Varmeproduktion og oxidation af næringsstoffer under fysisk aktivitet hos grise

Grise er relativt utrænede dyr og har en mindre aerob kapacitet end f.eks. rotter, kalve og får. Grise på stald udfolder spontan fysisk aktivitet ved at stå, gå, æde og slås, hvortil de bruger 15-30 pct. af energibehovet til vedligehold. Hvis de står alene i boks, medgår ca. 8 pct. af energibehovet til vedligehold til fysisk aktivitet, der da består i, at grisen rejser sig, æder, og lægger sig. Når grisene går på friland stiger foderforbruget pr.kg tilvækst med 8-10 pct. som følge af forøget fysisk aktivitet. Meget snæver plads, nedsat fodertildeling, stor kødfylde og kulde forøger den fysiske aktivitet og dermed foderforbruget pr. kg tilvækst, medens varme, høj fodringsintensitet, fedme og træning nedsætter den fysiske aktivitet og dermed foderforbruget pr. kg tilvækst. Under stærk ophidselse eller kraftig fysisk træning kan der opstå hyperventilation, temperaturstigning og acidose, og dyrene kan dø af "stress". Det sidste kendes fra pludselige dødsfald ved transport, slagsmål og fodring af halothanpositive grise.

Ved at anbringe grise på løbebånd i et respirationskammer er det muligt at måle iltoptagelse (VO₂) og kuldioxidudskillelse (VCO₂), hvorved varmeproduktionen (HE) kan beregnes ud fra følgende formel:

HE, kJ = 16,18 x l 0₂ + 5,02 x l CO₂ ÷ 5,99 x UN, g

hvor N udskillelsen i urinen (UN) beregnes ud fra kendskab hertil i forudgående N-balanceforsøg.

Oxidationen af kulhydrat (OXCHO), protein (OXP) og fedt (OXF) beregnes ud fra følgende formler:

OXCHO, kJ = (-2,968 x l 0₂ + 4,174 x l CO₂ - 2,446 x UN, g) x 17,58

OXP, kJ = (UN, g x 6,25) x 18,42

OXF, kJ = (1,719 x l 02 - 1,719 x l CO₂ - 1,963 x UN, g) x 39,76

To hold grise hver bestående af 6 sogrise og 6 galte havde været i balance- og respirationsforsøg 5 gange gennem vækstperioden 20-90 kg (Forsøg A) og 20-80 kg (Forsøg B). Ved hhv. 90 og 80 kg levende vægt blev grisene anbragt på løbebånd i respirationskammer. De var ikke trænet til at løbe. Løbebåndet var 4,5 m langt, motordrevet og indstillet til en hastighed svarende til 70 omdrejninger i 10 min. eller 31,5 m/min.

Grisene blev anbragt på løbebåndet i respirationskammeret om morgenen kl. 7 og hvilede til kl. 12. Derefter blev målingerne udført i følgende 5 sektioner: Måling i hvile i 30 min. (I) efterfulgt af 10 min. løb på båndet (II) efterfulgt af 2 målinger af 10 min. varighed under hvile (III og IV) og derefter 1 måling i 30 min. (V).

Med grisene på båndet blev hastigheden påvirket af grisenes vægt, således at grisene i forsøg A løb 25,6 m /min. og grisene i forsøg B 28,8 m/min. Respirationsfrekvensen steg fra 29 til 60 (resp./min) i forsøg A og fra 24 til 70 resp./min. i forsøg B. Grisene var forpustede, selv om hastigheden 1,5 -1,7 km/t måske ikke synes af meget. Den maximale iltoptagelse under løb lå på 24,6 - 24,8 ml/kg/min., hvilket er under maximal iltoptagelseskapacitet.

Som det fremgår af figur 1, steg varmeproduktionen i forsøg A fra 18 til 46 kJ/min. som følge af løbeturen, hvorefter hvileniveauet blev nået efter 20 min. Det samme billede viste sig for forsøg B. Resultaterne viste også, at 81-83 pct. af varmeproduktionen i hvile stammede fra oxidation af kulhydrat og ca. 14 pct. fra oxidation af protein, medens der ikke blev oxideret fedt. Under periode II, III og IV, hvor stofskiftet var sat op som følge af løbetræningen, udgjorde oxidationen af kulhydrat ca. 85 pct. af den totale varmeproduktion. Grisene oxiderede ikke fedt under løbetræningen. De taber sig altså ikke af sådan en rask lille løbetur! Hvis en gris på 90 kg foretog en sådan fysisk udfoldelse 6 gange i døgnet, ville det kræve ca. 250 g foder ekstra svarende til 8-10 pct. mere foder. Det svarer stort set til den foderforøgelse, der er målt hos udegående grise.