Et tidligere forsøg (arbejde nr. 01.708 - Rapport I, 6. december
1990) har vist, at hangrise, fodret sidste gang aftenen før
levering, havde et signifikant lavere skatolindhold, end hangrise
med adgang til foder indtil udlevering. Effekten var størst hos
leverandører med højt skatolindhold / frasorteringsprocent.
Formålet med dette forsøg er at gentage ovennævnte forsøg med nye leverandører med højt skatolniveau/frasorteringaprocent.
Der er i dette forsøg leveret ca. 300 hangrise fra fire leverandører på middel skatolniveau. Alle producenter fodrede ad libitum. I besætningen er hangrisene opdelt i to hold. Hold 1 er kontrol - ad lib fodring indtil udlevering, mens hold 2 er fodret sidste gang aftenen før levering. Hangrisene er slagtet på STEFF-HOULBERG, Ringsted, over en 4-ugers periode.
Det gennemsnitlige skatolindhold i slagtekroppen var ikke signifikant forskelligt mellem de to forsøgshold, men tendensen fra det tidligere forsøg var den samme, at hold 2 havde et lavere skatolaiveau. Skatolniveauet for hold 1 og 2 var hhv. 0,14 og 0,12 ppm, og frasorteringsprocenten har været hhv. 7,5 og 6,5. For samtlige leverandører var skatolniveauet lavere for hangrise fodret sidste gang aftenen før levering i forhold til kontrolholdet.
Tre af leverandørerne viste større forskelle mellem kontrol- og forsøgshold, mens tidspunktet for sidste fodring ikke havde nogen effekt hos den fjerde leverandør.
Resultaterne fra disse to undersøgelser tyder på, at undladelse af fodring på leveringsdagen har en positiv effekt på skatolniveau og frasorteringsprocent, men ikke påvirker slagte- og kødkvalitet nævneværdigt. Dette gilder især producenter med højt skatolindhold/høj frasorteringsprocent, mens producenter med middel eller lav frasorteringsprocent er mindre påvirket af tidspunktet for sidste fodring.
Derfor bør der udføres flere undersøgelser af, hvordan tidspunktet for sidste fodring påvirker skatolindholdet ved slagtning. En større undersøgelse bør ske hos producenter med højt skatolniveau/høj frasortering, hvor man udelukkende undersøger effekten på skatolniveau/frasorteringsprocent, da slagte- og kødkvaliteten ikke påvirkes af tidspunktet for sidste fodring.
Indledning
Der ses en stor variation mellem leverandørerne mht. andelen af
hangrise, der ornestemples pga. for højt skatolindhold.
I arbejde nr. 02.389 - Status II, 29 januar 1985, er der ved hjælp af biopsiprøver fundet, at skatolindholdet dagen før slagtning var højere end målt efter slagtningen. Desuden fandtes endnu lavere værdier i spækprøver udtaget umiddelbart før slagtningen.
En tidligere undersøgelse af, hvorvidt skatolindholdet kan påvirkes af tidspunktet for sidste fodring før levering viste, at hangrise fodret sidste gang aftenen før levering havde et signifikant lavere skatolindhold end hangrise, der havde adgang til faser indtil udlevering (arbejde nr. 01.708 Rapport I, 6. december 1990). Dette forsøg er en gentagelse af ovennævnte, dog indgår der nye leverandører.
Formålet med dette forsøg er at se, om udeladelse af fodring på leveringsdagen kan påvirke skatolindhold, slagte- og kødkvalitet hos hangrise.
Fremgangsmåde
Der blev udvalgt fire hangriseproducenter i STEFF-HOULBERG's område. Kravet til disse producenter var, at de havde et højt skatolniveau, og at de havde mulighed for at regulere foderstyrken i svineslagtestalden. Alle fire producenter fodrede ad libitum.
Hos producenterne blev hangrisene opdelt i to hold. Hold 1 havde adgang til foder som normalt, mens hold 2 fik sidste fodring (kl. ca. 17:00) dagen før levering.
