Effekten af hvedemel og havrefraktioner på flow og nedbrydning af stivelse i den øverste del af tyndtarmen og på absorptionen af glukose over et isoleret stykke af tyndtarmen hos grise

En lang række undersøgelser har vist at opløselige kostfibre kan sænke blodets glukose- og kolesterolniveau. Den lavere stigning i blodglukose-niveauet efter et måltid med et højt indhold af opløselige kostfibre skyldes en langsommere absorption af kulhydrater fra tyndtarmen.

Om årsagen hertil er en langsommere tømning af maven eller en direkte effekt på absorptionen i tyndtarmen blev undersøgt i 4 grise, der havde fået isat to sæt fistler i den øverste tredjedel af tyndtarmen. Denne model tillader os på samme tid at måle udtømningen fra maven til tyndtarmen og absorptionen af glukose over et isoleret stykke af tyndtarmen. Tidligere forsøg har vist at isolerede opløselige kostfibre hæmmer absorptionen af glukose fra en sådan isoleret loop. Vi gav grisene foder med forskelligt indhold af naturligt forekommende ß-glukan (opløselig fiber) i form af formalingsfraktioner af havre. Som kontrolfoder anvendtes hvedemel, som har et lavt indhold af kostfibre.

Udtømningen fra maven var langsommere med et højere indhold af kostfibre i foderet, men der var ikke nogen direkte sammenhæng med indholdet af opløselige kostfibre. Kostfibre stimulerede sekretionen af mave-tarm-saft, men ikke med lineær sammenhæng mellem volumen og indhold af kostfibre i foderet.

Mængden af glukose fra stivelse, der blev absorberet over et isoleret stykke af tyndtarmen, var den samme for alle diæter på trods af forskelligt stivelsesindhold i foderet. Dette betyder, at genfindelsen af stivelse efter det isolerede stykke af tyndtarmen var lavere jo mindre stivelse og jo mere kostfibre, der var i foderet. Resultaterne for disse naturlige fodermidler er altså ikke i overensstemmelse med tidligere modelstudier. Samtidig fandt vi, at en større andel af stivelsen forekom som nedbrydningsprodukterne glukose, maltose og maltotriose, når grisene åd foder med et højere kostfiberindhold og lavere stivelsesindhold.

Resultaterne indicerer, at kapaciteten til at nedbryde de store mængder af stivelse, som passerer den øverste del af tyndtarmen efter indtagelsen af et kulhydratrigt måltid, er begrænsende for absorptionen.

Model studier har vist, at en hæmning af glukoseabsorptionen kun finder sted såfremt glukosekoncentrationen ikke er for høj og fiberkoncentration ikke for lav.

De opløselige kostfibres påvirkning af glukose absorptionen må derfor ske via en langsommere mavetømning eller en hæmning af absorptionen længere nede i tyndtarmen, hvor stivelseskoncentrationen er lavere og fiberkoncentrationen højere.