LYH og 0,5% lavere for LYDH sammenlignet med LYY. Forskellen mellem LYH og LYY var ikke signifikant.

KC-kødprocenten var derimod størst for LYY. For LYH var KC-kødprocenten hhv. 0,3% og 0,6% lavere end for LYY. Ved KC-måling nedklassificeredes LYH med 0,4% og LYDH med 0,1% set i forhold til LYY. Klassificeringsresultater for krydsningssvin leveret efter forsøgets afslutning tyder dog ikke på, at LYH med KC generelt vil blive nedklassificeret i forhold til LYY. De gennemsnitlige KC-delkødprocenter var tilsvarende størst for LYY og mindst for LYDH.

Nakkespækmål. Nakkespækmålet for LYDH og LYH var i gennemsnit 0,7 mm og 1,6 mm lavere end for LYY.

Farvede aftegn. 0,4% af LYDH- og 1,6% af LYH-svinene havde farvede aftegn, mens der for LYY ikke var eksempler på dette kvalitetsproblem.

Sværbeskadigelser. LYY-havde i såvel for- som bagpart den højeste frekvens af kvalitetsforringende sværbeskadigelser. LYDH havde færrest sværbeskadigelser i bagpart og LYH færrest i forpart.

Kødkvalitet    

PSE-forekomst. Frekvensen af PSE for LYDH, LYH og LYY var i kam 0,7%, 2,5% og 2,9% og i yderlår 10,4%, 10,3% og 2,0%. LYY havde således den største PSE-forekomst i kam og den laveste i yderlår.

DFD-forekomst. DFD-frekvensen var 14,3%, 11,0% og 21,7% for LYDH, LYH og LYY. LYY havde en væsentlig højere forekomst af DFD end de to andre krydsninger.

Fedtmarmorering. LYDH havde den laveste fedtmarmoreringsgrad bestemt ved MQM-måling i kam.

Fedtsyresammensætning. I spækprøver frakam havde LYY det højeste og LYDH det laveste indhold af mættede fedtsyrer. Totalt set havde LYDH et højere og LYY et lavere indhold af flerumættede fedtsyrer. Tilsvarende var jodtallet størst for LYDH og mindst for LYY. LYDH vil derfor have det blødeste spæk ved kam. Disse forskelle var kun gældende totalt og i gruppen med lav slagtevægt.

Spækprøverne fra brystflæsk viste ikke store krydsningsforskelle på fedtsyresammensætning. Totalt set og i gruppen med lav slagtevægt havde LYY det laveste indhold af flerumættede fedtsyrer.

Spisekvalitet. Såvel saltede som ferske kamme fik generelt en god bedømmelse ved smagstesten. Der var ikke krydsningsforskelle af betydning på smagskaraktererne for de to produkttyper. De ferske LYY-kamme blev dog bedømt ringere, end tilfældet var for de to andre krydsninger. Højere slagtevægt betød generelt en bedre spisekvalitet.

Udbytter efter opskæring

Forender. LYDH havde de mindste og LYH de største forender.

Skinker. LYY havde de mindste og LYH de største skinker.

Midterstykker. LYY havde de største midterstykker, mens der ikke var store forskelle mellem LYDH og LYH.

Kam. Kamme var mindst for LYDH, mens forskellen mellem LYH og LYY var begrænset.

Brystflæsk. LYH havde det mindste brystflæsk. Der var ikke forskelle af betydning på størrelsen af brystflæsk mellem LYDH og LYY.

Udbytter ved udbening og tilskæring

Forende 4370. Vægten af forende 4370 var mindre for LYDH end for LYH. Der var totalt set ikke signifikante krydsningsforskelle på det procentvise udbytte af forende 4370.

Skinke 4266. LYH havde den højeste og LYDH den laveste vægt af skinke 4266. Det procentvise udbytte af skinken var derimod størst for LYY og igen mindst for LYDH.

Midterstykke 4410. Vægten af midterstykket var lavere for LYDH end for LYH og LYY. LYH havde det største procentvise udbytte af midterstykke 4410.

Kam 4551. LYDH havde den laveste vægt af kam 4551. Udbyttet af kam i procent var mindst for LYY og størst for LYH.

Brystflæsk 4820. Brystflæskets vægt var lavest for LYH og størst for LYY. Det procentvise udbytte af brystflæsk 4820 var mindst for LYDH og størst for LYH.

Totalt set var udbytteværdien ved en gennemsnitlig slagtevægt på såvel 70 kg som 80 kg størst for LYH, når midterstykket blev skåret i kam 4551 og brystflæsk 4820. Ved produktion af sortiment med midterstykke 4410 opnåede LYY den største udbytteværdi ved lav slagtevægt, mens udbytteværdien var af samme størrelse for LYH og LYY ved høj slagtevægt. Udbytteværdien var ved begge sortimenter totalt set lavest for LYDH.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Bilag er ikke medtaget i denne elektroniske udgave af rapporten.