Fodring af slagtesvin med foderblandinger med forskelligt indhold af lysin og treonin

Der findes kun sparsomme oplysninger om, hvorledes slagtesvinenes kødkvalitet påvirkes, når foderets proteinindhold varierer eller en del af proteinet erstattes med aminosyrer. I rapport nr. 38.124 af 22. februar 1989 er angivet, at stigende proteinindhold i foderet formindskede antallet af tilfælde med PSE, forøgede proteinindholdet i skinke, mens intramuskulært fedt i kam blev lavere. I rapport 01.656 er spisekvaliteten bedømt til at blive dårligere ved stigende proteinindhold i foderet.

Hall et a. (1988) fandt, at kvælstof i såvel gødning som urin blev reduceret betydeligt, når en del af proteintilskudsfoderet blev erstattet af aminosyrerne lysin og treonin.

Formålet med denne undersøgelse har været at belyse svinekødets kvalitet ved:

  1.   Reduceret proteinindhold i foder med tilsætning af lysin og treonin.
  2.   Forskellige forhold mellem treonin: lysin 0,50 - 0,65 og 0,80.
  3.   Forskelligt proteinniveau/lysinniveau i foderet.

Produktionsresultaterne for de grise, der er omtalt i denne undersøgelse, er angivet af Madsen et al. (1988). Det er her fundet, at stigende mængder af sojaskrå i foderet giver stigende daglig tilvækst. Ombyttes sojaskrå med lysin og treonin, kræves en vis minimumsmængde af sojaskrå, og ved et normalt lysinindhold bør treonin:lysin være ca. 0,65, mens forholdet kan være lavere, når lysinindholdet stiger.

Fremgangsmåde

Forsøget blev gennemført på svineforsøgsstationen Sjælland II med 144 individuelt fodrede grise i perioden fra 20 til 90 kg levende vægt. Samtlige grise blev fodret efter norm.

De 144 grise, der bestod af 18 kuld a 4 sogrise og 4 galte, blev fordelt på 12 hold, hvoraf 6 kuld blev fordelt på hold 1-4, 6 kuld på hold 5-8 og 6 kuld på hold 9-12.

Forsøgsplan

Foderblandingernes sammensætning og indhold fremgår af tabel 1 og 2. Det fremgår heraf, at sojaskråindholdet er reduceret med ca. 15 procentenheder, når der var tilsat enten lysin eller lysin og treonin. Proteinindholdet i de blandinger, hvor der er tilsat aminosyrer, er 20-30% lavere end i kontrolblandingerne 1, 5 og 9.

Grisene er slagtet på skoleslagteriet i Roskilde. Der er ikke anvendt standardiseret transportmetode. Dagen efter slagtning blev der udført enkelte kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver til analyser. Kødkvalitetsmålingerne omfattede kun sondetal, pH₂ og pigment i kam. Der er ikke medtaget flere egenskaber, da dette er en indledende undersøgelse.

Prøverne til analyse for pigment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset indtil analyserne kunne gennemføres.

Resultaterne er bearbejdet ved hjælp af GLM-proceduren i SAS. En fuldstændig model emfattede samtlige vekselvirkninger blev anvendt. En analyse viste, at der ingen vekselvirkning fandtes, hvorfor følgende reducerede model blev anvendt. Til at undersøge udslaget for lysin er anvendt variansen lysin × køn (blok).

Variansanalyse:

Gennemsnitsresultater og frekvensberegniner er anført i tabel 3, mens der i tabel 4 er angivet en signifikansoversigt. Som tidligere nævnt er der ingen signifikante vekselvirkninger fundet, hvorfor de er udgået i den endelige beregning. Nogle af resultaterne kan være påvirket af, at transportemetoden ikke var standardiseret.

Effekt af lysinniveau

Det ses af tabel 3 og 4, at lysinniveauet kun har påvirket pigmentindholdet signifikant, idet der er fundet det største indhold på 22,4 ppm ved det lave lysinniveau, mens der ved det høje lysinniveau var et indhold på 19,9 ppm. I figur 1 ses, at pigmentindholdet er en lineær funktion af foderets lysinindhold. Et højere indhold på 1 g fordøjeligt lysin har således bevirket et fald på 0,8 ppm pigment.

Ifølge DANSKE SLAGTERIER er lysinmængden til slagtesvin hævet i 1988, hvorfor det må forventes, at pigmentindholdet vil blive lavere end tidligere - i arbejde nr. 01.644 angives, at pigmentindholdet for renracede, afprøvede avlssvin er faldet i perioden 1983 til 1987.

