Effekten af oligosakkarider og lactitol på fordøjelsen og mikrofloraens aktivitet i tyndtarmen hos smågrise

Ved fravænning af smågrise opstår der hyppig diarre og nedsat vækst. Væksthæmningen kan stort set elimineres ved forbedret fodring og ernæring. Forekomst af diarre er normalt forårsaget af forøget vækst i tarmkanalen af toxin producerende colibakterier. Adskillige faktorer har indflydelse på om der sker udbrud af diarre. Det er således vist, at indenfor 24 timer efter fravænning reduceres tarmvilliernes størrelse, hermed formindskes tarmens kapacitet for nettoabsorption af elektrolytter. Andre faktorer der kan påvirke udbrud af diarre er ændring af klimaet (temperaturen), en nedsat immmum respons hos smågrisene og foderskift i forbindelse med fravænningen.

Oligosakkarider er lavmolekylære kulhydrater og forekommer hos såvel kornarterne, som bælgplanterne og ligeledes hos mange spiselige knoldvækster. Lactitol er et kemisk derivat af lactose som findes i mælk. Lactitol anvendes bl.a. til mennesker med leverproblemer, specielt for at kontrollere blodets ammoniakniveau.

Både oligosakkarider og lactitol fermenteres i stor udstrækning i blind- og tyktarm og fremmer herved væksten af mælkesyrebakterier. Disse bakterier hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende bakterier f.eks. colibakterier ved at producere eddikesyre og mælkesyre, som igen nedsætter pH hvilket medfører en reduceret diarre frekvens. Kendskabet til oligosakkaridernes og lactitols indflydelse på næringsstoffernes fordøjelse og mikrofloraens aktivitet i tarmkanalen er imidlertid mangelfuld. Der blev derfor udført et forsøg hvor smågrise fik foder suppleret med oligosakkarider eller lactitol.

I forsøget blev der anvendt 12 smågrise udstyret med en såkaldt T-kanyle indsat ved enden af tyndtarmen til opsamling af tyndtarmsindhold. Foderet bestod af byg, hvede og sojaskrå og var tilsat enten 0.2 pct. gluco-oligosakkarid, 0.2 pct. transgalactosylent oligosakkarid eller 1.0 pct. lactitol.

Resultaterne viste, at denne tilsætning kun havde mindre indflydelse på den ileale fordøjelighed af protein, aminosyrer eller tørstof. Ved enden af tyndtarmen blev der målt en større koncentration af galactose, hvilket er en komponent fra lactitol. Dette indikerer, at ikke al lactitol er blevet omsat af mælkesyre bakterierne i tyndtarmen. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen forøgelse i tyndtarmsindholdet af de andre lavmolekylære sukre når grisene fik foder hvor de andre oligosakkarider var tilsat. Sammensætning, fordøjelighed og daglig flov af monosakkarider blev heller ikke påvirket af de tilsatte additiver. Tarmindholdets pH og koncentrationen af flygtige fedt syrer så vel som ammoniakindholdet blev heller ikke påvirket. Vurderet ud fra bakterietællinger forblev bakteriefloraen upåvirket. Årsagen til at der ikke blev påvist nogen effekt af de tilsatte additiver kan skyldes, at der i foderet allerede var oligosakkarider til stede som stammede fra byg, hvede og sojaskrå og som har sløret effekten af de tilsatte additiver. De tilsatte mængder har derfor sandsynligvis været for lave til at kunne give nogen effekt.

Ud fra forsøget er der konkluderet, at de tilsatte mængder af oligosakkarider eller lactitol til smågrisefoder kun har haft ringe effekt på fordøjeligheden og bakteriefloraen i tyndtarmsindholdet. Det er således nødvendigt med yderligere studier for at undersøge om højere koncentrationer af disse additiver vil have nogen effekt på fordøjeligheden og mikrofloraens aktivitet i tyndtarmen hos smågrise.