Havreklid er en rig kilde på opløselige fibre i form af (-glukan. Havreklid består botanisk af de ydre cellelag af havrens frøhvide, hvor specielt subaleuronlaget er meget rigt på (-glukan (figur 1).

En række undersøgelser med både mennesker og dyr har samstemmende vist, at havreklid har en positiv effekt på kulhydrat og lipidomsætningen. I disse undersøgelser har man således fundet, at havreklid resulterer i en langsommere stigning i glukose i blodet efter et måltid, ligesom indholdet af total og LDL-kolesterol ved mennesker med et forhøjet niveau af plasmakolesterol blev reduceret.

Figur 1. Eksempel på cellevæggenes opbygning i skal, aleuron, subaleuron og endosperm af havre. haverklid består botanisk af auleron og subaleuronlaget.

Denne undersøgelse blev primært gennemført for at studere den kemiske sammensætningen af havreklid fra forskellige kilder og virkningsmekanismen af havrefiber i mave-tarmkanalen undersøgt i forsøg med grise.

Sammensætningen af havreklid

Havreklid er et mindre standardiseret produkt, end tilfældet er med f.eks. hvedeklid. Dette skyldes delvis at det procestekniske, er vanskeligere at foretage en så ensartet seperation af havreklid, som det er tilfældet med hvedeklid. Dette kan også aflæses af tabel 1, der viser fibersammensætnineg af havreklid fra Danmark, Tyskland, Sverige og USA. I det havreklid der sælges i Danmark er indholdet af (-glukan f.eks kun ca. 15% højere end i havregryn, hvorimod det tilsvarende indhold i amerikansk havreklid er ca. 1.5 gange højere end i havregryn.

Tabel 1. Ikke-stivelses polysakkarider, lignin og kostfibre i havreklid med forskellig oprindelse (g/kg tørstof)

Viskositet og fordøjelighed i tyndtarm

Der sker en løbende opkoncentrering af b-glukan under havreklidens passagen af mave og tyndtarm. Koncentrationen af b-glukan steg således fra ca. 50 g/kg tørstof i maven til ca. 200 g/kg tørstof ved ileum. Denne stigning i (-glukan koncentrationen havde imidlertid kun ringe indflydelse på viskositeten i tyndtarmmaterialet. I det afsnit af tyndtarmen med den mest aktive kulhydratfordøjelse (jejunum), var viskositeten kun 2-6 mPaòs sammenholdt med 15-28 mPaòs i maven og 45-88 mPaòs i den sidste trediedel af tyndtarmen. En lav opløselighed og, som senere undersøgelser har vist, en kraftig molekylvægtesreduktion af (-glukan i tyndtarmen er de direkte årsager til den lave viskositet.

Den kraftige opkoncentrering af cellevægsmateriale i tyndtarmen havde ingen indflydelse på fordøjeligheden af stivelse. Som det fremgår af tabel 2 var fordøjeligheden af stivelse ved ileum for alle de undersøgte diæter mellem 98% og 99%. Der også en relativ høj fordøjelighed af ikke-stivelses polysakkarider ved ileum. Det sidste skyldes, at der er en forholdsvis høj mikrobiel aktivitet i ileum sammenholdt med at (-glukan er en letomsættelig fiberkomponent for mikrofloraen.

Tabel 2. Fordøjeligheden (% af indtag) af stivelse og ikke-stivelses polysakkarider i tyndtarmen hos grise fodret med hvede- og havremel og havreklid

Mikrobiel nedbrydning i blind- og tyktarm

Fordøjeligheden af havreklidens fibre i blind- og tyktarm var høj med værdier over 85%. Dette er identisk med andre undersøgelser, der ligeledes har vist, at opløselige fibre og fibre fra kornkernens frøhvide er letnedbrydelige for mikrofloraen i blind- og tyktarm.

Ved den mikrobiel fermentering af kulhydrater i det bagerste tarmafsnit dannes eddikesyre, propionsyre og smørsyre.

Et interessant aspekt var, at havreklid ændrede fordelingen af de kortkædede fede syrer, idet smørsyreandelen blev forøget på bekostning af eddikesyreandelen. Denne ændring i molfordeling var primært forårsaget af havreklidens indhold af arabinoxylan, der synes at have en specifik stimulerende effekt på produktionen af smørsyre.

Kilde