Det er den generelle antagelse, at opløselige- og uopløselige fibre påvirker proteinets fordøjelighed og udnyttelse på forskellig vis. Opløselige fibre fermenteres for en stor del i fordøjelseskanalen og sænker fordøjeligheden af protein gennem en forøget udskillelse af mikrobiel biomasse. Uopløselige fibre er derimod i en vis udstrækning resistent mod mikrobiel fermentering og sænker fordøjeligheden gennem at have protein bundet til den ufordøjelige fibermatrise.
Endvidere er antinutritionelle faktorer ofte associeret til fiberandelen, hvilket yderligere kan sænke proteinets fordøjelighed. En række undersøgelser viser, at leguminoser specielt kan have en stærk negativ effekt på proteinets udnyttelse.
Effekten af fibre på den endogene kvælstofudstillelse er et meget kontroversielt emne. Der er dog generel enighed om, at signifikante mængder af endogent N udskilles til fordøjelseskanalen, men det er uklart om fibre stimulerer den endogene kvælstofudskillelse specifikt.
Til belysning af dette område, efterlyses basale studier for at studere den hormonale regulering af den endogene sekretion.
Kilde: |
|
B.O. Eggum (1992). The influence of dietary fibre on protein digestion and utilisation. In "Diatary Fibre A Component of Food Nutritional Function in Health and Disease" pp. 153-165. Ed. T.F. Schweitzer and C.a. Edwards. Springer-verlag. London, Berlin, Heidelberg, New York, Paris, Tokyo, Hong Kong, Barcelona, Budapest. |