Formålet med Slagteriernes Forskningsinstituts del af AIR-projektet: Metoder til forbedring af slagtesvins velfærd og kødkvalitet gennem en reduktion af stress inden slagtning (PL920262) er at undersøge optimal indretning af dobbeltdækkede vogne specielt med hensyn til krav til ventilation og etagehøjde. Resultaterne af dette arbejde, sammen med tilsvarende fra andre partnere der arbejder indenfor transportområdet, vil blive anvendt til at udarbejde retningslinier for optimal transport indenfor EF.

I det danske projekt vil der blive bygget en fleksibel vognkasse, hvor såvel ventilation som etagehøjde kan justeres. Selv om arbejdet først og fremmest koncentrerer sig om dobbeltdækkere, er det meningen at simulere forhold svarende til 3-etagers vogne, så også dette aspekt medtages. Endvidere er det målet at udvikle et endeligt produkt, der kan konkurrere med andre vogntyper på markedet, dvs. det skal være kommercielt levedygtigt samt kunne anvendes i alle EF-lande på trods af de forskellige klimatiske forhold.

Formålet med dette arbejde var derfor todelt: for det første at se på transportvognenes design i de forskellige europæiske lande, således at de seneste udviklinger kan inkorporeres i den fleksible vognkasse. For det andet, at få en ide om transportforhold generelt inklusiv dem, der påvirker transportomkostninger, således at de endelige retningslinier medtager de praktiske forhold i de forskellige lande. På grund af budgetmæssige begrænsninger var det desværre kun muligt at besøge deltagende lande.

Det er klart, at en oversigt som denne ikke vil kunne medtage alle forhold og derfor kun vil beskrive en del af forholdene i de enkelte lande. På den anden side prøvede vi at sikre, at de forhold, der besigtigedes, var så almen gyldige som muligt. Hvis der er økonomisk mulighed herfor, vil de generelle transportforhold blive undersøgt endnu en gang ved projektets afslutning, således at ændringer kan inkorporeres i de endelige retningslinier.

Registreringer af transportforhold og transportmateriales indretning

10 spørgsmål blev rettet til de enkelte lande:

1. Hvilken lovgivning findes på området (specielt arealkrav og lign.)?
2. Er der specielle branchekrav?
3. Hvilken godkendelsesprocedure anvendes for svinetransportmateriale?
4. Hvorledes udøves kontrol og overholdelse af lovgivning/krav?
5. Hvor mange svin eksporteres/importeres?
      - smågrise til videre fedning (25-30 kg)
      - slagtesvin
      - andre
6. Hvilke racer anvendes i avlsprogrammer?
7. Hvorledes er transporten organiseret?
8. Hvad er "normale" transportforhold i landet?
      - Klimaforhold
      - Transport længder
      - Transportdødelighed
      - Transportskader

I de sidste to tilfælde, hvorledes fordeles ansvaret?

9. Hvad er typiske transportomkostninger pr. svin?
10. Hvad er typiske vogntyper? (se bilag 1 for definitioner)
      - Sættevogn, vognkasse, vogntog, trailer
      - Areal
      - Etageantal
      - Rumopdeling
      - Konstruktion/overflader
      - Læsseanordninger
      - Ventilationstype og placering
      - Andet

For hvert land besigtigedes pålæsning hos landmanden, og ved besøg på et eller flere slagterier sås transportmaterialers indretning, som det anvendes for tiden. På slagterierne opmåltes typiske vogne, og dersom det var muligt, noteredes faktiske og mulige pladsforhold for svinene. hvor det var aktuelt, inkluderedes vogne til international (lang distance) transport.

På grund af forskellige forhold var det ikke altid muligt for parterne at besvare alle spørgsmål trods store anstrengelser fra deres side. Information var ikke altid tilstede, eller det betragtedes som et kommercielt følsomt emne. I det følgende beskrives de opnåede resultater for hvert af de enkelte lande, og på basis af disse blev kravspecifikationer til den fleksible vognkasse udarbejdet. Kravspecifikationerne vil blive diskuteret i detaljer med partnere hos Silsoe Research Institute.

For tiden er der ingen lovgivning på området: Dyrenes velfærd under transport, men Portugal forventes at inkorporere EU-direktiv nr. 91/628/EEC af 11.12.91 i den nærmeste fremtid. Så vidt det kan afklares, har den portugisiske industri ingen særskilte krav for området, og der er i kke krav om godkendelse af transportmateriale, udover det der kræves for trafiksikkerhed, f.eks. at vognen kan bære lasten, der skal transporteres osv. Der er dog krav om, at gødning og urin skal bibeholdes i vognen. Det er tvivlsomt, om gældende krav kontrolleres i praksis.

Der er ikke importeret levende svin til videre opfedning eller slagtning til Portugal indenfor de sidste 10 år, udover et lille antal avlsdyr, som løbende modtages. I 1992 importeredes 2429 dyr til dette formål (EUROSTAT), og det er indtrykket, at antallet er for nedadgående. Portugal har ingen eksport af svin overhovedet. De mest almindelige svineracer i Portugal er Landrace, Yorkshire, Pietrain og Duroc, idet søerne for det meste er LY-krydsninger og ornerne Y,P eller D. Procenten af de forskellige krydsninger i slagtesvinepopulationen er imidlertid ukendt.

Den årlige slagtning i Portugal var i 1992 3.385 mio. svin (DS Statistik 1992). Set ud fra et europæisk perspektiv foregår slagtning på små eller middelstore virksomheder. Vi har anvendt følgende definition af lille, middelstor og stor:

	lille	middelstor	stor
Ugentlig slagtning	<5000	5000-10.000	>10.000

Den gennemsnitlige slagtevægt er omkring 80 kg svarende til omkring 110 kg levende vægt. Hangrisene kastreres ikke i Portugal.

Ca. 90% af transporten udføres af producenterne uanset om producenten er medlem af et integreret system eller ej. Nogle af de mindre uafhængige producenter anvender vognmænd til transporten, men antallet er for nedadgående, fordi producenterne foretrækker at være medlem af et integreret system. Et af de større slagterier har egne transportvogne.

Klimaet er mildt om vinteren og varmt om sommeren, hvor de maksimale temperaturer i ekseptionelle tilfælde kan nå op over 40 °C. I 1992, som ikke var et typisk år, var der følgende tal:

Måned	Min.°C.	Max.°C.	Luftfugtighed (kl. 09.00)
Marts	7,8	16,0	74
April	9,8	25,6	51-90
Maj	10,4	28,4	45-92
Juni	14,0	27,0	63
Juli	16,6	34,0	46-69
August	16,5	36,4	39-58
September	12,5	29,6	65-92

Slagterierne prøver at skaffe svin så tæt på virksomheden som muligt, således at transportafstande og -tid generelt er korte, dvs. under 1½ time. Der er imidlertid enkelte langdistance transporter af svin fra Algarve til øvrige egne af Portugal, og her er den længste transport omkring 700 km (12 timer).

