Bestemmelse af energiens fordøjelighed samt fermenterbarheden af fibre tilsat et grundfoder: en europæisk in vivo interlaboratorie undersøgelse

Energiværdien af fibre til mennesker og enmavede dyr har været til megen debat i de senere år. Der er enighed om, at energiværdien af ikke stivelsesholdige polysakkarider (NSP) er lille, men af en vis størrelse og at den stammer fra mikrobiel fermentering i den lavere del af fordøjelseskanalen. Energiværdien vil således være afhængig af hvor stor en del af NSP, der kan fermenteres. I litteraturen findes værdier som varierer fra 0 til 12 kJ/g NSP sammenlignet med 17.5 kJ/g tilgængelig stivelse. I en blandet human kost i Vest-Europa er det fundet, at fordøjelig energi i NSP udgør 8 kJ/g. Da der er energitab i fermenteringvarme og produktion af gasser som methan og brint - formoder man, at kun 50% af fermenteret NSP kan anvendes som netto omsættelig energi.

Med økonomisk støtte og koordination fra "International Life Sciences Institute - ILSI Europe" blev energiværdien af fem forskellige fiberkilder målt i balanceforsøg med rotter på fem forskellige laboratorier.

De fem fiberkilder var Pektin, Sojabønne fibre, Sukkerroefibre, Majsklid og Cellulose. I undersøgelserne deltog Institute of Food Research, England, Statens Husdyrbrugsforsøg, Danmark, University of Lund, Sverige, Catholic University of Louvain, Belgien og Nestec Ltd., Schweiz.

Fibrene blev tilsat til et grundfoder med henholdsvis 5 og 10%. I tabel 1 kan ses værdierne for fordøjelig energi for de fem tildelte fiberkilder.

Tabel 1.

Fordøjelig energi (kJ/g tørstof) for fem fiberkilder (DF) målt på fem laboratorier (A-E) og tildelt på henholdsvis lavt (L) og højt (H) niveau

Laboratorium
DF tilsat	Niveau	A	B	C	D	E	Gens.	SDL
Pektin	L	12,0	11,1	9,3	10,3	9,4	10,4	1,1
	H	10,4	(8,4)	10,2	10,7	9,9	10,3	0,4
Sukkerroefibre	L	9,8	11,4	9,9	9,4	7,0	9,5	1,4
	H	10,0	11,8	9,2	9,3	6,6	9,4	1,9
Sojabønnefibre	L	13,3	11,9	11,3	13,6	11,1	12,2	1,0
	H	12,9	14,5	11,8	12,3	11,8	12,7	1,1
Majsklid	L	5,7	3,2	4,7	3,1	2,3	3,8	1,2
	H	5,5	3,4	3,8	4,7	2,7	4,0	1,0
Cellulose	L	0,7	-0,4	0,6	0,8	-0,4	0,3	0,5
	H	0,7	0,4	-0,5	0,0	0,8	0,3	0,5

L = Lavt fiberindhold (5% af tørstof). SDL = Standardafvigelse mellem laboratorier
H = Højt fiberindhold (10% af tørstof).
( ) statistisk outlayer.

For alle fiberkilder (tabel 1) havde doseringsniveauet (50 eller 100 g/kg basaldiet) ingen effekt på fibrenes fordøjelighed og værdierne varierede fra 0 kJ/g for cellulose til 12 kJ/g for sojabønne fibre.

Tabel 2 angiver på tilsvarende vis fiberkildernes fermenterbarhed.

Tabel 2.

Fermenterbarheden (g/g tørstof) af NSP i de fem fiberkilder (DF) tildelt på to niveauer og målt på fem laboratorier (A-E)

Laboratorium
DF tilsat	Niveau	A	B	C	D	E	Gens.	SDL
Pektin	L	94	86	94	93	93	92	3
	H	94	(63)	96	94	96	95	2
Sukkerroefibre	L	72	70	80	56	64	68	9
	H	74	73	69	63	61	68	6
Sojabønnefibre	L	93	83	91	79	86	86	5
	H	94	91	91	75	88	88	7
Majsklid	L	30	2	23	30	4	17	17
	H	43	7	20	-2	6	15	18
Cellulose	L	22	-13	19	(-50)	0	7	16
	H	19	-10	11	(-26)	5	6	13

Ud fra fermenterbarheden og den fordøjelige energi kan netto omsættelig energi beregnes (Tabel 3).

Tabel 3.

Beregning af netto omsættelig energi ud fra fermenterbarhed (D) og fordøjeli energi (DEV)

DF tilsat	Brændværdi (kJ/g)	D	DEV (kJ/g)	Netto omsættelig energi (kJ/g)
Pektin	15,6	93	10,4	7,2
Sukkerroe fibre	17,6	68	9,5	5,9
Sojabøne fibre	16,9	87	12,4	7,3
Majsklid	19,0	16	3,9	1,5
Cellulose	17,2	6	0,3	0,5

Fermenterbarheden udtrykt i pct. (tabel 2) varierede fra ca. 0 for cellulose til over 90% for pektin. Netto omsættelig energi varierede fra 0.5 for cellulose til 7.2-7.3 kJ/g for pektin og sojabønnefibre (Tabel 3).

Undersøgelsen demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at energiværdien af fibre ikke er en fast faktor, men at den i aller højeste grad afhænger af typen af fibre. I herværende undersøgelse havde cellulose (Solka-floc.) en energiværdi på ca. 0, medens de fibertyper som findes i pektin, sojabønner og sukkerroer havde en netto omsættelig energiværdi på 6-7 kJ/g.

Kilde:

Livesey, G., Smith, T., Eggum, B.O., Tetens, I.H., Nyman, M., Roberfroid, M., Delzenne, N., Schweizer, T.F. & Decombaz, J. (1995). Determination of distible energy values and fermentabilities of dietary fibre supplements: A European interlaboratory study in vivo. Br. J. Nutr. 74: 289-302.