Smågrise kan vokse på bekostning af deres fedtdepoter

Mange forsøg har vist, at pattegrise efter fravænning får en bedre tilvækst og foderudnyttelse, når der tilsættes 3-5 pct. fedt i foderet. Pattegrise og smågrise har et stort behov for protein, men for at kunne udnytte dette protein til vækst, skal de også have ekstra energi. Får de det ikke i foderet, så tager de det af kroppens fedtdepoter. Det viser forsøg udført ved Statens Husdyrbrugsforsøg.

Ialt 28 grise i vægtintervallet 15-20 kg blev anvendt i undersøgelsen, der omfattede 3 forsøgsserier (A, H, D). I serie A fik grisene et kommercielt foder bestående af byg, havre, sojaskrå og kødbenmel. I serie H fik grisene et forsøgsfoder bestående af majsstivelse, kartoffelmel, tapiokamel og kasein, og i serie D fik de et semi-syntetisk foder bestående af glukose og kasein. Vitaminer og mineraler blev tilført i henhold til gældende normer. I alle tre tilfælde var foderet relativt fedtfattigt.

Grisene gennemgik et fordøjeligheds- og balanceforsøg med 7 døgns forperiode og 7 døgns opsamling af gødning og urin i balancebure. I det midterste døgn af opsamlingsperioden blev burene anbragt i respirationskamre til måling af luftskiftet (iltoptagelse og kuldioxidudskillelse. Ud fra luftskiftet og kvælstofmængden i urin (UN, g) beregnes varmeproduktionen (HE, kJ). Endvidere er der beregnet oxidation af kulhydrat (OXCHO), protein (OXP) og fedt (OXF). Aflejret energi (RE) samt aflejret energi i protein (RPE) og fedt (RFE) er ligeledes beregnet. Figur 1 viser de enkelte dele af en energibalance (RE), der angiver forskellen mellem den energimængde, der er i foderet (bruttoenergi) og de energimængder, der tabes (energi i gødning, urin, methan og varme).

Nogle af hovedresultaterne er vist i tabel 1. Alle grise havde en positiv tilvækst, men for serie A var varmeproduktionen lidt større end den tilførte mængde omsættelige energi (ME), hvilket resulterede i mobilisering af energi (negativ RE). Alle grise aflejrede protein svarende til 35 til 65 g/dag. Det procentvise bidrag af kulhydrat (OXHO), protein (OXP) og fedt (OXF) viser, at der oxideres mere fedt i serie A end i de to øvrige serier. Fedtmobiliseringen fra fedtdepoterne var størst i serie A, men som det ses, blev der mobiliseret fedt i alle forsøgsserier. For første gang vises det, at balance- og respirationsforsøg kan anvendes til beregning af næringsstofomsætning, både syntese (anabolisme) og nedbrydning (katabolisme). Resultaterne viser, at selv om der mobiliseres fedt fra fedtdepoterne til dækning af den manglende energi i foderet, så foregår der samtidig en fedtsyntese (lipogenese). En del af dette fedt skal formentlig bruges til syntese af strukturlipid, idet cellevækst kræver strukturlipid til membransystemerne.