Adfærdsregistreringer af svin under transport

I forbindelse med fastsættelse af fælles regler for transport af dyr indenfor EF er det blandt andet foreslået, at svin på 100 kg skal have 0,42 m² mod de nuværende 0,35 m². Forslaget tager ikke hensyn til, om svinene vil ligge ned ved korte transporter, og heller ikke om større plads under transporten kan have uheldige dyreværnsmæssige konsekvenser.

Tidligere fremstillet fast billedmateriale (Lerchenfeld, Kalundborg, januar 1992) viser, at 0,35 m² pr. svin givetvis er i underkanten for et 100 kg svin, men antyder samtidig, at svin med 0,42 m² har rigeligt med plads.

Formålet med dette arbejde var indledningsvis at undersøge, hvorledes varierende pladsforhold under transporten påvirkede dyrenes adfærd. Eventuelle uheldige konsekvenser af mere plads under transporten vil kunne anvendes ved de videre drøftelser med myndighederne.

Fremgangsmåde

Tre transporter fulgtes med hhv. 0,35, 0,40 og 0,42 m² pr. ca. 100 kg svin. For hver transport anvendtes én leverandør og 2 af de 3 pladsforhold, skiftevis bageste og forreste rum på vognens hænger (se nedenstående skema), så der kunne sammenlignes indenfor leverandør.

Transporttiden var ca. 3 timer (heraf ca. 45 min. holdende i hængeren), og der blev optaget video på samtlige ture. Der anvendtes såvel han- som sogrise. Ved gennemsyn af videobåndene er grisenes adfærd i de første 1 time og 40 minutter registreret. Registreringerne har været koncentreret om fire ting:

• i = irritation, grise markerer overfor hinanden, uden der bliver yderligere kamp ud af det
• <60 = slagsmål med varighed på under 60 sekunder
• >60 =langvarige slagsmål på 60 sekunder eller mere
• bedækning

Derudover er der registreret, om og i hvor lang tid transporten holder stille eller kører, og om svinene begyndte at ligge ned under transporten.

Resultaterne blev opgjort ved simpel optælling, og der blev ikke gennemført yderligere statistiske beregninger.

Resultaterne for de færreste 100 minutter af transporten er vist i detaljer i tabel 1. Desværre holdt det ene videokamera op med at registrere efter denne tid (besætning 1, 0,35 m²/100 kg svin), så det var ikke muligt at sammenligne alle pladsforhold for hele turen på ca. 3 timer. En gennemgang af øvrige videobånd viste dog, at aktivitetsniveauet er meget lavt på den sidste halvdel af transporten. Disse bånd anvendtes til registrering af liggeadfærd i den sidste del af turen.

Som det kunne forventes, var der store forskelle i adfærd hos svin fra de 3 besætninger:

• svin fra besætning 3 slås betydeligt mere under transporten end svin fra øvrige besætninger,
• hangrise fra besætning 2 var mere aktive under transporten end svin fra øvrige besætninger.

Ligeledes som ventet var slagsmål/bedækningsforsøg hyppigst, når vognen holdt stille. Det var ofte enkelte eller få svin, som forårsagede hændelserne.

Svin fra besætning 1, hvor 0,35 og 0,42 m²/100 kg svin sammenlignedes, viste et tydeligt billede med mere plads på bilen - mindre tilfælde med irritation men større forekomst af slagsmål, især de kortvarige. Bedækningsaktiviteten var lav, omend størst med mindst plads. Kun få svin lå kortvarigt ned efter 2 timers transport ved 0,42 m²/100 kg svin, men disse rejste sig hurtigt igen på grund af forstyrrelser fra øvrige svin.

For svin fra besætning 2 (sammenligning af 0,35 og 0,40 m²/100 kg svin) var irritation ens, men kortvarige slagsmål lidt større ved mere plads. Bedækningsaktiviteten var betydelig større ved mere plads. Mange svin hvilede ved turens afslutning - for det meste siddende - ved 0,35 m². Op til 50% kunne sidde på en gang, men de blev ikke siddende ret længe på grund af forstyrrelse fra andre svin. Kun enkelte svin lå ned ved 0,40 m²/100 kg svin på grund af den stadige forstyrrelse fra de aktive hangrise.

Svin fra besætning 3 (sammenligning af 0,40 og 0,42 m²/100 kg svin) viste samme mønster som besætning 1, blot på et højere niveau for slagsmål og bedækningsadfærd. Op til 50% hvilede ved turens afslutning ved 0,40 m²/100 kg svin - for det meste liggende. Kun enkelte lå kortvarigt ned ved 0,42 m²/100 kg svin.

Selv om der var forskelle mellem besætningerne, tegner der sig et billede af, at frekvensen af irritation falder og frekvensen af slagsmål stiger (specielt slagsmål under 60 sekunder), når svinene får mere plads. Et lignende forhold gør sig gældende for bedækningsforsøg - i hvert fald for besætningen ved aktive hangrise. Dette stemmer meget godt overens med den visuelle vurdering af videoen, hvor det ses, at den lave frekvens af slagsmål under 60 sekunder eller bedækningsforsøg ved 0,35 m² pr. svin skyldes, at der simpelthen ikke er plads til slagsmål. Samtidig viser det, at disse grise står så tæt at de generer hinanden og derfor markerer for at få mere plads.

Med stigende plads stiger frekvensen af kortvarige slagsmål samt bedækningsforsøg hos aktive svin, mens frekvensen af langvarige slagsmål er uændret. Al den aktivitet forstyrrede selvfølgelig dyrenes hvileadfærd ved turens afslutning, men også her tegnede sig et billed:

• siddende ved 0,35 m²
• liggende ved 0,40 m²
• stort set stående hele tiden ved 0,42 m²

Ved 0,35 m² var der ikke plads til at ligge ned og ved 0,42 m² var der til stadighed for megen forstyrrelse fra andre svin. Kommissionens forslag på 0,42 m²/100 kg svin vil derfor ikke føre til, at svin vil ligge ned og hvile på korte ture op til 3 timer.

Nøjagtig hvilken betydning, en forøgelse af arealet pr. gris vil have for dyrenes velfærd, kan ikke fastlægges ud fra undersøgelsen, del på grund af den store adfærdsmæssige forskel mellem besætningerne og dels usikkerheden om de anvendte besætninger er repræsentative for svinepopulationen som helhed. Det er nok formålstjenligt at supplere materialet med yderligere optagelser, hvor svinene mærkes med ID-nummer, så de kan identificeres.

For at få disse forhold bedre afklaret kræves et noget større og mere systematisk planlagt forsøg, hvor der ud over videooptagelser gennemføres fysiologiske undersøgelser (eksempelvis pulsmålinger) samt vurdering af sværbeskadigelser og andre kvalitetsegenskaber efter slagtning, som kan be- eller afkræfte, om forøgelse af arealet giver adfærdsændringer, der har betydning for den dyrevelfærdsmæssige såvel som den kødkvalitetsmæssige side. Sådanne undersøgelser kunne inkorporeres i det kommende projekt under EF´s AIR-program.

Afdeling: Dyrevelfærd

Fagligt udvalg: Teknologiudvalget