Transportdødelighed og -skader dækkes af landmanden. Afhængig af slagteriet bliver svin, der sø under opstaldning, dækket af virksomheden eller af producenten. De fleste virksomheder slække dog omkostningerne, fordi de regner med at dyr, der modtages uden forbehold, er deres ansvar. Tal for transport- og opstaldningsdødelighed er ikke generelt tilgængelig men 2 slagterier (et lille og et middelstort) viste følgende tal for 1992:

Beskrivelse	Virksomhed A			Virksomhed B
	Transport %	Opstaldn. %	Nødslagtn. %	Transport %	Opstaldn. %	Nødslagtn. %
Slagtning i alt	484.006			169.009
Januar	0,17	0,02	0,40	0,12	0,05	0,22
Februar	0,19	0,04	0,34	0,15	0,04	0,16
Marts	0,17	0,02	0,25	0,16	0,01	0,13
April	0,21	0,07	0,22	0,14	0,07	0,07
Maj	0,18	0,08	0,17	0,16	0,04	0,18
Juni	0,13	0,07	0,13	0,19	0,05	0,07
Juli	0,17	0,05	0,18	0,15	0,03	0,03
August	0,23	0,03	0,15	0,14	0,01	0,10
September	0,21	0,08	0,16	0,13	0,08	0,09
Oktober	0,10	0,03	0,17	0,05	0,03	0,04
November	0,14	0,04	0,21	0,15	0,01	0,19
December	0,13	0,03	0,18	0,16	0,06	0,10
I alt	0,17	0,05	0,21	0,15	0,05	0,12

De to slagterier lå ret ens med hensyn til transport- og opstaldningsdødelighed. Nødslagtning, der så godt som altid skyldtes stærkt stressede dyr ved ankomst, var forskellige for de 2 virksomheder.

Som det kunne forventes ud fra transportstrukturen, er det generelt ikke muligt at finde frem til transportomkostninger pr. svin. Et af slagterierne skønnede, at den gennemsnitlige pris for en transportafstand på 200 km var 400$00 pr. svin svarende til 16,02 DKK.

Dobbeltdækkere er den mest almindelige vogntype, omend enkelte enetages vogne anvendes. Vognstørrelse varierer fra 2,40 x 1,25 m til 9,5 x 2,5 m. På større vogne opdeles arealet normalt i rum á 7-9 svin, og kun de mindste vogne er under opdeling. Der er ingen mulighed for separat transport af dyr på vognen. På dobbeltdækkere er etagerne faste, og etagehøjde på det øverste dæk er normalt 0,8 m med 1,10-1,20 m på nederste dæk. Gulvarealet pr. svin varierer fra 0,35-0,42 m²/110 kg svin. På 2 vogne var de faktiske tal følgende:

Type	Udvendige mål
	Bredde	Længde	Gulvareal cm²	Antal svin	m²/110 kg svin
Vognkasse	2,45	7,50	34,78	87	0,40
Vognkasse	2,40 *	7,00 *	33,60	80	0,42
* indre mål

Disse gulvarealer svarer til 0,36-0,38 m²/100 kg svin.

Konstruktionsmaterialet varierede fra aluminium til stål og træ, både til vægge og gulv. Vognene havde generelt ingen tag. Strøelse anvendes ikke under transporten.

Pålæsning hos landmændene foregår ofte i 2 niveauer, således at svinene hverken skal gå stejlt opad eller stejlt nedad. Flere af de mindre steder har dog ingen faciliteter. Rampe er stadig den mest almindelige måde for pålæsning men det er mere og mere almindeligt med vogne med hydrauliske læsser. Rampe, som kan være indvendige for dobbeltdækkere, er den mest almindelige aflæsningsmetode, når slagteriet ikke har hydraulisk lift.

Ventilationen er naturlig med en stor del af vægarealet åbent (mere end 50% på nederste dæk og endnu større areal på øverste dæk og enkeltdækvogne). Skillelågerne i vognene består udelukkende af tremmer. Denne indretning giver formentlig den størst mulige ventilation overhovedet. Om sommeren foregår transporten ofte om natten eller i de tidligere morgentimer for at mindske overophedning af svinene.

Figur 1.	Typisk svinetransportvogn i Portugal.

Området, der besøgtes, var den nordlige del af landet, hvor svineproduktionen anvendes til produktion af Parmaskinker. Informationen fremskaffet ved besøget blev suppleret med resultaterne fra en foreløbig rapport over italienske forhold skrevet af vore italienske partnere. Indtil nu er ca. halvdelen af deres arbejde gennemført svarende til besøg hos 15 større slagterier og 3,2 mio. svin årligt, dækkende henholdsvis 26% af svinene i Italien og 37% af svinene slagtet i den nordlige del af landet.

Italien har inkorporeret EU-Direktivet 91/628/EEC i nationale lovgivning (lov nr. 532 af 30.12.1992). Industrien har ingen særlige krav. Vogne til dyretransporter skal først godkendes af teknikere fra den lokale afdeling af Transportministeriet for tekniske forhold vedr. transportsikkerhed, tilstedeværelse af ventilationsåbninger, indvendig belysning og beholdere for urin/gødning. Derefter gennemføres en veterinærkontrol, som dækker dyrevelfærdsaspekter såsom ingen skarpe kanter, ingen glatte gulve, tilstrækkelig ventilation og indvendig belysning samt hygiejniske forhold. Der findes ingen skriftlige regelsæt for den veterinære godkendelse, der baseres på generelle erfaringer på området. Kontrollen med, at transporten foregår regelmæssigt, foretages af politiet eller veterinærene ved aflæsning på slagteriet. Sådanne kontroller foregår kun sjældent i øjeblikket, omend den nye lov åbner mulighed for en større indsats på området.

Den årlige produktion i Italien var på 10.165 mio. svin i 1992 (DS Statistik, 1992). Hertil kommer en mindre eksport samt en større import af levende svin til opfedning eller slagtning.

De officielle tal for 1992 (EUROSTAT) var:

	Import	Eksport
Svin til opfedning	747.026	0
Avlssvin	558	250
Slagtesvin	992.987	2.398

Slagtesvin, som importeres, har ofte lange transporter - fra Holland, Frankrig, Tyskland og Belgien. Mens importerede dyr har en slagtevægt på omkring 80 kg (levende vægt 105-110 kg), er italienske svin til Parma skinkeproduktion meget tungere med en levende vægt på 150-180 kg. Handyr kastreres i Italien. Den mest almindelige race i Italien er Yorkshire, der betragtes som optimal for den tunge svineproduktion. Herudover kan Yorkshire krydses med dyr fra avlsselskaber. Italienske svin kan derfor betegnes som stressresidente.

Vognrummet på den lille lastbil var opdelt med en låge, så de 6 dyr ikke optog hele gulvarealet. Arealerne, når disse blev omregnet, svarede til gennemsnitlig 0,39 m²/100 kg svin med variation 0,37-0,41 m² for maksimum læs og gennemsnitlige 0,40 m²/100 kg svin (variation 0,37-0,42 m²) for faktiske læs.

Konstruktionsmaterialet var stort set altid aluminium med profilerede skridsikre gulve, og der anvendtes hydraulisk affjedring. Der anvendtes ikke strøelse under transporten, og alle vogne havde tag.

