Fodring af slagtesvin med stigende mængde solsikkefrø - indflydelse på kød- og spisekvalitet

Dette forsøg, der er gennemført i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg omfattede fodring med stigende mængde solsikkefrø som erstatning for byg og delvis sojaskrå. Instituttet medvirkede med analyse af kød- og spækkvalitet.

Fremgangsmåde

Afprøvningen gennemførtes på forsøgsanlægget i Foulum efter følgende plan:

Forsøget var opbygget således, at hvert af de 10 kuld bestod af 4 sogrise + 4 galte fordelt med en sogris og en galt pr. hold fra hvert kuld.

I perioden 20-50 kg levende vægt blev følgende foderblanding anvendt:

samt mineraler og perioden efter 50 kg levende vægt:

samt mineraler

Den anvendte krydsningskombination var zig-zag-krydsninger mellem Landrace og Yorkshire. Grisene blev fodret efter norm og indsat i forsøget ved 20 kg. De blev slagtet på øst JYSKE i Bjerringbro og slagtevægten var 95-100 kg, svarende til en afregningsvægt på 72-74 kg. Slagtesvinene fik iøvrigt den standardiserede behandling gældende for avlscentersvin. Dagen efter slagtning blev der udført kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver til analyser og smagsbedømmelser

Kødkvalitetsmålinger omfattede: sondetal i kam, inder- og yderlår, pH2 i kam, nakke, inder- og yderlår.

Analyserne omfattede følgende:

Prøverne til analyse af protein, vand, fedt, saftbindeevne og pigment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset indtil analyserne kunne gennemføres. Slag, kam og rygspæk blev vakuumpakket. Slag og rygspæk blev straks nedfrosset, mens kampene blev modnet ved 2°C til 7 døgn efter slagtning. Smagsbedømmelse blev først udført på slaget, tilberedt som saltet bacon, hvorefter der blev taget stilling til, om kammene skulle bedømmes.

Resultaterne blev behandlet ved hjælp af en variansanalyse efter følgende model:

Y = μ + hold + køn + kuld + hold×køn + e

Resultatet af undersøgelsen er vist i tabel 1, 2 og 3 for hhv. kødkvalitetsegenskaber, jodtal/fedtsyresammensætning og spisekvalitet.

Kødkvalitet     

Den gennemsnitlige kødkvalitet blev ikke påvirket af fodring med stigende mængde solsikkefrø. En vurdering af de enkelte svin viste dog, at 4 svin i kontrolholdet samt 2 svin i hhv. hold 3 og 4 var PSE i kammusklen og/eller yderlår. Desuden fandtes i alle hold en del svin med forhøjede pH₂-værdier i mindst en muskel:

Umiddelbart ser der ikke ud til at være nogen direkte sammenhæng mellem fodringen og PSE/DFD-forekomst.

Pigmentindhold

Pigmentindholdet blev ikke påvirket ved tildeling af stigende mængde solsikkefrø. Der fandtes kun et enkelt svin i hold 2 med et meget lavt pigmentindhold < 15 ppm. For yderlårs vedkommende var der kun et enkelt svin i kontrolholdet samt et svin i hold 3 med et lavt pigmentindhold < 30 ppm.

Kemisk sammensætning

Indholdet af protein, vand og fedt blev ikke påvirket af fodringen. Med hensyn til fedtindhold i kam og inderlår var procentdelen af grise med et tilfredsstillende fedtindhold > 2,0% dog større i hold 2, 3 og 4 fodret med solsikkefrø sammenlignet med kontrolholdet. Ved et fedtindhold > 1,6, i kam steg procentdelen af svin med stigende tildeling af solsikkefrø. Som ventet var proteinindholdet størst hos sogrisene. Desuden fandtes som også ventet kuldforskelle.

Skatolindhold

Skatolindholdet blev ikke påvirket af fodringen, og der blev ikke fundet forskel mellem so- og galtgrise.

Jodtal- og fedtsyresammensætning

Fodring med stigende mængde solsikkefrø påvirkede jodtallet i rygspækket signifikant i opadgående retning. Jodtalsniveauet for kontrolholdet lå inden for det normale område, mens de øvrige hold fodret med stigende mængde solsikkefrø lå over den acceptable grænse på 70. Procentdelen af svin med forhøjede jodtal var således:

Som ventet var indholdet af mættede fedtsyrer signifikant faldende og indholdet af umættede fedtsyrer signifikant stigende ved tildeling af stigende mængde solsikkefrø. Således var indholdet af flerumættede fedtsyrer i hold 4 tildelt 12% solsikkefrø lidt over dobbelt så stort som i kontrolholdet, der ikke havde fået solsikkefrø. Sogrisene havde som ventet et højere jodtal end galtene. Fodring med solsikkefrø i de angivne mængder fra 4 til 12% kan derfor medføre en vis risiko for en forringet spækkvalitet.

Smagsbedømmelse af bacon

Fodring med solsikkefrø påvirkede ikke smagen i bacon. Bedømmelsesniveauet for alle fire hold svarede til "meget god" til "fint".

Resultatet af undersøgelsen viste, at kun jodtallet og fedtsyresammensættningen i rygspæk blev påvirket signifikant ved fodring med solsikkefrø. Selv tildeling af den laveste mængde på 4% solsikkefrø kan ikke anbefales af hensyn til risikoen for en forringet spækkvalitet; idet halvdelen af svinene havde et jodtal> 70.

I øvrigt skal det bemærkes, at selv om fedtindholdet ikke blev påvirket signifikant, var der dog en tendens til en større forekomst af svin med et tilfredsstillende fedtindhold > 2,0% ved fodring med solsikkefrø sammenlignet med kontrolholdet.

Deltagere: Patricia Barton, Maiken Baltzer, Lars 0. Blaabjerg, Bo Lindbjerg Jespersen, Peter Vorup, Inger-Lise E. Andersen, Biokemisk lab., Anne Marie Nielsen, Lars Thymark, Kemisk lab., E. Stribolt Nielsen og smagsholdet.

Afdeling: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Landsudvalget