Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om smågrise i alderen 3-10 uger kunne fodres med sildeolie, uden at det gik ud over smagen og spækkvaliteten, når grisene blev slagtet ved ca. 100 kg. Der blev anvendt 4% sildeolie. Som reference blev anvendt samme foderblanding, hvor sildeolie var erstattet af animalsk fedt. I perioden fra 10 uger til slagtning blev begge hold fodret ens. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med DANSKE SLAGTERIER.
Resultatet af undersøgelsen viste, at fodring med sildeolie som erstatning for animalsk fedt i smågriseblandingen kunne gennemføres uden risiko for fiskesmag.
Jodtallet blev påvirket lidt i opadgående retning ved fodring med sildeolie, men jodtalsniveauet var dog unormalt højt både i kontrol- og forsøgshold, nemlig hhv. 70,3 og 71,8. Forekomsten af svin med jodtal> 70 var således 55% og 75% for hhv. kontrol- og forsøgshold.
Det unormalt høje jodtalsniveau i begge hold har måske været påvirket af, at grisene i perioden 25-45 kg blev fodret med 4,5% fedt.
Vurderet ud fra jodtalsniveauet kan den anvendte fodring i begge hold medføre risiko for en forringet spækkvalitet.
Indledning
Det er velkendt, at fodring med fiskeolie kan give den meget karakteristisk fiskesmag i svinekød, hvis svinene fodres med fiskeolier helt op til slagtning. Formålet med denne undersøgelse var derfor at undersøge, om smågrise i alderen 3-10 uger kunne fodres med sildeolie uden at det gik ud over smag og spækkvaliteten, når grisene blev slagtet ved ca. 100 kg.
Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med DANSKE SLAGTERIER. Instituttet medvirkede ved smagsbedømmelse af bacon samt jodtalsbestemmelse i rygspæk.
Fremgangsmåde
Forsøgsmaterialet omfattede 40 grise fordelt på 10 kuld á 2 sogrise + 2 galte. 1 so- og 1 galtgris fra hvert kuld blev fordelt i henholdsvis kontrolforsøgshold. Forskellen mellem kontrol- og forsøgshold var, at forsøgshold blev tildelt 4% sildeolie og kontrolholdet 4% animalsk fedt.
Pct. |
Startblanding |
Slutblanding |
Skummetmælkspulver, denat. Fiskehelmel, askefattigt Fiskemel, askefattigt Sojaskrå, afsk., toasted Tørgær Vallepulver, delvis afsukret Glucose Majs Madsfodermel Hvede Byg Havre Melasse, sukkerroe Animalsk fedt hhv. sildeolie Lysin 40 Vitamin- og mineralblanding |
4,0 10,0 - 12,0 2,0 2,0 2,0 15,0 - 25,1 15,35 6,0 1,0 4,0 0,25 1,3 |
- - 8,0 15,5 2,0 2,0 - - 10,0 27,9 20,0 6,0 2,0 4,0 0,1 2,5 |
Pct. |
Ungsvinefoderblanding |
Sojaskrå, toasted Rapsskrå, dobbeltlav Byg Hvede Hvedeklid Animalsk fedt Melasse, sukkerroe Lysin 40 Vitamin- og mineralblanding |
28,70 6,00 27,10 24,35 3,00 4,50 3,00 0,10 2,8 |
Pct. |
Slagtesvineblanding |
Sojaskrå, toasted Byg Hvede Hvedeklid Animalsk fedt Melasse, sukkerroe Vitamin- og mineralblanding |
24,90 34,30 30,20 4,00 1,00 3,00 2,4 |
Svinene blev slagtet hos TULIP, Odense. Dagen efter slagtning blev der udtaget slag samt et stykke rygspæk til hhv. smagsbedømmelse og jodtalsbestemmelse. Prøverne blev vakuumpakket og nedfrosset, indtil smagsbedømmelse og jodtalsbestemmelse kunne gennemføres. Smagsbedømmelsen blev udført på slaget tilberedt som saltet bacon.
Resultater og diskussion
Resultatet af undersøgelsen er vist i tabel 1 for smagsbedømmelse og tabel 2 for jodtalsbestemmelse.
Smagsbedømmelse
Smagsbedømmelsen viste en signifikant forskel mellem kontrol- og forsøgsholdet, hvor forsøgsholdet blev bedømt lidt lavere, nemlig 7,5 mod 7,9 i kontrolholdet. Niveauet for smagskaraktererne var dog så højt i begge hold, at den fundne forskel ikke har nogen betydning i praksis. Der blev således heller ikke konstateret fiskeafsmag. Fodring med sildeolie i smågriseblandinger som erstatning for animalsk fedt kan derfor gennemføres uden risiko for fiskeafsmag.