Hangrisene blev leveret kl. 7:00-7:30 på slagteriet onsdage i uge 45-48 og opstaldet ca. 1 time før slagtning.
Ved slagtning er bedømt sværskader, samt udtaget blind- og tyktarmsprøver til senere analyse. Herudover er bestemt skatolindhold i nakkespæk og registreret KC-data.
Dagen efter slagtning er udtaget to spakprøver til dobbeltbestemmelse på prototyperne fredag samme uge. Derudover er målt pH2 i nakkemuskel, kam og yderlig, samt MQM-værdier (se bilag 1).
Resultaterne er analyseret ved hjalp af en variansanalyse, hvori faktorerne behandling og leverandør indgik.
Model: Y + µ + behandling + leverandør + e
Resultater og diskussion
Resultatet af variansanalysen fremgår af tabel 1. Det ses her, at
undladelse af fodring på leveringsdagen (hold 2) ikke reducerede
skatolindholdet signifikant i forhold til kontrolgruppen, der er
fodret normalt (hold 1). Dog ses en tendens til, at skatolindholdet
gennemsnitligt er lavere for hold 2 end for hold 1 - hhv. 0,12 og
0,14 ppm skatol. Herudover er der signifikant forskel i
skatolniveau mellem leverandører.
Gns. skatolniveau og frasorteringsprocent opdelt pr. leverandør og hold | |||||||||||
Leverandør | 1 | 2 | 3 | 4 | Total |
| |||||
Hold | 1 | 2 | 1 | 2 | 1 | 2 | 1 | 2 | 1 | 2 | Alle |
Antal | 31 | 28 | 45 | 56 | 63 | 21 | 30 | 34 | 159 | 139 | 298 |
Skatol, ppm | 0,12 | 0,10 | 0,14 | 0,12 | 0,14 | 0,13 | 0,15 | 0,14 | 0,14 | 0,12 | 0,13 |
frasort. % | 6,5 | 3,5 | 11,1 | 7,1 | 3,8 | 0 | 10,0 | 11,8 | 7,5 | 6,5 | 7,0 |
Frasorteringsprocenten er for totalmaterialet lavere for hold 2 end for hold 1. For leverandør 1, 2 og 3 er tendensen den samme, men for leverandør 4 er frasorteringen højere i hold 2 end hold 1, på trods af, at skatolniveauet er lavest for hold 2. Leverandør 4 fik frasorteret hhv. 3 og 4 hangrise i hold 1 og 2.
Årsagen til, at der ikke er en behandlingseffekt kan vare, at der ikke har varet nogen leverandører med specielt høje frasorteringer. Disse leverandører ligger på nogenlunde samme skatolniveau, der må betegnes som middel. I det tidligere forsøg sås den største behandlingseffekt hos leverandøren med højt skatolniveau. Herudover kan årstidsvariationen også spille ind, idet skatolniveau generelt er lavere efterår og vinter.
Af de øvrige slagte- og kødkvalitetsparametre påvirkes kun kødprocenten, idet hangrise fra hold 2 har en signifikant højere kødprocent.
Gennemsnitlig kødprocent opdelt for leverandør og hold | ||||||||
Leverandør | 1 | 2 | 3 | 4 | ||||
Hold | 1 | 2 | 1 | 2 | 1 | 2 | 1 | 2 |
Kødprocent | 61,0 | 61,0 | 58,9 | 59,9 | 58,3 | 58,2 | 60,1 | 60,9 |
Effekten med højere kødprocent ses hos leverandør 2 og 4, mens kødprocenten er uændret hos leverandør 1 og 3. Denne forskel menes dog ikke at skyldes forsøgsbehandlingen, men kan skyldes, at kødindholdet har været forskelligt mellem de to hold.
Forekomsten af DFD-kød påvirkes ikke af behandlingen, men er generelt højere end i første forsøg. Der er signifikant forskel mellem leverandører med hensyn til pH2 i nakkemuskel, kam og yderlig.
