Effekten af fibre på kroppens sammensætning, de indre organers vægt, fordøjelighed og energi balance hos rotter holdt ved forskellige temperaturer

I almindelige foderblandinger til enmavede dyr udgør indholdet af ikke stivelsesholdige polysakkarider (NSP) ca. 15-20 pct. NSP er ufordøjeligt af dyrets egne enzymer, men kan omsættes ved hjælp af mikroorganismer i blind- og tyktarm. I hvor stor udstrækning dette finder sted afhænger bl.a. af den fysiske struktur af NSP fraktionen og specielt lignificeringsgraden. Den mikrobielle fermentering resulterer i dannelse af mælkesyre og kortkædede fede syrer (SCFA), der kan udnyttes af dyrene. Ved fermentering dannes også forskellige gasser som methan, kuldioxid og brint. Herved produceres varme og der opbygges mikrobiel biomasse. Methan og brint der dannes ved fermenteringen indeholder energi og kan ligesom den dannede mikrobielle biomasse ikke udnyttes af organismen hos enmavede dyr.

Energien i det foder som dyrene indtager kan følge tre veje: den kan gå tabt med gødning og urin, forsvinde som varme eller blive aflejret som kropsvæv i form af protein og fedt. Omgivelsens temperatur har en betydelig indflydelse på mængden af den varme som dyret afgiver. Under kolde omgivelser er dyrets afgivelse af varme høj og eftersom mere af foderets energi anvendes til varmeregulering, vil der følgelig være mindre energi til rådighed for aflejring og vækst.

Med rotter som modeldyr er effekten af den forøgede varmeproduktion fra fibrenes omsætning undersøgt i respirationsforsøg. Rotterne blev fodret med enten et lavt (6 pct.) eller et højt fiberindhold (26 pct.) i foderet og holdt ved en rumtemperatur på enten 16, 24 eller 32 °C. I alt 60 rotter blev anvendt i undersøgelsen som omfattede 6 balance perioder. Dyrenes afgivelse af varme blev målt i respirationskamre.

Den største daglige tilvækst blev ikke overraskende målt på de rotter der fik tildelt foderet med det lave fiberindhold. Fodring med højt fiberindhold i foderet resulterede endvidere i en ændring i kroppens sammensætning henimod et større indhold af protein og et mindre indhold af fedt. Det laveste behov for energi til vedligehold havde de rotter der opholdt sig ved den høje rumtemperatur på 32 ºC. Den høje temperatur af omgivelsen nedsatte på den anden side optagelsen af foder således at disse rotter fik den laveste tilvækst.

Fordøjeligheden var lavere af foderet med det høje fiberindhold sammenlignet med det lave fiberindhold. Fordøjeligheden af energi faldt således 0.5 procentenheder for hver procent foderets indhold af fibre steg. Tarmkanalens længde og vægt blev ligeledes påvirket af foderets fiberindhold. Længden af tyndtarmen steg 7 pct. og længden af tyktarmen steg 22 pct. medens vægten af hele tarmkanalen forøgedes med 61 pct. En forøget vægt af fordøjelseskanalen kan være medvirkende til at fiberholdigt foder forøger varmeproduktionen idet mave- og tarmkanalen er metabolisk meget aktiv og i forhold til sin størrelse bidrager forholdsmæssigt meget til den totale varmeproduktion.

Temperaturen påvirkede fordøjeligheden negativt, f.eks. faldt fordøjeligheden 1 procentenhed fra de rotter der havde en rumtemperatur på 24 °C til de rotter der havde en rumtemperatur på 16 °C. En lavere fordøjelighed ved lav temperatur, der også er fundet hos andre dyrearter, har formodentlig sammenhæng med en forøget passagehastighed af tarmindholdet ved lav temperatur. Behovet for omsættelig energi til den forøgede varmeproduktion ved 16 °C i forhold til 24 °C udgjorde 28 pct. Dette illustrerer, at ved lave temperaturer som kan forekomme f.eks. når grise går på friland har dyrene et forøget behov for foder. Med andre ord en mindre del af dyrenes foder vil være til rådighed for produktion.

Et formål med forsøget var at undersøge i hvor høj grad den forøgede varmeproduktion der opstår ved fibrenes omsætning i blind- og tyktarm kunne udnyttes af dyrene for at imødekomme det forøgede behov for varme ved lav omgivelsestemperatur. Under varme omgivelser er denne varmeproduktion sandsynligvis ikke af nogen værdi og kan tilmed være en fysiologisk belastning for dyret. I forsøget blev der således fundet en bedre udnyttelse af det fiberrige foder ved 16 °C end ved 24 °C, selvom forbedringen var begrænset. Nettoenergien af fibrene til produktion blev målt til 5.4 kJ/g fermenteret fibre d.v.s. ca. 30 pct. af brændværdien.