Alle dæk på vognene var mobile, og højden mellem dækkene var 90 cm. Vognene havde ingen læsseanordning. Pålæsning på gårdene foregik ved hjælp af en flytbar løbegang via en åbning i vognsiden bagerst på vognen. Med så store svin gav en 90 cm etagehøjde ikke meget frihøjde og faktisk rørte ryggene af de største svin dækket ovenover.

På den anden side var ventilationsåbningerne store og dækkede omkring 60% af sidevæggene, og disse formentlig kompenserede til en vis grad for den manglende frihøjde. Vognmændene afhjalp ofte dårlig vejrforhold ved i større eller mindre grad at dække ventilationsåbningerne med presenning, f.eks. ved at dække øverste dæk på vejsiden i regnvejr, så vand fra træerne langs vejen ikke kom ind i vognen eller mere generelt i koldt vejr. Slagterierne gav vognmænd retningslinier for en korrekt transport især med hensyn til minimering af transportdødelighed og -skade.

Figur 2.	Typisk italiensk vogntog.

Belgien

Belgien er i færd med at inkorporere EU-direktiv: 91/628/EEC i national lovgivning, men herudover har industrien ingen særlige regler. Godkendelse af transportmateriale til dyretransport består udelukkende af en teknisk gennemgang. Imidlertid gennemføres godkendelsesproceduren en gang årligt - ligesom for andre vogne i Belgien. Kontrol af reglerne gennemføres enten af politiet eller veterinærer indenfor Belgiens grænser. Internationale transporter kontrolleres ifølge EF-lovgivning.

Belgien har en relativ stor import og eksport af levende svin. Ifølge Institut National de Statistique (se MLC Survey af 14. maj 1993) var import og eksport som følger for 1991 og 1992:

	Eksport '000 stk.			Import '000 stk.
	1991	1992		1991	1992
I alt	709,6	738,7		2.016,2	1.902,4
Heraf:
Italien	293,0	303,0	Tyskland	1.077,6	758,8
Frankrig	209,0	132,6	Holland	783,1	985,8
Holland	61,0	155,5	Frankrig	98,0	113,0

De fleste importerede svin var smågrise til videre opfedning, mens størsteparten af eksporten var slagtesvin.

De mest almindelige racer, der anvendes, er følgende:

Seghers Hybrid	30%
Belgisk Landrace	15%
Pietrain	5%
Andre svin fra avlsselskaber	15%
Øvrige	35%

En stor del af de belgiske slagtesvin må derfor være af den stressfølsomme type

De foreløbige tal for årlig slagtning i Belgien inkl. Luxembourg var i 1992, 9,3 mio. svin (DS statistik, 1992). Slagtning foregår for det meste i middelstore virksomheder. Den gennemsnitlige slagtevægt er godt 80 kg svarende til 110-115 kg levende vægt. Hangrise kastreres i Belgien.

Nationalt transporteres 60% af svinene af producenterne, 10% af slagterierne og resten af vognmænd.

Internationalt gennemføres transporten af eksport/specialiserede virksomheder med egne vogne.

Klimaet i Belgien er relativt mildt varierende fra -5 til +5 ºC om vinteren til 15-20 ºC om sommeren. Luftfugtighed er omkring 70% gennemsnitligt. Indenfor landets grænse er transportafstande korte - gennemsnitligt 35 km med variation fra 20-150 km. Internationale transporter er imidlertid meget længere varierende fra 300 til 2500 km.

Transportdødelighed og -skader dækkes af den person, som bestiller og betaler for transporten. Ofte anvendes forsikring til at dække evt. tab, og ved en producentgruppe svarede forsikringen til 25 BEF pr. svin (4,86 DKK). Transportdødeligheden varierede fra 0,25 - 3,00% afhængig af svinenes stressfølsomhed og ligger gennemsnitligt på 0,3 pct. Anvendelse af beroligende midler, som er tilladt i Belgien, er udpræget, når stressfølsomme dyr transporteres. Transportomkostninger indenlands er 40-50 BEF/svin for korte afstande (DKK 7,77-9,71), 70 BEF (DKK 13,60) for længere transporter. Internationale transporter svarer også til 70 BEF, når der anvendes vogntog.

Belgiske vogne er ret variable i type - vognkasser, sættevogne, vogntog - men de var større end i de fleste andre lande med 2 eller 3 etager. Enetages vogne anvendes men kun for lokale transporter til små slagterier men disse transporter er kun en mindre del af totalen. Alle vogne er opdelt i 3 eller flere rum af 10-20 svin. Den nederste 2/3 af skillevæggene var tætte, den øverste 1/3 var rør. Der var ingen muligheder for adskilt transport af dyr på vognene.

Nogle typiske transportvogne blev målt på et slagteri:

Type	Indvendige mål
	Bredde	Længde	Antal dæk	Gulvareal m²	Antal svin	m²/112,5 kg svin
Vogntog	2,35	7,15/6,80	2-3	81,54	-	-
Vognkasse	2,45	7,75	2	37,98	86	,44
Sættevogn	2,40	12,20	3	87,84	206	,43
Vognkasse	2,45	10,80	2	52,92	120	,44
Int. transporter	2,43	13,00	3	94,77	190	,50

Disse gulvarealer svarer til 0,38-0,39 m²/100 kg svin for nationale transporter og 0,44 m²/100 kg svin for internationale transporter.

Belgiske vogne fremstilles fortrinsvist af aluminium/stål med gulve enten af profileret aluminium eller af akryl. De fleste vogne havde gulve, hvor dyrene kunne stå fast, men der blev observeret en vogn på slagteriet med en meget glat vognbund, hvor svinene havde stort besvær med at holde balancen. Alle vogne havde tag og strøelse (savsmuld) anvendtes under transporten.

Dækkene var for det meste faste med indvendig rampe, der anvendtes ved aflæsning af de øverste dæk. Pålæsning hos landmanden gennemførtes altid ved hjælp af en ekstern lift, som kunne løfte 8-10 svin pr. gang. Aflæsning foregik foruden med den indvendige rampe også ved hjælp af ekstern rampe.

Etagehøjde varierede fra 1,00-1,20 m for 2-etagers vogne, selv om der sås en enkelt med en etagehøjde på 0,90 m. Ældre 3-etages vogne havde etagehøjder på 0,80-0,85 m, og for sættevogne, hvor der er mindre højde i den forreste del af vognen, var etagehøjden i det forreste rum på nederste dæk kun 0,66 m. Nyere 3-etages vogne havde etagehøjder på 0,90 m.

Ventilationen var stort set kun naturlig svarende til 30-60% af vægarealet, og den kunne justeres manuelt alt efter vejrforhold (en med 75% blev set). Nogle vogne havde mekanisk ventilation nogle gange foran, andre gange langs siderne. Ellers var for- og bagsiderne tætte. Ventilationen var derfor højere i belgiske vogne end i andre lande formentlig som følge af de lave etagehøjder.

Figur 3.	En typisk sættevogn anvendt i Belgien.