Forekomst af DFD i nakkemuskel, kam og yderlår | |||
| Sidste fodring |
| |
| 1 | 2 | I alt |
Nakke pH2 > 6,50 | 14,5 | 13,5 | 14,0 |
Kam pH2 > 6,10 | 2,5 | 1,4 | 2,0 |
Yderlår pH2 > 6,10 | 10,0 | 9,2 | 9,6 |
Den generelt hodere forekomst af DFD kan trange sammen med, at der er en højere forekomst af sværskader end i forsøg 1. Behandlingen havde ikke påvirket niveauet af sværskader, men der sås signifikant forskel mellem leverandører.
Forekomst af kvalitetsforringende sværbeskadigelser (%) | |||
| Sidste fodring |
| |
| aften | morgen | I alt |
For > 2 | 27,4 | 21,7 | 26,7 |
Midt > 2 | 3,8 | 7,2 | 5,4 |
Bag > 2 | 3,8 | 7,2 | 5,4 |
Det er især på forposten, at der ses en høj forekomst af sværskader. Den høje frekvens af sværskader indikeret, at hangrisene har været i slåskamp ved opstaldning - og dermed udmattede ved slagtning, hvilket blandt andet er årsag til DFD-kød.
PSE-forekomst er i dette forsøg meget begrænset og ikke påvirket af behandlingen. Det er kun for sondetal i yderlår, at der er signifikant forskel.
Forekomst af PSE i kam og yderlig (%) | |||
| Hold |
| |
| 1 | 2 | I alt |
Sonde kam > 80 | 0 | 0 | 0 |
sonde yderlår > 90 | 3,2 | 2,8 | 3,0 |
Fedtmarmorering i kam og yderlig var 1,34 og 1,72% og upåvirket af behandlingen. Der var kun signifikant forskel mellem besætningerne for fedtmarmorering i kam.
Undladelse af fodring på leveringsdagen - bevirkede ikke en
signifikant reduktion af skatolindholdet i hangrises nakkespæk i
forhold til skatolindholdet i hangrise fodret
Kødprocenten var signifikant højere for forsøgsholdet end for kontrolholdet. Herudover blev de øvrige slagte- og kødkvalitetsparametre ikke påvirket af behandlingen.
Der var signifikante besætningsforskelle med hensyn til skatolaiveau, slagtevægt, kødprocent, sværskader for og midt, sondetal i yderlår, fedtmarmorering i kam samt pH2 i nakkemuskel, kam og yderlår.
Der sås i dette forsøg en højere forekomst af DFD i nakke, men også en højere frekvens af sværskader i forparten, end i det tidligere forsøg.
Reference
Sørensen, S.E., Mortensen, A.B., Barfod, K.(1985): Indflydelse af
transport, opstaldning og slagtedag på skatolindhold i hangrise.
Arbejde nr. 02.389 - Status II (29. januar, SVINEKØD-ANALYSE).
Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.
Maribo, Hanne (1990): Kan tidspunktet for sidste fodring influere på skatolindhold i hangrise. Arbejde nr. 01.708-Rapport I (6. december, HANGRISE-PRODUKTION). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.
Deltagere: Patricia Barton, Hans Peder Mortensen, Lars 0. Blasbjerg, Bo Lindbjerg Jespersen, Maiken Baltzer, Carsten Hjort, STEFF-HOULBERG Slagteriet, Ringsted.