Jodtal og fedtsyresammensætning
Jodtallet lå lige på grænsen til at være signifikant forskellig i de to hold. Gennemsnittet for hvert af holdene lå over den acceptable grænse på 70, der kan medføre risiko for en forringet spækkvalitet. Procentdelen af grise med jodtal> 70 var 55% og 75% for hhv. kontrol- og forsøgshold.
Med hensyn til fedtsyresammensætning fandtes især forskelle mellem de to hold for de langkædede fedtsyrer, som er typisk for sildeolie.
Da jodtalsniveauet i begge hold var unormalt højt, kan det ikke afvises, at fodringen fra ca. 25 kg til 45 kg har haft indflydelse derpå, idet der i denne periode fandtes 4,5% fedt i foderet.
Vurderet ud fra de høje jodtal, vil den anvendte fodring såvel i kontrol- som forsøgshold medføre en risiko for en forringelse af spækkvaliteten.
Konklusion
Fodring med sildeolie som erstatning for animalsk fedt i smågriseblandingen i perioden 3-10 uger kan gennemføres uden problemer med fiskeafsmag.
Jodtallet blev påvirket lidt i opadgående retning ved fodringen med sildeolie, men det skal dog påpeges, at jodtallet i begge hold var unormalt højt, og at den anvendte fodring i begge hold kan medføre en vis risiko for en forringet spækkvalitet.
Deltagere: Naiken Baltzer, Patricia Barton, Lars 0. Blasbjerg, Bo Lindbjerg Jespersen, Peter Vorup, Anne Marie Nielsen, E.Stribolt Nielsen og smagsholdet.
Afdeling: Råvarekvalitet
Fagligt udvalg: Landsudvalget for Svin
Appendiks
Tabel 1: Smagsbedømmelse af bacon |
|||
Hold |
Kontrol |
Forsøg |
Signifikant |
Antal svin |
20 |
20 |
|
Lugt |
6,9 |
6,8 |
- |
Farve |
7,8 |
7,7 |
- |
Saltsmag |
5,0 |
4,9 |
- |
Egensmag |
7,9 |
7,5 |
- |
Konsistens |
7,7 |
7,6 |
- |
Helhedsindtryk |
7,6 |
7,4 |
- |
Smagsbedømmelse: +5 = ideel, 0 = hverken god
eller dårlig, -5 = slet |
Tabel 2.Jodtal og fedtsyresammensætning i rygspæk |
|||
Hold |
Kontrol |
Forsøg |
Signifikant |
Antal svin |
20 |
20 |
|
Jodtal |
70,38 |
71,82 |
*** |
Pct. mættede |
|
|
|
C 12 |
0,07 |
0,07 |
- |
C 14 |
1,39 |
1,43 |
- |
C 15 |
0,01 |
0,02 |
*** |
C 16 |
23,08 |
23,40 |
*** |
C 17 |
0,33 |
0,33 |
- |
C 18 |
13,04 |
13,09 |
*** |
C 20 |
0,22 |
0,22 |
|
C 22 |
0,39 |
0,37 |
- |
Pct. mætt. i alt |
38,52 |
38,92 |
*** |
Pct. umættede |
|
|
|
C 16:1 |
2,69 |
2,74 |
*** |
C 17:1 |
0,23 |
0,24 |
*** |
C 18:1 |
42,32 |
41,38 |
*** |
C 18:2 |
12,25 |
12,03 |
*** |
C 18:3 |
1,09 |
1,09 |
- |
C 20:1 |
1,31 |
1,48 |
*** |
C 20:2 |
0,66 |
0,60 |
*** |
C 20:3 |
0,10 |
0,10 |
|
C 20:4 |
0,00 |
0,09 |
*** |
C 20:5 |
0,00 |
0,11 |
|
C 22:1 |
0,00 |
0,12 |
*** |
C 22:5 |
0,21 |
0,36 |
* |
C 22:6 |
0,21 |
0,39 |
** |
Pct. umætt. i alt |
61,06 |
60,71 |
*** |
Pct. fl.mætt. i alt |
14,51 |
14,76 |
*** |
Signifikans: * = p<0,05, ** = p<0,01, *** = p<0,001 |