Effekten af svovl, kvælstof, fosfor, kalium og vandstress på indholdet af fibre, stivelse, aminosyrer og på den biologiske værdi af kartoffelprotein

Det primære formål med forsøgene var at undersøge effekten af gødskningsniveauet på flere kvalitetsparametre hos kartofler under særlig hensyntagen til svovl. P-, K- og S-mangel reducerede indholdet af stivelse i kogte kartofler fra 74 til 59 pct., medens indholdet af opløselige og uopløselige fibre steg signifikant ved svovlmangel. Ligninindholdet i rå kartofler var stærkt påvirket af såvel P- som K-tilførslen med de højeste værdier ved lav tilførsel af begge disse gødningskomponenter. N-gødskning, sammen med P-, K-, og S-mangel, bevirkede en stigning i total N og NO₃-N som varierede henholdsvis fra 1,32 til 3,67 pct. og fra 17 til 400 ppm i tørstoffet.

Vandmangel sænkede det totale N-indhold. En stigning i N-indholdet i kartofler, forårsaget af enten høj N-tilførsel, P- eller K-mangel, sænkede indholdet af alle essentielle aminosyrer (g/16g N) i kartoffelproteinet. Specielt S-mangel havde en stærk negativ effekt på indholdet af de svovlholdige aminosyrer. Cystinindholdet var mere end halveret, methionin og lysin noget mindre. Glutaminsyre/glutamin indholdet steg derimod næsten til det dobbelte ved S-mangel. Heraf fremgår, at man via gødskning kan påvirke såvel proteinindholdet som proteinkvaliteten i kartofler stærkt. Dette kunne demonstreres i balanceforsøg med rotter, idet den biologiske værdi faldt fra 89 pct. i kartofler med det laveste proteinindhold til 65 pct. i kartofler med det højeste proteinindhold.

Ved svovlmangel faldt den biologiske værdi yderligere til 45 pct. For proteinets sande fordøjelighed var forholdet modsat omend ikke nær så udtalt. Hos cerealierne kan man se tilsvarende forhold, men ikke nær så markant, som man her har vist for kartofler.

Konklusion: Næringsværdien af kartofler er meget følsom over for dyrkningsbetingelserne, specielt hvad angår N- og S-tilførslen.