Svinefoderets indhold af fordøjelige aminosyrer bestemmes i Danmark på grundlag af analyseværdier af aminosyreindholdet og tabelværdier for fæcesfordøjeligheden af proteinet (kvælstoffet) i de enkelte foderstoffer.
Det er dog i dag almindeligt anerkendt, at det bedste mål for aminosyrernes fordøjelighed fås ved at bestemme deres fordøjelighed ved enden af tyndtarmen. Dette skyldes, at aminosyrerne kun kan absorberes i tyndtarmen men kan i betydeligt omfang blive omsat af mikrofloraen i blind- og tyktarmen. Desuden kan der for mange foderstoffers vedkommende være en del variation i aminosyrernes fordøjelighed fra parti til parti. Dette er blevet belyst i en lang række undersøgelser udført såvel herhjemme som i udlandet igennem de senere år. Sådanne undersøgelser kræver imidlertid tyndtarmsfistulerede grise og er særdeles ressourcekrævende.
Der er derfor behov for alternative metoder til rutinebestemmelser og kontrol af det aktuelle foders indhold af fordøjelige aminosyrer. Dette kan gøres med en såkaldt in vitro metode, hvor aminosyrernes tyndtarmsfordøjelighed bestemmes i laboratoriet efter inkubationer med enzymer, der svarer til dem, der findes i grisens mave og tyndtarm.
Aminosyrernes in vitro fordøjelighed udtrykker den faktiske fordøjelighed af foderets aminosyrer og kan ikke direkte sammenlignes med fordøjeligheden målt i grisene, da denne er afhængig af aminosyretabet i forbindelse med fordøjelsesprocesserne (benævnes som det endogene tab). Dette tab antages ofte at være konstant men varierer i virkeligheden betydeligt, afhængigt af foderets sammensætning. Tabet kan f. eks. øges kraftigt på grund af fibre og forskellige ernæringsskadelige stoffer i foderet. For at kunne omregne in vitro fordøjeligheden til den fordøjelighed, der måles i grisene, er det derfor nødvendigt også at kunne måle størrelsen af det endogene aminosyretab. Dette kan med rimelig sikkerhed gøres ud fra mængden af det ufordøjede tørstof, der forlader tyndtarmen. Denne værdi kan også måles ved en in vitro analyse.
I det givne foderparti er der normalt meget lidt forskel mellem kvælstoffets og de enkelte aminosyrers in vitro fordøjelighed. Det betyder, at det er tilstrækkeligt at bestemme kvælstoffets in vitro fordøjelighed. Desuden er aminosyresammensætningen af det endogene proteintab i forbindelse med fordøjelsesprocesserne relativ konstant. Det betyder, at det endogene tab af de enkelte aminosyrer kan beregnes ud fra det bestemte kvælstoftab (der beregnes ud fra mængden af ufordøjet tørstof efter in vitro inkubationerne).
Herefter kan mængden af tyndtarmsfordøjelige aminosyrer (TFA) i foderet beregnes efter ligningen:
TFA = (A × N1)/100 - (a × UDM + b) × kA,
hvor A er mængden af den pågældende aminosyre i foderet, N1 er in vitro fordøjeligheden af kvælstof, (a × UDM + b) er regressionsligningen, der angiver sammenhængen mellem in vitro ufordøjeligt tørstof (UDM) og proteintabet, og hvor endelig kA er omregningsfaktoren fra proteintabet til tabet af den pågældende aminosyre.
Ligningssystemet er baseret på analyser af 15 forskellige partier med de almindeligste foderstoffer og testet med tilfredsstillende resultat på 48 foderblandinger.
Kilde: |
|
Boisen, S. & Fernandez, J.A. 1994. Prediction of the apparent ileal digestibility of protein and amino acids in feedstuffs and feed mixtures for pigs by in vitro analyses. Animal Feed Science and Technology (in press). |