14. januar 1993

Rapport Nr. sfr9301_b

Adfærdsregistreringer af svin under transport

Der var store forskelle mellem besætninger med hensyn til dyrenes adfærd. Hangrise fra besætning 2 var mest aktive under transporten og svin fra besætning 3 mest aggressive. Som ventet var slagsmål/bedækningsforsøg hyppigst, når vognen holdt stille.

Der er indenfor EF foreslået, at svin op til 100 kg skal have min. 0,42 m² under transport ved udetemperaturer under 21 grader C og 5% mere ved højere temperaturer. Dersom kravet vedtages, vil det påføre danske virksomheder årlige meromkostninger til transport på et tocifret millionbeløb. Forslaget opfylder direktivets krav om, at alle dyr skal have plads til at ligge ned under transporten, men tager ikke hensyn til, om for megen plads kan have uheldige dyreværnsmæssige konsekvenser. Da tidligere fremstillet billedmateriale viser, at grise med 0,42 m2 har rigeligt med plads, har Instituttet overvåget nogle transporter af grise med hhv. 0,35, 0,40 og 0,42 m² pr. 100 kg svin for at få et indledende overblik over forholdene, især om svinene vil ligge ned og hvile, og om slagsmål/bedækningsforsøg forøges uacceptabelt meget, når de får mere plads under transporten.

Adfærdsregistreringer er baseret på videooptagelser fra 3 transporter (producenter) fra de første 100 min. af en ca. 3 timers tur. Registreringerne blev opdelt i 3 områder:

  • irritation - svinene markerer overfor hinanden uden at der bliver slagsmål
  • egentlig slagsmål, <60 sek. = kortvarig; =>60 sek. = længere varende
  • bedækningsforsøg (hangrise)

Registreringer efter 2 timers transport blev anvendt til undersøgelse af hvileadfærd.

Der var store forskelle mellem besætninger med hensyn til dyrenes adfærd. Hangrise fra besætning 2 var mest aktive under transporten og svin fra besætning 3 mest aggressive. Som ventet var slagsmål/bedækningsforsøg hyppigst, når vognen holdt stille.

Tildeling af mere plads under transporten førte til, at frekvensen af kortvarige (mindre end 60 sek.) slagsmål og bedækningsforsøg steg, mens tilfælde med irritation blev mindre. De længerevarende slagsmål var upåvirket af pladstildeling. Aktiviteten forstyrrede svinenes hvileadfærd, men det var kendetegnende, at dyrene hvilede siddende ved 0,35 m², og liggende ved 0,40 m². Dyrene blev stort set stående hele tiden ved 0,42 m².

0,42 m²/100 kg svin synes derfor ikke at være nødvendig under normale danske transportforhold. Arbejdsmaterialet var dog ret begrænset i denne indledende undersøgelse, og det var nok formålstjenligt at supplere dette materiale med yderligere optagelser, idet svinene mærkes med ID-nummer, så individerne kan identificeres. På længere sigt kræves et større og mere systematisk forsøg, der også omfatter fysiologiske- og kvalitetsmålinger.


Indledning

I forbindelse med fastsættelse af fælles regler for transport af dyr indenfor EF er det blandt andet foreslået, at svin på 100 kg skal have 0,42 m² mod de nuværende 0,35 m². Forslaget tager ikke hensyn til, om svinene vil ligge ned ved korte transporter, og heller ikke om større plads under transporten kan have uheldige dyreværnsmæssige konsekvenser.

Tidligere fremstillet fast billedmateriale (Lerchenfeld, Kalundborg, januar 1992) viser, at 0,35 m² pr. svin givetvis er i underkanten for et 100 kg svin, men antyder samtidig, at svin med 0,42 m² har rigeligt med plads.

Formålet med dette arbejde var indledningsvis at undersøge, hvorledes varierende pladsforhold under transporten påvirkede dyrenes adfærd. Eventuelle uheldige konsekvenser af mere plads under transporten vil kunne anvendes ved de videre drøftelser med myndighederne.

Fremgangsmåde

Tre transporter fulgtes med hhv. 0,35, 0,40 og 0,42 m² pr. ca. 100 kg svin. For hver transport anvendtes én leverandør og 2 af de 3 pladsforhold, skiftevis bageste og forreste rum på vognens hænger (se nedenstående skema), så der kunne sammenlignes indenfor leverandør.