Tyskland er i færd med at inkorporere EU-direktiv: 91/628/EEC i national lovgivning. Der er ingen gældende lovgivning på transportområdet, men der gives en række uofficielle anbefalinger. Industrien har ikke yderligere retningslinier. Godkendelse af dyretransportvogne gælder kun tekniske forhold vedrørende trafiksikkerhed, en godkendelse som fornys hvert andet år. Kontrol gennemføres af politiet, som kan tilkalde dyrlæger, når specifikke vurderinger ønskes. Somme tider gennemføres kontrollen af veterinærer på slagterier. I praksis gennemføres kontrollen relativt sjældent under transporten og ved aflæsning på slagteriet.

Tyskland har en betydelig import og eksport af levende svin. I 1992 var tallene følgende:

	Import	Eksport
Svin til videre opfedning	394.353	1.357.477
Avlssvin	7.574	1.640
Slagtesvin	1.872.279	162.461
Kilde: EUROSTAT

Racerne, som almindeligvis anvendes i Tyskland, er Tysk Landrace, Yorkshire, Belgisk Landrace og Pietrain. En betydelig del af tyske slagtesvin er derfor stressfølsomme, og dette gælder især for den sydlige del af landet, hvor kropsfaconen er af betydning.

De foreløbige tal for årlig slagtning i Tyskland i 1992 er 40,0 mio. (DS Statistik, 1992). Slagtningen gennemføres på små eller middelstore virksomheder, og slagtevægten er omkring 80-85 kg, svarende til en levende vægt på 110-115 kg. Hangrise kastreres i Tyskland.

Transport af svin er for det meste kommerciel i Tyskland, og landmænd entrerer med vognmænd til formålet. Kun en lille procentdel indtransporteres af producenterne selv (enkelte dyr i trailere), og nogle slagterier har egne vogne.

Klimaet i Tyskland varierer fra relativ mildt i den nordlige del af landet til varmere/koldere i den sydlige del. Transportafstande er normalt længere end 100 km. Undersøgelser af transportforhold hos 4806 svin leveret til et slagteri i den nordlige del af landet viste, at den korteste afstand var 15 km og den længste 210 km. Gennemsnittet var på 100 km.

Transportdødelighed og -skader dækkes normalt af en forsikring tegnet af vognmanden, men omkostningerne forbundet hermed sendes videre til producenterne (3-4 DM pr. svin eller DKK 12,28-16,37 pr. svin). Selve detaljerne ved forsikringen er ikke standardiseret og varierer meget. Transportdødelighed er gennemsnitlig 0,5% i Tyskland, og der findes ingen statistik over skader. Transportomkostningerne er afhængig af afstand og varierer fra 3-5 DM pr. svin eller DKK 12,28 - 20,46 pr. svin.

Tyske transportvogne er for det meste 1- eller 2-etages vogne.3-etages vogne findes, men disse anvendes fortrinsvis til langdistance transporter i Tyskland. Alle vogne er opdelt i 2 eller 3 rum á 10-20 svin. Skillevæggene er ret åbne med enten lodrette eller vandrette rør og kun den nederste 3. del er tæt. Der var ingen særlig indretning for separat transport af enkeltdyr på vognene.

Nogle typiske vogne måltes på et slagteri.

Type	Indvendige mål
	Bredde	Længde	Antal dæk	Gulvareal m²	Antal svin	m²/112,5 kg svin
Vognkasse	2,40	5,50	1	13,20	33	0,40
Vognkasse	2,30	4,30	1	9,89	22	0,45
Vogntog	2,25	5,40/5,80	1	25,20	54	0,46*1
Vogntog	2,20	6,40/6,90	1	29,26	72	0,41
Vognkasse	2,30	8,20	2	37,72	51	0,74
Vogntog	2,20	6,60/6,60	2	58,08	112	0,52
Vogntog	2,45	6,00/8,10	3	103,64	193*2	0,46
*1 varierede fra 0,38 m² (hænger) til 0,60 m² (forvogn), *2 ingen svin på øverste dæk af forvogn

De målte gulvarealer svarede til gennemsnitlig 0,43 m²/100 kg svin (variation 0,36 - 0,65 m²). Uden den unormale transport med 0,74 m²/svin var det gennemsnitligt målte gulvareal 0,40 m²/100 kg svin (variation 0,36-0,46 m²).

Tyske vogne fremstilles normalt af aluminium med skridsikre gulve af enten profileret aluminium eller træfibre. Strøelse af savsmuld eller halm anvendes under transporten. De fleste vogne var overdækket, omend én sås uden overdækning.

Alle fleretagers vogne, som besigtigedes, havde mobile dæk og aflæsning foregik via en åbning i vognens side eller fra bagsmæk. Slagteriet havde ramper, hvis højde svarede nogenlunde til de fleste af de indkomne vogne. Ramperne var dog ikke justerbare. På trods af dette var niveauforskellene, som svinene udsattes for, små, idet ladhøjden var meget ensartet.

Etagehøjder varierede fra 1,0-2,0 m for enetages vogne og 0,95-1,20 m for 2-etages vogne. Den enkelte 3-etages vogn, som måltes, havde etagehøjder på 0,80, 0,80 og 0,90 m.

Ventilationen var naturlig, og omkring 30% af væggene var åbne. En vogn sås med kun 15% af væggene som ventilationsåbninger, men denne havde åbninger såvel for- som bagtil for at give mere luft til dyrene. Åbninger kunne justeres manuelt afhængig af vejrforholdene, og om vinteren dækkede åbningerne mindre end om sommeren ca. 10-15%.

Figur 4.	En typisk tysk transportvogn.

Holland er i færd med at inkorporere EU-direktivet: 91/628/EEC i national lovgivning. I øjeblikket anvendes ældre lovgivning, der skelner mellem nationale og internationale transporter. Blandt andet er der forskellige krav til pladsforhold for dyrene. Disse forskelle vil forsvinde, når det nyere direktiv implementeres. Alle vogne til transport af dyr skal godkendes, og godkendelsen foretages af en repræsentant fra Landbrugsministeriets veterinæreafdeling. Godkendelsen gælder 5 år, hvorefter vognen inspiceres påny. Alle transportvogne har et skilt med godkendelsens registreringsnummer klart synligt. Kravene til godkendelsen omfatter mange faktorer f.eks. kvalitet af væggene, gulve, ventilation, belysning, læsseanordninger, stejlhed af indvendige og udvendige ramper osv. Industrien har ikke yderligere krav. Kontrollen gennemføres nationalt af politiet eller veterinærinspektionen.

Holland har en betydelig eksport af levende svin til videre opfedning eller slagtning. PVV's statistikker for 1992 viste følgende tal:

	Svin til opfedning (1000 stk.)	Slagtesvin (1000 stk.)
I alt eksport	2.636.	2.878
Modtagelande %:
Spanien	29,9	2,4
Italien	19,2	18,4
Belgien/Luxembourg	22,0	11,8
Frankrig	8,2	14,3
Tyskland	-	52,8
Øvrige	10,8	0,2

Mange af svinene, især svin til videre opfedning, har været transporteret over længere afstande inden ankomst til modtageren. Importen af levende svin til Holland er langt mindre end eksporten og ifølge EUROSTAT blev 20.740 svin importeret til videre opfedning, 1170 til avlsformål og 208.217 til slagtning i 1992.

