Undersøgelser har vist, at salbutamol, såvel som andre ß-agonister, forbedrer produktionsegenskaberne ved at stimulerer muskelvæksten hos slagtesvin (Oksbjerg, Blackshaw, Henckel, Fernandez og Agergaard, 1990. Acta Agric. Scand. 40:397-401).
Formålet med nærværende forsøg var at undersøge virkningen af salbutamol på muskelaflejring, fibertypeegenskaber, metabolisk potentiale og adfærd i voksende grise (25 til 90 kg) fodret enten med en blanding indeholdende protein i henhold til normen (N) eller med en blanding indeholdende tre procentenheder mere end normen (H).
Salbutamol øgede muskelaflejringen med henholdsvis 8 og 16 pct. efter fodring med N og H blandingen. Dette antyder at behovet for essentielle aminosyrer er hævet for at opnå maximal virkning af salbutamol.
Histokemiske undersøgelser på muskelvæv fra M. longissimus dorsi og M. biceps femoris viste, at den øgede proteinaflejring i muskulaturen blev ledsaget af en ændret fibertypefordeling mod en højere frekvens af FTb (hvide) fibre (hurtig kontraherende glykolytiske fibre) hovedsageligt på bekostning af en lavere frekvens af FTa (intermediære) fibre (hurtigt kontraherende oxidative fibre) og i mindre grad af en lavere frekvens af ST (røde) fibre (langsomt kontraherende oxidative fibre). Denne ændring i fibertypefordeling var allerede etableret ved 45 kg levende vægt. Da FTb fibrenes tværsnitsareal er 1-2 gange større end ST og FTa fibrene kan ændringerne i fibertypefordelingen mod flere FTb fibre forklare en del af den øgede muskelaflejring. Derudover tyder resultaterne på, at det overvejende er tværsnitsarealet af FTb fibrene der bliver større. De bagved liggende mekanismer for salbutamols virkning på muskelaflejring og fibertypefordeling er ikke kendte, men kan indvolvere både direkte receptor stimulering og vekselvirkning med hormoner, der påvirker muskelvækst og fibertypefordeling.
Parallelt med den ændrede fibertypefordeling skete der ligeledes ændringer i muskulaturens potentiale for energifrigørelse. Således faldt det aerobe potentiale for energifrigørelse, hvorimod det glykolytiske potentiale forblev uændret i M. longissimus dorsi. Desuden forblev indholdet af glykogen uændret.
Behandling med salbutamol forårsagede ligeledes forandringer i grisenes reaktion på akut belastning. Således reagerede de behandlede dyr adfærdsmæssigt mere passivt og frigav mere stresshormon, når de blev udsat for akut belastning. Modsat forårsagede overskudsprotein i kontroldyrene en mere aktiv adfærdsreaktion.
Selvom det ikke er tilladt at anvende ß-agonister i produktionen er de vigtige forskningsredskaber. På grund af forandringerne i fibertypefordelingen kan de således være redskaber til undersøgelser vedrørenede fibertypefordelingens betydning for grises udholdenhed, konstitution og kødkvalitet. Derudover kan ß-agonister eller antagonister være vigtige redskaber i adfærdsforskningen, da mange adfærdsreaktioner modificeres via adrenalin, hvis fysilogiske virkning medieres via ß-receptorer.
Kilde: |
|
Oksbjerg, N.; Henckel,P. and Rolph, T. 1994. Effects og salbutamol, a ß2-adrenergic agonist, on muscles of growing pigs fed different levels of dietary protein: I. Muscle fibre properties and muscle protein accretion. Acta Agric Scand. Sect.A, Animal Sci. 1994: 44, 12-19. |
|
Oksbjerg, N.; Henckel,P. and Rolph, T. 1994. Effects og salbutamol, a ß 2-adrenergic agonist, on muscles of growing pigs fed different levels of dietary protein: II. Aerobic and glycolytic capacities and glycogen metabolism of the longissimus dorsi muscle. Acta Agric Scand. Sect.A, Animal Sci. 1994: 44, 20-44. |
|
Jensen, K.H.; Oksbjerg, N and Jørgensen, E. 1994. Dietary salbutamol and level of protein: Effects on the acute stress response in pigs. Physiology & Behavior. Vol. 55. No. 2. pp. 375-379. |