Husdyrvelfærd og husdyrproduktion

I en ny rapport "Husdyrvelfærd og husdyrproduktion" redegøres både for den danske og for den internationale forsknings betydning for kendskabet til en række velfærdsmæssige forhold hos husdyrene.

I Danmark begyndte forskningen på området allerede i 1970'erne. Siden er der etableret en målrettet forskning, der bl.a. skal skaffe viden om, hvorledes produktionsforholdene indvirker på dyrenes velfærd og sundhed. Målet er, at dyrenes velfærd kan tilgodeses i videst muligt omfang.

Om velfærdsbegrebet

Dyrs velfærdsoplevelse eller livskvalitet kan defineres som summen af de positive og negative oplevelser, som dyret udsættes for i sit livsforløb. Velfærd bygger altså på dyrenes oplevelse af forskellige situationer, hvilket gør det umuligt eksakt at måle begrebet velfærd.

Det må dog antages, at faktorer som smerte, sygdom, konfliktadfærd, unormal adfærd og kroniskstress giver dyret en negativ oplevelse. Omvendt vil dyret opleve det som positivt at få tilfredsstillet sine behov for hvile, søvn, føde, yngelpleje, hudpleje.

Dyrs adfærd, adfærdsændringer, stressreaktioner, fysiologiske ændringer og sundhed kan observeres og måles objektivt. Det må derfor være de væsentligste elementer i en velfærdsvurdering - enkeltvis eller bedre i kombination.

Undersøgelser af velfærd

Kritikken af de produktionssystemer, der anvendes i husdyrbruget, går ofte på, at dyrene har for lidt plads i stalde og bure. De kan derfor ikke bevæge sig tilstrækkeligt. I nogle tilfælde er de isoleret og mangler kontakt med deres artsfæller, i andre tilfælde går de for tæt sammen. En anden udbredt kritik går på uhensigtsmæssig indretning i forhold til dyrenes behov.

Det er altsammen forhold, der kan øge risikoen for fysiske skader, sygdomme og stress og dermed nedsætte dyrenes velfærd. Imidlertid kan det ofte være vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem velfærden og den måde, dyrene bliver holdt på. Dyr vil altid forsøge at tilpasse sig omgivelserne, og da tilpasningsevnen er forskellig fra dyr til dyr, kan der være stor forskel på, hvor godt tilpasningen lykkes. Når man skal undersøge, hvad nærmiljøet betyder for dyrenes velfærd, er det derfor nødvendigt at basere vurderingen på flere forskellige forhold.

Det er ofte blevet påstået, at en høj produktion er et bevis på, at dyrene har det godt. Så enkelt er det imidlertid ikke. Man kan formentlig antage, at høj velfærd giver dyrene mulighed for en god produktion, men man kan ikke direkte slutte den modsatte vej. Derfor må en vurdering af dyrenes velfærd foruden produktionstal også medtage en række andre forhold, eksempelvis:

Sygdomsregistrering

Mange fysiske skader er som regel et sikkert tegn på, at miljøet balaster dyrene. Sygdomme kan være et tegn på det samme.

Adfærdsstudier

Hvis dyrene opfører sig unormalt, f.eks. ved at udføre stereotypier (et ensformigt gentaget adfærdsmønster, der tilsyneladende ikke har noget formål) eller ved at opføre sig ekstremt aggressivt over for hinanden, kan det være et tegn på, at de er stressede eller frustrerede.

Adfærdstest

Dyrene kan placeres i et ukendt område, og deres reaktion vil vise, om de er rolige og nysgerrige, eller om de er bange. Kronisk balstede dyr vil generelt være frygtsomme og utilbøjelige til at undersøge de nye omgivelser. En anden type adfærdstest er valgforsøg, hvor dyrene får lov at vælge, hvilke omgivelser de selv foretrækker.

Fysiologiske undersøgelser

Bestemte hormonelle reaktioner eller nedsat immunforsvar kan være indikatorer for stress.

Dyrs velfærd i et givet miljø kan altså bedst vurderes ud fra objektive mål af deres reaktioner. Derimod er det et etisk spørgsmål at vurdere, hvilken grad af velfærd der er acceptabel eller ikke acceptabel for husdyr. Da etik er et spørgsmål om moral og holdninger, byggende på den enkelte persons opvækst, livssyn, viden, m.v., er etik ikke noget stationært, men en dynamisk holdning, der kan ændres over tiden.

Udgangspunkt i dyrearter

I rapporten "Husdyrvelfærd og husdyrproduktion" redegøres for forskningen i relation til de enkelte dyrearter. Kapitlerne er opbygget således, at der gives en grundig orientering om den danske forskningsindsats - samt i relevant omfang - om den internationale forskning. For hver dyreart er der afslutningsvis givet nogle perspektiver og behov for den videre forskningsindsats. Rapporten fungerer således også som et redskab for planlægningen af den fremtidige forskning på området.

Endelig beskriver rapporten den forskning, som er foregået under Landbrugs- og Fiskeriministeriet i perioden 1987-92 under forskningsprogrammet"Husdyrvelfærd og husdyrproduktion", samt den igangværende forskning under programmet "Husdyrvelfærd, produktionssystemer og produktionsbetingede sygdomme 1992-1996". Afrapporteringen er ligeledes givet i forhold til dyrearterne.