1. november 1995

HusdyrForskning Nr. 9525

Bestemmelse af fytaseaktivitet i foderblandinger

Metoden er repeterbar og reproducerbar for de afprøvede matricer. Dog kan metoden ikke anbefales til bestemmelse af fytaseaktivitet i rapsskrå, soyaskrå, majs og gødning på grund af den dårlige repeterbarhed og reproducerbarhed for disse matricer.

Fytat (inositol-hexafosfat) fungerer som fosforlager i plantefrø. Tidligere undersøgelser har vist, at fytatbundet fosfor udgør 75-83 pct. af det totale fosforindhold i kernen fra de forskellige kornarter (Boisen, 1987). Desuden danner fytat chelater med mineraler som f.eks. Ca2+, Mg2+, Fe2+ og Zn2+ ved fysiologiske "pH" værdier.

Fytase er det enzym, som primært er ansvarlig for hydrolyse af fytat til frit orthofosfat samt lavere inositolfosfater (IP5-IP1) og i nogle tilfælde inositol. Aktiviteten af fytase forøges under planters spiringsproces. Herved frigøres orthofosfat og dermed de chelatbundne mineraler, som bliver tilgængelige for frøene.

Problematikken omkring fytat i foder til énmavede dyr opstår, fordi frøene/kernerne bliver anvendt til foder i stedet for at få lov at spire. Fosfat samt de chelatbundne mineraler forbliver i stor udstrækning bundet til fytat, hvilket påvirker tilgængeligheden af disse komponenter. Den nedsatte tilgængelighed af det naturligt forekommende fosfor nødvendiggører en ekstra tilsætning af fosfor til foder og bevirker, at en større mængde fosfor udledes med gødning og urin. Af blandt andet miljømæssige årsager gennemføres der forsøg til belysning af effekten af tilsætning af fytase på fosforudnyttelsen i foder.

På den baggrund har Centrallaboratoriet implementeret en ny metode til bestemmelse af fytaseaktivitet. Metoden er beskrevet i intern rapport nr. 60 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Metoden adskiller sig fra den hidtil benyttede metode ved at være baseret på bestemmelse af frigjort orthofosfat efter hydrolyse af natriumfytat. Hydrolysen stoppes ved tilsætning af molybdat-vanadat reagens, som tillige danner et gult reagens med orthofosfat. Farveintensiteten måles spektrofotometrisk ved 415 nm. Da fytase er det enzym, som primært er ansvarlig for hydrolyse af fytat, beregnes fytaseaktiviteten ud fra det frigjorte orthofosfat. Fytaseaktiviteten udtrykkes som FTU, hvor 1 FTU er den mængde enzym som frigør 1 mmol orthofosfat pr. minut under testbetingelser (pH 5,5, 37 °C, 0,0061 M natriumfytat). Resultatet af analysen angives i FTU/kg tørstof.

Metoden er repeterbar og reproducerbar for de afprøvede matricer (se tabel 1). Dog kan metoden ikke anbefales til bestemmelse af fytaseaktivitet i rapsskrå, soyaskrå, majs og gødning på grund af den dårlige repeterbarhed og reproducerbarhed for disse matricer. Desuden kan metoden ikke anbefales til ærter samt foderblandinger, hvor ærter udgør mere end 25 pct. af indholdet. For de øvrige afprøvede foderblandinger er genfindingen 96,5-105,2 pct.

Tabel 1.

Genfinding af fytaseaktivitet for de mest anvendte foderblandinger (matrice-addition)

Matrice

FTU/kg målt

FTU/kg forventet

pct. genfinding

Byg, Hvede, Soyaskrå
(50, pct., 25 pct., 25 pct.)

812,2

772,3

105,2

Byg, Hvede
(50 pct., 50 pct.)

996,7

1003,0

99,4

Byg, Soyaskrå
(50 pct., 50 pct.)

593,6

571,1

103,9

Hvede, Soyaskrå
(50 pct., 50 pct.)

479,8

460,2

104,3

Byg, Hvede, Majs
(50 pct., 25 pct., 25 pct.)

768,0

760,5

99,0

Byg, Majs
(50 pct., 50 pct.)

560,8

545,8

102,9

Hvede, Majs
(50 pct., 50 pct.)

478,3

455,9

104,9

Byg, Hvede, Rapsskrå
(50 pct., 25 pct., 25 pct.)

771,1

741,1

104,0

Byg, Rapsskrå
(50 pct., 50 pct.)

539,7

541,2

99,7

Hvede, Rapsskrå
(50 pct., 50 pct.)

427,6

443,0

96,5

Byg, Hvede, Ærter
(50 pct., 25 pct., 25 pct.)

740,9

744,2

100,4

Byg, Ærter
(50 pct., 50 pct.)

457,8

517,9

88,4

Hvede, Ærter
(50 pct., 50 pct.)

378,5

450,9

83,9

 

Fytat

 

 

Kilde:

Lene Vognsen. 1995. Bestemmelse af fytaseaktivitet i foderblandinger. Intern rapport nr. 60 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 10 sider.

 


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: Lene Vognsen

Udgivet: 1. november 1995

Fagområde: Ernæring