Indhold af kortkædede fede syrer samt pH i blindtarmen hos rotter fodret med forskellige ufordøjelige kulhydratkilder

Eddikesyre, propionsyre og smørsyre udgør langt størstedelen af de produkter, som dannes ved fermentering af ufordøjelige kulhydrater i blind- og tyktarmsafsnittet hos enmavede dyr og hos mennesker. Disse syrer (SCFA) udgør en vigtig energikilde for det mukøse væv i den bageste del af fordøjelseskanalen. Smørsyre anses endvidere for at have en gunstig effekt på tarmvævets sundhedstilstand.

I balanceforsøg med rotter blev 11 forskellige ufordøjelige kulhydratkilder undersøgt: cellulose, havreskaller, hvedeklid, havreklid, ærtefibre, hørfrøfibre, pektin, guargummi, ß-glukaner, neosugar og raffinose. Med undtagelse af hvedeklid, havreskaller og cellulose blev mere end 90 pct. af disse produkter fermenteret. Dette resulterede i en varierende effekt på "pH" i blindtarmen med værdier i området 5,6 til 7,8, hvor neosugar og raffinose bevirkede de laveste pH-værdier. Både mængden af fermenterede fibre og pH i blindtarmen havde en høj korrelation til mængden af kortkædede fede syrer, med henholdsvis r = 0,96 og r = -0,87. En undtagelse var neosugar samt m.h.t. fermenteringsgrad havreklid. Tørstoffets fordøjelighed hos de mest fermenterbare kulhydrater var høj (> 96 pct.). Undtagelser var diæter med ß-glukaner og havreklid, hvor fordøjeligheden var ca. 93 pct.

Det konkluderes, at ufordøjelige kulhydrater har forskellig evne til at sænke pH og danne kortkædede fede syrer (SCFA) under fermenteringen. Ikke alene mængden, men også fordelingen mellem de enkelte SCFA kan påvirkes af kulhydratkilden. Sådanne forskelle kan være af stor ernæringsmæssig betydning.