Dato

Lev.nr.

Bageste

Forreste

28/10

1

0,42

0,35

29/10

2

0,35

0,40

30/10

3

0,40

0,42


Transporttiden var ca. 3 timer (heraf ca. 45 min. holdende i hængeren), og der blev optaget video på samtlige ture. Der anvendtes såvel han- som sogrise. Ved gennemsyn af videobåndene er grisenes adfærd i de første 1 time og 40 minutter registreret. Registreringerne har været koncentreret om fire ting:

  • i = irritation, grise markerer overfor hinanden, uden der bliver yderligere kamp ud af det
  • <60 = slagsmål med varighed på under 60 sekunder
  • >60 =langvarige slagsmål på 60 sekunder eller mere
  • bedækning

Derudover er der registreret, om og i hvor lang tid transporten holder stille eller kører, og om svinene begyndte at ligge ned under transporten.

Resultaterne blev opgjort ved simpel optælling, og der blev ikke gennemført yderligere statistiske beregninger.


Resultater

Resultaterne for de færreste 100 minutter af transporten er vist i detaljer i tabel 1. Desværre holdt det ene videokamera op med at registrere efter denne tid (besætning 1, 0,35 m²/100 kg svin), så det var ikke muligt at sammenligne alle pladsforhold for hele turen på ca. 3 timer. En gennemgang af øvrige videobånd viste dog, at aktivitetsniveauet er meget lavt på den sidste halvdel af transporten. Disse bånd anvendtes til registrering af liggeadfærd i den sidste del af turen.

Som det kunne forventes, var der store forskelle i adfærd hos svin fra de 3 besætninger:

  • svin fra besætning 3 slås betydeligt mere under transporten end svin fra øvrige besætninger,
  • hangrise fra besætning 2 var mere aktive under transporten end svin fra øvrige besætninger.

Ligeledes som ventet var slagsmål/bedækningsforsøg hyppigst, når vognen holdt stille. Det var ofte enkelte eller få svin, som forårsagede hændelserne.

Svin fra besætning 1, hvor 0,35 og 0,42 m²/100 kg svin sammenlignedes, viste et tydeligt billede med mere plads på bilen - mindre tilfælde med irritation men større forekomst af slagsmål, især de kortvarige. Bedækningsaktiviteten var lav, omend størst med mindst plads. Kun få svin lå kortvarigt ned efter 2 timers transport ved 0,42 m²/100 kg svin, men disse rejste sig hurtigt igen på grund af forstyrrelser fra øvrige svin.

For svin fra besætning 2 (sammenligning af 0,35 og 0,40 m²/100 kg svin) var irritation ens, men kortvarige slagsmål lidt større ved mere plads. Bedækningsaktiviteten var betydelig større ved mere plads. Mange svin hvilede ved turens afslutning - for det meste siddende - ved 0,35 m². Op til 50% kunne sidde på en gang, men de blev ikke siddende ret længe på grund af forstyrrelse fra andre svin. Kun enkelte svin lå ned ved 0,40 m²/100 kg svin på grund af den stadige forstyrrelse fra de aktive hangrise.

Svin fra besætning 3 (sammenligning af 0,40 og 0,42 m²/100 kg svin) viste samme mønster som besætning 1, blot på et højere niveau for slagsmål og bedækningsadfærd. Op til 50% hvilede ved turens afslutning ved 0,40 m²/100 kg svin - for det meste liggende. Kun enkelte lå kortvarigt ned ved 0,42 m²/100 kg svin.


Diskussion og Konklusion

Selv om der var forskelle mellem besætningerne, tegner der sig et billede af, at frekvensen af irritation falder og frekvensen af slagsmål stiger (specielt slagsmål under 60 sekunder), når svinene får mere plads. Et lignende forhold gør sig gældende for bedækningsforsøg - i hvert fald for besætningen ved aktive hangrise. Dette stemmer meget godt overens med den visuelle vurdering af videoen, hvor det ses, at den lave frekvens af slagsmål under 60 sekunder eller bedækningsforsøg ved 0,35 m² pr. svin skyldes, at der simpelthen ikke er plads til slagsmål. Samtidig viser det, at disse grise står så tæt at de generer hinanden og derfor markerer for at få mere plads.