Afdeling: Hangrise-Årsagsforhold
Fagligt udvalg: Landaudvalget for Svin
Appendiks
Tabel 1: Gennemsnitsresultater for slagte og kødkvalitet | |||||||||
Beskrivelse | Hold | Besætning skatolniveau | Signifikant | ||||||
| 1 | 2 | 1 | 2 | 3 | 4 | gns. | Hold | Bes. |
Antal svin | 161 | 141 | 60 | 101 | 75 | 66 | 302 | - | - |
Skatol | 0,14 | 0,12 | 0,11a | 0,12 | 0,14 | 0,15b | 0,13 | - | *** |
% > 0,25 ppm | 7,5 | 6,5 | 5,1 | 8,9 | 2,7 | 10,9 | 7,0 | - |
|
Slagtevægt | 70,9 | 71,2 | 70,7ab | 61,7b | 69,4a | 72,0b | 71,0 | - | *** |
Kødprocent | 59,3b | 60,1a | 61,0a | 59,4b | 58,3c | 60,5a | 59,7 | * | *** |
Sværskader for | 2,17 | 2,08 | 1,76a | 2,36b | 2,29b | 1,92a | 2,13 | - | *** |
Sværskader midt | 1,59 | 1,68 | 1,47a | 1,67b | 1,76b | 1,58a | 1,63 | - | * |
Sværskader bag | 1,38 | 1,43 | 1,22 | 1,42 | 1,47 | 1,47 | 1,40 | - | - |
Sonde kam | 40,2 | 40,7 | 39,4 | 41,3 | 39,0 | 41,5 | 40,4 | - | - |
Sonde yderlår | 69,6 | 70,5 | 78,2c | 66,9a | 65,3a | 72,8b | 70,0 | - | *** |
Fedtmarm. kam | 1,34 | 1,34 | 1,29a | 1,42a | 1,29b | 1,32b | 1,34 | - | *** |
Fedtmarm. yderlår | 1,73 | 1,72 | 1,68 | 1,75 | 1,70 | 1,76 | 1,72 | - | - |
pH2, i nakke | 6,09 | 6,07 | 5,84a | 6,09c | 6,30b | 6,03c | 6,08 | - | *** |
pH2, kam | 5,62 | 5,62 | 5,54a | 5,62c | 5,70b | 5,61c | 5,62 | - | *** |
pH2, yderlår | 5,64 | 5,63 | 5,46a | 5,76b | 5,72b | 5,10a | 5,63 | - | *** |
Hold 1 = Kontrol |
Bilag 1.
Måle- og karaktergrænser for kvalitetsvurdering af slagtesvin -
målinger og bedømmelse på slagtelinien
pH1-kødkvalitet (ca- 45 min. efter stikning) | |||||
| Gruppe | Yderlår | Inderlår | Kam | Nakke |
Mulig PSE | 1 | < 5,9 | < 5,9 | < 5,9 | < 6,3 |
Normal/DFD | 2 | > 5,9 | > 5,9 | > 5,9 | > 6,3 |
Rigor i inderlår (ca- 45 min. efter stikning) | |
| Objektiv |
Normal | < 6 |
Lidt stiv | 7-9 |
Stiv | 10-11 |
Meget stiv | > 12 |
Sværbeskadigelser (før dyrlægekontrol) | |
| Gruppe |
Hel ren sværside | 1 |
Overfladiske bid-/slagmærker | 2 |
Kvalitetsforringende bid-/slagmærker | 3 |
Stærkt kvalitetsforringende bid-/slagmærker med evt. fraskæring af væv til følge | 4 |
Stivhed i forpart | |
| Gruppe |
Fuld afslappet | 1 |
Delvis afslappet | 2 |
Stift | 3 |
Målinger og bedømmelse udført dagen efter slagtning
MQM-/MK-målinger (tidligst 18 timer efter stikning) | ||||
| Gruppe | Yderlår | Inderlår | Kam |
Normal | 1 | < 90 | < 85 | < 80 |
PSE | 2 | 90-< 100 | 85-< 105 | 80-< 100 |
Stærk PSE | 3 | > 110 | > 105 | > 100 |
pH2-kødkvalitet (tidligst 18 timer efter stikning) | ||||
| Gruppe | Yderlår | Inderlår | Kam |
Normal | 1 | < 5,09 | < 5,90 | < 80 |
Let DFD | 2 | 5,90-6,09 | 5,90-6,09 | 6,30-6,49 |
DFD | 3 | > 6,10 | > 6,10 | > 6,50 |