Indflydelsen af forskellige energi- og proteinniveauer på bensvaghed og osteochondrose hos svin

I en forsøgsrække ved Statens Husdyrbrugsforsøgs Afd. for Forsøg med Svin undersøges svinenes benstyrke og osteochondrose-forekomst sideløbende med produktionsresultaterne. Tidligere er bl.a. undersøgt indflydelsen af væksthormon (Meddelelse nr.793, 1991), forskellig foderstyrke til sopolte (Forskningsrapport nr.14, 1993) og reduceret fosfortildeling til slagtesvin (Forskningsrapport nr.28, 1994). I dette forsøg undersøges indflydelsen af forskellige energi- og proteinniveauer på bensvaghed og osteochondrose hos slagtesvin.

Osteochondrose er en multifaktoriel lidelse i led og vækstzoner i de lange knogler hos voksende dyr, og angives som en af de væsentligste årsager til bensvaghed hos svin. Osteochondrose ses som varierende grader af indfoldninger og indsænkninger i ledbrusken - på snit kan ses nekrose af det underliggende knoglevæv. Osteochondrose kan videreudvikles til osteochondritis dissecans (OCD), en tilstand hvor der dannes revner i brusken med evt. afløsning af en bruskflap.

Formålet med dette forsøg var, foruden at undersøge effekten af fodringsintensitet og protein, at undersøge forskellen på køn (sogrise og galte) samt sammenhængen mellem bensvaghed og osteochondrose. Forsøget bestod af 300 krydsnings galte og sogrise, der blev fodret enten restriktivt eller ad libitum på tre forskellige protein-niveauer (lav, standard og høj). Grisene blev bedømt for forskellige bensvaghedsegenskaber ved en klinisk undersøgelse i fri gang uden for stien (som beskrevet i Beretning nr.631, 1987). Albue- og knæled blev undersøgt for osteochondrotiske forandringer på de slagtede dyr bedømt på en skala fra 1 (ingen forandringer) til 5 (meget svære forandringer, OCD).

Resultaterne viste, at energi-niveauet påvirkede nogle af bensvaghedsegenskaberne samt et beregnet "totalt bensvagheds-score" signifikant i samme retning: grise, der var fodret ad libitum, udviste mere udtalte problemer end grise, der var restriktivt fodret. Samme negative effekt af høj fodringsintensitet fandtes i et andet forsøg for søers vedkommende både med hensyn til benstyrke og holdbarhed, dvs. alder ved udsættelse pga. benproblemer (Forskningsrapport nr. 14, 1993). Protein-niveau havde ingen effekt på bensvaghed eller osteochondrose, ligesom der heller ikke var forskel på sogrise og galte. Osteochondrose har i litteraturen været beskrevet som en generaliseret lidelse med forekomst i mange led. Der fandtes dog ingen signifikant korrelation mellem forandringer i albue og knæled i dette forsøg, hvilket tyder på, at lokale forhold i leddene spiller en rolle i osteochondrose-komplekset. Til trods for at osteochondrose, som tidligere nævnt, er angivet som en primær årsag til bensvaghed, fandtes ingen signifikante korrelationer mellem bensvagheds-egenskaber og osteochondrose, hvilket antagelig skyldes, at prævalensen af svære ledskader (OCD) var meget lav. I en senere undersøgelse fandtes OCD i albueleddet at have sammenhæng til udaddrejet benstilling og stiv bevægelse (Jørgensen et al, submitted). Det tyder således på, at der her er tale om en tærskelegenskab, hvor tærsklen er udvikling af OCD i et osteochondrose-beskadiget led med smerte og bevægelsesproblemer til følge.