Sondetallet var lavest ved normalt lysinniveau; der var ingen grise i denne gruppe, der havde et sondetal på over 80. Derimod fik 19 og 25 pct. af grisene ved henholdsvis lavt og højt lysinniveau højere sondetal end 80. Da der ikke var signifikant forskel mellem grupperne, må denne tendens nok ikke tillægges større værdi. pH₂-værdierne varierede i gennemsnit fra 5,47 til 5,51.

Effekt af forholdet treonin:lysin

I tabel 4 ses, at der ikke fandtes signifikant udslag for treonin : lysinforholdet for de tre egenskaber. I tabel 3 ses, at pigmentindholdet var størst for treonin:lysin = 0,50 sammenlignet med kontrolholdet. Sondetallet var lavest for treonin:lysin = 0,65.

Der var ingen forskel mellem grupperne for pH₂. Frekvensanalyserne viste, at antal tilfælde med sondetal over 80 var mindst, når treonin:lysin = 0,65 og størst for kontrolholdet.

Årsagerne til de fundne forskelle kendes ikke, men når resultaterne er lige så gode som for kontrolholdet og i nogle tilfælde bedre, må det antages, at de undersøgte kødkvalitetsegenskaber ikke forringes, når der anvendes aminosyrer i foderet i stedet for sojaskrå.

Effekt af køn

Som det fremgår af tabel 3 og 4, er der ikke fundet forskel mellem galte og sogrise for de tre egenskaber. Der har været en tendens til, at resultaterne for sogrise var bedre end for galtene, men forskellen var ikke statistisk sikker. Der er tidliger fundet lavere pH₂ i sogrise end i galte (Arbejde nr. 38.124).

Effekt af kuld

Det fremgår af tabel 4, at der for alle de tre egenskaber har været en stor kuldvariation, som i alle tilfælde har været statistisk sikker.

I tabel 5 er de gennemsnitlige værdier for kuld angivet, hvoraf det fremgår, at der er en stor variation. På grund af den specielle inddeling af grisne, må kuldene kun sammenlignes indenfor samme lysinniveau. I tabel 6, som viser procent grise med afvigende værdier, ses at der er mange kuld, hvor der ingen grise er med afvigende værdier.

Korrelationer

En beregning viste, at der var følgende signifikante korrelationer: Sondetal - pH₂ = -0,51; pigment - kødprocent = -0,20; pigment - daglig tilvækst:

Resultaterne i denne undersøgelse viser, at aminosyrerne lysin og treonin kan erstatte sojaskrå i foderet, uden at de målte kødkvalitetsegenskaber er påvirket i negativ retning.

Der var ikke noget sikkert svar på, hvad det bedste treonin : lysin forhold skal være, men der er en tendens til, at det hellere må være for lavt end for højt.

Lavt til normalt lysinniveau gav de bedste resultater for pigmentindholdet, hvilket er en uheldig retning, idet en god produktionsøkonomi kræver et forholdsvis højt lysinindhold. Protein/lysinnormen er hævet sidst i 1988.

Nogle af resultaterne kan være påvirket af, at der ikke er anvendt standardi­seret transportmetode, hvorfor denne undersøgelse bør suppleres.

Skal kødkvaliteten holdes uændret, bør der også sættes ind på andre fronter, fx ved selektion, hvilket der burde være en god mulighed for.

Barton, Patricia (1988): Kødkvalitet hos ren-racede dyr i avlsarbejdet 1983/87. Arbejde nr. 01.644 Rapport IV (24. maj 1988, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

Mortensen, Hans Peder, Bejerholm, Camilla, Barton Patricia og Pedersen, O.K., (1989): Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på kød- og spækkvaliteten hos han-, galt- og sogrise. Arbejde nr. 38.124 - Rapport (22. februar 1989, SVIN - KØD­KVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

Hall, D.D., Madsen, Arne og Mortensen, H.P., (1988). Protein og aminosyrer til slagtesvin. 3. Balanceforsøg med forskellige forhold mellem teronin og lysin. Beretn. nr. 639. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Madsen, Arne, Mortensen, H.P. og Hall, D.D., (1988). Protein og aminosyrer til slagtesvin. 5. Fodringsforsøg med forskellige forhold mellem teronin og lysin. Beretn. nr. 646. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Bejerholm, Camilla, (1986): Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på spisekvaliteten i fersk svinekam. Arbejde nr. 01.656 - Rapport (4. september 1986, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

DANSKE SLAGTERIER, Svineavl og -produktion, (1988): Focus på Næringsstofnormer.

Deltagere: I.E. Andersen, Maiken Baltzer, Patricia Barton, Lars Ole Blåbjerg og Biokemisk laboratorium.

Afdeling: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget