Sammendrag

Smågriseproducenten er meget afhængig af en høj ressourceudnyttelse i soholdet. Det indebærer, at en maksimal udnyttelse af dyrenes genetiske potentiale for reproduktion er vigtig. Dvs. sopoltene skal i en tidlig alder være klar til løbning, de skal vise tydelige brunsttegn, antallet af løsnede og befrugtede æg skal være højt og omløberprocenten lav. For at opnå en høj befrugtningsprocent skal dyrene desuden være parringsvillige og de fysiologiske ændringer, der fører til ægløsning, skal være nøje timet med det adfærdsmæssige forløb, således at soen kan parres tæt på ægløsningstidspunktet.

Det overordnede formål med de 4 undersøgelser, som en ny afhandling er baseret på, har netop været, at udpege og kvantificere komponenter ved opstaldningsmiljøet, som kan påvirke sådanne fysiologiske og adfærdsmæssige egenskaber af betydning for svins reproduktionsevne. Belysning af disse forhold vil kunne bidrage til, at udvikle opstaldningsmetoder og management rutiner, som kan sætte søerne i stand til at udnytte deres genetiske potentiale for reproduktion fuldt ud. Afhandlingen er udarbejdet ved Afd. for Dyrefysiologi Biokemi ved Statens Husdyrbrugsforsøg.

Opstaldning

Een undersøgelse fokuserede på betydningen af opstaldning, henholdsvis løsdrift i grupper og enkeltopstaldning i bås, under drægtigheden på den efterfølgende brunst- og parrings adfærd. Resultaterne viste, at brunsten blev detekteret en halv dag tidligere hos de søer, som under den foregående drægtighed havde været løse søer sammenlignet med de søer, der havde været fikseret. Dette var sandsynligvis primært forårsaget af, at de løse søer var mindre frygtsomme overfor mennesker (målt i en frygttest) og derfor rettede en større del af deres brunst adfærd mod observatøren end de fikserede søer, snarere end forårsaget af forskelle i balastningsniveauet mellem søer fra de to opstaldnings-systemer. En social test viste endvidere, at ældre søer, der havde været fikseret under drægtigheden, var mere aggressive mod artsfæller end de øvrige søer. Søernes parringsvillighed var dog ikke reduceret som følge heraf. Derimod tyder resultaterne på, at erfaring med lav rangposition i gruppen kan have negativ effekt på parringsvilligheden.

Rangorden

Den anden undersøgelse viste ligeledes at rangpositionen hos søer grupperet i grupper af 3 søer umiddelbart efter fravænning af smågrisene har betydning for den efterfølgende brunstadfærd. Mængden af modtaget aggression (trusler, hovedslag, bid og forfølgelse) blev anvendt til at opdele dyrene indenfor hver gruppe i 3 rang positioner (høj, middel og lav). Effekten af rang-position på døgnrytme i cortisol, østradiol- og prolactin-sekretion blev undersøgt ved udtagning af blodprøver fra et intravenøst kateter. Desuden blev effekten af rang-position på frekvens af ikke-aggressiv social adfærd under brunsten (tryne-tryne kontakt, tryne-krop kontakt, flankepuf og opspring) registreret ved hjælp af videooptagelser. Resultaterne viste, at søer af lav rang under brunsten viste en mindre frekvens af flankepuf og opspring rettet mod stifæller end søer af høj rang. Forskellene var ikke forårsaget af fysiologiske stress reaktioner hos de lavest rangerende dyr, idet ingen af de målte hormoner var påvirket af rang.

Andre adfærdsundersøgelser

Effekten af en belastning, som ikke var koblet specifikt til enkelte faktorer i omgivelserne såsom tilstedeværelse af mennesker, dominerende artsfæller o.lign., på brunst- og parringsforløb blev desuden undersøgt. Disse undersøgelser blev udført på sopolte, som under opvæksten blev udsat for en standardiseret stressor bestående af uforudsigelig og uundgåelig electrochok dagligt i 6 uger inden deres første ornekontakt. Belastningen med electrochok blev foretaget med tilladelse fra Justitsministeriets Dyreforsøgstilsyn. Effekten af belastningen på reproduktions-fysiologiske og -adfærdsmæssige egenskaber af betydning for kønsmodning og den første brunst blev undersøgt. Interaktioner mellem belastningen og det aktuelle sociale miljø på brunstadfærden blev yderligere undersøgt. Resultaterne viste, at electrochok belastningen forøgede antallet af dage fra den første ornekontakt til pubertetens indtræden, reducerede den basale LH-koncentration før pubertet og reducerede den maksimale koncentration af LH under den preovulatoriske LH-bølge.

Adfærdsundersøgelsen viste, at sopolte, som reagerede frygtsomt overfor ornen var signifikant længere tid om at komme i brunst end sopolte, som ikke reagerede frygtsomt. Belastningen påvirkede imidlertid ikke det generelle frygtniveau. Der var kvantitative såvel som kvalitative forskelle i den proceptive adfærd mellem enkeltvist og parvist opstaldede sopolte uden væsentlige interaktioner med belastningen. Individuelt opstaldede sopolte viste en større stigning i rastløshed og i frekvens af kontaktsøgen mod mennesker under brunst end parvist opstaldede sopolte. Parvist opstaldede sopolte viste derimod ikke overraskende en større stigning i frekvens af kontakter med stifæller og med ornen under brunsten end de enkeltopstaldede.

Konklusioner

På baggrund af resultaterne fra afhandlingen, sammenholdt med tidligere undersøgelser på området, blev det konkluderet, at belastning af sopolte under opvæksten kan resultere i forsinket kønsmodenhed og reduktion i det hormon som styrer ægløsningen (LH). Belastninger under opvæksten, såsom høje belægningsgrader, hyppige flytninger og omgrupperinger bør derfor frarådes. Desuden har svins socialisering til mennesker såvel som til artsfæller væsentlig betydning for deres motivation og evne til at vise seksuel adfærd. Søers og poltes reproduktionsevne kan derfor, alt andet lige, forbedres ved at dyrene under opvæksten og senere i livet får hyppig og behagelig kontakt med mennesker og opstaldes i grupper med god plads, således at den sociale erfaring bliver stor og negative erfaringer med dominante artsfæller minimeres.

Fremtidige undersøgelser af opstaldningsforhold og reproduktionsevne bør primært fokusere på, hvordan socialadfærd og frygtsomhed påvirkes af specifikke komponenter ved opstaldningsmiljøet snarere end at koncentrere sig om effekter af uspecifikke stress reaktioner på reproduktion.

Dette er et referat af Lene Juul Pedersen's Ph.D.-afhandling