Fodring af slagtesvin med skummetmælkspulver, ærter og rapskager som erstatning for sojaskrå - indflydelse på kød- og spisekvalitet

Dette forsøg, der gennemføres i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg vil omfatte fodring med skummetmælkspulver, ærter og rapskager som erstatning for sojaskrå og delvis byg. Institutet medvirkede med analyse af kød- og spisekvalitet.

Fremgangsmåde

Afprøvningen gennemførtes på forsøgsstation Sjælland II efter følgende plan:

Den anvendte krydsningskombination var siksak-krydsninger mellem Landrace og Yorkshire. Grisene blev fodret efter norm og indsat i forsøget ved 20 kg. De blev slagtet ved 95-100 kg svarende til en afregningsvægt på 72-74 kg, og fik den standardiserede behandling gældende for avlscentersvin. Dagen efter slagtning blev der udført kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver til analyse- og smagsbedømmelser.

Kødkvalitetsmålinger omfattede: sondetal i kam, inder- og yderlår, PH₂ i kam, nakke, inder- og yderlår.

Analyserne omfattede følgende:

Prøverne til analyse af protein, vand, fedt, saftbindeevne og pigment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset indtil analyserne kunne gennemføres. Slag, kam og rygspæk blev vakuumpakket. Slag og rygspæk blev straks nedfrosset, mens kammene blev modnet ved 2 °C til 7 døgn efter slagtning. Smagsbedømmelse blev først udført på slaget, tilberedt som saltet bacon, hvorefter der blev taget stilling til, om kammene skulle bedømmes.

Resultaterne blev behandlet ved hjælp af en variansanalyse efter følgende model:

Y = µ + hold + køn + kuld(køn) + hold × køn + e

Hvis ikke der fandtes vekselvirkninger blev modellen kørt med hovedvirkningerne hold, køn og kuld(køn). Hvis der fandtes en vekselvirkning mellem hold og køn, blev der anvendt en model, der analyserede hvert køn for sig.

Resultatet af undersøgelsen er vist i tabel 1 og 2.

Kødkvalitet     

Den gennemsnitlige kødkvalitet blev påvirket i positiv retning ved fodring med byg + ærter og byg + rapskager i forhold til byg + sojaskrå, men kun signifikant i kamme. Fodring med byg + skummetmælkspulver påvirkede ikke den gennemsnitlige kødkvalitet i forhold til byg + sojaskrå, men der var en lidt større PSE-forekomst ved fodring med skummetmælkspulver:

Der fandtes kun et enkelt svin i hhv. hos 3 og 4 med forhøjet pH₂-værdi, men kun i en muskel.

Desuden fandtes en kønsforskel, hvor kødkvaliteten var bedst hos sogrisene. Endvidere fandtes en forskel mellem kuld(køn). Hos sogrisene varierede saftbindeevne i kam mellem kuld fra 0,123 til 0,199 og hos galtene fra 0,101 til 0,195.

Pigmentindhold

Pigmentindholdet blev helt klart påvirket i negativ retning ved udskiftning af sojaskrå med henholdsvis skummetmælkspulver, ærter og rapskager dog kun signifikant i kam. Gennemsnitligt lå holdet fodret med byg og sojaskrå fra 2-2,5 enheder hgjere end de øvrige hold. Der fandtes dog kun få svin med meget lavt pigmentindhold i kam (<15 ppm):

Desuden fandtes som ventet en forskel mellem kuld(køn). Hos sogrisene varierede pigmentindholdet i kam mellem kuld fra 17,17 til 23,89 og hos galtene fra 14,34 til 25,08. Endvidere fandtes en vekselvirkning mellem hold og køn (tabel 3). Denne viste hos galtene et signifikant lavere pigmentindhold i yderlår ved fodring med ærter og rapskager i forhold til sojaskrå. Hos sogrisene var der ingen forskel mellem sojaskrå og hhv. skummetmælkspulver, ærter og rapskager.