De mest almindelige racer i Holland, er Landrace og Yorkshire, og avlsarbejdet har i adskillige år konsekvent søgt at eliminere stressfølsomme dyr fra avlskernen. Herudover er der et antal avlsselskaber i Holland, hvor racekombinationerne er ukendt. Den hollandske slagtesvinepopulation må dog betegnes som stressresistente.

Den årlige slagtning i 1992 var 18.608 mio. svin (PVV Statistik 1993). Slagtning foretages på mellemstore til store virksomheder. Den gennemsnitlige slagtevægt var på 84 kg i 1992 svarende til en levende vægt på omkring 112 kg. Holland har haft en betydelig hangriseproduktion før i tiden, men nu er de fleste handyr kastrerede.

Selv om enkelte producenter indtransporterer deres dyr selv, foretages det meste af transporten af uafhængige mellemhandlere, som dog er tilknyttet et enkelt slagteriselskab. Omkring halvdelen af disse ejer selv vognene mens resten entrerer med vognmænd til formålet. Det er mellemhandlerne, der kontakter producenterne og organiserer transporten.

Klimaet i Holland er relativt mildt fra ca. -5 ºC om vinteren til 15-22 ºC om sommeren. Indenfor landets grænser er transportafstandene korte, gennemsnitligt omkring 50 km med en variation fra 20 til 70 km. Transporttider er imidlertid forholdsvis lange, og 2-3 timers transport er meget almindelig for en afstand på 50 km. Grunden hertil er, at transportvognene er forholdsvis store, så der må afhentes svin fra mange producenter for at fylde vognen. Hertil kommer, at der ikke findes udleveringsrum overhovedet, hvorfor fremdrivning af svinene fra stierne (der blev foretaget af producenten/vognmanden og deres medarbejdere) tager tid. Internationale transporter kunne selvfølgelig være meget lange - op til flere tusinde km - men i så fald blev svinene indsamlet på centre inden videre transport. Eventuelle svagelige dyr blev da frasorteret sådanne transporter.

Transportdødelighed og -skader dækkes af mellemhandleren via et ret kompliceret system. Mellemhandleren skal betale 90 cent/svin (3,25 DKK) i en pulje, og dersom et svin dør under transporten, bliver dyrets værdi fratrukket puljen til betaling til landmanden. Systemets opbygning sikrer, at mellemhandleren modtager mindre penge, når svin dør, hvorfor han er motiveret til at mindske dødeligheden mindst muligt, da restbeløbet i puljen tilfalder ham. Transportdødeligheden hos det slagteri, der besøgtes, var 0,16% af en årlig slagtning på omkring 750.000 svin, og det hævdedes, at dette svarede til landsgennemsnittet. På grund af frasortering af svagelige dyr siges det, at internationale transporter ikke ligger højere end de nationale tal, men der findes ingen tilgængelig dokumentation for dette. Transportomkostninger for nationale transporter svarer til DFL 4/svin (14,45 DKK).

Hollandske transportvogne var enten 2- eller 3-dækkede, og alle vogne var opdelte i rum á 15-20 svin. Skillevæggene svarede nøje til vægåbninger dvs. tætte, hvor væggen var tæt og åbne, hvor der fandtes ventilationsåbninger. En vogn sås med et adskilt område, der anvendtes til separat transport af enkelte dyr. Det kunne være dyr, som behøvede en særlig skånsom transport, men det anvendtes normalt til transport af søer eller orner. Typiske transporter måltes på et slagteri, hvor det skønnedes at dyrenes levende vægt lå omkring 105 kg.

Type	Indvendige mål
	Bredde	Længde	Antal dæk	Gulvareal m²	Antal svin	m²/105 kg svin
Vognkasse	2,40	7,70	2	36,96	110*¹	0,34
Vognkasse	2,45	7,50	2	36,75	110*¹	0,33
Sættevogn	2,40	10,30	2	49,44	131	0,35*²
Sættevogn	2,45	12,60	3	92,61	280*¹	0,33
Sættevogn	2,45	12,80	3	94,08	284*¹	0,33
Vogntog	2,45	7,0/7,5	2	71,05	192*¹	0,37
*¹ maksimal kapacitet, faktiske læs kunne være mindre *² halvdelen af et normalrum anvendtes til 1 so

De målte gulvarealer svarede til gennemsnitligt 0,33 m²/100 kg svin og varierede mellem 0,32-0,35 m². Hollandske transportvogne var overvejende fremstillet af aluminium med skridsikre aluminiums- eller akrylgulve. Savsmuld anvendtes under transporten, og alle vogne var overdækkede.

Dækkene var såvel faste som mobile, og alle vogne havde en ekstern lift til pålæsning af svinene. På nogle slagterier var der monteret en mobil læsserampe, der blev anvendt ved aflæsning fra transportvogne med fast vogndæk. Herved undgik man brugen af stejle læsseramper. Ellers anvendtes indvendige ramper. Etagehøjden varierede mellem 1,05 og 1,30 m for dobbeltdækkere og mellem 90 og 95 cm for 3-etages vogne. Ventilationen var naturlig og svarede normalt til 30-50% af sidevæggenes areal. Såvel for- som bagende af vognkassen var normalt uden ventilationsåbninger.

Figur 5.	En typisk hollandsk transportvogn.

UK har inkorporeret EU-direktiv: 91/628/EEC i den nationale lovgivning via the Welfare of Animals during Transport Order 1992, som ligger under Animal Health Act of 1982. Der findes lovmæssige krav til konstruktion af dyretransportvogne, men det er for det meste tekniske krav såsom materialevalg, etagehøjde, overdækning m.v.

Der er speciel lovgivning vedrørende det antal timer, en chauffør må køre, og normalt sikrer kontrolpersonale dyretransporter, som standses i kontroløjemed, at disse kommer først i køen; så transporten ikke sinkes unødigt. Endvidere hænder det, at man ser gennem fingrene med en forseelse, eksempelvis hvis chauffører overskrider tilladte køretider, hvis man derved sikrer dyrenes tarv.

Såfremt materialet for dyretransporter overholder Construction & Use lovgivningen, er specifikationerne for en vogn et spørgsmål mellem køber og sælger. Vogne til transport af dyr via færger til Europa har tidligere skullet godkendes af MAFF, men dette krav om godkendelse forsvandt, da det åbne marked blev en realitet.

Kontrollen gennemføres af kommunale myndigheder samt af politiet. Andre, såsom dyrevelfærdsorganisationerne, kan anmelde overtrædere men har ingen myndighed til at standse vognene.

Der er lidt import og eksport af svin til og fra UK:

	1988	1989	1990	1991	1992
Import, 1000 stk.	45,4	56,5	52,6	76,3	109,7
Eksport, 1000 stk.:
Avlssvin	11,3	17,2	23,3	19,0	32,7
Andre svin	47,7	93,2	98,7	23,73	377,9

Importen kommer stort set kun fra Irland til Nordilrland og ligesom eksporten af andre svin gælder det smågrise til videre opfedning.

