Effekten af forskellige typer stivelse på produktionen af flygtige fedtsyrer i fordøjelseskanalen og på ph i blindtarmen hos rotter

I de senere år har mange forsøg vist, at en del af stivelsen i forskellige føde- og fodermidler ikke fordøjes i tyndtarmsafsnittet hos enmavede dyr og mennesker. Denne del af stivelsen benævnes resistent stivelse og vil blive udsat for mikrobiel fermentering i blind- og tyktarmsafsnittet under dannelse af flygtige fedtsyrer (SCFA) og mikrobielt protein. SCFA udgøres næsten udelukkende af eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Smørsyre er den foretrukne energikilde for de mukøse celler i tyktarmen og er derfor af betydning for sundhedstilstanden af dette væv. Propionsyre menes at have betydning bl.a. for kolesterolomsætningen, idet tilsætning af propionsyre til rotter sænker såvel serum som lever kolesterol niveauet. Heraf fremgår, at SCFA har vigtige fysiologiske effekter - selv om disse spørgsmål endnu ikke er klarlagt. Følgelig er det vigtigt at undersøge om de forskellige kulhudratkilder bevirker forskellige fermenteringsmønstre af de flygtige fedtsyrer. I en tidligere undersøgelse har de samme forfattere bekræftet dette.

Hensigten med dette forsøg var at undersøge fermenteringsmønstret samt den totale mængde af SCFA produceret i blindtarmen hos rotter efter indtagelse af forskellige stivelseskilder. Samtidig måltes pH i blindtarmen. I undersøgelsen indgik stivelse fra ærter, kartofler samt resistent stivelse fremstillet af hvedestivelse (retrograderet amylose). Mængden af stivelse som blev transporteret til blindtarmen blev målt ved at tilsætte foderet antibiotika (Nebacitin), der sænker den mikrobielle fermentering drastisk.

Ud fra forsøgene kunne det konkluderes, at fordøjeligheden af rå stivelse kan variere meget, idet 65 pct. af rå kartoffelstivelse blev fordøjet, medens rå ærtestivelse var nærmest fuldstændig fordøjelig (99 pct.) i tyndtarmen hos rotter. Derfor var der ingen stigning i mængden af SCFA i blindtarmen med ærtestivelse i foderet sammenlignet med kontrolfoderet indeholdende hvedestivelse. Derimod var der hos rotter, der fik kartoffelstivelse eller resistent stivelse i foderet en tredobling af SCFA-mængden i blindtarmen. Ved indtagelse af samme mængde resistent stivelse fra henholdsvis rå kartoffelstivelse og retrograderet amylose fra hvedestivelse resulterede kartoffelstivelse i en højere produktion af SCFA, medens fermentabiliteten var omtrent den samme, 60-70pct.. Den molære fordeling imellem de enkelte flygtige fedtsyrer var den samme uanset stivelseskilden med en fordeling på henholdsvis 70, 17 og 18 pct. for eddikesyre, propionsyre og smørsyre i den rækkefølge. Der var en signifikant negativ korrelation (r = ÷0.83) mellem koncentrationen af flygtige fedtsyrer i blindtarmsindholdet og pH og en positiv korrelation (r = 0.94) mellem mængden af SCFA i blindtarmen og mængden af fermenteret kulhydrat.