Kemisk sammensætning

Indholdet af protein og skummetmælkspulver gav et signifikant lavere jodtal sammenlignet med byg og sojaskrå, hvorimod fodring med byg og rapsskrå gav et signifikant højere jodtal. Jodtalsniveauet lå dog inden for det normale område, og der fandtes derfor heller ingen svin med forhøjede jodtal > 70 i rygspæk. Som ventet var jodtallet højest hos sogrisene. Desuden fandtes kuldforskelle samt en vekselvirkning mellem hold og køn (tabel 3). Denne vekselvirkning viste, at jodtallet hos galtene blev påvirket i opadgående retning ved fodring med rapskager i forhold til sojaskrå, hovrimod jodtallet hos sogrisene blev påvirket i nedadgående retning ved fodring med skummetmæ1kspulver og ærter. Når jodtallet var lavt, var indholdet af flerumættede fedtsyrer i rygspækket også lavt, hvorimod indholdet af mættede fedtsyrer var højt. Jodtalsproduktet i de anvendte blandinger varierede fra 33 til 48.

Skatolindhold

Ved en fejltagelse er ikke alle spækprøver analyseret, men resultaterne af de undersøgte prøver viste, at skatolindholdet blev påvirket i opadgående retning ved fodring med ærter:

Der fandtes ingen forskel mellem so- og galtgrise.

Smagsbedømmelse af bacon

Resultaterne viste en signifikant forskel mellem holdene i lugt og egensmag, hvor grisene fodret med byg og ærter blev bedømt dårligere end de øvrige hold, svarende til ca. et point lavere. Således var procentdelen af dommernes bemærkninger om afvigende lugt også højest for dette hold.

Bemærkningerne omfattede bl.a. syrlig, vammel, griset- og urinagtig lugt. Bemærkningen "urinlugt” blev specielt givet til ærteholdet. Selv om grisen fra ærteholdet blev bedømt ringere end de øvrige hold, var bedømmelsesniveauet dog acceptabelt.

Diskussion

Det er tidligere fundet (arb. nr. 01.656, 38.124 og 02.524/01), at foderets proteinindhold og/eller lysinindholdet kan påvirke såvel kødkvalitet som spisekvalitet. Foderblandingerne, som er anvendt i denne undersøgelse, er derfor sammensat således, at lysinindholdet i foderet til de forskellige hold har været så ens som muligt. De forskelle, der er fundet mellem holdene, må derfor hovedsagelig kunne skyldes de forskellige foderstoffer.

Karaktererne for lugt, som var specielt lave når der var anvendt ærter, passer meget godt med, at denne gruppe havde et højere indhold af skatol i rygspækket. En svensk undersøgelse (Lundström, 1989, personlig meddelelse) har ligeledes vist, at ærter kan give anledning til højt skatolindhold.

Resultaterne viste, at kødkvaliteten blev forbedret ved udskiftning af sojaskrå med hhv. Ærter og rapskager, men ikke ved udskiftning med skummetmælkspulver. PSE-forekomsten (i mindst en muskel) var således for sojaskrå, skummetmælkspulver, ærter og rapskager henholdsvis 33%, 40%, 15% og 10%.

Pigmentindholdet blev påvirket i negativ retning ved fodring med skummetmælkspulver, ærter og raps sammenlignet med sojaskrå. Gennemsnitligt var pigmentindholdet 2-2,5 ppm lavere svarende til en lysere kødfarve.

Jodtalsniveauet lå inden for det normale område for alle fire hold, men fodring med skummetmælkspulver gav et lavere jodtal og fodring med rapskager et højere jodtal sammenlignet med sojaskrå.

Skatolindholdet i rygspæk blev påvirket i opadgående retning og lugt og smag i bacon i negativ retning ved fodring med ærter som erstatning for sojaskrå.

Bejerholm C. (1986): Indflydelse af foderets proteinindhold på spisekvaliteten i fersk svinekam. Arb. nr. 01.656 - Rapport (4. september, SVIN - KØDKVALITET) Slagteriernes Forskningsinstitut.

Mortensen, Hans Peder, Bejerholm, Camilla, Barton Patricia og Pedersen, O.K., (1989): Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på kød- og spækkvaliteten hos han-, galt- og sogrise. Arbejde nr. 38.124 - Rapport (22. februar 1989, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

Mortensen, Hans Peder, Bejerholm, Camilla, Madsen, Arne, (1989): Fodring af slagtesvin med foderblandinger med forskelligt indhold af lysin og teronin. Arbejde nr. 02.524/01 - Rapport (23. juni 1989, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

Deltagere: Patricia Barton, Maiken Baltzer, Lars Ole Blaabjerg, Per Nielsen, Inger-Lise Andersen, Biokemisk laboratorium, Anne Marie Nielsen, Anna Birthe Mortensen, Kemisk Laboratorium, Erika Stribolt Nielsen og smagsholdet.

Afdeling: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Landsudvalget