Racerne, som er mest almindelige, kendes ikke i UK, fordi svinene fortrinsvis stammer fra avlsselskaber - PIC, Costwold, NPD osv. Søerne vil imidlertid normalt være Landrace-Yorkshire krydsninger. Engelske svin er ikke i almindelighed stressfølsomme, men der vil dog være en del heterozygoter som følge af anvendelse af særlige kødfyldte orner. Avlsselskaber - i hvert fald nogle af dem - arbejder nu for at mindske problemet.

De foreløbige tal for årlig slagtning i UK i 1992 er 14,61 mio. svin (DS Statistik, 1992). Slagtningen foregår for det meste på middelstore virksomheder. Den gennemsnitlige slagtevægt er mindre i UK end i andre lande - 65 kg svarende til en levende vægt på 85-90 kg. Hangrise kastreres ikke i UK.

Svin transporteres enten af specialiserede vognmænd, af landmændene selv eller af slagterierne. Mange af producentgrupperne så som CAMBAC, Grampian og Western Quality Pigs har specielt indrettede vogne, som udelukkende anvendes til svinetransport. Mange svin transporteres imidlertid i vogne, der også anvendes til kvæg og/eller får. Producenterne eller deres agenter er normalt ansvarlige for organisering af transporten for såvel svin til videre opfedning som slagtesvin. Slagterier, der indkøber svin via markeder, har normalt egne store vogne til afhentning af svinene. Uafhængige vognmænd er normalt små, og de fleste har mindre end 10 vogne. Der er mange, der kun har en enkelt vogn.

Klimaet i UK er relativ mildt uden store udsving i temperaturen. Transportafstande er relativt korte for 75% af svinene med en afstand på under 96 km. Transportafstanden for de fleste svin ligger indenfor 320 km, og den maksimale afstand overstiger næppe 720 km.

Transportdødelighed og -skade dækkes af vognmandens forsikring, med mindre der er uenighed om, hvorvidt svinet er tjenligt til transport eller ej. Skader dækkes normalt af slagteriet, men i tilfælde hvor skaderne er alvorlige og/eller hyppige, prøver slagteriet at få vognmand eller producenten til at dække omkostningerne. De seneste ændringer i lovgivningen har ændret praksis vedrørende transport af tilskadekomne dyr eller dyr, som ikke er tjenlige til transport. Tidligere skulle en dyrlæge vurdere, om dyret skulle transporteres eller ej, men nu kan producenterne eller mellemhandlerne underskrive en erklæring om, at dyret er tjenligt til transport. Denne ændring har vanskeliggjort vognmændenes position, fordi nægter han at transportere et tvivlsomt dyr, som landmanden synes er egnet til transport, risikerer han at miste kunder. Endvidere, hvis dyrlægen på ankomststedet eksempelvis på slagteriet erklærer, at dyret aldring burde have være transporteret, er det vognmanden, der retsforfølges.

Transportdødelighed skønnes at være 0,09% på landsbasis. Skaderne er fortrinsvis slagmærker, udskridning og sværbeskadigelser. Forekomsten er dog ukendt. Transportomkostninger for en ca. 130 km tur ligger normalt på £ 1,50 pr. svin eller DKK 15,53.

Transportvogne i UK er normalt 2-dækkere, omend 3-etages vogne er begyndt at dukke op. Der er mange forskellige vogntyper fra vognkasser, sættevogne til vogntog. Små trailere anvendes af landmænd til kortere ture f.eks. til markeder. Alle større vogne er opdelt i rum med ca. 20 svin i hver, og skillevæggene er enten helt eller for en stor dels vedkommende tætte. Der er ingen specielle indretninger til transport af dyr, der skal adskilles fra de øvrige.

De målte gulvarealer pr. svin svarede til gennemsnitligt 0,40 m²/100 kg svin (variation 0,37-0,49 m²). Vognene var dog ikke altid helt fyldt op, og hvis de havde været det, ville gennemsnittet have været lidt lavere, dvs. 0,39 m²/100 kg svin.

Engelske vogne er fortrinsvis lavet af aluminium, omend der stadig findes en del gamle vogne af træ. Gulvene er fortrinsvis profileret aluminium. Strøelse (halm) anvendes under transporten, med mindre gulvene er af trådnet. Sådanne anvendes i enkelte vogne, idet det hævdes, at det holder svinene renere. Enkelte nyere vogne har hydraulisk affjedring, ældre har bladfjeder.

Dækkene var såvel faste som mobile. Dersom de var faste, skete aflæsning af øverste dæk via en stejl intern rampe, som normalt var i vognkasse fulde bredde. En vogn sås, hvor rampen svarede til den halve vognsbredde. Vognene havde ingen læsseanordning, og pålæsningen foregik ved hjælp af vognens bagklap. Et stigende antal landmænd installerer dog læsseramper for at lette pålæsning. En af producentgrupperne (CAMBAC) anvendte en ekstern lift.

Etagehøjderne varierede fra 0,95-1,39 m for det nederste dæk (gennemsnitlig 1,09 m) og fra 1,03-120 m for det øverste dæk (gennemsnitlig 1,14 m). Ventilationen var naturlig svarende til 10-15% af sidevægsarealerne (ældre vogne) og til 30% eller mere på nyere vogne. Der var mulighed for manuel justering af ventilationsåbningerne i de nyere vogne. For- og bagende var ellers normalt tætte i såvel ældre som nye vogne.

Typiske transportvogne måltes på et slagteri. Alle var 2-etages vogne.

Type	Indvendige mål
	Bredde	Længde	Gulvareal m²	Antal svin	m²/87,5 kg svin
Vognkasse	2,40/2,25	9,00	41,63	110	0,38
Vognkasse	2,40	9,00	43,20	135	0,32
Vognkasse	2,40/2,25	8,50	39,31	91	0,43
Vognkasse	2,40	7,55	36,24	110	0,33
Sættevogn	2,30	8,40	38,64	73*1	0,35
Sættevogn	2,40/2,25	13,25	61,61	190	0,32
Sættevogn	2,35	12,50	58,75	170	0,35
Sættevogn	2,15	8,25	35,48	54*2	0,33
*1 Kun 4 af de 6 rum fyldte *2 Kun nederste dæk fyldt

Danmark inkorporerede EU-direktiv: 91/628/EEC i national lovgivning i april 1993 - Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 16. april. Godkendelse af dyretransportvogne består fortrinsvis af en teknisk vurdering baseret på 1 etagesvogne. Kontrol gennemføres af politi og veterinærer, især dyrlæger på slagteri og markeder. Internationale transporter kontrolleres ifølge EF-lovgivning. Herudover har industrien selv nogle retningslinier gennem rammeaftalen for svinetransportens udførelse, som Danske Slagterier og Foreningen af danske vognmænd har underskrevet i december 1988.

Indtil for få år siden havde Danmark en meget lille import og eksport af avlsdyr, men i de seneste par år er der sket en stigende eksport af danske svin såvel til videre opfedning som til slagtning. Import gælder stadig kun avlsdyr. I 1992 var eksporttallene som følger:

	Til opfedning	Slagtesvin	Søer	Avlssvin
Tyskland	59.006	122.276	12.599	812
Holland	1.885	5.345	2.617	44
Andre lande	2.089	231	225	3.027
I alt	62.980	127.852	15.441	3.883
Kilde: DS Statistik, 1992

Racerne, som anvendes i Danmark, er Landrace, Yorkshire, Duroc og Hampshire. Søerne er Landrace-Yorkshire krydsninger og de mest hyppigt anvendte orner er Duroc og Duroc-Hampshire krydsninger. Avlere i den officielle system under Landsudvalget for Svin har arbejdet konsekvent for at fjerne stressfølsomme dyr fra videre avl hos de racer, hvor genet findes. Avlsselskaber findes i Danmark men har endnu ikke vundet større udbredelse. Danske svin må betegnes som stressresistente.