Med stigende plads stiger frekvensen af kortvarige slagsmål samt bedækningsforsøg hos aktive svin, mens frekvensen af langvarige slagsmål er uændret. Al den aktivitet forstyrrede selvfølgelig dyrenes hvileadfærd ved turens afslutning, men også her tegnede sig et billed:

  • siddende ved 0,35 m²
  • liggende ved 0,40 m²
  • stort set stående hele tiden ved 0,42 m²

Ved 0,35 m² var der ikke plads til at ligge ned og ved 0,42 m² var der til stadighed for megen forstyrrelse fra andre svin. Kommissionens forslag på 0,42 m²/100 kg svin vil derfor ikke føre til, at svin vil ligge ned og hvile på korte ture op til 3 timer.

Nøjagtig hvilken betydning, en forøgelse af arealet pr. gris vil have for dyrenes velfærd, kan ikke fastlægges ud fra undersøgelsen, del på grund af den store adfærdsmæssige forskel mellem besætningerne og dels usikkerheden om de anvendte besætninger er repræsentative for svinepopulationen som helhed. Det er nok formålstjenligt at supplere materialet med yderligere optagelser, hvor svinene mærkes med ID-nummer, så de kan identificeres.

For at få disse forhold bedre afklaret kræves et noget større og mere systematisk planlagt forsøg, hvor der ud over videooptagelser gennemføres fysiologiske undersøgelser (eksempelvis pulsmålinger) samt vurdering af sværbeskadigelser og andre kvalitetsegenskaber efter slagtning, som kan be- eller afkræfte, om forøgelse af arealet giver adfærdsændringer, der har betydning for den dyrevelfærdsmæssige såvel som den kødkvalitetsmæssige side. Sådanne undersøgelser kunne inkorporeres i det kommende projekt under EF´s AIR-program.

Afdeling: Dyrevelfærd

Fagligt udvalg: Teknologiudvalget


Appendiks

Tabel 1. Oversigt over de enkelte transporter med angivelse af antal iagttagelser samt iagttagelse pr. time

 

 

 

0,35 m²

0,40 m²

0,42 m²

nr.

Dato

Vogn

Min.

i

<60
sek.

=>60
sek.

B

Min.

i

<60
sek.

=>60
sek.

B

Min.

i

<60
sek.

=>60
sek.

B

Antal iagttagelser

1

28.10

Holder

Kører

38

61

19

13

4

0

2

0

2

1

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

44

54

10

1

12

1

4

0

0

0

 

 

I alt

99

32

4

2

3

-

-

-

-

-

98

11

13

4

0

2

29.10

Holder

Kører

44

56

5

6

3

0

1

0

1

0

45

55

5

7

8

0

1

0

13

9

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

 

 

I alt

100

11

3

1

1

100

12

8

1

22

-

-

-

-

-

3

30.10

Holder

Kører

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

47

53

55

4

22

5

2

1

2

0

46

54

11

10

28

15

1

0

1

0

 

 

I alt

-

-

-

-

-

100

26

27

3

2

100

21

43

1

1

Iagttagelser pr. time

1

28.10

Holder

Kører

38

61

30,0

12,8

6,3

0

3,2

0

3,2

1,6

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

44

54

13,6

1,1

16,4

1,1

5,5

0

0

0

 

 

I alt

99

19,4

2,4

1,2

1,8

-

-

-

-

-

98

6,7

8,0

2,4

0

2

29.10

Holder

Kører

44

56

6,8

6,4

4,1

0

1,4

0

1,4

0

45

55

6,7

7,6

10,6

0

1,3

0

17,3

9,8

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

 

 

I alt

100

6,6

1,8

0,6

0,6

100

7,2

4,8

0,6

13,2

-

-

-

-

-

3

30.10

Holder

Kører

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

47

53

28,1

4,5

28,1

5,7

2,6

1,1

2,6

0

46

54

14,3

11,1

36,5

16,7

1,3

0

1,3

0

 

 

I alt

-

-

-

-

-

100

15,6

16,2

1,8

1,2

100

12,6

25,8

0,6

0,6

i = irritation; <60 sek. = kortvarige slagsmål; =>60 sek. = slagsmål længere end 60 sek.; B = bedækningsforsøg.


Institution: Slagteriernes Forskningsinstitut

Forfatter: Peter Vorup, Patricia Barton

Udgivet: 14. januar 1993

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Management