Den årlige slagtning i 1992 var ifølge DS Statistik 17.7 mio. svin hos andelsslagterierne. Hertil skal tilægges et antal svin slagtet på små private slagterier. Alle andelsvirksomheder er middelstore til store. Den gennemsnitlige slagtevægt i Danmark er i øjeblikket omkring 73 kg svarende til en levende vægt på omkring 97 kg. Hangrise er i stigende grad ikke kastreret i Danmark.

Nationalt gennemføres størsteparten af svinetransporten af uafhængige vognmænd, som har en kontakt med et slagteriselskab. Kun 10-15% af transporterne gennemføres af producenterne selv. Internationale transporter gennemføres af specialiserede vognmænd.

Klimaet i Danmark er relativt mildt varierende fra -5 til +5 ºC om vinteren og 15-25 ºC om sommeren. Transportafstande og tider er relativt korte - gennemsnitligt 60-70 km og 1½ times transport. En undersøgelse gennemført i 1991 viste, at mindre end 2% af slagtesvinene havde en transport længere end 3 timer. Internationale transporter er længere men kortere end tilsvarende fra Belgien og Holland.

Transportdødelighed dækkes af de 3 involverede parter, dvs. 1/3 af producenten, 1/3 af vognmanden og 1/3 af slagteriet. Vognmænd kan tegne en forsikring til dækning af omkostningerne til en præmie, der varierer fra DKK 2,500 til 10.000 årligt afhængig af graden af selvrisiko. Transportdødeligheden er dog så lav, at det ofte ikke kan betale sig at tegne forsikringen overhovedet. Transportskader dækkes af slagteriet. Transportdødeligheden var 0,027% for slagtesvin i 1992. Transportomkostninger ligger på DKK 15,00 pr. svin for en gennemsnitstransport.

Danske transportvogne er relativt ensartede takket være den tætte kontakt, som instituttet har med vognfabrikanterne. En stor del af de danske vogne er enetages, bl.a. fordi vognene anvendes til såvel svin som kreaturer. udviklingen går dog i retning af specialvogne til svinetransport samt til dobbeltdækkere. 3-etages vogne bygges ikke i Danmark, fordi der er et mindstekrav om en etagehøjde på 1,10 m.

Alle vogne er delt i rum a 15-20 svin. Skillevæggene er normalt halvt tætte og halvt af rør. De tidligere adskilte rum for transport af enkelte dyr findes ikke længere, fordi dyr, der ikke er egnede til transport, nu aflives hos producenten eller indtransporteres i specielle dyreambulancer.

Nogle typiske transportvogne måltes på et slagteri.

Type	Indvendige mål
	Bredde	Længde	Antal etager	Gulvareal m²	Antal svin	m²/97 kg svin
Vognkasse	2,40	8,40	1	20,58	62	0,33
Trailer *	2,35	7,30	1	17,15	50	0,34
Vognkasse	2,45/2,25	8,15	2	38,30	109	0,35
Vognkasse	2,45/2,25	8,90	2	41,83	119	0,35
Vogntog	2,40/2,40	7,30	2/1	52,80	153	0,35
	2,40	7,40
* Traktor + trailer (selvkører)

De målte gulvarealer svarer til gennemsnitligt 0,35 m²/100 kg svin med en variation fra 0,34 til 0,36 m².

Danske vogne er fremstillet af aluminium eller krydsfiner med enten skridsikre aluminiums- eller gummibelagte gulve. Elevatorlæssere er fortrinsvis gummibelagte. Savsmuld anvendes som strøelse under transporten. Alle vogne har tag, enten som presenning/glasfiber eller isolerede aluprofiler.

Det øverste dæk er altid mobilt i Danmark, og alle vogne uanset antal etager har elevatorlæsser, således at på- og aflæsning foregår uden stejle flader. Etagehøjder varierer fra 1,10 - 1,20 m for dobbeltdækkere og 1,8-2,0 m for enkeltdæk vogne.

I enkeltdæk vogne er ventilationen for det meste naturlig, og kun en lille del (<5%) af sidevæggene er åbne. Imidlertid er der luftindtag foran. Dobbeltdækkere har 20-35% af sidevæggene åben og mekanisk ventilation foran på hver etage (lovkrav).

Ventilationsåbninger er derfor noget mindre i Danmark end i andre lande, men det skyldes den store procentdel enkeltdækvogne, hvor frihøjde er større end i dobbeltdækkere.

Figur 7.	En typisk dansk dobbeltdækker.

De vigtigste resultater er sammenfattet i tabel 1. De fleste lande havde lovgivning vedrørende transportforhold, og dersom kontrol gennemførtes, var det normalt politiet eller veterinærer på slagterier. Kun et land (Danmark) havde specielle industrianbefalinger som supplement til lovgivningen.

Der var store forskelle mellem landene med hensyn til import og eksport af svin, nogle med ingen eller begrænset import/eksport (Portugal, UK og Danmark), andre større mængder (Italien, Belgien, Tyskland og Holland).

Svinepopulationerne varierede med hensyn til racesammensætning men kunne karakteriseres som stressresistente i de fleste lande. Kun 2 lande (Belgien og Tyskland) havde større forekomst af stressfølsomme dyr.

Indretningen af transportvogne var relativt ensartet indenfor de enkelte lande men varierede mellem landene bl.a. som følge af klimaet. De enkelte lande løste problemer med transportforhold på lidt forskellig vis men ofte med samme resultat. Alle lande anvendte naturlig ventilation, men ventilationsåbninger var større i lande med varmere klima. Ligeledes var åbningerne større, når etagehøjden var lavere. Med undtagelse af Portugal kunne ventilationsåbninger justeres manuelt for at tage hensyn til koldt eller vådt vejr.

Der anvendtes forskellige metoder til at mindske eller eliminere stejle stigninger eller fald på vogne med flere etager. Portugal anvendte todelte ramper til henholdsvis nederste og øverste dæk ved pålæsning på større gårde, dækkene var faste, og der fandtes liftanordning på større slagterier til aflæsning af det øverste dæk. Italien anvendte en flytbar løbegang til pålæsning (hældning omtrent 15 grader), mobile dæk og en sakselift på slagteriet. Belgien og Holland anvendte eksterne lifte med kapacitet på 8-10 svin ved pålæsning, faste dæk, og det var kun på slagteriet, at dyrene fra øverste dæk skulle ned ad en rampe. Enkelte slagterier i Holland havde dog lifte. Tyskland anvendte ramper til pålæsning, mobile dæk men ikke justerbare ramper på slagterierne. UK havde også ramper til pålæsning hos mange landmænd, en del mobile dæk, men når dækkene var faste, måtte svinene ned ad stejle interne ramper. her var ramperne på slagteriet normalt ikke justerbare men afpasset vognens højde. Endelig har Danmark elevatorlæsser ved pålæsning, mobile dæk og justerbare ramper på slagterier.

Faktisk er der kun to problemområder tilbage her - anvendelse af faste dæk uden mulighed for på- og aflæning via et liftsystem, og hvordan man kan aflæse nederste dæk på 3-etagers vogne uden at stresse dyrene. Når der kun er 2-etager, er dækshøjden stor nok til, at en mand kan gå ind i vognen ved aflæsning. Dette lettes yderligere, hvis øverste dæk kan hejses lidt opad, som det kan på visse vogne. Ved 3-etagers vogne er det vanskeligt for en mand at kravle ind til dyrene, selv om man hejser andet dæk en smule op. Svinene må derfor normalt tvinges fra nederste dæk udefra. Tre af de besøgte lande i større omfang 3-etagers vogne: Italien, Belgien og Holland, og aflæsning gav problemer i alle. UK har nogle få 3-etagers vogne, men her kravlede manden ind og foretog aflæsningen.

Pladstildeling under transporten, når der standardiseres til 100 kg levende vægt, var relativ konstant mellem de enkelte lande - de fleste varierede indenfor 0,35 og 0,39 m²/svin. Et land lå lavere end dette - Holland med 0,33 m²/svin, og et højere - Tyskland med 0,40 m²/svin. der var stort set ingen sammenhæng mellem landenes pladsforhold under transport og transportdødelighed, selv når forskelle i svinepopulationernes stressfølsomhed blev taget i betragtning.

Forslag til indretning af forsøgsvognkasse

Vognkassen bygges på et Volvo-chassis af Øster Snede Ladfabrik, som følger:

1. Vognkassen skal have 2 etager, hvoraf det øverste er mobilt. Nederste etagehøjde skal min. kunne være 1,3 m og øverste min. 1,2 m i begge tilfælde er der tale om frie højder.
     
2. Vognkassens sider opbygges af alu-hulrumsprofiler som type Hydro (hulrum min. 10 mm). Sammen med SF skal det vurderes, om profilerne skal opskummes og/eller, der kan anvendes plastprofiler.
     
3. Tag opbygges principielt som vognkassens sider.
      
4. Vognbund på nedre og øvre etage skal have gummibelægning med en tykkelse på 10 mm. ØSL skal vurdere, om alternativ "let-gummi" kan anvendes. Det skal tilstræbes, at der kan ydes en garanti på 5 år mod skader på pålagt gummibelægning.
      
5. Skillelåger opbygges af ca. 1000 mm høje alu-rammer med plastfyldninger som tæt fyldning i skillerummenes nedre ca. 450 mm over gulv og som tremmefyldninger i de øvre ca. 450 mm. Skillelåger skal være mobile i vognkassens fulde længde og kunne fastsgøres efter behov eller p. max. 100 mm. Der skal være så mange skillelåger, at vogn kan sektioneres til rum med max. 15 grise/rum, hvor hver gris er 100 kg og har et min. areal på 0,35 m². Dvs. skillelåger for hver ca. 2,5 m af vognkassens længde.
      
6. Alle indvendige overflader skal være glatte uden fremspring eller spalteåbninger. Ved tvivl spørges SF før opbygning.
      
7. Vognens sider skal forsynes med 50 mm høje regulerbare ventilationsåbninger i vognkassens fulde længde. Regulering af åbning skal kunne foretages automatisk fra førekabine, og regulering skal kunne foretages i sektioner svarende til et vognrum for 15 stk. 100 kg grise på et areal af 0,39 m².
      
8. Der skal være mulighed for at kunne montere permanente langsgående ventilationskanaler under tag og under øvre dæks underside samt i vognkassens forende mod førerhus.
      
9. Lovbefalede ventilationsaggregater monteres i samråd med SF, mens der søges dispensation for udeladelse af vindbræt i vognkassens forende ved førekabine.
      
10. Vognkasse forsynes med læsser med vertikal vandring som type Solid Lift med faste sidevægge eller tilsvarende model. Læsserens bund forsynes med gummibelægning som vognkasse. SF vurderer, om lift skal leveres med vejecelle.
       
11. Det skal være muligt at føre kabler til forsøgsudstyr gennem vognkassens væg for hvert vognrum (for hver 15 stk. 100 kg grise) og langs væg til førekabine. Det skal undersøges, om kabelføring kan foretages i alu-profilernes hulrum evt. ved at udføre oplukkelige profiler.
       
12. I de enkelte vognrum skal der i vognbund befæstiges måleudstyr for vibrationsmåling, og det skal være muligt at gøre dette helt ned til selve chassis'et. Der er tale om, at udstyr skal boltes fast, og dette er tilfældet for alle vognrum i begge etager. Nærmere specifikationer vil foreligge på et senere tidspunkt.

Tabel 1. Resume af observationer fra besøg i deltagerlandene
	Portugal	Italien	Belgien	Tyskland	Holland	England	Danmark
Lovgivning	Nej	Ja	Ja	Lovforslag	Ja	Ja	Ja
Import, levende svin *	Ingen	ca. 1,000,000	Minimal	162.461	208.217	Ingen	Ingen
Eksport, levende svin *	Ingen	2.398	omtrent 700,000	1.872.279	2.878.000	Minimal	127.852
Svinebestand	Blandet	Stress -	Stress +	Stress +	Stress -	Stress -	Stress -
Transportdødelighed	0,16 pct.	0,10 pct.	0,30 pct.	0,50 pct.	0,16 pct.	0,09 pct.	0,03 pct.
m²/svin (100 kg)	0,36-0,38	0,37-0,40	0,38-0,39	0,36-0,46	0,32-0,35	0,37-0,49	0,35
Pris DKK/svin	16,0(200 km)	11,7-15,6	8,7-13,6	12,3-20,5	14,45	15,5	15,0
Læsseanordning	-	-	Vertikal	-	Vertikal	-	+ rampe
Dæk	Fast	Mobil	Fast	Mobil	Fast/Mobil	Fast/Mobil	Mobil
Antal dæk	1-2	3	2-3	1-2	2 - 3	2 (3)	1 - 2
Etagehøjde (m) 1-etage 2-etager 3-etager	1,70 0,80-1,1/1,2 -	2,00 - 0,90	- 1,00-1,20 0,80-0,85 gl. 0,90 ny	1,90 1,00-1,20 -	- 1,05-1,30 0,90-0,95	- 0,95-1,30 1,03-1,20	1,80-2,0 1,10 -
Pladsforhold	7-9	15-30 (ingen sam.blanding)	10-20	10-20	15-20	20	15-20
Tag	-	+	+	+	+	+	+
Materiale - vægge - gulv	Al./stål/træ Al./træ	Al. Al.	Al./stål Al./akryl	Al./finer Al./træ	Al. Al./akryl	Al./finer Al./træ	Al./finer Al./gummi
Ventilation	Naturlig	Naturlig	Nat./mekanisk	Naturlig	Naturlig	Naturlig	Nat./mekanisk
Strøelse	-	-	+	+	+	+	+
* slagtesvin